{"id":10547,"date":"2005-05-07T19:49:12","date_gmt":"2005-05-07T17:49:12","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10547"},"modified":"2025-07-03T14:48:06","modified_gmt":"2025-07-03T12:48:06","slug":"lukas-16-19-31-8","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-16-19-31-8\/","title":{"rendered":"Lukas 16, 19-31"},"content":{"rendered":"
\n

1.s\u00f8ndag efter trinitatis | 29. Mai 2005 | Lukas 16, 19-31 | Niels Henrik Arendt |\u00a0<\/span><\/b><\/h3>\n

Der findes s\u00e5 mange, som vi kun har et foragteligt sideblik til overs for, n\u00e5r vi g\u00e5r dem forbi p\u00e5 vort d\u00f8rtrin. Vi fortjente, at Gud n\u00f8jedes med at kaste smuler til os – men i stedet har han givet os i rigt m\u00e5l, ja, alt hvad han havde, m\u00e6ttet os med gode gaver, l\u00e6sket vore t\u00f8rstende sj\u00e6le.<\/p>\n

N\u00e5r man h\u00f8rer en god historie og h\u00f8rer den rigtigt, forst\u00e5r man den med sig selv, dvs. man tr\u00e6der ind i historien, ja, identificerer sig m\u00e5ske ligefrem med en af personerne. Det er mest behageligt, hvis man kan g\u00f8re sig til \u00e9t med \u00bbhelten\u00ab i historien. Men det vil ikke altid lykkes. S\u00e5dan er det med fort\u00e6llingen om den rige mand og Lazarus – vi skal ind i den med os selv<\/em> for at forst\u00e5 den. Og denne fort\u00e6lling er af den slags, hvor det ikke vil lykkes at komme i den rigtige rolle. Vi skal vride os selv ualmindeligt meget for at vride os selv ned i Lazarus\u2019 skikkelse, hvorimod hovedparten af os uden problemer kunne passe t\u00f8j med den rige mand.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen ligger egentlig i flere lag eller planer. Men lige meget p\u00e5 hvilket plan vi h\u00f8rer den, er det ikke nogen s\u00e6rlig behagelig historie – for os. Hvis vi forst\u00e5r den ganske bogstaveligt om rigdom og fattigdom, kan enhver h\u00f8re, hvordan historien vender sig imod de riges ligegyldighed overfor de fattige. Allerede p\u00e5 det plan rammer historien os – ja, rammer os med en fuldtr\u00e6ffer. For ganske vist afgiver nogle af os m\u00e5ske en smule af vores rigdom til de fattige, men det er netop pr\u00e6cis som i lignelsen smuler<\/em>, der falder fra de riges bord. S\u00e5 meget, at det lige netop kan holde de fattige i live – og ikke mere. Det lyder let som en trivialitet at tale om sv\u00e6lget mellem rige og fattige i denne verden – eller i vores eget samfund, for hvad kan vi g\u00f8re ved det. Men det er i virkeligheden chokerende, at det har kunnet siges s\u00e5 l\u00e6nge og s\u00e5 ofte, at det er g\u00e5et hen og blevet trivielt. De fattige har vi stadigv\u00e6k hos os, og det er <\/em>stadig smuler, vi pr\u00f8ver at spise dem af med.<\/p>\n

Naturligvis kan det h\u00e6nde, at man g\u00f8r sig f\u00e6rdig med fort\u00e6llingens anklage p\u00e5 det plan. Man er vel et socialt engageret menneske, og de rige er nogle andre. Undertiden n\u00e6vnes historien p\u00e5 en m\u00e5de, som klart viser, at fort\u00e6lleren ikke selv f\u00f8ler sig s\u00e6rlig ramt – det er andre, der skal placeres p\u00e5 fort\u00e6llingens anklageb\u00e6nk. Men s\u00e5 s\u00e6tter lignelsen et dybere st\u00f8d ind. Den er ikke s\u00e5 ligetil at sno sig udenom.<\/p>\n

Jeg vil tro, at de mennesker, Jesus fortalte historien til, ikke i f\u00f8rste omgang f\u00f8lte sig s\u00e6rlig ramte. Det var faris\u00e6ere, og man kunne ikke beskylde dem for social uansvarlighed eller ligegyldighed overfor fattige mennesker. De kom selv fra folkets brede (dvs. fattige) lag, og de var temmelig kritiske overfor de velhavende; de kunne godt selv have fremf\u00f8rt et lignende eksempel. Men mod slutningen viser Jesus, at han ogs\u00e5 har t\u00e6nkt p\u00e5 en helt anden slags rigdom, n\u00e5r han taler om dem, der har Moses og profeterne, men som alligevel er blinde for deres n\u00e6ste. Faris\u00e6erne gjorde meget ud af, at de havde Moses og profeterne, s\u00e5 meget at de kun havde foragt til overs for dem, der ikke havde det samme inderlige og rige forhold til moseloven. De f\u00f8lte faktisk, de havde en slags eneret p\u00e5 religionen – og at Jesus gjorde ufortjent \u00e6re af de \u00e5ndeligt dorske og moralsk slappe. I er som den rige mand med jeres frodige \u00e5ndelige liv, siger Jesus da med sin historie. Men nu kommer Guds rige til alle dem, I kun havde et foragteligt sideblik til overs for: nu kaldes de til Gud. Hvilket fortrin giver s\u00e5 jeres monopolisering af Moses og profeterne. S\u00e5dan ramte fort\u00e6llingen en gang til, ogs\u00e5 dem der i f\u00f8rste omgang mente, de var g\u00e5et ram forbi, fordi de ikke satte materiel rigdom s\u00e6rlig h\u00f8jt.<\/p>\n

Det st\u00f8d g\u00e5r ogs\u00e5 ind hos os. For ganske vist er den religi\u00f8se bedref\u00f8lelse ikke mere s\u00e5 udbredt, f\u00f8lelsen af at man i kraft af sin tro st\u00e5r h\u00f8jt over de andre. Men bedref\u00f8lelsen i almindelighed trives i bedste velg\u00e5ende: overfor dem, der ikke f\u00f8lger med tiden, overfor de naive, overfor dem, der ikke kan finde ud af tilv\u00e6relsen. Der findes s\u00e5 mange, som vi kun har et foragteligt sideblik til overs for, n\u00e5r vi g\u00e5r dem forbi. S\u00e5 historien bag historien rammer ogs\u00e5 os.<\/p>\n

Men s\u00e5 er der endnu en historie gemt i lignelsen. Det er Jesu egen historie. S\u00e5dan er det med alle hans lignelser; bagved dem ligger hans egen historie. Det siges om den rige mands br\u00f8dre, at selvom en kom til dem fra de d\u00f8de, ville det ikke g\u00f8re nogen forskel for dem. Her g\u00e5r Jesu egen historie ind i lignelsen. Det n\u00e6rg\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5l til os lyder: har det gjort nogen forskel for os, at der er kommet en til os fra de d\u00f8de – Jesus Kristus? Lever vi ikke p\u00e5 samme m\u00e5de, som vi altid har gjort? Dvs. i en tro p\u00e5, at vi selv skal magte tilv\u00e6relsen. Og n\u00e5r vi ikke magter den gribes vi af dyb nedtrykthed. Vi foragter dem, der ikke kan magte tilv\u00e6relsen, og bliver dybt utilfredse med os selv, n\u00e5r vi heller ikke kan. Men det er at leve, som om alting kommer an p\u00e5 os. Det er at leve, som om der ikke var kommet en til os fra de d\u00f8de. N\u00e5r vi fors\u00f8ger at sikre vores tilv\u00e6relse og f\u00f8ler vi bliver kastet i en afgrund, fordi det alligevel ikke kan lade sig g\u00f8re, har vi ikke virkelig villet lytte til ham, der er kommet til os fra de d\u00f8de. N\u00e5r vi ikke vil lade os tr\u00f8ste overfor d\u00f8den, eller n\u00e5r vi selvtilfredse (eller skr\u00e6kslagne) lader, som om den ikke er til, er det vidnesbyrd om, at fader Abraham i lignelsen har ret: selvom der kom en til dem fra de d\u00f8de, ville de ikke lade sig overbevise.<\/p>\n

Men selvom Abraham har ret og vi ikke virkelig har ladet os forandre – selvom lignelsen slutter uden forl\u00f8sning, og vi slutter med stadigv\u00e6k at sidde som den rige mand og hans br\u00f8dre med al vores rigdom, men ikke s\u00e5 meget som en dr\u00e5be at l\u00e6ske vore t\u00f8rstende sj\u00e6le med, s\u00e5 slutter Jesu egen historie ikke her. Den kunne have sluttet med at Gud sagde: om s\u00e5 en kom til dem fra de d\u00f8de, blev de ved at v\u00e6re lige kolde. Men nu g\u00e5r historien videre. Nu rejser Lazarus sig alligevel fra fader Abrahams sk\u00f8d. Og vi ser, at han b\u00e6rer Jesu tr\u00e6k. Han kommer alligevel til os fra de d\u00f8de, selvom det kunne synes, som om det ikke var umagen v\u00e6rd, s\u00e5 meget som vi foretrak at klare os med vor egen rigdom. Gud gjorde det alligevel. For ham var det umagen v\u00e6rd, uanset menneskers tvivl og vantro. Han sendte Kristus til os fra de d\u00f8de. Det er ganske vist sandt, at det ikke er meget at se i vore liv. Opstandelsesgl\u00e6den findes kun i det som i glimt, der atter viger, og vi vender tilbage til det gamle liv, hvor vi holder os til vort eget.<\/p>\n

Det er derfor vi m\u00e5 herhen igen og igen for p\u00e5 ny at m\u00f8de den opstandne. Hver s\u00f8ndag m\u00e5 han g\u00f8re turen over den dybe afgrund igen til os, der allerede om mandagen igen begynder at stirre p\u00e5 vort eget med velbehag. Igen og igen m\u00e5 han g\u00e5 skridtet over sv\u00e6lget for at l\u00e6ske vore t\u00f8rstende sj\u00e6le. Igen og igen skal vores hovmod og vores fortvivlelse tages fra os. I bedref\u00f8lelse s\u00e5vel som i modl\u00f8shed bilder vi os ind, at alt er ved det gamle, at intet er forandret, at vi skal klare os selv, enten vi kan det eller ej, og at det med evangeliet og kirken g\u00f8r ikke den store forskel i vort liv. Derfor kan vi ikke, s\u00e5 l\u00e6nge vi lever, blive f\u00e6rdige med at h\u00f8re, at det g\u00f8r<\/em> den store forskel. \u00c8n stod op<\/em> fra de d\u00f8de. Og engang skal den morgen oprinde, hvor livets varme omsider ogs\u00e5 hos os f\u00e5r bugt med vor tvivl p\u00e5 ham, der kom til os fra de d\u00f8de, f\u00e5r bugt med vor tro p\u00e5 os selv og vor kulde overfor de andre. Amen.<\/p>\n

\n

Biskop Niels Henrik Arendt
\nRibe Landevej 37
\nDK-6100 Haderslev
\nTel.: 74 52 20 25
\nE-mail: nha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1.s\u00f8ndag efter trinitatis | 29. Mai 2005 | Lukas 16, 19-31 | Niels Henrik Arendt |\u00a0 Der findes s\u00e5 mange, som vi kun har et foragteligt sideblik til overs for, n\u00e5r vi g\u00e5r dem forbi p\u00e5 vort d\u00f8rtrin. Vi fortjente, at Gud n\u00f8jedes med at kaste smuler til os – men i stedet har han […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15940,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,402,727,157,853,108,111,590,349,3,1193,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10547","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-1-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16-lukas","category-kasus","category-nt","category-niels-henrik-arendt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10547","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10547"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10547\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24854,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10547\/revisions\/24854"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15940"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10547"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10547"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10547"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10547"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10547"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10547"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10547"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}