{"id":10549,"date":"2005-06-03T19:49:19","date_gmt":"2005-06-03T17:49:19","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10549"},"modified":"2025-07-05T16:50:44","modified_gmt":"2025-07-05T14:50:44","slug":"1-johannes-3-13-18","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/1-johannes-3-13-18\/","title":{"rendered":"1. Johannes 3, 13-18"},"content":{"rendered":"
\n

2. s\u00f8ndag efter trinitatis | 5.6.2005 | 1. Johannes 3, 13-18 | Elof Westergaard |<\/span><\/h3>\n
    \n
  1. \u201dLad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed\u201d,<\/em> skriver apostlen Johannes i sit brev og i de vers, vi tidligere h\u00f8rte l\u00e6st fra alteret. I lyset af Jesu k\u00e6rlighed skylder vi vort medmenneske vor k\u00e6rlighed. Idet han har sat sit liv til for os, har han ogs\u00e5 sat et forbillede, s\u00e5dan at forst\u00e5, at ogs\u00e5 vi er skyldige at s\u00e6tte livet til for hinanden. Johannes l\u00e6gger s\u00e5ledes i sit brev v\u00e6gt p\u00e5, at eet er vore mange ord talt med vore egne tunger, men v\u00e6sentligst er det, at ord bliver til handling. Vigtigt er det i f\u00f8lge apostlen Johannes at tage det p\u00e5 sig, at man som kristen er g\u00e5et over fra d\u00f8den til livet (Joh 5,24), tage det alvorligt, at det har v\u00e6ret p\u00e5skemorgen, at Jesus er opst\u00e5et fra de d\u00f8de, har oplyst al d\u00f8ds m\u00f8rke, og livet derfor skal leves i tillid til, at st\u00f8rst af alt er k\u00e6rligheden.<\/li>\n
  2. Men det kan vi vanskeligt, vil nogen indvende. Vi er jo i den grad fanget af livet her med dets skr\u00f8belighed. Hvordan kan vi, idet vi h\u00f8rer en s\u00e5dan formaning talt til os, blive andet end fortvivlede over vores egen utilstr\u00e6kkelighed? Vi forst\u00e5r bedre Paulus, n\u00e5r han resignerende konstaterer: \u201ddet jeg vil, g\u00f8r jeg ikke. Og det jeg ikke vil, g\u00f8r jeg .\u201d Langt oftere er der jo netop en s\u00e5dan mods\u00e6tning mellem vore ord og vore handlinger. Johannes tager imidlertid i sit brev straks denne umiddelbare indvending op, idet han efter at have skrevet: \u201dLad os ikke elske med ord, ej heller med tunge, men i gerning og sandhed.\u201d,<\/em> tilf\u00f8jer: \u201dDerp\u00e5 skal vi kende, at vi er af sandheden; og da kan vi for hans \u00e5syn stille vore hjerter tilfreds, hvad end vort hjerte m\u00e5tte ford\u00f8mme os for, thi Gud er st\u00f8rre end vort hjerte og kender alt\u201d<\/em> ( 3,19-20). Vi skal alts\u00e5 hverken fortvivle i selvford\u00f8mmelse eller modsat ensidigt fokusere p\u00e5 os selv og egen selvros, men vi skal holde fast i tilliden til Guds magt og n\u00e5de. Det, at hvad vi end vi ford\u00f8mmer os selv og hinanden med, s\u00e5 er Guds hjerte st\u00f8rre end vort eget hjerte. Det er det h\u00e5b, vi skal leve ved.<\/li>\n
  3. At ord skal f\u00f8lges af handling er naturligvis v\u00e6sentligt. Heri har apostlen Johannes ret. Men det er samtidig (og ikke mindst i en tid som vores) vigtigt ogs\u00e5, at holde fast i ordets betydning. Det er ikke lige meget, hvad der bliver sagt og hvilken \u00e5nd, der b\u00e6rer det, der siges. Hvilke ord, der st\u00e5r bagved de handlinger, der skal g\u00f8res. Ordene s\u00e6tter fordringer, stiller opgaver og pr\u00e6ger intentioner i de handlinger, der fors\u00f8ges gjort. Og er ordene s\u00e5ledes lunkne eller kolde, s\u00e5 bliver handlingerne det ogs\u00e5.<\/li>\n
  4. I dag, i vort samfund, synes det i stigende grad at dreje sig om de ydre handlinger, mens det ord, der ligger bag ved og s\u00e6tter handlingerne i gang og b\u00e6rer dem, glemmes eller i alt fald ikke tilkendes n\u00e6vnev\u00e6rdig betydning. Vi vurderer og vurderes i dag hele tiden p\u00e5 vore handlinger og vel at m\u00e6rke p\u00e5 de ydre og synlige handlinger. Alt skal v\u00e6re vandret og vi skal ligge vandret ikke mindst fordi vi skal s\u00f8rge for at blive set. For synlighed har i dag f\u00f8rste rang og st\u00f8rst gyldighed, og er det som er kriteriet for vurdering og bed\u00f8mmelse. Det er det, det hele drejer sig om. Ikke kun i l\u00f8npolitikken og p\u00e5 arbejdsmarkedet. Selv vores omgang med hinanden inficeres let af, at alt skal udvendigg\u00f8res. At det f.eks. er legalt at m\u00e5le og veje, og dermed ogs\u00e5 d\u00f8mme om et andet menneskes livskvalitet . En m\u00e5len og vurderen, som selvom intentionerne ofte er de bedste, let bliver til en ulidelig nymoralisme, b\u00e5ret af bestemte forestillinger om det gode liv i ydre k\u00e5r. S\u00e5danne m\u00e5linger st\u00e5r uvilk\u00e5rlig i fare for at reducere det enkelte menneskes betydning.<\/li>\n
  5. Og dybest set er en s\u00e5dan tankegang ogs\u00e5 med til at fjerne vores tillid til hinanden. Den er med til at skabe et samfund af mistillid og af utilfredse rethaveriske borgere, der nok er selvst\u00e6ndige, men ikke har tillid til andres d\u00f8mmekraft og ikke vil tilkende hinanden nogen v\u00e6rdi. For tankegangen f\u00f8rer let til et fejlagtigt fokus p\u00e5 os selv og det vi selv skal n\u00e5 for at h\u00f8jne vor egen livskvalitet . Og dermed indirekte en manglende interesse for andre. Tag Jesu lignelse i dag! De f\u00f8rste, der f\u00e5r en invitation til festen har netop ikke tid, for de har s\u00e5 frygteligt travlt med deres eget. \u201dJeg har k\u00f8bt en mark\u201d, undskylder den ene sig. \u201dJeg har ikke tid. Jeg har k\u00f8bt fem okser og skal ud at pr\u00f8ve dem.\u201d, siger en anden. \u201d Og jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme\u201d, undskylder en tredje sig. De har alle nok i sig selv og deres eget. Og derved ligner de os ganske godt, os i vort handlingsorienterede samfund, hvor tid er penge, og hvor alt m\u00e5les i \u00f8konomi og hvor der skal laves kvalitetskontrol p\u00e5 alt.<\/li>\n
  6. Hvad savnes og mangles i en s\u00e5dan verden er netop et bagvedliggende ord, om at vort liv ikke kun drejer sig om os selv, om det at f\u00e5 st\u00f8rst mulig udbytte, om det at vi skal blive noget s\u00e5 normale, og opn\u00e5 s\u00e5 h\u00f8j en livskvalitet som mulig. Hvad savnes og mangles er ordet om at livet er en gave og at den og de, der m\u00f8der os i livet , kan \u00e5bne en himmel for os.<\/li>\n
  7. Med andre ord, i lignelsens billede, er det v\u00e6sentligt, at det guds ord tales, der fort\u00e6ller os, at vi er budt til en fest. At vi er budt med i det f\u00e6llesskab, som vi ved d\u00e5ben f\u00e5r del i. Ikke et stort indspist f\u00e6llesskab, men et f\u00e6llesskab i f\u00e6lles vilk\u00e5r, som b\u00f8rn af Gud. Netop i det lys skal vi m\u00f8de hinanden. Ikke med m\u00e5lestok i h\u00e6nderne og kvalitetsvurdering i \u00f8jnene: om vedkommende nu er normal og har livskvalitet. Vi skal turde m\u00f8de det andet menneske, hinanden i tillid til at s\u00e5 forskellige som vi er, s\u00e5 har hvert menneske sine \u00f8jne at se med og sine \u00f8re at h\u00f8re med. Vi skal turde lade tilliden til andres d\u00f8mmekraft vokse.<\/li>\n
  8. Vi skal med apostlen Johannes ord leve i tillid til, at Gud er st\u00f8rre end vort hjerte, idet vi i disse ord skal h\u00f8rer s\u00e5vel Guds dom som n\u00e5de over vort liv. Dommen: At vort hjerte som et ur kun sl\u00e5r en tid. At der uvilk\u00e5r er denne mods\u00e6tning i vort liv mellem hjerte og h\u00e5nd, mellem ord og gerning. N\u00e5den: at vort hjerte banker ikke i et lufttomt rum, men i en gudskabt verden, der stadig kan b\u00e6res af guds ord og \u00e5nd. For ikke blot er Gud st\u00f8rre end vort hjerte, men som vi fuld af frimodighed skal synge det i den d\u00e5bssalme, vi altid synger her i kirken, i Grundtvigs salme: \u201dO lad din \u00c5nd nu med os v\u00e6re\u201d – her skal vi om lidt synge: \u201dO skriv dit navn i deres hjerte\u201d. Gud skriver ligefrem i d\u00e5ben sit navn ind i menneskets hjerte. Og navnet er Jesus Kristus. I ham knytter Gud sig s\u00e5 t\u00e6t til os som mulig, for at ogs\u00e5 menneskets hjerte m\u00e5 kunne sl\u00e5 og br\u00e6nde for livet. I Jesu navn. Amen.
    \n
    \n<\/li>\n<\/ol>\n

    Sognepr\u00e6st Elof Westergaard
    \nGramvej 2, Husby
    \nDK-6990 Ulfborg
    \nTel. +45 97495108
    \nE-mail: eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    2. s\u00f8ndag efter trinitatis | 5.6.2005 | 1. Johannes 3, 13-18 | Elof Westergaard | \u201dLad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed\u201d, skriver apostlen Johannes i sit brev og i de vers, vi tidligere h\u00f8rte l\u00e6st fra alteret. I lyset af Jesu k\u00e6rlighed skylder vi vort medmenneske vor k\u00e6rlighed. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14384,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[56,727,157,853,108,111,175,973,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10549","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-1-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-03-chapter-03-1-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10549","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10549"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10549\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24879,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10549\/revisions\/24879"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10549"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10549"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10549"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10549"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10549"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10549"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10549"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}