{"id":10480,"date":"2005-04-07T19:49:26","date_gmt":"2005-04-07T17:49:26","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10480"},"modified":"2025-05-15T20:15:27","modified_gmt":"2025-05-15T18:15:27","slug":"johannes-16-5-15-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-16-5-15-3\/","title":{"rendered":"Johannes 16, 5-15"},"content":{"rendered":"
\n

4. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 24. April 2005 | Johannes 16,5\u201315 | Hanne Sander |<\/h3>\n

Skulle der v\u00e6re nogen af jer, der synes, at teksten som jeg l\u00e6ste op f\u00f8r var sv\u00e6r at forst\u00e5 \u2013 kan jeg kun give jer ret.<\/p>\n

Evangelisten Johannes, der har skrevet den er ikke den nemmeste at forst\u00e5 \u2013 og oven i k\u00f8bet kommer vi ind midt i en tale, fordi vi kun h\u00f8rer et stykke af en meget l\u00e6ngere tale, der str\u00e6kker sig over tre kapitler.<\/p>\n

I m\u00e5 pr\u00f8ve at forestille jer Johannes, der har skrevet evangeliet. Man regner med, at det er skrevet omkring \u00e5r 90, alts\u00e5 hen mod 60 \u00e5r efter at Jesus d\u00f8de. Det vil v\u00e6re som hvis I h\u00f8rte en sidde og fort\u00e6lle fra perioden 1915-1945.<\/p>\n

I slutningen af sit liv levede Johannes p\u00e5 den gr\u00e6ske \u00f8 Patmos \u2013 og nu sidder den gamle Johannes alts\u00e5 og skriver historien om Jesus ned, s\u00e5dan som han har h\u00f8rt den og forst\u00e5et den.<\/p>\n

Og historien m\u00e5 n\u00f8dvendigvis skrives bagl\u00e6ns: Vi g\u00e5r ud fra at Johannes er en af de 12 disciple og i lyset af Jesu d\u00f8d og opstandelse erindrer Johannes sig tilbage i Jesu liv for selv at forst\u00e5, hvad det har betydet for ham, s\u00e5 han kan skrive det ned og give det videre til andre.<\/p>\n

Og n\u00e5r han nu t\u00e6nker tilbage, s\u00e5 var der ikke noget at sige til, at ogs\u00e5 disciplene havde sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, hvad Jesus mente, da han tog afsked med dem.<\/p>\n

Hvordan kunne han mene, at det var det bedste for dem, at han gik bort ? \u2013 Johannes havde ikke selv overv\u00e6ret det, men han havde l\u00e6st i Matth\u00e6us\u2019 evangelium, at der havde v\u00e6ret en episode med Peter engang, da Jesus var begyndt at tale om, at p\u00e5ske i Jerusalem for ham bet\u00f8d tilfangetagelse og lidelse og d\u00f8d \u2013 og bare tanken havde f\u00e5et Peter til at protestere. Peter kunne p\u00e5 det tidspunkt slet ikke forbinde tanken om Jesus som Guds s\u00f8n med at han skulle d\u00f8.<\/p>\n

Nej, da de var sammen med Jesus \u2013 og var overbevist om, at det var Gud selv de s\u00e5 i ham,at han var Guds s\u00f8n, havde de forestillet sig, at Gud var h\u00e6vet over modgang og d\u00f8d og lidelse.<\/p>\n

Men nu i eftertanken kan Johannes godt se, hvor lidt de egentlig havde forst\u00e5et af Guds v\u00e6sen, mens Jesus levede. At Gud og Jesus var to alen ud af et stykke begyndte de f\u00f8rst at forst\u00e5, da Jesus var d\u00f8d. Og, set p\u00e5 den m\u00e5de, s\u00e5 kunne Johannes godt forst\u00e5, at Jesus var n\u00f8dt til at d\u00f8, for at disciplene og alle andre mennesker kunne begribe, at Guds k\u00e6rlighed til mennesker var s\u00e5 stor, at Gud ville komme mennesker i m\u00f8de og dele vilk\u00e5r med mennesker ogs\u00e5 n\u00e5r det bet\u00f8d forf\u00f8lgelse og d\u00f8d.<\/p>\n

Det kan Johannes godt se nu, at den tanke havde de ikke kunnet b\u00e6re s\u00e5 l\u00e6nge Jesus levede og de var sammen med ham. De havde f\u00f8rst skullet have det hele p\u00e5 afstand.<\/p>\n

Lige efter Jesu d\u00f8d havde de nemlig ment, at d\u00f8den bet\u00f8d en fallit b\u00e5de for mennesker og for Gud. De havde f\u00f8lt, at Gud var frav\u00e6rende, og at han havde ladt dem i stikken \u2013 og at de igen var overladt til sig selv. Men s\u00e5 havde de oplevet, at det var lige modsat. Jesus var opst\u00e5et og var hos dem p\u00e5 en ny m\u00e5de og Gud var n\u00e6rv\u00e6rende som aldrig f\u00f8r \u2013 og nu vidste de, at ikke engang d\u00f8den kunne skille mennesker og Gud fra hinanden, n\u00e5r Gud ogs\u00e5 kunne rumme d\u00f8den.<\/p>\n

Men hvordan skal man kunne tale om det liv, der er blevet helt forandret og nyt. Hvordan beskriver vi selv erfaringer vi har haft, n\u00e5r vi siger: jeg er blevet et helt nyt menneske.<\/p>\n

Profeten Esajas bruger et meget st\u00e6rkt billede, h\u00f8rte vi, n\u00e5r han vil beskrive forandringen til nyt liv:<\/p>\n

Det er som at f\u00e5 et nyt hjerte, siger han. Gud fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af k\u00f8d \u2013 levende og bev\u00e6geligt.<\/p>\n

Liges\u00e5 voldsomt fort\u00e6lles det om Paulus, hvordan der indtr\u00e5dte en forandring i hans liv: Det h\u00e5rde i hans hjerte forsvinder \u2013 og hans liv f\u00e5r en ny retning.<\/p>\n

Paulus er et eksempel p\u00e5 et menneske, der bliver indhentet af sandheden om sit liv og bliver en overbevist kristen.<\/p>\n

Paulus havde v\u00e6ret kendt for at v\u00e6re s\u00e6rdeles ivrig i kristenforf\u00f8lgelse, men bliver en dag overv\u00e6ldet af et voldsomt lys, mens han er undervejs. Han kan overhovedet ingenting se og v\u00e6lter af \u00e6slet \u2013 og s\u00e5 h\u00f8rer han en stemme, der siger: Saulus, Saulus, hvorfor forf\u00f8lger du mig?<\/p>\n

Den st\u00e6rke oplevelse betyder, at Paulus ligger hen i tre dage, hvor han ikke kan se og hverken spiser eller drikker noget. \u2013 Han er virkelig blevet ramt af Guds ord . Da der er g\u00e5et tre dage kommer der en, der hedder Ananias fra den kristne menighed og l\u00e6gger sine h\u00e6nder p\u00e5 ham, s\u00e5 han kan se igen og s\u00e5 rejser Paulus sig op og bliver d\u00f8bt og begynder at spise igen.<\/p>\n

Han st\u00e5r n\u00e6rmest op fra d\u00f8de til nyt liv og han er overbevist om, at Jesus, som han eller havde forfulgt, at han er Guds s\u00f8n.<\/p>\n

Nu skal jeg ikke l\u00e6gge op til, at alle skal have s\u00e5 voldsomme oplevelser, men vi kan ogs\u00e5 have \u00f8jeblikke af klarhed, hvor der virkelig g\u00e5r et lys op for os, eller der bliver talt til os, s\u00e5 det vi h\u00f8rer pludselig bliver overbevisende og fulde af betydning.<\/p>\n

Johannes vil gerne finde et nyt navn for den klarhed eller grebethed, vi kan opleve \u2013 og han kalder det talsmanden. Guds talsmand.<\/p>\n

Men endelig s\u00e5 siger han ogs\u00e5 til sidst i teksten, at klarheden kommer ikke s\u00e5dan p\u00e5 en gang.<\/p>\n

Den er stadig p\u00e5 vej til os.<\/p>\n

Sandheden i vores liv og sandheden om vores liv er en proces.<\/p>\n

Og der er kun en m\u00e5de, vi kan finde ud af, om kristendommen rummer det nye liv og den forandring af hjertet \u2013 og det er ved at leve som om det er sandt og erfare os frem.<\/p>\n

Det m\u00e5 efterpr\u00f8ves i hvert enkelt menneskes liv. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hanne Sander
\nPrins Valdemarsvej 62
\nDK-2800 Gentofte
\nTel.: ++ 45 \u2013 39 65 52 72
\ne-mail: sa@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

4. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 24. April 2005 | Johannes 16,5\u201315 | Hanne Sander | Skulle der v\u00e6re nogen af jer, der synes, at teksten som jeg l\u00e6ste op f\u00f8r var sv\u00e6r at forst\u00e5 \u2013 kan jeg kun give jer ret. Evangelisten Johannes, der har skrevet den er ikke den nemmeste at forst\u00e5 \u2013 og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,1038,357,726,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10480","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hanne-sander","category-kantate","category-kapitel-16-chapter-16-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10480","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10480"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10480\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24473,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10480\/revisions\/24473"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10480"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10480"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10480"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10480"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10480"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10480"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10480"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}