{"id":10506,"date":"2005-05-07T19:49:20","date_gmt":"2005-05-07T17:49:20","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10506"},"modified":"2025-05-16T09:42:43","modified_gmt":"2025-05-16T07:42:43","slug":"johannes-15-26-164-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-15-26-164-2\/","title":{"rendered":"Johannes 15, 26-16,4"},"content":{"rendered":"
\n

6. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 8. Mai 2005 | Johannes 15, 26-16,4 | Hans-Ole J\u00f8rgensen |<\/span><\/b><\/h3>\n

Hvis der kun stod vort eget navn og om vore egne bedrifter p\u00e5 det, vi har om os, da ville vi forkomme.<\/p>\n

De ord blev jeg fanget af forleden. De er formet af en mand, der er s\u00e5 langt henne i sit liv, at han har b\u00f8rneb\u00f8rn. Og de handler om noget s\u00e5 konkret og h\u00e5ndfast som en sten, der ligger p\u00e5 hans skrivebord.<\/p>\n

Men jeg t\u00e6nkte, at de egentlig ogs\u00e5 godt kunne handle om Hellig\u00e5nden, om Talsmanden eller sandhedens \u00e5nd, hvad navne vi nu bruger om det, som Jesus taler til sine disciple om i dag. For ogs\u00e5 den tale handler om, at var vi alene med os selv, da duede vi ikke til meget.<\/p>\n

Hvis der kun stod vort eget navn og om vore egne bedrifter p\u00e5 det, vi har om os, da ville vi forkomme.<\/p>\n

Men h\u00f8r nu f\u00f8rst om stenen:<\/p>\n

P\u00e5 mit skrivebord ligger der er sten. Den er ikke noget s\u00e6rligt. Den er beskeden af st\u00f8rrelse. Jeg kan have den i min hule h\u00e5nd. Ejheller g\u00f8r den sig g\u00e6ldende ved en fornem form eller ved nogle s\u00e6rpr\u00e6gede og fint sammensatte farver. Den g\u00f8r ingen gavn. Er ikke til nogen nytte. Tv\u00e6rtimod er den til besv\u00e6r. Ofte m\u00e5 jeg flytte den for at f\u00e5 plads til det, jeg skal arbejde med.<\/p>\n

Men jeg kan ikke f\u00e5 mig til at skille mig af med den, hvad der jo ellers ville v\u00e6re det letteste for b\u00e5de mig selv og den, der skal rydde op og g\u00f8re rent p\u00e5 mit skrivebord. For det var Marie, der kom med den engang. Og Marie, hun er et af mine b\u00f8rneb\u00f8rn, da det skete en 6-7 \u00e5r gammel. Hun kom med den pakket ind i det velkendte, tynde silkeagtige papir med bl\u00e5 og r\u00f8de og gule farver. Lidt ubehj\u00e6lpsomt var den pakket ind. Hun rakte mig den og sagde: Den skal du have, bedstefar!<\/p>\n

S\u00e5 det er alts\u00e5 ikke stenen som s\u00e5dan, der er det vigtige. Det er den betydning, den ligger der med, og som den hver dag, n\u00e5r jeg ser den, husker mig p\u00e5. Det er Maries navn, der st\u00e5r p\u00e5 den. Og havde vi ikke om os nogle ting, der p\u00e5 den m\u00e5de vidner om, at andre har flettet deres liv sammen med vort, s\u00e5 ville vi v\u00e6re uendeligt mere hj\u00e6lpel\u00f8se og fattige end ellers.<\/p>\n

Og s\u00e5 kommer de, ordene fra f\u00f8r: Hvis der kun stod vort eget navn og om vore egne bedrifter p\u00e5 det, vi har om os, da ville vi forkomme.<\/p>\n

Det ved vi nok p\u00e5 forskellig vis, de fleste af os. Vi lever, n\u00e5r det kommer til stykket, og i alt fald n\u00e5r vi lever godt, ikke s\u00e5 meget af os selv som af de andre, der er der i vort liv, og den betydning, de giver fra sig til os. Alene med os selv dur vi ikke til s\u00e5 meget.<\/p>\n

Og det vilk\u00e5r, det g\u00e6lder ogs\u00e5 n\u00e5r vi snakker kristendom. Og helt s\u00e6rligt, n\u00e5r vi her ved pinsetide f\u00e5r Hellig\u00e5nden bragt p\u00e5 bane. Var vi nogle, der i eet og alt kunne klare os med eget navn og med egne bedrifter, s\u00e5 ville det jo ikke v\u00e6re vigtigt overhovedet, det vi h\u00f8rer Jesus love sine disciple i dag: et f\u00f8lgeskab, der varer ved, ogs\u00e5 om han i fysisk forstand nu skal til at forlade dem, hvad han jo skal.<\/p>\n

Vi befinder os – i teksten – Sk\u00e6rtorsdag aften, den sidste de havde med hinanden, Jesus og disciplene. Det er adskillelsen, der venter og er det truende vilk\u00e5r, det er afsked der skal tages. Ord, der skal siges som de sidste.<\/p>\n

S\u00e5danne ord kan v\u00e6re sv\u00e6re at finde, for de skal b\u00e6re meget. Derfor griber Jesus ogs\u00e5 til andet end ord, han giver dem br\u00f8det og vinen, og iflg. Johannesevangeliet rejser han sig ogs\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt og g\u00e5r rundt og vasker disciplenes f\u00f8dder. Som var han deres tjener. Han handler og l\u00e6gger betydning i det, han g\u00f8r, betydning der skal kunne vare i al tid frem. Men han har ogs\u00e5 en del at sige. I Johannesevangeliet str\u00e6kker hans afskedstale sig over adskillige kapitler. Og vi kan h\u00f8re p\u00e5 d\u00e9t i dag, at han ikke l\u00e6gger skjul p\u00e5 noget.<\/p>\n

Han taler klart om sin forest\u00e5ende bortgang, og han forbereder disciplene p\u00e5 de forskellige former for modgang, som de i deres videre liv vil komme ud for. S\u00e5 det ikke alts\u00e5 skal komme som en overraskelse for dem, n\u00e5r sammenst\u00f8det med den gamle verden kommer, og de muligvis kunne fristes til at tro, at de var p\u00e5 gale veje. Jesus siger dem det alt sammen forud, for at de kan vide, hvad der venter dem, og n\u00e5r tiden kommer tage det som en n\u00f8dvendig del af den vej, de skal g\u00e5.<\/p>\n

Men f\u00f8rst og fremmest, s\u00e5 taler han opmuntring og tr\u00f8st. Det f\u00e6llesskab, som han har med disciplene, d\u00e9t skal ikke oph\u00f8re – siger han – selvom han forsvinder og bliver borte, i kropslig og synlig forstand. Det er d\u00e9t, hans ord om Hellig\u00e5nden betyder.<\/p>\n

Og det er ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt og mystisk, som vi somme tider synes, at det lyder. I alt fald kan vi godt selv finde p\u00e5 at sige ting, der ligner. N\u00e5r vi skal tage afsked med et menneske, som vi f\u00f8ler os dybt forbundet med – en, der skal rejse et andet sted hen for en tid, eller en vi m\u00e5ske aldrig mere skal se – s\u00e5 siger ogs\u00e5 vi farvel med ord, der godt kan bygge bro over fysiske afstande, ord der holder fast om et n\u00e6rv\u00e6r p\u00e5 trods af den synlige adskillelse. Eller n\u00e5r vi ved vore b\u00f8rns konfirmation eller ved andre skels\u00e6ttende lejligheder siger til dem, at hvor deres liv end f\u00f8rer dem hen og hvad deres sk\u00e6bne end bliver, s\u00e5 vil vi f\u00f8lge dem altid – om ikke med andet s\u00e5 med k\u00e6rlige og omsorgfulde tanker – s\u00e5 er det ogs\u00e5 s\u00e5dan, vi t\u00e6nker. I hjertet kan man godt v\u00e6re hinanden n\u00e6r p\u00e5 afstand. Ligesom man ogs\u00e5 kan v\u00e6re det omvendte: v\u00e6re borte, sk\u00f8nt man fysisk er ganske n\u00e6r.<\/p>\n

Og derfor giver vi vel ogs\u00e5 hinanden gaver, n\u00e5r vi g\u00f8r. Det g\u00f8r vi ikke for at spare hinanden for udgiften til selv at k\u00f8be de ting. Det g\u00f8r vi for at gaven skal vidne om hengivenhed og gode \u00f8nsker. For at vi, n\u00e5r vi fra tid til anden pludselig igen f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 gaven og husker, hvad den bet\u00f8d, skal bringes d\u00e9t menneske n\u00e6r, der gav den. Ogs\u00e5 d\u00f8de ting kan p\u00e5 den m\u00e5de v\u00e6re levende vidner og fastholde n\u00e6rv\u00e6r p\u00e5 trods af afstand og usynlighed – en ring p\u00e5 en finger, en sten p\u00e5 et skrivebord, hvad som helst der bragte bud fra hjerte til hjerte.<\/p>\n

Det er naturligvis en n\u00f8dl\u00f8sning, for det kropslige n\u00e6rv\u00e6r var det rigtige. Men er vi afsk\u00e5ret fra det, er n\u00f8dl\u00f8sninger jo noget, vi m\u00e5 klare os med.<\/p>\n

Og Hellig\u00e5nden er ogs\u00e5 en n\u00f8dl\u00f8sning. N\u00e5r Jesus taler om den til disciplene i dag, s\u00e5 er det jo fordi, de skal skilles. Fordi h\u00e1ns tid her er ved at v\u00e6re omme og d\u00e9 nu skal leve deres liv alene, uden ham. S\u00e5 er det, at ogs\u00e5 de – og siden vi – m\u00e5 n\u00f8jes med noget mindre end ham selv, noget der skal vidne om ham, som han siger, holde fast i den guddommelige betydning han havde med sig til os og g\u00f8re den levende for alle kommende sl\u00e6gter, s\u00e5 hans fysiske d\u00f8d og forsvinden fra jorden ikke skulle blive enden p\u00e5 det hele.<\/p>\n

D\u00e9t er sagen i det, som Jesus siger til disciplene den aften. Snart skal de ikke have ham iblandt sig mere, men de skal ikke fortvivle, for der er ogs\u00e5 f\u00f8lgeskab til, der kan trodse den fysiske adskillelse: Hellig\u00e5nden, Talsmanden, sandhedens \u00e5nd – eller hvad ord vi nu bruger derom – er, at Jesus ogs\u00e5 efter sin d\u00f8d vil v\u00e6re hos dem, \u201di sit ord hos os som han er hjemme\u201d, som vi synger det et sted (DDS 609) \u2013 \u201di sit ord hos os som han er hjemme\u201d. Ikke p\u00e5 en m\u00e5de, der kan ses. Kun p\u00e5 en m\u00e5de, der kan h\u00f8res. Og m\u00e5ske ikke engang af alle. For vi lytter ikke altid ens. Det er kun den, der har \u00f8ren at h\u00f8re med, der h\u00f8rer, siger Jesus. Man kunne ogs\u00e5 sige hjerte. For hvad Jesus havde med sig, det var jo ikke af den slags, der h\u00f8res med hoved og forstand, det var – som Maries sten p\u00e5 skrivebordet – noget fra hjerte til hjerte. Noget, der derfor kun h\u00f8res af den, der har hjerte at h\u00f8re med.<\/p>\n

Og s\u00e5dan er det s\u00e5m\u00e6nd heller ikke m\u00e6rkeligt, at det er. For ogs\u00e5 d\u00e9t er noget, vi ved fra andre sammenh\u00e6nge. Det, der f\u00e5r os til at g\u00e5, det der rykker i os eller flytter os i vort liv, det er langt mere noget, vi h\u00f8rer med vort hjerte end noget, vi h\u00f8rer blot med vor forstand. Hvis ikke tingene g\u00e5r os ordentligt til hjerte, s\u00e5 har de ingen betydning for os. S\u00e5 bliver der ingen kr\u00e6fter af hente i dem. Er vi der, hvor der skal bygges bro – fastholdes et n\u00e6rv\u00e6r henover tider og steder, adskillelse og savn – s\u00e5 \u00e9r der om noget steds ogs\u00e5 kun at lytte til det, som hjertet h\u00f8rte fra den, vi m\u00e5tte skilles fra.<\/p>\n

Derfor taler ogs\u00e5 vore salmedigtere altid om Hellig\u00e5nden i billeder hentet fra den hjertelige verden. \u201dO Talsmand, lad os finde tr\u00f8st, som barnet finder den ved moders bryst, i din s\u00f8de stemme …\u201d, \u201dSj\u00e6les\u00f8rger allerbedst, hjertekamrets \u00e6dle g\u00e6st, v\u00e6r hos os til stede\u201d, altid er det i den personlige n\u00e6rheds og hjerteligheds billeder, vi i vore salmer beder om liv, det er ad den vej, kr\u00e6fterne m\u00e5 komme, mindre kan ikke g\u00f8re det, n\u00e5r det er troens kr\u00e6fter, det handler om. Hvad det jo er, n\u00e5r vi snakker kristendom.<\/p>\n

Vel beder vi ogs\u00e5 om andre kr\u00e6fter, n\u00e5r vi afm\u00e6gtige sender vore b\u00f8nner opad mod Gud. Vi beder om dagligt br\u00f8d og frihed fra det onde, om sundhed n\u00e5r sygdom rammer og liv, n\u00e5r d\u00f8den truer. Og alt det er ogs\u00e5 ydre ting. Men i den sidste ende g\u00e5r det jo s\u00e5dan for enhver, at livet svinder, alle b\u00f8nner til trods. Modgangen er for Jesu disciple som for alle andre en sikker sag, fordi vort liv kun er liv p\u00e5 l\u00e5nte dage, og liv i en verden hvor den Gud, der vil os det godt, ikke er alene om magten.<\/p>\n

Og n\u00e5r det ydre vakler og bliver til modstand, der ikke kan flyttes l\u00e6ngere, s\u00e5 der kun er vejen igennem det tilbage, s\u00e5 er situationen for os den samme som for de disciple, Jesus tilsagde sit n\u00e6rv\u00e6r og f\u00f8lgeskab altid, og s\u00e5 er det d\u00e9t tilsagn, der grebet af vort hjerte, i det indre menneske m\u00e5 v\u00e6re os kr\u00e6fter, opmuntring og tr\u00f8st.<\/p>\n

Og som det er menneske og menneske imellem, at somme tider er det eneste, vi har at kunne yde hinanden d\u00e9t at v\u00e6re hinanden n\u00e6r, s\u00e5dan er det ogs\u00e5 med den korsf\u00e6stede og opstandne Kristus: i det ydre \u00e6ndrer det ingenting, livet f\u00e5r ikke sine mistede muligheder tilbage og hvad der nu ellers er i vejen, men i det indre f\u00e5r vi tilsagt et k\u00e6rlighedens n\u00e6rv\u00e6r, der alligevel \u00e6ndrer noget.<\/p>\n

En sten, der ligger p\u00e5 et skrivebord, er et n\u00e6rv\u00e6r uden magt til at \u00e6ndre p\u00e5 noget i det ydre, men det er dog et n\u00e6rv\u00e6r. Et n\u00e6rv\u00e6r med gode kr\u00e6fter. Kristentroen ved det samme: hvad Jesus tilsiger sine disciple og os i dag er et s\u00e5dant n\u00e6rv\u00e6r for alle dage frem, trods alt hvad der synligt vil skille.<\/p>\n

Hvis der kun stod vort eget navn og om vore egne bedrifter p\u00e5 det, vi har om os, da ville vi forkomme. S\u00e5dan er det stadig sandt. Men i kirkens hus er det alts\u00e5 ogs\u00e5 sandt, at der hver gang vi n\u00e6vner vort eget ogs\u00e5 er en andens navn at n\u00e6vne, det vi d\u00f8btes i ved vort livs begyndelse: Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn. Hvad end vor sk\u00e6bne er og bliver, s\u00e5 er der guddommeligt n\u00e6rv\u00e6r, der f\u00f8lger os i det navn. Se, sagde Jesus: jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen
\nHyrdestr\u00e6de 5
\nDK-6000 Kolding
\nTel.: ++ 45 – 75 52 06 61
\nE-mail: oj.kolding@mail.tele.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

6. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 8. Mai 2005 | Johannes 15, 26-16,4 | Hans-Ole J\u00f8rgensen | Hvis der kun stod vort eget navn og om vore egne bedrifter p\u00e5 det, vi har om os, da ville vi forkomme. De ord blev jeg fanget af forleden. De er formet af en mand, der er s\u00e5 langt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7924,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,377,1180,347,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10506","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-exaudi","category-hans-ole-jorgensen","category-kapitel-15-chapter-15-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10506","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10506"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10506\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24523,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10506\/revisions\/24523"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7924"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10506"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10506"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10506"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10506"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10506"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10506"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10506"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}