{"id":10487,"date":"2005-05-01T19:49:28","date_gmt":"2005-05-01T17:49:28","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10487"},"modified":"2025-05-16T08:57:44","modified_gmt":"2025-05-16T06:57:44","slug":"ny-bon-i-jesu-navn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/ny-bon-i-jesu-navn\/","title":{"rendered":"Johannes 16,23\u201328"},"content":{"rendered":"
\n

Femte s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 1. Maj 2005 | Johannes 16,23\u201328 | Kirsten B\u00f8ggild |<\/h3>\n

NY B\u00d8N I JESU NAVN<\/p>\n

Hvad mener han med at sige \u201dBed s\u00e5 skal I f\u00e5, for at jeres gl\u00e6de m\u00e5 blive fuldkommen\u201d? – Vi kender udtrykket \u201dat der er g\u00e5et sk\u00e5r i gl\u00e6den\u201d. Gl\u00e6den er i sig selv hel og fuldkommen, men der er noget der kan s\u00e5re den, halvere den, ja n\u00e6sten \u00f8del\u00e6gge den. Og de ord vi har h\u00f8rt fra Johannesevangeliet i dag er brudstykker af de afskedstaler Jesus holdt for sine disciple f\u00f8r sin d\u00f8d. S\u00e5 deres gl\u00e6de var p\u00e5 det tidspunkt alt andet end fuldkommen. De var bange, urolige, r\u00e5dvilde. De skulle miste det menneske de elskede mest i verden, og de havde allerede mistet f\u00f8lelsen af tryghed og sikkerhed. De var ved at miste fodf\u00e6ste i deres egen verden. Men Jesus taler om en anden tid og en anden verden. Han taler om tiden efter opstandelsen. Da skal d\u00f8den v\u00e6re overvundet. Da er der ikke nogen d\u00f8d som kan bringe sk\u00e5r i gl\u00e6den. Som gl\u00e6den var p\u00e5 skabelsens morgen, fuldkommen og hel, s\u00e5dan skal den vende tilbage som fuldkommen, fordi synden og d\u00f8den ikke l\u00e6ngere skal have magt til at \u00f8del\u00e6gge den. – Vi kan n\u00e6sten ikke forestille os den fuldkomne gl\u00e6de, for vi kender mest gl\u00e6den som et \u00f8jebliks lykke, der hurtigt f\u00e5r bet\u00e6nkeligheder. For vi er meget d\u00e5rlige til at holde fast ved gl\u00e6den. Pr\u00f8v blot at h\u00f8re hvad professor K.E.L\u00f8gstrup skrev:<\/p>\n

\u201dGl\u00e6de, bilder vi os ind, g\u00e5r af sig selv. Det kan vi ikke lade v\u00e6re med \u2013 men der er intet, som vi s\u00e5dan lader v\u00e6re med som at gl\u00e6de os. Hvad der er gl\u00e6deligt over\u00f8ses vi med, forg\u00e6ves. Vi gider ikke gl\u00e6de os, og det tror vi g\u00f8r ingenting. Men det er d\u00f8dssynd. M\u00e5ske mere end noget andet spolerer vi vort eget og hinandens liv ved manglende gl\u00e6desevne. Det gl\u00e6delige agter vi ikke for gl\u00e6den v\u00e6rd. Uanede m\u00e6ngder af gl\u00e6deligt er spildt p\u00e5 os. Det er som kaptajn Akab siger i Moby Dick: der h\u00f8rer \u00e5ndelig kraft til at gl\u00e6de sig, og den mangler vi kan h\u00e6nde mere end noget andet.\u201d<\/p>\n

Men alts\u00e5, s\u00e5 alligevel: Gl\u00e6den er oprindelig i sig selv fuldkommen og det skal den blive igen, hvis vi beder om den. Eengang tabt, itusl\u00e5et, sk\u00e5ret \u2013 den kan blive hel og fuldkommen igen, hvis vi har \u00e5ndelig kraft til at bede om den.<\/p>\n

Jesus taler om at denne opfyldelse vil ske i hans navn. \u201dHvis I beder Faderen om noget, skal han give jer det i mit navn.\u201d Det er tanker og forestillinger som endnu er disciplene fremmede. Endnu har de ikke forst\u00e5et Jesu guddommelige magt. Men han blev det menneske der forsonede Gud med os. Og han blev det menneske der \u00e5benbarede Gud som k\u00e6rlighed. Og den Gud der er forsonet og elsker vil opfylde vores b\u00f8n om k\u00e6rlighed, tilgivelse, gl\u00e6de! Han kan ikke andet. Det er ikke en begivenhed der kan ses og sanses og er til at f\u00f8le p\u00e5. Det er en indre usynlig begivenhed. Usynlig som tro. Men med en kraft der skaber hvad den n\u00e6vner.<\/p>\n

Nyt skulle det v\u00e6re at bede i Jesu navn. Det nye er den gr\u00e6nsel\u00f8se tillid til Gud som Jesus selv havde og som han gav videre til os. Frygtl\u00f8sheden, troen p\u00e5 at gl\u00e6den er det f\u00f8rste og det sidste der er at sige om det liv vi har f\u00e5et for intet. At gl\u00e6den er livet. Livet er gl\u00e6den. Og at den er til alle skabninger. Ikke kun til en udvalgt skare. Det er ikke s\u00e5dan vi lever med hinanden. Vi deler os og har nok i os selv. Vi stj\u00e6ler hinandens gl\u00e6de og bek\u00e6mper hinandens livsudfoldelse med surhed og fordomme, med misundelse og jalousi. Vi lever som om gl\u00e6den er noget man k\u00f8ber og s\u00e6lger som var den en vare! Og n\u00e5r det hele er ved at v\u00e6re for sent, klager vi. Men det hj\u00e6lper ikke. Det nye er at bede om den f\u00e6lles gl\u00e6de, som er der hvis vi tror og vil. Den kan hverken k\u00f8bes eller s\u00e6lges, men den kan deles mellem os. Og jo mere vi deler den jo mere er der af den!<\/p>\n

Nyt skulle det ogs\u00e5 v\u00e6re, at Jesus kunne forlade billedsproget og sige tingene frit og direkte. Han havde talt i lignelser og handlet i tegn. Han havde l\u00e6rt dem livet at kende ved hj\u00e6lp af fort\u00e6llinger og sammenligninger. Han havde v\u00e6ret som en l\u00e6rer og p\u00e6dagog. Men nu skulle han selv tr\u00e6de i karakter. Han skulle ikke l\u00e6ngere tale OM livet, han skulle selv v\u00e6re livet<\/em>. Hvordan det? Ved at hengive sig selv ril det<\/em>. Jamen, han hengav sig jo til d\u00f8den, d\u00f8den p\u00e5 et kors! If\u00f8lge Johannesevangeliet var det det samme. Han gav sig selv til livet. Det var hans d\u00f8d. Men hengivelsen var samtidig herligg\u00f8relsen. Den var sejren over den d\u00f8d, som vil g\u00f8re os indesluttede og bange og hindre os i at hengive os til livet. Da Jesus gik i d\u00f8den fordi det var n\u00f8dvendigt for sandhedens skyld, var det ikke et billede p\u00e5 noget eller en bel\u00e6ring. Det var direkte tale<\/em>. Udtryk for gr\u00e6nsel\u00f8s altomfattende k\u00e6rlighed. Det vidste disciplene f\u00f8rst da det var sket. Derfor var der forskel p\u00e5 tiden f\u00f8r Jesu d\u00f8d og tiden efter. Hans d\u00f8d kastede lys over det han havde sagt og gjort. \u00c5bnede for en ny forst\u00e5else af det han havde sagt. At det ikke var en ny livsvisdom, men at det var en \u00e5benbaring af Guds k\u00e6rlighed som han kun kunne st\u00e5 inde for med sig selv, sit liv, sin d\u00f8d. Det var ikke almindelig teoretisk undervisning, det var alt hvad han var, som han gav. Og han var den erkendelse af Gud, som ingen kan komme bagom og som ingen kan erstatte med noget smukkere.<\/p>\n

N\u00e5r b\u00f8n i Jesu navn rummer opfyldelse skyldes det Jesu forhold til Gud. At han var som direkte udg\u00e5et fra Gud selv og at han forenedes med ham igen efter et liv i verden. Han kaldte ham Fader og troede, at Gud elskede dem som han elskede. Vi har at g\u00f8re med en forestillingsverden<\/em>, som bygger p\u00e5 k\u00e6rlighed mellem mennesker og k\u00e6rlighed mellem Gud og mennesker. Uden for denne forestillingsverden er det ikke andet end poesi. Men for kristendommen er det sand virkelighed. Jesus kunne ikke se sig selv som et isoleret individ. Han s\u00e5 altid sig selv som sendt til andre. Som v\u00e6rende til for andre. Han s\u00e5 Gud \u2013 ikke som en eller anden tilf\u00e6ldig spekulation \u2013 men som faderlig k\u00e6rlighed. Han oplevede livet som skabt af k\u00e6rlighed. Af gl\u00e6de. For alle. Som han derfor kun kunne tage imod ved at dele det med alle. Ved at give sig selv som svar. Som tak. Give sig selv til Gud og dem Gud elskede, de andre. – Kender vi tanken? Ja, i mange variationer. Men den rene oprindelige tanke, det er den der ofrer sig af k\u00e6rlighed. Uden at hade fjenden… Den rene oprindelige tanke er ikke forbundet med at ville opn\u00e5 noget eller h\u00e6vde noget. Der er ikke noget form\u00e5l med at give sig selv. Der er kun dette ene: at han ikke kan andet, fordi han selv er en del af Guds k\u00e6rlighed. Selv er han udg\u00e5et fra dens v\u00e6sen. Der er ikke noget selvisk form\u00e5l med hans k\u00e6rlighed. Den er der bare \u2013 s\u00e5 selvf\u00f8lgelig som solen og m\u00e5nen og stjernerne… Jesus er et mysterium som Gud er et mysterium. Men i \u00f8vrigt er vort eget liv et mysterium: Som det hedder i d\u00e5bsritualet: \u201dGud bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid.\u201d Som Jesus udgik fra Faderen og vendte tilbage til ham, s\u00e5dan er vi ogs\u00e5 udg\u00e5et fra skaberen og g\u00e5r i d\u00f8den ind til ham p\u00e5 ny. S\u00e5dan taler vi, for s\u00e5dan kan vi forestille os det vi ikke kan se \u2013 og smukkere kan det ikke v\u00e6re. S\u00e5 selv et moderne menneske tager forestillingen til sig og lever med den i en mystisk fortr\u00f8stning og forst\u00e5else.<\/p>\n

N\u00e5r vi beder til Gud i Jesu navn g\u00f8r vi det i forening og samh\u00f8righed med et menneske af k\u00f8d og blod. Vi beder til Gud som en far til alle levende skabninger og ganske s\u00e6rligt til dette ene menneske i verdenshistorien. S\u00e5 beder vi alts\u00e5 ikke til en abstrakt st\u00f8rrelse, et \u201ddet\u201d, som nogen siger. Men til et usynligt v\u00e6sen som forholder sig personligt til det han har skabt og elsker. Nogle vil mene at det er en m\u00e6rkelig konstruktion, en kunstig menneskelig opfindelse, dette at forholde sig til en gud. Et tegn p\u00e5 naivitet og umodenhed. Men hvad er det andet end at erkende at vi ikke er herre i vort eget liv, men skabt af en magt som vil os noget? At bede i Jesu navn er at bede med oph\u00f8jet tillid, for vi er jo ikke l\u00e6ngere de fortabte f\u00e5r der l\u00f8ber forvildet rundt og ikke ved hvorfor vi er her. Et menneske har vist os vejen. Og \u00e5bnet indgangen til den ukendte Gud. Han har gjort det guddommelige menneskeligt og forst\u00e5eligt. Og det menneskelige har han f\u00f8rt tilbage til dets oprindelige mening og frem til den ubesk\u00e5rede gl\u00e6de. Fordi han har lagt menneskets opr\u00f8rske selvh\u00e6vdelse bag os.<\/p>\n

Det er ikke kun poesi eller dogmatik, det er et overtaget tankesprog og det er virkelighedshistorie. Det er en verden vi kan leve med og vokse med, hvis vi vil \u00e5bne os for den. Den omfatter alt og lukker os dermed ind i et univers der er bedre at v\u00e6re i \u2013 end det vi bygger op bare for os selv. Det skulle v\u00e6re s\u00e5 let at forst\u00e5. Og slet ikke til at forst\u00e5, at vi hele tiden glemmer det og lader det glide fra os. Det er Guds univers over for vor egen sn\u00e6vre og indskr\u00e6nkede selvoptagethed. Lykkeligvis er Guds univers af en kraft som overg\u00e5r vores afvisning. Det \u00e5bner hvor vi lukker. Det er denne \u00e5bning vi henvender os til n\u00e5r vi beder. Amen<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild
\nThun\u00f8gade 16
\nDK-8000 \u00c5rhus C
\nTel.: +45 86 12 47 60
\nE-mail: kboe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Femte s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 1. Maj 2005 | Johannes 16,23\u201328 | Kirsten B\u00f8ggild | NY B\u00d8N I JESU NAVN Hvad mener han med at sige \u201dBed s\u00e5 skal I f\u00e5, for at jeres gl\u00e6de m\u00e5 blive fuldkommen\u201d? – Vi kender udtrykket \u201dat der er g\u00e5et sk\u00e5r i gl\u00e6den\u201d. Gl\u00e6den er i sig selv hel […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,726,349,1227,3,109,361],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10487","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16-johannes","category-kasus","category-kirsten-boggild","category-nt","category-predigten","category-rogate"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10487","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10487"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10487\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24487,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10487\/revisions\/24487"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10487"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10487"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10487"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10487"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10487"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10487"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10487"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}