{"id":10525,"date":"2005-05-07T19:49:19","date_gmt":"2005-05-07T17:49:19","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10525"},"modified":"2025-07-01T16:19:33","modified_gmt":"2025-07-01T14:19:33","slug":"troen-findes-her-i-kirken","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/troen-findes-her-i-kirken\/","title":{"rendered":"Johannes 3,16\u201321"},"content":{"rendered":"
\n

Troen findes her i kirken | Anden Pinsedag | 16.05.2005 | Johannes 3,16\u201321 | Arne \u00d8rtved |<\/h3>\n

Det er et m\u00e6rkeligt rum, dette her. Bygget for godt 800 \u00e5r siden af store groft tilhuggede kampesten, lagt ovenp\u00e5 hinanden efter et sindrigt og solidt system. Men det er nu slet ikke det, for der er s\u00e5 mange m\u00e6rkelige og sp\u00e6ndende huse til. N\u00e6, s\u00e5 er det snarere alt det, der er forg\u00e5et her i alle disse \u00e5r: Gudstjenester, barned\u00e5b, konfirmationer, bryllupper, begravelser. Det er betagende at t\u00e6nke p\u00e5. Sl\u00e6gtled efter sl\u00e6gtled. I de f\u00f8rste mange mange \u00e5r utroligt fattige; s\u00e5 begynder den moderne tid med jernbanen, industrier, parcelhuse, biler osv.<\/p>\n

Det er dog kun en beskeden del af husets egentlige m\u00e6rkelighed. Det er fyldt med tro; men man kan ikke se det nogen steder. Det var her heller ikke, f\u00f8r vi kom; og n\u00e5r vi er g\u00e5et hjem fra gudstjeneste, er det v\u00e6k igen. S\u00e5 kunne man tro, at var noget, vi bragte med os her ind og tog med, n\u00e5r vi gik; men det er ingenlunde tilf\u00e6ldet.<\/p>\n

Hvis nogen havde noget tro med hjemmefra, s\u00e5 er det slet ikke den, der fylder rummet nu. Det kan godt v\u00e6re, den minder om det, men det er ikke den samme tro, – slet ikke. Den ophidsede diskussion i medierne de sidste dage kunne godt forlede en til at tro, at pr\u00e6sten medbragte en tro, som han kunne dele ud af til kirkeg\u00e6ngerne. S\u00e5 m\u00e5 jeg beklage, for jeg har ikke noget at dele ud af. Om jeres pr\u00e6st her p\u00e5 pr\u00e6dikestolen tror eller ikke tror og p\u00e5 hvad, kommer slet ikke menigheden ved, det er en sag mellem mig og Gud, og jeg holder kortene t\u00e6t ind til kroppen desang\u00e5ende. I \u00f8vrigt er jeg jo ligesom alle jer andre. Hverken v\u00e6rre eller bedre. Hverken mere eller mindre troende. Men jeg arbejder naturligvis ih\u00e6rdigt med tingene omkring kristendom og kirke, for det er mit arbejde, og det jeg f\u00e5r l\u00f8n for. Ikke for at v\u00e6re troende. Men man skal jo kunne pr\u00e6dike om s\u00f8ndagen.<\/p>\n

Hvor kommer troen da fra og fylder rummet ud her ved vores gudstjeneste? Det er just det, pinsen handler om: Troen er i et og alt afh\u00e6ngig af menigheden. Troen planter Gud med sit ord midt i menigheden, hver gang den samles. Og han g\u00f8r det ved hj\u00e6lp af det, der kaldes Hellig\u00e5nden. Derfor er det jo t\u00e5beligt at sp\u00f8rge en pr\u00e6st eller andre, om de tror. Som om troen var noget, man kunne b\u00e6re med sig i en lille religi\u00f8s rygs\u00e6k. Og hvad i alverden skulle man g\u00e5 i kirke for, hvis man var i besiddelse af en tro. For selskabs skyld m\u00e5ske, men dette her var dog et dyrt og stort apparat at stille an med for selskabs skyld.<\/p>\n

N\u00e6, troen findes her i kirken, n\u00e5r vi m\u00f8des til gudstjeneste, bryllup eller begravelse. Da er der for \u00f8vrigt altid tale om en gudstjeneste, hvis ellers pr\u00e6sten og menigheden opf\u00f8rer sig ordentligt. Hvad vil det sige? At vi altid skal komme herind for at h\u00f8re, hvad Gud vil tale til os. Og han taler altid her. Det er s\u00e5 smukt, s\u00e5 indtr\u00e6ngende, s\u00e5 lidenskabeligt, for han vil gerne have, at vi h\u00f8rer og forst\u00e5r.<\/p>\n

Forst\u00e5r<\/em> er m\u00e5ske et forkert ord. Begriber, indser, omsluttes af<\/em> er m\u00e5ske bedre. Troen taler til hjertet ikke til forstanden. Det betyder ikke, at troen er noget s\u00e6rlig mystisk, men at den har med k\u00e6rlighed at g\u00f8re. Derfor er der heller ingen fripladser i en kirke, et sted hvor man kan sidde behageligt tilbagel\u00e6net med armene over kors og vurdere sagerne. S\u00e5 er man i virkeligheden slet ikke herinde og kunne liges\u00e5 godt sidde ude p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, hvor man s\u00e5 faktisk ogs\u00e5 h\u00f8rer til. For dette her er opstandelsens og livets sted og ikke d\u00f8dens.<\/p>\n

Kirken den er et gammelt hus, men ogs\u00e5 et m\u00e6rkeligt hus. S\u00e5 snart man er kommet ind, omsluttes man af ord, der b\u00e6rer troen i sig: B\u00f8nner, salmer, hilsner, tekster, pr\u00e6diken, d\u00e5b og nadver. Ordene fylder ikke blot rummet ud, men de drager um\u00e6rkeligt menneskene med sig ind i denne forunderlige verden af fred, befrielse og livsmod.<\/p>\n

I dag er det den fantastiske proklamation fra Johannes evangeliet, vi inddrages i: For s\u00e5ledes elskede Gud verden, at han gav sin enb\u00e5rne s\u00f8n, for at enhver, som tror p\u00e5 ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.<\/em> Utrolige og magtfulde ord. Egentlig skulle de vel r\u00e5bes eller synges. Det er jo ikke bare en sludder for en sladder. Det er en fanfare. Fanfaren gjalder af gl\u00e6de, nyhed, begejstring. Til tr\u00f8st og opmuntring. Og det har den gjort i totusind \u00e5r; og mennesker er brudt ud i sang og har takket Gud for dette ord, som de alts\u00e5 har troet og levet p\u00e5! Det er dette her, der g\u00e6lder i vores kirke, i vores land, i vores religion! En trosbekendelse.<\/p>\n

Med s\u00e5dan en bekendelse er det ikke let at bevare troen p\u00e5 nisser eller tv 2\u2019s \u00e5nder. Det er heller ikke meningen. Det er faktisk meningen, at man skal slippe alt andet og lade sig rende over ende af det gl\u00e6delige budskab. Der er ingen uld i munden hos evangelisten. Det beh\u00f8ver der heller ikke at v\u00e6re hos den pr\u00e6st, der skal bringe det videre. Og hvis nogen stoppede pr\u00e6sten midt i opl\u00e6sningen og spurgte, om han nu ogs\u00e5 troede p\u00e5 det, s\u00e5 er der kun \u00e9n ting at svare, og det er: S\u00e5 h\u00f8r dog efter mand! S\u00e5ledes elskede Gud verden! S\u00e5ledes elskede han ogs\u00e5 dig, for at du ikke skal fortabes, men have evigt liv!<\/em> Tro kan ikke v\u00e6re til venlig overvejelse; den er et enten \u2013 eller.<\/p>\n

Har man ikke lov at sp\u00f8rge, liges\u00e5 h\u00f8fligt og interesseret: Beh\u00f8ver det at v\u00e6re kristendommen, man tror p\u00e5? Er kristendommen da virkelig s\u00e5 fantastisk? Hvad s\u00e5 med de andre religioner. Nu har vi lige haft bes\u00f8g af den fantastiske Dalai Lama med den st\u00e6rke personlighed og den utrolige udstr\u00e5ling; hvad med hans buddhisme? Den giver en ro og en tolerance, som det moderne menneske og verden da tr\u00e6nger til. \u2013 Det kan desv\u00e6rre ikke hj\u00e6lpe noget. Lad Dalai bare v\u00e6re i fred og behandl ham p\u00e6nt og h\u00f8fligt, n\u00e5r han er p\u00e5 bes\u00f8g, for som Johannes skriver: Gud sendte ikke sin s\u00f8n til verden for at d\u00f8mme verden, men for at verden skal frelses ved ham.<\/em><\/p>\n

Men for os er kristendommen ikke til at komme udenom. Tv\u00e6rtimod, den skal man ind i. Den er ikke en religion blandt andre. Den er selve sandheden og det eneste, absolut eneste, der g\u00e6lder i dette hus.<\/p>\n

Det lyder ganske intolerant; og det skal det ogs\u00e5 g\u00f8re. Her er der ikke noget til forhandling. Her hersker der ikke demokrati, men Guds vilje, og den skal man b\u00f8je sig for, ikke diskutere med. Det er troens vilk\u00e5r. Det er en del af den befrielse, troen b\u00e6rer med sig: Her kommer det ikke an p\u00e5 dig og alle dine meninger og evner og bedrifter. Her er det Gud, der taler og handler, den treenige Gud: Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd.<\/p>\n

Menneskets situation i verden og i dets eget liv er pr\u00e6get af, at det er kommet i et sk\u00e6vt forhold til Gud og dermed til det liv, der var ment med os. Man kan opleve det p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der: Som angst, tomhed, fortviv\u00adlelse, hvilel\u00f8shed. Livet mister betydning og v\u00e6gt; og man bliver en fremmed p\u00e5 jorden og f\u00f8ler sig alene og udst\u00f8dt! Det handler alle religioner om, for s\u00e5dan oplever mennesket sit liv. Med forskellig styrke og udtryk.<\/p>\n

Her er det s\u00e5 evangelistens og gudstjenestens anliggende at udr\u00e5be for alverden, at denne konflikt er bragt til oph\u00f8r med Jesus Kristus. Afg\u00f8relsen eller dommen i konflikten flyttes dermed fra den eviges domstol p\u00e5 den yderste dag til troen p\u00e5 Kristus. Med ham er en frikendelsen bragt i stand og et nyt liv begyndt; men be\u00adtingelsen er naturlig\u00advis, at man tror p\u00e5 det; ellers lever man stadig under den gamle anklage og forest\u00e5ende dom. Det er faktisk s\u00e5 logisk: Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede m\u00f8rket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde!<\/em><\/p>\n

Det drejer sig alts\u00e5 om tro! Det er det, vi er kommet her for f\u00e5, og rummet her er fyldt med det. Det er sunget ind os, bedt ind i os l\u00e6st ind i os. Man skal ikke granske hjerte og nyre hos sig selv, men sl\u00e5 \u00f8rerne ud og lade sig rende over ende af evangelisten Johannes\u2019s sprudlende budskab. Her er din tro! Den er god nok! Overgiv dig til den! Lev i den og af den! Det er det, du er d\u00f8bt til! L\u00f8ft dit hoved, og lad v\u00e6re med at skamme dig over dig selv, n\u00e5r Gud s\u00e5dan har sagt god for dig. For s\u00e5ledes elskede Gud verden, at han gav sin enb\u00e5rne s\u00f8n, for at enhver, som tror p\u00e5, ikke skal fortabes, men have evigt liv!<\/em> I dag var det evangelisten Johannes, der med Hellig\u00e5ndens hj\u00e6lp fyldte Brande kirke med tro. Det vidste han ikke, da han skrev det for 1900 \u00e5r siden, men Hellig\u00e5nden har gjort et godt stykke arbejde for os og med os. Gl\u00e6delig pinse! Amen.<\/p>\n

\n

Pastor Arne \u00d8rtved
\nBirkeb\u00e6k 8
\nDK-7330 Brande
\nTlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98
\nE-mail: ortved@mail.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Troen findes her i kirken | Anden Pinsedag | 16.05.2005 | Johannes 3,16\u201321 | Arne \u00d8rtved | Det er et m\u00e6rkeligt rum, dette her. Bygget for godt 800 \u00e5r siden af store groft tilhuggede kampesten, lagt ovenp\u00e5 hinanden efter et sindrigt og solidt system. Men det er nu slet ikke det, for der er s\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":11960,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,255,727,1170,157,120,853,108,111,223,349,3,392,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10525","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-andachten-und-kurzpredigten","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bes_gelegenheiten","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-3-chapter-3-johannes","category-kasus","category-nt","category-pfingstmontag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10525","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10525"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10525\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24741,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10525\/revisions\/24741"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11960"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10525"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10525"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10525"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10525"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10525"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10525"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10525"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}