{"id":10531,"date":"2005-05-07T19:49:21","date_gmt":"2005-05-07T17:49:21","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10531"},"modified":"2025-07-03T14:44:40","modified_gmt":"2025-07-03T12:44:40","slug":"romer-11-32-36","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/romer-11-32-36\/","title":{"rendered":"Romer 11, 32-36"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3><span style=\"color: #000099;\">Trinitatis | 22. Mai 2005 | Romer 11, 32-36 | Elof Westergaard |<\/span><\/h3>\n<p><em>1. \u201dO dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje!<\/em><strong> \u201d<\/strong> S\u00e5dan skriver Paulus i brevet til romerne, i epistlen i dag. Det er en lovprisning. Den lovprisning, hvormed Paulus slutter sit afsnit om ogs\u00e5 Guds frelse af Israel.<\/p>\n<p>En forkyndelse af, at b\u00e5de j\u00f8der som hedninger \u2013 ja alle er under Guds dom og dermed kan alle ogs\u00e5 leve i h\u00e5bet om Guds barmhjertighed. Som Paulus umiddelbart f\u00f8r denne lovprisning markant formulerer det: <em>\u201dFor Gud har indesluttet alle under ulydighed, for at han kunne forbarme sig over alle\/ el. for at vise alle barmhjertighed\u201d ( Rom, 11,32)<\/em><\/p>\n<p>2. Guds rigdom, visdom og kundskab er i f\u00f8lge Paulus i sin lovprisning s\u00e5 dyb, at hans domme er uransagelige for os, dvs. de kan st\u00e5 g\u00e5defulde. Vi forst\u00e5r dem ikke n\u00f8dvendigvis. Ligesom den alm\u00e6gtige Guds veje kan v\u00e6re usporlige for os. Der er en dobbelthed i denne lovprisnings formulering. S\u00e5vel en h\u00e5rd dom over os som en stor n\u00e5de.<\/p>\n<p>Vi kan ikke lodde dybden af Gud. Gudskelov! Hans domme er ikke vore. Heri ligger en dom over os og vor egen visdom, kundskab og rigdom.<\/p>\n<p>Vort eget r\u00e6kker ikke overfor Gud. Vi er skabninger. Han er Skaberen. Han er roden, vi er blot , t\u00f8r vi h\u00e5be, en lille kvist p\u00e5 det tr\u00e6, han har plantet i verden. Alt her hos os rives s\u00e5 let som intet op med rode. Og alts\u00e5 ogs\u00e5 vor visdom. Paulus citerer selv i et andet brev Esajas ord. Ord, hvormed menneskets visdom skarpt s\u00e6ttes i kontrast til Guds. Paulus skriver: <em>\u201dvism\u00e6ndenes visdom vil jeg l\u00e6gge \u00f8de, og de kloges klogskab vil jeg g\u00f8re til intet\u201d<\/em> ( 1. Kor.15,19\/ Es. 29,14;44,25).<\/p>\n<p>I det forhold at vi ikke kan lodde dybden af Guds visdom ligger s\u00e5ledes en understregning af vor egen videns gr\u00e6nse, den l\u00e6gges \u00f8de, en dom over os, men samtidigt ligger s\u00e5 ogs\u00e5 n\u00e5den heri.<\/p>\n<p>For hvilken lettelse, hvilket h\u00e5b, er vi ikke netop givet ved at Guds visdom, rigdom og kundskab r\u00e6kker langt ud over vort egne evner. Det giver fortsat h\u00e5b om, at ikke al vores sn\u00e6versyn og selvretf\u00e6rdighed, vor en\u00f8jethed og retf\u00e6rdighedssans, at de n\u00f8dvendigvis er alt. Det giver h\u00e5b om, at vor m\u00e5de at behandle hinanden p\u00e5, forulempe og \u00f8del\u00e6gge, at det ikke skal st\u00e5 alene. Guds visdom, rigdom og kundskab giver os ligefrem h\u00e5b om at n\u00e5de m\u00e5 g\u00e5 for ret.<\/p>\n<p>3. N\u00e5r Paulus lovpriser Gud og hans uendelige rigdom, visdom og kundskab, s\u00e5 sker det nemlig ikke i s\u00e5 h\u00f8j grad med fokus p\u00e5 Guds skaberv\u00e6rk. S\u00e5dan som vi kan m\u00f8de det i salmernes bog eller hos vore salmedigtere f.eks. Brorson i salmen \u201dOp al den ting\u201d, hvor skabningen jo forundres over selv det mindste str\u00e5.<\/p>\n<p>Paulus lovprisning af Guds rigdom, visdom og kundskab knytter f\u00f8rst og fremmest til ved den m\u00e5de, hvorp\u00e5 Gud har givet sig tilkende i Jesus.<\/p>\n<p>For at blive i Paulus sprogbrug, kan vi sige, at Guds rigdom, hans visdom og kundskab samles i korset og den korsf\u00e6stede Kristus. Paulus formulerer det selv meget klart i et andet af hans andre breve, i 1. korinterbrev:<\/p>\n<p><em> \u201dThi da verden med al sin visdom ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede Gud, ved pr\u00e6dikerens d\u00e5rskab at frelse dem, der tror. For j\u00f8der kr\u00e6ver tegn, og gr\u00e6kere s\u00f8ger visdom, vi derimod pr\u00e6diker Kristus som korsf\u00e6stet, for j\u00f8der en forargelse og for hedninger en d\u00e5rskab\u201d<\/em> (1. Kor. 1,21-23).<\/p>\n<p>Korset er her en dom over os. Det afsl\u00f8rer den manglende visdom i vort eget, og kunne vi tilf\u00f8je korset viser ogs\u00e5 den menneskelige synd og ondskab, hvad vi kan g\u00f8re ved hinanden, ligesom den viser os det, vi ikke kan forst\u00e5: Gud p\u00e5 korset. Den alm\u00e6gtige Gud d\u00f8r et skr\u00f8beligt menneskes d\u00f8d.<\/p>\n<p>Jesu korsd\u00f8d viser os s\u00e5ledes gr\u00e6nsen for vor egen tanke og hjernespind. Korset peger det umisforst\u00e5eligt ud for os, at vi ikke kender Guds sind og tanke, og viser os vor egen svaghed.<\/p>\n<p>Men samtidigt viser korset os s\u00e5 ogs\u00e5 meget mere end vor egen utilstr\u00e6kkelighed. F\u00f8rst og fremmest peger korset for os p\u00e5 Guds n\u00e5de og vilje til at f\u00f8lge os selv ind i d\u00f8den. Det at intet sted er for m\u00f8rkt for ham, og intet dyb for dybt. Guds k\u00e6rlighed og hans barmhjertighed kan f\u00e5 selv den koldeste jord gjort levende og varm.<\/p>\n<p><em> 4. \u201dO dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab!\u201d, l<\/em> ovpriser Paulus Gud. Dette trekl\u00f8ver: \u201drigdom, visdom og kundskab\u201d knytter sig til Gud. Han er rig. Han er vis. Han har kundskab. Ud over al forstand.<\/p>\n<p>P\u00e5 en gang kan alle disse tre pr\u00e6dikater v\u00e6re med til at understrege Guds almagt. Men samtidigt angiver de tre ogs\u00e5 noget forskelligt.<\/p>\n<p>P\u00e5 samme vis g\u00e6lder det med vores bekendelse og gudsbegreb, bekendelsen til den treenige Gud. ( Den bekendelse, som s\u00f8ndagen i dag har navn efter, idet den hedder Trinitatis s\u00f8ndag, og alle s\u00f8ndagene frem i kirke\u00e5ret med en enkelt undtagelse indtil f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent b\u00e6rer ogs\u00e5 navnet trinitatis). Trinitatis &#8211; treenigheden af Gud Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd. Det at den ene og samme Gud kendes med tre navne er ogs\u00e5 med til at give forskellig farve og understrege forskellige forhold ved den ene og samme Gud. Og hver for sig er de Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden med til at sige noget centralt om Gud og det gudsforhold, som vi ved Guds egen n\u00e5de, sk\u00e6nkes og f\u00e5r del i. Lovprisningsordene i Romerbrevet, talen om Guds rigdom, visdom og kundskab er som allerede n\u00e6vnt nok med til at understrege Guds almagt, men samtidig er de s\u00e5 ogs\u00e5 med til i al deres forskellighed og dermed p\u00e5 hver sin m\u00e5de at angive noget centralt i Guds \u00e5benbaring og n\u00e6rv\u00e6r her.<\/p>\n<p><em> 5. O dyb af Guds rigdom\u201d<\/em><strong> , <\/strong> skriver Paulus. Vi i vores tid skelner gerne mellem materiel rigdom og s\u00e5 en mere \u00e5ndelig eller i alt fald mindre h\u00e5ndgribelig rigdom. Det v\u00e6re sig rigdom ved venskab, i k\u00e6rlighed, og ved familie. Alt det, som netop g\u00f8r livet rigt.<\/p>\n<p>Netop fordi vores verden er s\u00e5 materiel orienteret og har dette enorme overflod ender det let i denne meget st\u00e6rke skelnen. Men det alt sammen er jo rigdom: s\u00e5vel det materielle som det mere \u00e5ndelige. Rigdom er i en vis forstand til stede i alt hvad findes og er skabt af Gud. Rigdom betegne en overflod og en fylde af noget. Det modsatte af rigdom er fattigdom, men kan ogs\u00e5 v\u00e6re mangel og tomhed.<\/p>\n<p>Talen om Guds rigdom, &#8211; ordene \u201d o dyb af Guds rigdom\u201d &#8211; er med til at angive Gud Faderens fylde. Og her skal ikke kun t\u00e6nkes materielt og om Guds mulige opfyldelse af det vi selv synes konkret at mangle i livet.<\/p>\n<p>Paulus har i det samme kapitel i romerbrevet allerede f\u00f8r talt om f\u00f8r. Og her talte han om rigdommen ved, at Guds pagt ikke kun g\u00e6lder hele Israel, men hele verden. Og at Guds rigdom derfor ogs\u00e5 g\u00e6lder Israel( 11,12). Rigdommen, Guds rigdom, er alts\u00e5 : at vi skabninger ikke selv kan give Gud noget, &#8211; ham, som gav os noget f\u00f8rst: som skabte os. Rigdommen er, at Gud ikke holder sig for sig selv, men i overensstemmelse med sit v\u00e6sen, ikke s\u00f8ger sig selv, men ud imod andet: og ikke kun ud imod en sn\u00e6ver kreds, en lukket flok. Hans himmelsluser er \u00e5bne mod hele verden.<\/p>\n<p><em> 6. O dyb af Guds visdom<\/em><strong> , <\/strong> skriver Paulus s\u00e5 ogs\u00e5 . Vi s\u00f8ger visdom. Nikodemus. Mennesket og faris\u00e6eren, gjorde det ogs\u00e5, da han i nattens l\u00f8b kom til Jesus, og ville sp\u00f8rge ham til r\u00e5ds. \u201dVi ved du er en l\u00e6rer, der er kommet fra Gud\u201d.<\/p>\n<p>Visdommen er imidlertid i kristentroen paradoksal, fordi den netop er b\u00e5ret af k\u00e6rlighed og n\u00e5de, og som Jesus siger det i samtalen med Nikodemus b\u00e5ret af en \u00e5nd, der bl\u00e6ser, hvor den vil, dvs. den ikke kan g\u00f8res til et system.<\/p>\n<p>Guds visdom er som allerede n\u00e6vnt udtrykt i korset, i den korsf\u00e6stede.<\/p>\n<p><em> 7. O dyb af Guds kundskab<\/em> , skriver Paulus s\u00e5 som det tredje og det sidste. Vi kender ikke selv Guds tanker. Og vor egen kundskab, bliver let s\u00e5 kold og k\u00f8lig. Men her er det s\u00e5 Gud stadig lader sit \u00e5nd bl\u00e6se ind over jord. Hellig\u00e5nden findes, og den m\u00e5 den fortsat bl\u00e6se Guds kundskab ind over sin kirke og menighed, s\u00e5dan at det dyb af Guds rigdom, visdom og kundskab den b\u00e6rer m\u00e5 blive os til del.<\/p>\n<p>I Faderens, S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p align=\"left\"><strong>Sognepr\u00e6st Elof Westergaard<br \/>\nGramvej 2, Husby<br \/>\nDK-6990 Ulfborg<br \/>\nTel. +45 97495108<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:eve@km.dk\"> eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Trinitatis | 22. Mai 2005 | Romer 11, 32-36 | Elof Westergaard | 1. \u201dO dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje! \u201d S\u00e5dan skriver Paulus i brevet til romerne, i epistlen i dag. Det er en lovprisning. Den lovprisning, hvormed Paulus slutter [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7094,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41,727,157,853,108,111,175,476,349,3,109,395],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10531","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-roemer","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-11-chapter-11-roemer","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-trinitatis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10531","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10531"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10531\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24851,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10531\/revisions\/24851"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7094"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10531"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10531"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10531"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10531"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10531"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10531"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10531"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}