{"id":10462,"date":"2005-04-07T19:49:22","date_gmt":"2005-04-07T17:49:22","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10462"},"modified":"2025-05-15T16:42:58","modified_gmt":"2025-05-15T14:42:58","slug":"johannes-10-1-16","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-10-1-16\/","title":{"rendered":"Johannes 10, 1-16"},"content":{"rendered":"
\n

2. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 10. April 2005 | Johannes 10,1\u201316 | Niels Henrik Arendt |<\/h3>\n

J\u00f8derne \u00f8nskede sig en konge, en rigtig konge, en sand konge. Faktisk pr\u00f8vede nogle af dem at krone Jesus. Men samtidig havde de nogle meget bitre erindringer om konger: konger, som havde svigtet dem, n\u00e5r det virkelig gjaldt, som havde udnyttet dem uden samtidig at f\u00f8le ansvar for dem. I et af deres gamle skrifter havde profeten Ezekiel skildret kongernes og ledernes usselhed: \u00bbI n\u00f8d godt af jeres f\u00e5reflok\u00ab rasede han, \u00bbmen de svage dyr har I ikke styrket, de syge har I ikke helbredt, de kv\u00e6stede har I ikke forbundet, I styrede dem med h\u00e5rdhed og grumhed.\u00ab S\u00e5 skifter han billede, nu bliver kongerne og lederne fremstillet som de st\u00e6rkeste i f\u00e5reflokken, f\u00f8rerdyrene, og han skildrer, hvordan de har s\u00f8rget for selv at f\u00e5 de bedste gr\u00e6sgange, mens de har overladt de nedtrampede enge og det forplumrede vand til dem, de skulle f\u00f8re. \u00bbMed side og nakke har I skubbet alle de svage dyr v\u00e6k og stanget dem med jeres horn, til I fik dem spredt.\u00ab Det, han t\u00e6nker p\u00e5, er hvordan folket blev f\u00f8rt i landflygtighed og led som f\u00f8lge af kongernes magelighed og ligegyldighed og forr\u00e6deri, n\u00e5r truslerne t\u00e5rnede sig op.<\/p>\n

Det er denne erindring om at v\u00e6re blevet svigtet af dem, man stolede p\u00e5, som Jesus spiller p\u00e5 i sin tale om den gode hyrde, som vi netop h\u00f8rte. Men for Jesus handler det ikke bare om forholdet mellem konge og folk. For ham er ethvert menneske sin broders vogter, og derfor er hans korte beskrivelse af daglejeren, den d\u00e5rlige hyrde, et \u00e6tsende skarpt portr\u00e6t af den menneskelige svigten. Enhver af os har daglig andre menneskers sk\u00e6bne i vores h\u00e5nd, en st\u00f8rre eller mindre del, en mere eller mindre betydningsfuld del. Men hver eneste dag er der noget af et andet menneskes liv, af dets velf\u00e6rd, af dets lykke, som afh\u00e6nger af mig.<\/p>\n

Mennesker kan svigte hinanden p\u00e5 det grusomste. Det er, hvad der ligger i Jesu ord. De rummer et billede af Jesus som den gode hyrde. Men dette billede fremst\u00e5r p\u00e5 baggrund af billedet af den d\u00e5rlige hyrde, daglejeren, den, der ikke virkelig f\u00f8ler sig knyttet til f\u00e5rene, men kun vogter og beskytter dem, s\u00e5l\u00e6nge det ikke koster ham selv noget. Et knivskarpt portr\u00e6t i al sin korthed.<\/p>\n

I b\u00e6rer rundt p\u00e5 en erindring om at v\u00e6re blevet svigtet af dem, der skulle have passet p\u00e5 jer, siger han til sine tilh\u00f8rere, men hvad har andre mennesker oplevet af jeres h\u00e5nd? Har I ikke trukket jer tilbage, n\u00e5r I s\u00e5 ulykkerne v\u00e6lte ind over et andet menneske ? N\u00e5r ulven fandt et hul i hegnet, stillede I jer s\u00e5 i det hul? – – –<\/p>\n

Der er grund til at v\u00e6re p\u00e5 vagt overfor de falske hyrder: pr\u00e6ster, politikere, folkelige ledere, hos hvem der ikke er d\u00e6kning for ord, de bruger. Som j\u00f8dernes historie, s\u00e5dan har ogs\u00e5 vores historie, s\u00e5vel som vores samtid, masser af eksempler p\u00e5, at nogle har sl\u00e5et sig op til ledere, f.eks. ved at g\u00f8re sig til fortalere for en bestemt sag eller en bestemt gruppe, men de har ikke villet st\u00e5 og falde<\/em> dermed, de har tv\u00e6rtimod haft travlt med at bj\u00e6rge sig selv ud p\u00e5 sidelinjen, n\u00e5r det pludselig kunne koste noget at have p\u00e5taget sig en sag. Ansvarsforflygtigelsen er en ynkelighed, der pr\u00e6ger en stor del af vort offentlige liv.<\/p>\n

Men brodden i Jesu billede af daglejeren vender sig imod enhver af os i vores omgang med vort medmenneske. Vi lader hinanden i stikken – ikke altid, men alt for tit. Ulykke isolerer mennesker; vi vender ryggen til dem, der er ramt, med albuer og skuldre skubber vi alle dem ud, hvis svaghed vi d\u00e5rligt kan t\u00e5le at se. Vi pr\u00f8ver at betale os fra vores ansvar, eller vi lader os k\u00f8be til at vise en smule hensyn men alt for mange f\u00e5r lov at st\u00e5 alene, n\u00e5r hegnet omkring deres liv pludselig braser sammen og deres \u00e6gteskab g\u00e5r i opl\u00f8sning eller deres \u00e6gtef\u00e6lle d\u00f8r eller de bliver alvorligt syge eller ramt af \u00f8konomisk ruin.<\/p>\n

Hvad kendetegner den gode hyrde? I Jesu billede er det villigheden til at dele sk\u00e6bne med, ofre sig for, lide med dem, man har p\u00e5taget sig ansvar for.<\/p>\n

I gr\u00e6kerens Kazantzakis roman DEN EVIGE VANDRING OPAD optr\u00e6der der hyrder af alle mulige slags; den foreg\u00e5r i en lille makedonsk landsby, Likovrisi, der ligger ind mod Tyrkiet; den formelle hersker i landsbyen er den tyrkiske aga, men han kerer sig ikke meget om dens aff\u00e6rer, hvis han bare kan f\u00e5 lov at svire i fred med sine svirebr\u00f8dre og hvis de forbandede gr\u00e6ske b\u00f8nder ellers kan holde sig nogenlunde i ro. Den egentlige leder i landsbyen er pr\u00e6sten, Grigoris, en h\u00f8j, veln\u00e6ret og selvtilfreds person, glinsende som en tyr, ikke noget ondt menneske, men temmelig indskr\u00e6nket. Han vogter nidk\u00e6rt sin flok, arrangerer landsbyens aff\u00e6rer og s\u00f8rger f\u00f8rst og fremmest for at ingenting forandrer sig. Hans bror er l\u00e6rer i landsbyen ogs\u00e5 han er en af landsbyen \u00bbhyrder\u00ab, han er en idealist, han vil gerne skabe fred, men han er ikke st\u00e6rk nok til at s\u00e6tte sig op mod broderen. Nu sker der det, at en flok flygtninge kommer til landsbyen; de er fordrevet af tyrkerne fra deres egen landsby, de er udhungrede og beder om mad og om lov til at sl\u00e5 sig ned og dyrke den uopdyrkede jord. Men pr\u00e6sten Grigoris afviser dem – ikke fordi man ikke godt kunne give dem plads iblandt sig, men fordi det vil forrykke magtbalancen i den lille by. Flygtningene s\u00f8ger da ud til det n\u00e6rliggende Sarakina-bjerg, hvor de frysende og sultende frister livet, fordi de h\u00e5ber, at man f\u00f8r eller siden vil forbarme sig over dem. Og der er virkelig folk i landsbyen, hvis hjerte vender sig til dem, f\u00f8rst og fremmest hyrden Manolios, der egentlig af pr\u00e6sten Grigoris er udset til at spille rollen som Kristus i det \u00e5rlige passions-spil. Manolios bliver de fremmedes talsmand, pr\u00f8ver at v\u00e6kke landsbyens samvittighed, mens Grigoris og de velhavende b\u00f8nder g\u00f8r, hvad de kan for at puste til folks modvilje mod de fremmede. Det kommer til et opg\u00f8r, da folkene p\u00e5 Sarakina ikke l\u00e6ngere kan vente p\u00e5 barmhjertighed; skole-l\u00e6reren, som pr\u00f8ver at forsone de stridende bliver dr\u00e6bt, et hus bliver stukket i brand. Uromagerne kan dog ikke klare sig, nu skal de have en afklapsning. Men hyrden Manolios g\u00e5r ind til aga’en og tager skylden for uroen og drabet p\u00e5 sig; aga’en bliver rasende og udleverer ham til landsbyboerne. Og med pr\u00e6sten Grigoris velsignelse f\u00e5r de udl\u00f8sning f\u00e5r al deres opsparede had og d\u00e5rlig samvittighed ved at dr\u00e6be hyrden Manolios – i kirken.<\/p>\n

Manolios er hyrde; han er det i dobbelt forstand. Hans optr\u00e6den afsl\u00f8rer alle de d\u00e5rlige hyrder, daglejerne, som kun er ude i eget \u00e6rinde. Han lader ikke dem i stikken, hvis liv og sk\u00e6bne er kommet til at hvile p\u00e5 ham. Det, der egentlig bare var en rolle, bliver hans sk\u00e6bne – og hans d\u00f8d.<\/p>\n

Og derved peger han tilbage p\u00e5 ham, der sagde: \u00bbJeg er den gode<\/em> hyrde; den gode hyrde s\u00e6tter sit liv til for f\u00e5rene.\u00ab Hvad Jesus mener dermed er ikke sv\u00e6rt at forst\u00e5: han svigter ikke det menneske, hvis liv og sk\u00e6bne er kommet til at hvile p\u00e5 ham. Hvad der end truer det menneske, hvad der end sker<\/em>, hvilke ulykker der end v\u00e6lter ind over hegnet, han lader det ikke i stikken.<\/p>\n

Og det er budskabet til os, som svigter hinanden: han skal ikke svigte os<\/em>; smerten, sorgen, sygdommen, d\u00f8den skal aldrig komme til at hvile p\u00e5 os alene. Som den sande konge har han ingen ro p\u00e5 sig, f\u00f8r han har bjerget sit folk. S\u00e5dan er han vores redningsmand; s\u00e5dan er han ogs\u00e5, som apostlen Peter sagde det i teksten fra alteret, vores forbillede<\/em> – \u00bbfor at vi skal f\u00f8lge i hans fodspor\u00ab, som f\u00e5rene f\u00f8lger i hyrdens. Amen.<\/p>\n

\n

Biskop Niels Henrik Arendt
\nRibe Landevej 37
\nDK-6100 Haderslev
\nTel.: ++45 \u2013 74 52 20 25
\ne-mail: nha@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 10. April 2005 | Johannes 10,1\u201316 | Niels Henrik Arendt | J\u00f8derne \u00f8nskede sig en konge, en rigtig konge, en sand konge. Faktisk pr\u00f8vede nogle af dem at krone Jesus. Men samtidig havde de nogle meget bitre erindringer om konger: konger, som havde svigtet dem, n\u00e5r det virkelig gjaldt, som […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,337,349,3,1193,109,718],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10462","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10","category-kasus","category-nt","category-niels-henrik-arendt","category-predigten","category-quasimodogeniti"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10462","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10462"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10462\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24439,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10462\/revisions\/24439"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10462"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10462"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10462"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10462"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10462"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10462"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10462"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}