{"id":10471,"date":"2005-04-07T19:49:25","date_gmt":"2005-04-07T17:49:25","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10471"},"modified":"2025-05-15T17:22:28","modified_gmt":"2025-05-15T15:22:28","slug":"johannes-16-16-22-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-16-16-22-2\/","title":{"rendered":"Johannes 16, 16-22"},"content":{"rendered":"
\n

3. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 17. april 2005 | Johannes 16,16\u201322 | Birgit Hesselager |<\/h3>\n

Lad nu opst\u00e5 fra de d\u00f8de\/ ordets tugt og ordets tr\u00f8st\/
\nOg lad hjertet i os gl\u00f8de, mens vi lytter til din r\u00f8st. Amen<\/p>\n

Fortvivlelse, forladthed og forvirring \u2013 det er de f\u00f8lelser der griber n\u00e5r man mister den man elsker \u2013 fortvivlelse ved erfaringen af at livet kan h\u00f8re op, forladthed \u2013for det var jo sammen vi var i verden og forvirring \u2013 fordi fremtiden pludselig er s\u00e5 m\u00f8rk og ukendt.
\nOg s\u00e5dan m\u00e5 disciplene i tiden mellem p\u00e5ske og pinse have f\u00f8lt sig fortvivlede, forvirrede og m\u00e5ske f\u00f8rst og fremmest forladte. Og det med god grund – for han var jo v\u00e6k – ham de havde sat al deres lid og deres h\u00e5b til.
\nOg selvom graven var tom – og selvom han viste sig for dem og tr\u00f8stede og forklarede – s\u00e5 var de jo forladte – efterladte – midt i det farefulde og uvisse liv –
\nOg hans profeti om at de skulle gr\u00e6de og klage – den profeti han kom med i den afskedstale, som dagens tekst er hentet fra – den gik jo i opfyldelse.
\nDe gr\u00e6d og klagede over deres ensomhed, deres adskillelse fra Gud – deres uvished og tvivl.
\nde savnede og manglede forbindelsen – sammenh\u00e6ngen i deres liv – her mellem p\u00e5ske og pinse.
\nS\u00e5 blev forbindelsen synlig for dem igen – da Hellig\u00e5nden viste sig for dem.
\nMed Jesus var Guds ord kommet til verden i et menneske, og da dette menneske nu ikke l\u00e6ngere var i verden kom Hellig\u00e5nden – Guds k\u00e6rlige virkeligheds kraft – og lagde
\ndet i menneskers mund – s\u00e5 Guds ord ikke bare blevet ord til<\/strong> verden eller om<\/strong> verden fra en fjern guddom – men en virkelig sammenh\u00e6ng – en forbindelse mellem det liv kristendommen kalder det evige liv og det liv vi kender her og nu.
\nDet er den forbindelse der g\u00f8r, at vi kan forst\u00e5 eller rettere fornemme, hvad det er der tales om, n\u00e5r kristendommen taler om Guds k\u00e6rlighed og Guds tilgivelse. Uden Hellig\u00e5nden ville al tale om det evige liv v\u00e6re hen i vejret.
\nOg s\u00e5 alligevel – selvom vi lever efter b\u00e5de p\u00e5ske og pinse – og det g\u00f8r vi jo altid \u2013 selvom Hellig\u00e5nden er her og selvom vi kan forst\u00e5 ordene og kender begreberne s\u00e5 er det jo ikke altid de er virkelighed for os \u2013 s\u00e5 langt fra endda. Vi frygter d\u00f8den og n\u00e5r den rammer os gribes vi af fortvivlelse, forladthed og forvirring.
\nGang p\u00e5 gang st\u00e5r vi i den samme situation som disciplene g\u00f8r det i dagens tekst – og som de f\u00f8rste kristne i \u00f8vrigt. Vi kan ikke se forbindelsen \u2013 har sv\u00e6rt ved at lade den f\u00e5 virkelighed i vores liv.
\nOg det selvom vi Jesu ord p\u00e5, at der skal komme en tid, hvor Guds k\u00e6rlighed skal v\u00e6re et med vores virkelighed, en tid hvor ingen og intet skal tage gl\u00e6den fra os, en tid
\nhvor vort liv ikke hele tiden skal nedbrydes af meningsl\u00f8 se og onde h\u00e6ndelser.
\nHvorfor det \u2013 hvorfor er l\u00f8ftet og erfaringen om det evige liv ikke nok for os – Hellig\u00e5ndens virke?
\nFordi det ikke kun er Hellig\u00e5nden der virker i verden, fordi Guds rige ikke er her helt og fuldt endnu \u2013 det ser vi jo alle og hele tiden – ogs\u00e5 for os varer det endnu en tid – den tid det varer inden Jesus kommer igen er ikke forbi endnu .
\nEndnu har vi kun det evige liv som l\u00f8fte, som sporadiske erfaringer og som h\u00e5b.
\nMen det er heller ikke s\u00e5 lidt – et h\u00e5b er jo en del af det det h\u00e5ber p\u00e5 – og Hellig\u00e5nden giver os kraften og h\u00e5bet allerede nu.
\nDisciplene og de mennesker der levede sammen med Jesus havde ganske givet ventet, at han ville komme igen allerede i deres levetid – men livet fortsatte.
\nDet fortsatte med at v\u00e6re den blanding af gl\u00e6der og sorger – af k\u00e6rlighed og ligegyldighed som menneskeliv er.
\nS\u00e5 siden da har generation p\u00e5 generation af kristne
\nlevet i h\u00e5bet samtidig med, at de har lagt krop til det almindelige menneskeliv med dets sorger, smerter og angst.
\nOg midt i det liv har h\u00e5bet s\u00e5 v\u00e6ret den forbindelse vi har kunnet klynge os til, forbindelsen til det det himmelske, evige liv, som glimtvis viser sig, n\u00e5r gl\u00e6den indimellem overstr\u00e5ler det hele.
\nHvis ikke alle disse generationer havde villet l\u00e6gge krop til menneskelivet – hvis allerede de f\u00f8rste kristne havde trukket sig tilbage fra livet og forn\u00e6rmet n\u00e6gtet at leve andet end det fuldkomne liv, som de var blevet lovet – ja s\u00e5 var det kristne budskab formentlig forstummet allerede efter den f\u00f8rste generation.
\nKristendommen havde ikke kunnet overleve, hvis ikke mennesker i tidens l\u00f8b havde forbundet dens tale om k\u00e6rlighed og gl\u00e6de med den gl\u00e6de og k\u00e6rlighed de selv kendte til og som de vidste eksisterede \u2013 s\u00e5dan som de f\u00f8lte det – engang imellem.
\nFor kristendommen er ikke en abstraktion \u2013 ikke en teori \u2013 ikke en ide. Kristendommen udspringer ikke af et be\u00e5ndet menneskes kloge tanker.
\nKristendommen blev derimod f\u00f8dt ind i verden p\u00e5 menneske- lig vis – gennem en livmoder, af en kvinde -jomfru Maria – som turde l\u00e6gge krop til.
\nderfor lever den ogs\u00e5 kun, s\u00e5 l\u00e6nge der er mennesker der l\u00e6gger krop til. Mennesker der t\u00f8r elske p\u00e5 trods af at vi skal miste. Mennesker der kan tilgive. Mennesker der kan se det guddommelige og underfulde ogs\u00e5 i det almindelige liv.
\nDet kan v\u00e6re sv\u00e6rt – meget sv\u00e6rt – m\u00e5ske is\u00e6r fordi det ikke er en viljeshandling – vi kan ikke blot bestemme os for, at nu eller fra i morgen – vil vi se lyst p\u00e5 det hele – eller at nu vil vi lade v\u00e6re med at tage sorgerne p\u00e5 forskud, – for vi kan kun lade v\u00e6re med at bekymre os, n\u00e5r vort livsmod tillader det –
\nn\u00e5r h\u00e5bet vokser hurtigere end de bekymringer det gror
\nimellem.
\nI den salme som vi skal synge om lidt beskriver Grundtvig h\u00e5bet som den del af det evige liv vi allerede nu kan erfare og som det sted hvorfra vi kan hente livsmod.
\n\u201dLetvingede h\u00e5b \u2013 gudbroder, nyf\u00f8dt i den hellige d\u00e5b!
\no l\u00e5n os den fjederham \u00e5nden dig gav, s\u00e5 tit vi kan flyve til landet bag hav – hvor evigheds sol skinner klart, allen stund -p\u00e5 saligheds grund.
\nLigesom vi ved d\u00e5ben f\u00e5r en gudmor, der skal drage omsorg for at vi opdrages i den kristne tro, s\u00e5 f\u00e5r vi ogs\u00e5 en „Gud-broder“ der drager omsorg for, at vi ikke glemmer det guddommelige liv, der omslutter vort daglige liv.
\nVi kommer nemlig ikke udenom at l\u00e6gge krop til det liv der er vores her og nu, men gudbroderen – det h\u00e5b vi er d\u00f8bt til – det giver os mulighed for at se lidt mere end det der ligger lige for \u00f8jnene af os.
\nDet fort\u00e6ller os, at vores erfaringer af et godt liv, vores erfaringer af meningsfuldhed og k\u00e6rlighed er gode nok, de er ikke blot naive fortr\u00e6ngninger af virkeligheden, nej de er virkeligheden – de er gudvelbehagelige – og de fort\u00e6ller os, at det liv der venter os – det evige liv – det er et liv vi kan genkende – et liv hvor det vi i forvejen kender til og holder af ikke mere skal \u00f8del\u00e6gges og tages fra os. Formodentlig rummer det evige liv mere end det, – noget der er nyt og dejligt – men det kan vi af gode grunde ikke forestille os – vi kan kun danne os billeder udfra noget vi kender til – men den tid – den gl\u00e6de.
\nForel\u00f8big m\u00e5 vi l\u00e6gge krop til vores liv, og det vil bl.a. sige, at vi m\u00e5 lade tiden vise, hvad der i vores virkelighed er godt og ondt.
\nNogle gange vil det s\u00e5 vise sig, at det der kaldte sig k\u00e6rlighed alligevel ikke var det, og andre gange vil vi at f\u00e5 lov til at l\u00e6gge krop til intet mindre end den guddommelige k\u00e6rlighed.
\nI evangeliet til i dag anvender Jesus selv billedet af en f\u00f8dende kvinde. Og netop en f\u00f8dsel er nok en af de situationer, hvor vi klarest fornemmer, hvad det vil sige at l\u00e6gge krop til den guddommelige k\u00e6rlighed.
\nDen f\u00f8dende kvinde er p\u00e5 den ene side helt afm\u00e6gtig og i sin angst og smerters vold og p\u00e5 den anden side ikke et sekund i tvivl om, at det hun l\u00e6gger krop til er noget ufatteligt stort og vidunderligt.
\nP\u00e5 denne og andre m\u00e5der kan vi f\u00e5 lov til at l\u00e6gge krop
\nog evige til det underfulde og evige midt i vor begr\u00e6nsethed – i vores afmagt og i vores omskiftelige liv.
\nMen det kr\u00e6ver, at vi t\u00f8r slippe os selv og t\u00f8r tro p\u00e5, at det er k\u00e6rligheden og gl\u00e6den der har fat i den lange ende af livet -den ende der r\u00e6kker ud over d\u00f8den – den ende der er Hellig\u00e5ndens side af sagen.
\nI tillid til den Gud der sagde: Ogs\u00e5 I s\u00f8rger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte gl\u00e6de sig, og ingen skal tage jeres gl\u00e6de fra jer. Amen.<\/p>\n

\n

Provst Birgit Hesselager
\nS\u00f8borg Pr\u00e6steg\u00e5rd
\nBygaden 40B
\nDK-3250 Gilleleje
\nTel.: ++ 45 48 39 17 25
\nE-mail: bhas@km.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

3. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 17. april 2005 | Johannes 16,16\u201322 | Birgit Hesselager | Lad nu opst\u00e5 fra de d\u00f8de\/ ordets tugt og ordets tr\u00f8st\/ Og lad hjertet i os gl\u00f8de, mens vi lytter til din r\u00f8st. Amen Fortvivlelse, forladthed og forvirring \u2013 det er de f\u00f8lelser der griber n\u00e5r man mister den man […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,1736,108,111,350,726,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10471","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-birgit-hesselager","category-current","category-dansk","category-jubilate","category-kapitel-16-chapter-16-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10471","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10471"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10471\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24456,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10471\/revisions\/24456"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10471"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10471"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10471"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10471"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10471"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10471"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10471"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}