{"id":10454,"date":"2005-04-07T19:49:25","date_gmt":"2005-04-07T17:49:25","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10454"},"modified":"2025-05-15T16:18:15","modified_gmt":"2025-05-15T14:18:15","slug":"johannes-20-19-21","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-20-19-21\/","title":{"rendered":"Johannes 20, 19-21"},"content":{"rendered":"
\n

1. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 3. April 2005 | Johannes 2o,19\u201321 | Hans-Ole J\u00f8rgensen |<\/h3>\n

Disciplene holdt sig inde, bag lukkede d\u00f8re. De var bange for j\u00f8derne, st\u00e5r der \u2013 den d\u00f8d, der var blevet deres herre og mester til del, den kunne m\u00e5ske ogs\u00e5 g\u00e5 hen at blive deres. Det kunne sagtens t\u00e6nkes.<\/p>\n

Det var p\u00e5skedags aften. Men for disciplene her var det endnu ikke blevet p\u00e5ske. Det, de havde h\u00f8rt kvinderne fort\u00e6lle \u2013 derude fra graven, der om morgenen havde v\u00e6ret tom \u2013 det havde ikke overbevist dem. For d\u00e9m var det endnu Langfredagens virkelighed, der stod ved magt.<\/p>\n

Og med den virkelighed havde de det naturligvis ikke godt. Dels var Jesus jo blevet taget fra dem. Og med ham ogs\u00e5 alt det, de havde forbundet ham med, det de havde troet p\u00e5 og satset p\u00e5. Men dels havde de ogs\u00e5 i forbindelse med de begivenheder op mod Langfredag l\u00e6rt sig selv at kende fra en side, der var ubehagelig og sv\u00e6r at komme til rette med. De havde set sig selv svigte. De havde frasagt sig deres f\u00e6llesskab med Jesus, da det begyndte at br\u00e6nde p\u00e5, de havde ladt ham alene i ulykken, havde hyttet deres egne skind. Ogs\u00e5 derfor holdt de sig vel nu inde bag lukkede d\u00f8re \u2013 for n\u00e5r man har svigtet, s\u00e5 holder man ikke af at se mennesker, s\u00e5 skjuler man helst sit blik og lukker sig inde.<\/p>\n

Ogs\u00e5 vi kender p\u00e5 den m\u00e5de ganske godt de lukkede d\u00f8re: det at vi ikke altid t\u00f8r v\u00e6re, frit og frejdigt, hvad vi er, i den omverden, vi er til i; det et at vi skjuler os bag masker f.eks., ofte synes vi er n\u00f8dt til at pynte p\u00e5 den virkelighed, der er. Vi kender det, b\u00e5de fordi vi som disciplene er bange \u2013 m\u00e5ske ikke for ligefrem at blive sl\u00e5et ihjel, men bange s\u00e5 for ikke at kunne leve op til kravene, bange for at de andre skal mene noget ufordelagtigt om os, veje os og finde os for lette \u2013 og vi kender det da ogs\u00e5, som disciplene, fordi vi ved, at det ikke bare er de andre, der svigter, men ogs\u00e5 undertiden os. Om noget steds, s\u00e5 er det her, vi f\u00e5r lyst til at grave os ned \u2013 s\u00e5 vi slipper for de andres \u00f8jne, for deres ford\u00f8mmelse og ogs\u00e5 somme ogs\u00e5 for deres overb\u00e6renhed.<\/p>\n

Men, er der noget der i dette liv er fortabelse i, s\u00e5 er det, p\u00e5 den m\u00e5de at lukke sig til for verden. Hvor sv\u00e6rt det end kan v\u00e6re at se sin omverden i \u00f8jnene og m\u00f8de den ansigt til ansigt, frit og som den man nu er, s\u00e5 er dog det intet mindre end en livsbetingelse. At mure sig inde bag lukkede d\u00f8re, det er en ond cirkel. Det bliver v\u00e6rre og v\u00e6rre. Problemet g\u00e5r i selvsving, som det vist hedder p\u00e5 nudansk. Knapper vi vore sind til, s\u00e5 kv\u00e6ler vi os selv. Lukker af for det, der skulle l\u00f8se problemet eller g\u00f8re det muligt at leve med det.<\/p>\n

Dostojevskij fort\u00e6ller et sted i en af sine b\u00f8ger om en mand, der vil beg\u00e5 selvmord. Manden har af forskellige grunde ikke lyst til at leve mere, han f\u00f8ler sig mindrev\u00e6rdig, latterlig, ynkelig og ganske til overs i verden, s\u00e5 nu har han draget den konsekvens at ville g\u00f8re en ende p\u00e5 det hele. Den aften, hvor noget sker, der pludselig f\u00e5r ham til at \u00e6ndre beslutning, da er han p\u00e5 vej hjem til sit v\u00e6relse, hvor han bor, for at skyde sig en kugle for panden.<\/p>\n

Det der sker er at han m\u00f8der et pigebarn p\u00e5 sin vej, et pigebarn der kl\u00e6dt i pjalter og rystende af kulde er grebet af en voldsom angst, fordi hendes mor er blevet syg og beh\u00f8ver \u00f8jeblikkelig hj\u00e6lp. Manden, som ikke er nogen venlig mand, skubber pigen fra sig, sk\u00f8nt hun klynger sig til ham, han henviser hende til politiet og g\u00e5r videre uden p\u00e5 nogen m\u00e5de at hj\u00e6lpe. Hjem for at skyde sig en kugle for panden.<\/p>\n

Men pointen er s\u00e5, at den pige, der havde brug for hj\u00e6lp men som han ikke hjalp, at hun faktisk blev hj\u00e6lpen for ham! For han kunne ikke f\u00e5 hende ud af sine tanker, da han var kommet hjem. Han blev ved at se hende for sig, blev ved at h\u00f8re hendes b\u00f8n om hj\u00e6lp. Og forstod pludselig, at her havde der jo s\u00e5 vist sig et menneske der havde haft brug for ham. Han havde svigtet, men at hun var kommet ham i vejen bet\u00f8d, at nu sk\u00f8d han sig ikke alligevel.<\/p>\n

Det er et tilknappet sind, der bliver \u00e5bnet udefra. En lukket d\u00f8r, som pludselig ikke kan holde til presset fra det liv, d\u00f8ren har skulle beskytte imod, det liv uden for os selv som ingen af os i l\u00e6ngden kan undv\u00e6re energien og forstyrrelsen fra, om vi skal kunne leve.<\/p>\n

At lukke sig inde \u2013 gemme sig bag lukkede d\u00f8re – kan tit v\u00e6re noget vi har v\u00e6ldig lyst. Men det er bedre om vi har mod til det \u00e5bne.<\/p>\n

Men lykkeligvis: ogs\u00e5 n\u00e5r vi gemmer os kan det jo undertiden ske, at panseret brydes. Fordi der udenfor er liv, der vil ind gennem murene. Det er Dostojevskijs fort\u00e6lling om manden her en fort\u00e6lling om, og det er ogs\u00e5 evangelieteksten i dag en fort\u00e6lling om – hvad andet end netop det var det disciplene oplevede i Jerusalem den p\u00e5skedags aften? Pludselig stod den opstandne midt iblandt dem, og d\u00e9t trods deres lukkede d\u00f8re. Han stod der med sit \u201dFred v\u00e6re med jer!\u201d og med sit \u201dSe, jeg sender jer!\u201d \u2013 med sin velsignelse og med sit kald til livet, og s\u00e5 blev det p\u00e5ske for dem! Det blev liv, som stod op af d\u00f8de. Det, der var g\u00e5et i grus, det rejstes igen, de fik mod og de fik gl\u00e6de, nu turde de \u00e5bne b\u00e5de \u00f8jne og d\u00f8re og g\u00e5 ud i livet igen.<\/p>\n

\u201dLivet er en fugl\u201d, siger den gamle godsejer Bolt i Erik Fosnes Hansens roman \u201dBeretninger om beskyttelse\u201d. \u201dLivet er en fugl!\u201d S\u00e5dan set er han allerede d\u00f8d, da han siger det. Han ligger i sin kiste og ser tilbage p\u00e5 sit liv. Is\u00e6r p\u00e5 det sidste \u00e5rs tid deraf, hvor der kom et menneske ind i hans ellers s\u00e5 mennesketomme liv og forandrede alt. Hun var en ung pige, en fjern sl\u00e6gtning p\u00e5 flugt fra en stor sorg. Hun banker p\u00e5 hos den gamle og insisterer n\u00e6sten som pigen hos Dostojevskij p\u00e5 at blive lukket ind. Det bliver hun ogs\u00e5, og det bliver godt, ogs\u00e5 for den gamle, der ogs\u00e5 var en, der havde lukket verden ude. \u201dJeg troede, jeg var ensom\u201d – siger han, liggende d\u00e9r til sidst i sin kiste \u2013 \u201dog altid skulle v\u00e6re det. S\u00e5 kom der p\u00e5 ny vingeslag ind i mit liv.\u201d<\/p>\n

\u201dLivet er en fugl\u201d. Noget der kommer til en et andet sted fra. \u201dDu er kvisten, der gynger og gynger\u201d (s. 453).<\/p>\n

P\u00e5skedags aften, da Jesus kommer til disciplene mens de holder sig inde bag lukkede d\u00f8re, er – sagt i det billede \u2013 nye vingeslag i disciplenes liv. Og det er ogs\u00e5, hvad p\u00e5ske er for os. Et budskab fra en anden verden end vor egen, der bryder ind gennem alt hvad vi nu m\u00e5tte have af lukkede d\u00f8re og tilknappede sind, et \u201dFred v\u00e6re med jer!\u201d og et \u201dSe, jeg sender jer!\u201d, begge dele nye vingeslag i vort liv.<\/p>\n

P\u00e5ske er jo for vores skyld, for vore livs skyld, at vi ikke skal g\u00e5 til grunde med os selv i den fortvivlelse og det mismod som kan have s\u00e5 meget for sig, bl.a. jo fordi vi svigtes af andre og selv svigter. P\u00e5ske er, at den opstandne kommer ogs\u00e5 til os med sin fred \u2013 ikke som en sovepude, som det m\u00e5ske kan lyde, men som en velsignelse, det at Gud lader sit ansigt lyse over os, ser os og vil os, ogs\u00e5 n\u00e5r noget er g\u00e5et i stykker her og vi end ikke t\u00f8r se os selv i \u00f8jnene. Og sendelse, er det ogs\u00e5. Sendelse for hver og \u00e9n ud til tjeneste for verden, hvor der altid er nok af mennesker der venter. Der er mennesker, der venter p\u00e5 b\u00e5de dig og mig, mennesker for hvem livet er ved at g\u00e5 under og i den grad tr\u00e6nger til nye vingeslag, at nogle kommer til dem fra en anden verden end deres egen, s\u00e5 livet igen kan st\u00e5 op af d\u00f8de for dem.<\/p>\n

\u201dSe, jeg sender jer!\u201d siger Jesus. Det lyder lidt gammeldags, og det kan bestemt ogs\u00e5 v\u00e6re besv\u00e6rligt at tage ham p\u00e5 ordet, n\u00e5r det er s\u00e5dan han taler. Men det er godt bud, ikke mindst for den der m\u00e5tte savne mening og fylde i sit liv. For der er ingen, der her falder uden for. Ingen, for hvem livet s\u00e5 beh\u00f8ver at v\u00e6re tomt. Der er brug for enhver. For der er alle vegne mennesker nok, der sidder og venter p\u00e5 nye vingeslag.<\/p>\n

Somme tider kan vi komme til at t\u00e6nke, at med os har det n\u00e6ppe den store betydning. Hvad kan lille jeg vel g\u00f8re af det, der skal til? Men t\u00e6nk s\u00e5 engang p\u00e5 disciplene, hvordan de skildres. De er ikke store og st\u00e6rke, s\u00e6rligt vellykkede eller fuldkomne mennesker. De skildres i evangelierne altid uden sminke, som de ganske almindelige uforstandige, stolte og selvretf\u00e6rdige mennesker ogs\u00e5 de somme tider var, og som de modl\u00f8se, forsagte og bange mennesker de til andre tider var. Ja, de skildres som vantro og tvivlende, som Thomas i dag, eller som trol\u00f8se og up\u00e5lidelige, som Peter f\u00f8r p\u00e5ske eller som Judas, der forr\u00e5dte Jesus. Men dem var der alts\u00e5 plads til i selskabet \u2013 Jesus satte sig til bords med netop dem \u2013 og dermed er der plads for enhver, hvad end man m\u00e5tte t\u00e6nke om sig selv. Ogs\u00e5 vi er med blandt dem, Vorherre har brug for. \u201dSe, jeg sender jer!\u201d, siger Jesus.<\/p>\n

Evangeliet er, at ogs\u00e5 vi h\u00f8rer med i flokken af dem, der velsignes og sendes. Og sandt er det, at om vi h\u00f8rer det, s\u00e5 er der liv og salighed deri. Vi f\u00e5r givet at kunne l\u00f8fte vore hoveder og g\u00e5 ud i verden, selvom det er som det er med os og med alting, vi f\u00e5r givet et mod til at turde, vi f\u00e5r givet den v\u00e6rdighed at v\u00e6re Guds b\u00f8rn p\u00e5 ny i f\u00e6llesskab med de andre, dem der er os b\u00e5de gave og opgave, vingeslag i dobbelt forstand.<\/p>\n

Dette er skrevet \u2013 sagde evangelisten \u2013 for at I, n\u00e5r I tror, skal have liv i hans navn. Det er det, der drejer sig om. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen
\nHyrdestr\u00e6de 5
\nDK-6000 Kolding
\nTel.: +45 75520661
\nE-mail: oj.kolding@mail.tele.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 3. April 2005 | Johannes 2o,19\u201321 | Hans-Ole J\u00f8rgensen | Disciplene holdt sig inde, bag lukkede d\u00f8re. De var bange for j\u00f8derne, st\u00e5r der \u2013 den d\u00f8d, der var blevet deres herre og mester til del, den kunne m\u00e5ske ogs\u00e5 g\u00e5 hen at blive deres. Det kunne sagtens t\u00e6nkes. Det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,1180,299,349,3,109,718],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10454","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hans-ole-jorgensen","category-kapitel-20-chapter-20-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-quasimodogeniti"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10454","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10454"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10454\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24425,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10454\/revisions\/24425"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10454"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10454"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10454"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10454"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10454"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10454"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10454"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}