{"id":10516,"date":"2005-05-07T19:49:25","date_gmt":"2005-05-07T17:49:25","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10516"},"modified":"2025-05-16T09:59:48","modified_gmt":"2025-05-16T07:59:48","slug":"johannes-14-22-31","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-14-22-31\/","title":{"rendered":"Johannes 14, 22-31"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3>Pinsedag | 15. Mai 2005 | Johannes 14,22\u201331 | Elisabeth Birgitte Siemen |<\/h3>\n<p>Forfatteren Vilhelm Bergs\u00f8e har engang fortalt om en samtale om Treenigheden han havde med en italiensk kusk. Denne lagde ikke skjul p\u00e5, at af de tre foretrak han s\u00e5 klart s\u00f8nnen.<br \/>\nFaderen er for gammel \u2013 og den Hellig\u00e5nd \u2013 pst\u2019 hvor er den?<\/p>\n<p>Og m\u00e5ske er det netop hvad det handler om, n\u00e5r vi taler Pinse. For det er som om denne h\u00f8jtid st\u00e5r i skyggen af jul og p\u00e5ske. Pinsen mangler de st\u00e6rke billeder, som vi kender fra de andre to.<br \/>\nJulen kalder billederne frem af Maria og Josef p\u00e5 rejsen til Betlehem, hyrderne p\u00e5 marken, engle der synger, dyr der gumler, de vise m\u00e6nd der kommer rejsende og barnet der f\u00f8des i stalden og sv\u00f8bes og l\u00e6gges i krybben.<br \/>\nOg P\u00e5sken kalder de dramatiske begivenheder frem fra dagene i Jerusalem, hvor nadveren indstiftes, Jesus forr\u00e5des og tilfangetages, f\u00f8rh\u00f8res, h\u00e5nes, pines og korsf\u00e6stes, for p\u00e5 den 3. dag at opst\u00e5 igen.<br \/>\nJo, der er blod, sved og t\u00e5rer, krop, drama, angst og fryd i julens og p\u00e5skens fort\u00e6llinger, fort\u00e6llinger der griber b\u00e5de b\u00f8rn og voksne.<br \/>\nMen pinsen \u2013 pst\u2019 hvor er den ?<\/p>\n<p>Da bispen i Roskilde, Jan Lindhardt, for et par \u00e5r siden lancerede sloganet om \u201dFisk i Pinsen\u201d grinede mange.<br \/>\nDet gjorde vi ogs\u00e5 her i Helsing\u00f8r, hvor vi p\u00e5 Stiftskurset samme \u00e5r, lavede en vise om det.<br \/>\nOg alligevel var det slet ikke s\u00e5 dumt set, at danskerne t\u00e6nker og tror med maven. Og i den forbindelse risikerer pinsen at blive glemt, ogs\u00e5 fordi den er madl\u00f8s.<br \/>\nVi har bestemte madtraditioner til mortensaften, jul, nyt\u00e5r og p\u00e5ske, fastelavn og Store bededag, men pinsen \u2013 nej vel?<\/p>\n<p>Det hele h\u00e6nger selvf\u00f8lgelig sammen med, at pinsen handler om det usynlige, den handler om at blive r\u00f8rt, at blive grebet.<br \/>\nPinsen er netop ikke krop men \u00c5nd. Den er ikke et billede, men den er det lys, der g\u00f8r billedet synligt, den er det uforklarlige, der giver kroppen liv, som g\u00f8r billedet synligt og fort\u00e6llingen n\u00e6rv\u00e6rende.<br \/>\nPinse er \u00c5nd, pinse er Hellig\u00e5nd \u2013 og selvom den ikke s\u00e5dan lader sig pege ud: det er d\u00e9t eller det er d\u00e9t, s\u00e5 ved vi at den g\u00f8r en afg\u00f8rende forskel.<br \/>\nDet er bl.a. det der fort\u00e6lles i den gamle skabelsesmyte om Adam \u2013 Gud former mennesket af jorden, men mennesket bliver f\u00f8rst til menneske, da Gud bl\u00e6ser sin \u00c5nd ind i det, da han bl\u00e6ser liv i det.<br \/>\nP\u00e5 samme m\u00e5de som enhver der har set et d\u00f8dt menneske ved, hvilken verden til forskel der er p\u00e5 et levende \u00e5ndende menneske, og den d\u00f8de krop.<br \/>\nSelvom vi alts\u00e5 ikke kan pege p\u00e5 \u00c5nden og sige d\u00e9r eller d\u00e9r, s\u00e5 g\u00f8r den dog en m\u00e6rkbar, afg\u00f8rende og synlig forskel, som det var med den gamle Adam; \u00c5nden er forskellen mellem liv og d\u00f8d. \u00c5nden selv er ikke til at se, men den n\u00e6rv\u00e6rd eller frav\u00e6rd er altafg\u00f8rende.<\/p>\n<p>Og s\u00e5dan g\u00e6lder det ogs\u00e5 i andre forhold \u2013 \u00e5nden er det, der g\u00f8r det levende imellem os, \u00c5nden virker n\u00e5r mennesker m\u00f8des, og de n\u00e5r hinandens hjerter, \u00c5nden er, n\u00e5r livsmodet t\u00e6ndes i et menneske og det rejser sig til nyt liv.<br \/>\nDet er ogs\u00e5 \u00c5nden der kan puste liv i de gamle fort\u00e6llinger fra evangeliet.<br \/>\nMan kan l\u00e6se og h\u00f8re disse fort\u00e6llinger p\u00e5 afstand, i distance s\u00e5 at sige, som noget uvedkommende, noget fortidigt, men n\u00e5r \u00c5nden virker, s\u00e5 gribes vi af fort\u00e6llingen.<br \/>\nFor et \u00f8jeblik siden h\u00f8rte vi fort\u00e6llingen om den allerf\u00f8rste Pinse.<br \/>\nEn fort\u00e6lling der m\u00e5ske kan v\u00e6re sv\u00e6r at gribe p\u00e5 et \u00f8jeblik.<br \/>\nMen hvis man er en be\u00e5ndet fort\u00e6ller, kan den komme til at se som f\u00f8lger.<br \/>\nJeg citerer her fra Karen Blixens novelle \u201dGensyn\u201d hvor den gamle marionet teaterdirekt\u00f8r Pipistrello fort\u00e6ller digteren Byron, om planen for sit kommende skuespil: \u201d De har sikkert l\u00e6st om den f\u00f8rste kristne menighed i Jerusalem, og hvorledes de alle opholdt sig sammen i fred og broderk\u00e6rlighed, med den Hellige Jomfru som en moder for dem alle. De har nok ogs\u00e5 l\u00e6st om pinsedagen, da de alle var forsamlet, og der kom fra himlen en lyd som af et fremfarende vejr, der fyldte huset \u2013 tillige med tunger af ild, der satte sig p\u00e5 hver af apostlene. Her begynder s\u00e5 alle apostlene at tale i andre tungem\u00e5l, efter hvad \u00e5nden gav dem at sige, og mennesker af alle folkeslag, som opholdt sig i Jerusalem, kommer til \u2013 og de st\u00e5r og er helt forvirrede, fordi hver person h\u00f8rer dem tale i hans eget sprog.<br \/>\nPartere og medere, kretensere og arabere er alle forbl\u00f8ffede og desorienterede og udbryder til hinanden: Hvad skal dette sige?<br \/>\nDisse tolv st\u00e6rke m\u00e6nd, Milord, som st\u00e5r for at skulle forandre hele verden, tumler under \u00e5ndens magt ned p\u00e5 kn\u00e6 p\u00e5 gulvet, og nogle af dem banker endog panden mod dets fliser. Kun \u00e9n slank og yndefuld skikkelse, Milord, forbliver rolig i denne orkanens time. Jomfru Maria st\u00e5r ubev\u00e6gelig, med ansigtet vendt opefter, h\u00e6nderne over kors p\u00e5 brystet.<br \/>\nSom De vil vide fra malerierne, var langfredag alt blodet veget fra hendes ansigt. Nu stiger det atter op i hendes kinder, som \u00e9n liflig rosenr\u00f8d b\u00f8lge, og hun ser igen ud som en pige p\u00e5 15 \u00e5r. Med sagte stemme udbryder hun: Oh, er det dig, Herre? Efter disse fire og tredive \u00e5r, er det dig?\u201d<\/p>\n<p>Ja, s\u00e5 godt kan det beskrives, hvis man er be\u00e5ndet.<br \/>\nOg selvom vi ikke alle har f\u00e5et den n\u00e5degave som store forfattere lever af, s\u00e5 skulle Pinsens glade fest, gerne minde os om, at vi alle er be\u00e5ndet, at vi alle er ber\u00f8rt af den \u00c5nd, Hellig\u00e5nden , som ogs\u00e5 kaldes for \u201dk\u00e6rlighedens og sandhedens \u00c5nd\u201d.<br \/>\nOg som fort\u00e6llingen fra den f\u00f8rste pinse understreger, s\u00e5 er der kraft i den \u00c5nd. Som Karen Blixen s\u00e5 krystalklart. \u201dDisse tolv st\u00e6rke m\u00e6nd, som st\u00e5r for at skulle forandre hele verden\u201d \u2013 ja, det lyder som et umuligt projekt, men det lykkedes.<br \/>\nDen dag i Jerusalem blev den kristne kirke til.<br \/>\nMen det skete ikke af egen kraft. Det skete, som vi h\u00f8rte det i evangeliet, med Hellig\u00e5ndens hj\u00e6lp.<br \/>\nOg s\u00e5 m\u00e6gtig er den \u00c5nd, s\u00e5 kraftfuld er den, at den kan forvandle 12 forvildede og bange m\u00e6nd, der i p\u00e5sken l\u00f8b af skole, stak halen mellem benene, til st\u00e6rke kraftfulde mennesker, der havde noget p\u00e5 hjertet, noget de m\u00e5tte fort\u00e6lle &#8211; og fra da af, var verden ikke mere den samme.<br \/>\n\u201dVi tror p\u00e5 Hellig\u00e5nden som levendeg\u00f8r\u201d \u2013 s\u00e5dan stod der i den gamle trosbekendelse vi h\u00f8rte for et \u00f8jeblik siden.<br \/>\nMen sp\u00f8rgsm\u00e5let er, naturligvis, om vi s\u00e5 ogs\u00e5 g\u00f8r det?<br \/>\nT\u00f8r vi tro det?<\/p>\n<p>I Johannes evangeliet er de ord vi h\u00f8rer i dag, bare en ganske lille del af en lang tale. En tale Jesus holder for sine disciple, lige inden p\u00e5skens store begivenheder bryder l\u00f8s.<br \/>\nHan st\u00e5r midt i, og r\u00f8res af sine disciples store r\u00e5dvildhed og sorg over alt det, der tr\u00e6kker sammen om deres elskede mester. En meget vigtig del af denne lange tale, handler om l\u00f8ftet om den \u00c5nd, eller talsmand, som skal v\u00e6re hos dem, bagefter. Og som skal indgyde dem nyt mod, nyt liv p\u00e5 trods af deres tab af ham.<br \/>\nDe bliver ikke ladt alene tilbage.<br \/>\nOg det forstod de ikke meget af, den aften.<br \/>\nMen da de 7 uger efter p\u00e5ske var omme, og de sad forsamlede i Jerusalem, og \u00c5nden kom over dem, da begyndte de at fatte noget af, hvad han dengang havde ment. Og ja, de forandrede hele verden.<\/p>\n<p>At Pinsen st\u00e5r s\u00e5 svagt i dag, er i virkeligheden lidt katastrofalt. For Pinse handler netop om nuet. Pinse det er nutid, Pinse det er os, der er samlet her.<br \/>\nOg hvad der gjaldt dengang for disciplene i Jerusalem, det g\u00e6lder sandelig ogs\u00e5 for os. Tror vi ikke p\u00e5 det, kan vi lige s\u00e5 godt dreje n\u00f8glen om, og g\u00e5 et andet sted hen.<br \/>\nAt v\u00e6re kirke, at g\u00e5 i kirke vil sige, at vi samles i Jesu navn for at h\u00f8re de gamle fort\u00e6llinger om Gud, k\u00e6rligheden og os.<br \/>\nOg vi skal g\u00f8re det for at blive ber\u00f8rt.<br \/>\nHer i kirken samles vi fordi Hellig\u00e5nden skal g\u00f8re alt det levende i os, som Jesus har sagt og gjort.<br \/>\nFor fort\u00e6llingen om ham blev ikke afsluttet med hans opstandelse og himmelfart, nej, meningen er, at disse fort\u00e6llinger skal leve videre i os, s\u00e5 de kan blive grundfort\u00e6llingen ogs\u00e5 i vores liv.<br \/>\n\u00c5nden skal bev\u00e6ge os, s\u00e5 vi kan blive be\u00e5ndet, s\u00e5 vi f\u00e5r mod til at leve i den k\u00e6rlighed, som var i Kristus.<br \/>\nDen k\u00e6rlighed, der kan bryde alle skranker og al valenhed ned, s\u00e5 vores f\u00e6llesskab bliver som en levende krop, hvor vore hjerter banker for hinanden.<br \/>\nOg hvor Hellig\u00e5nden er det \u00e5ndedrag, der f\u00e5r kroppen til at leve.<br \/>\nDet er det billede Paulus bruger, n\u00e5r han taler om, at vi skal se os selv som lemmer p\u00e5 Kristi legeme.<br \/>\nDet er d\u00e9t, der er indholdet af pinsens tale. At k\u00e6rligheden kan og skal v\u00e6kkes og leve i os, at vi skal forts\u00e6tte, hvad Gud i sin skabelse har begyndt \u2013 d\u00e9r, hvor han i sin store gl\u00e6de ikke kunne lade v\u00e6re med at sige \u2013 se, jamen det er jo s\u00e5re godt!<br \/>\nMen vi skal turde tro det.<br \/>\nVi skal turde tro, at Hellig\u00e5nden \u2013 pst hvor er den \u2013 jamen den er her, lige midt iblandt os.<br \/>\nDet er nemlig den, og kun den, der lader k\u00e6rligheden vokse iblandt os.<br \/>\nDen og kun den, er det livsn\u00f8dvendige \u00e5ndedr\u00e6t der holder liv i os \u2013 og blandt os, nu og i al evighed.<br \/>\nRigtig gl\u00e6delig Pinse. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen<br \/>\nKirseb\u00e6rbakken 1<br \/>\nDK- 2830 Virum<br \/>\nTel.: ++ 45 \u2013 45 85 63 30<br \/>\ne-mail: <a href=\"mailto:ebsi@km.dk\">ebsi@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Pinsedag | 15. Mai 2005 | Johannes 14,22\u201331 | Elisabeth Birgitte Siemen | Forfatteren Vilhelm Bergs\u00f8e har engang fortalt om en samtale om Treenigheden han havde med en italiensk kusk. Denne lagde ikke skjul p\u00e5, at af de tre foretrak han s\u00e5 klart s\u00f8nnen. Faderen er for gammel \u2013 og den Hellig\u00e5nd \u2013 pst\u2019 hvor [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,1184,345,349,3,387,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10516","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elisabeth-birgitte-siemen","category-kapitel-14-chapter-14-johannes","category-kasus","category-nt","category-pfingstsonntag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10516","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10516"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10516\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24537,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10516\/revisions\/24537"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10516"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10516"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10516"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10516"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10516"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10516"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10516"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}