{"id":10561,"date":"2005-06-07T19:49:16","date_gmt":"2005-06-07T17:49:16","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10561"},"modified":"2025-07-05T17:04:36","modified_gmt":"2025-07-05T15:04:36","slug":"lukas-15-1-10-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-15-1-10-3\/","title":{"rendered":"Lukas 15, 1-10"},"content":{"rendered":"
\n

3. s\u00f8ndag efter trinitatis | 12.6.2005 | Lukas 15, 1-10 | Anders Gadegaard |<\/span><\/b><\/h3>\n

Det dr\u00f8ftes for tiden ganske meget p\u00e5 hvilke v\u00e6rdier, vi bygger vort samfund og vor kultur. Hvad har vi, som er s\u00e6rligt for os, s\u00e6rlig kostbart, noget, vi ikke vil give afkald p\u00e5 i m\u00f8det med fremmede impulser? Ofte henviser man til kristendommen i vores protestantiske lutherske udgave og sp\u00f8rger igen: Er der v\u00e6rdier her, som karakteriserer vort land, vor kultur i s\u00e6rlig grad?<\/p>\n

Svaret er enkelt: Det er der \u2013 og i dag har vi med de to vidunderlige lignelser at g\u00f8re med m\u00e5ske den mest grundl\u00e6ggende af dem alle: Det enkelte menneskes uendelige v\u00e6rdi. (I parentes bem\u00e6rket: Slet ikke at jeg vil p\u00e5st\u00e5 vi som kristne har patent p\u00e5 den v\u00e6rdi, men den udtrykkes i Jesu liv og l\u00e6re klarere end noget andet sted).<\/p>\n

– Hvad er et menneske? Hvorn\u00e5r bliver et menneske til? En diskussion med vidtr\u00e6kkende konsekvenser. To celler m\u00f8des og bliver til \u00e9t \u2013 m\u00e5ske et resultat af den mest sublime k\u00e6rlighedsoplevelse mellem mand og kvinde – eller m\u00e5ske af en voldt\u00e6gtforbryders ugerning \u2013 eller af et eksperiment i et laboratorium?? Hvad er et menneske? En skabning rundet af k\u00e6rlighed, af vold eller af videnskabelig forskning? Er vi mere end de haletudser, som gr\u00f8ftekanterne er fulde af, og som d\u00f8r i milliontal, n\u00e5r solen f\u00e5r vandet til at fordampe? \u2013 Kan der derfor forskes, gemmes, anvendes s\u00e5 meget af vort menneskemateriale, som vi har lyst til \u2013 eller, g\u00e6lder der en anden m\u00e5lestok, fordi mennesket ikke er materiale, men er m\u00e5l for alle vore etiske overvejelser?<\/p>\n

Ind i denne sammenh\u00e6ng skal fort\u00e6llingerne i dag h\u00f8res. Gud Herren er som den husmor, der med b\u00e6vende hjerte og rystende h\u00e6nder farer rundt for at lede efter den m\u00f8nt af husholdningspengene, der er blevet v\u00e6k, leder og leder og leder, lige til hun finder den \u2013 og s\u00e5, bryder ud i den st\u00f8rste jubel, n\u00e5r hun finder den, kalder naboerne sammen og indbyder til spontan fest. \u2013 S\u00e5 meget bekymrer Gud Herren sig om hvert eneste lille menneskebarn til alle tider! Svimlende, ufattelige tanke! Den rene galskab, den st\u00f8rste naivitet, n\u00e5r man bet\u00e6nker, hvordan livet g\u00e5r for sig i verden, hvor det snarere ser ud til at v\u00e6re et problem at f\u00e5 sig skilt af med nogle af dem. Der investeres som aldrig f\u00f8r i krigsmaskineri \u2013 og s\u00e5 skal det jo ogs\u00e5 testes i virkelighedens verden. Mens det eneste, der snart ikke koster noget i verden, er et menneske. Og dets v\u00e6rdi s\u00e6ttes snart derefter.<\/p>\n

Derfor<\/em> skal vi holdes fast p\u00e5 denne grundl\u00e6ggende kristne v\u00e6rdi: Troen p\u00e5 det enkelte menneskes guddommelige v\u00e6rdi. Det er Jesu tro. Og derfor er det ogs\u00e5 i hans \u00e5nd at g\u00f8re alt for at beskytte og bevare ethvert menneske, uanset hvor sygt, hvor gammelt, hvor lille, hvor fattigt, hvor svagt det er. Uanset hudfarve, k\u00f8n, begavelse. \u2013 I den sammenh\u00e6ng skal menneskerettighederne ses som en af vor tids afg\u00f8rende bestr\u00e6belser p\u00e5 at efterleve en etik i overensstemmelse med den kristne. – Hver gang et udsat menneske m\u00f8der medf\u00f8lelse, og hj\u00e6lp, gl\u00e6des Gud. Og hver gang et menneske opn\u00e5r noget p\u00e5 andres bekostning, ved snyd og bedrag, ved kun at t\u00e6nke p\u00e5 egen interesse, lider og vredes Gud over det. Den der arbejder sort for samtidig at h\u00e6ve sin arbejdsl\u00f8shedsunderst\u00f8ttelse lever ved at bedrage andre. Lige s\u00e5vel som den, der b\u00e6rer ansvar for at den offentlige sociale hj\u00e6lp ikke tilstr\u00e6kkeligt kommer dem til hj\u00e6lp, der har mest brug for den.<\/p>\n

Igen: Er det ikke h\u00e5bl\u00f8st naivt at tale s\u00e5dan om den enkeltes v\u00e6rdi, v\u00e6rdighed og ansvar, n\u00e5r vi ser, hvordan livet g\u00e5r for sig i verden? Er det ikke at uds\u00e6tte sig for selv at blive h\u00e5bl\u00f8st narret og bedraget, n\u00e5r vi ser til den virkelighed, vi skal v\u00e6re en del af?<\/p>\n

– S\u00e5dan kan du sige, og s\u00e5dan vil mange sige. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5 blot, om ikke du dermed giver dig den langt mere h\u00e5bl\u00f8se galskab i vold, at verden og virkeligheden kun<\/em> er s\u00e5dan, som den umiddelbart tager sig ud: H\u00e5rd, kynisk, uretf\u00e6rdig.<\/p>\n

Men Jesus, Jesus tog ikke efter, hvad \u00f8jnene ser og forstanden tilsiger. Han afsl\u00f8rede goldheden i verdens visdom \u2013 og gik op i bjergene for at v\u00e6re ene. Og d\u00e9r, i stilheden og ensomheden, talte han med sin Gud. Og fra dybet h\u00f8rte han Den Eviges r\u00f8st: \u201dT\u00e6nk p\u00e5 dette: Lige s\u00e5 meget som en fattig husmor s\u00f8ger og leder efter en tabt drakme \u2013 og jubler, n\u00e5r hun finder den, lige s\u00e5 meget fryder mit hjerte sig over hver eneste lille menneskesj\u00e6l, der er blevet skabt.\u201d <\/em> – Og Jesus gik ned igen og fortalte lignelsen \u2013 og gjorde Guds ord til virkelighed, skjult for \u00f8jet, men synligt for hjertet.<\/p>\n

Mange sagde: H\u00e5bl\u00f8st naivt at anse ethvert menneske for uendelig v\u00e6rdifuldt, verdens indretning taget i betragtning. Mens for andre er d\u00e9n stemme, der fortalte de to lignelser om Guds lidenskabelige k\u00e6rlighed til hvert eneste lille menneske, selve h\u00e5bets og livsmodets fundament. For s\u00e5 er der da h\u00e5b for os alle. H\u00e5b om at v\u00e6re elsket, blive fundet, ledet p\u00e5 vej. Fulgt. Givet fred. Opn\u00e5et gl\u00e6de. S\u00e5 dragende og l\u00f8fterig og berigende er denne modsigelsens stemme i verden, at de aldrig har h\u00f8rt mage \u2013 og nu ikke l\u00e6ngere kan leve uden at tro d\u00e9t som Sandhed om menneskelivet. Derfor s\u00f8ger de \u2013 vi! \u2013 herind i kirken, i f\u00e6llesskabet af troende, for at h\u00f8re, at mens der udenfor regnes i mennesker som middel og materiale, s\u00e5 regner universets Herre, Livgiveren, ethvert menneske \u2013 og dermed ogs\u00e5 dig og mig \u2013 som et m\u00e5l i sig selv. Et helligt, ukr\u00e6nkeligt m\u00e5l.<\/p>\n

Vil man sige noget klart om, hvad kristen tro betyder, er det med andre ord et godt sted at begynde, her med disse to sm\u00e5 fort\u00e6llinger. Jesus fortalte dem i en bestemt sammenh\u00e6ng. „Alle toldere og syndere holdt sig n\u00e6r til Jesus for at h\u00f8re ham, og faris\u00e6erne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: „Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.“<\/em><\/p>\n

Her f\u00e5r vi et indtryk af, hvem det var, der lod sig p\u00e5virke af Jesu forkyndelse og holdt sig til ham: Alle<\/em> toldere og syndere – dvs. dem, som blev rige p\u00e5 at indkr\u00e6ve skat for den romerske bes\u00e6ttelsesmagt blandt den i forvejen udpinte j\u00f8diske befolkning \u2013 og derfor, med rette, var hadet af befolkningen. Og s\u00e5 alle dem, der var syndere, dvs. offentligt erkl\u00e6ret for lovbrydere i forhold til Guds lov, og som rettroende j\u00f8der derfor ikke m\u00e5tte omg\u00e5s. Alts\u00e5 alle, som ingen fra \u201ddet gode, det p\u00e6ne selskab\u201d ville omg\u00e5s. Men Jesus forklarer her, hvorfor han h\u00f8rer hjemme blandt lige pr\u00e6cis dem, som de fornemme, de ansete, ikke ville have med at g\u00f8re.<\/p>\n

„Hvis en af jer havde 100 f\u00e5r og mister et af dem, lader han s\u00e5 ikke de 99 blive i \u00f8demarken og g\u00e5r ud efter d\u00e9t, han har mistet, indtil han finder det?“<\/em> – Bem\u00e6rk, Jesus anf\u00e6gter ikke<\/em> de j\u00f8diske pr\u00e6sters ret til at forst\u00e5 sig selv som dem, der allerede h\u00f8rer til flokken, de retf\u00e6rdige, dem der lever Gud velbehageligt. Men han skildrer enkelt Guds k\u00e6rlighed og omsorg overfor alle dem, der af den ene eller anden grund ikke<\/em> befinder sig hjemme i flokken – og retter naturligvis dermed ogs\u00e5 et angreb p\u00e5 de religi\u00f8se lederes forvaltning af Guds ord, siden de ikke p\u00e5 samme m\u00e5de er rede til at ops\u00f8ge dem udenfor, men tv\u00e6rtimod udelukkende holder sig til dem, der er som dem selv. Deres egne.<\/p>\n

Det er da ligetil. Gud er is\u00e6r optaget af finde frem til dem, som befinder sig „udenfor“. Det vil sige, udenfor andres k\u00e6rlighed, agtelse, forst\u00e5else, alle fortvivlede, alle ensomme, alle lidende og bange. Uanset hvor langt ud i \u00f8demarken et menneske befinder sig, s\u00f8ger Gud efter det, indtil han finder det, og b\u00e6rer det tilbage til folden, til hans k\u00e6rlighedsrige. – S\u00e5dan er den Gud, vi tror p\u00e5. Det viste han os med sin s\u00f8ns ord og gerninger. Som vi h\u00f8rte: Han holdt til sammen med alle toldere og syndere. Kvinden, der skulle stenes for sin utugt, holdt han h\u00e5nden over. Den latterlige usympatiske landsforr\u00e6der Zak\u00e6us bes\u00f8gte han. De spedalske, som blev tvunget til at leve som vagabonder udenfor lands-byerne, helbredte han. Landsbyb\u00f8rnene, som var folk i vejen, tog han til sig og velsignede. R\u00f8veren, der hang p\u00e5 korset og skulle d\u00f8, tog han med til Paradis. – S\u00e5dan er den Gud, vi tror p\u00e5: Ops\u00f8ger og tager h\u00e5nd om enhver, som er forladt eller selv har forvildet sig ud i sindets \u00f8de vidder.<\/p>\n

S\u00e5 provokerende er denne komplet gratis k\u00e6rlighed og omsorg fra Gud, at endog evangelister kan have sv\u00e6rt ved at fatte, hvor rig og dyb og omfattende den er. Efter hver af de to sm\u00e5 fort\u00e6llinger lader Lukas Jesus sige: „S\u00e5dan bliver der st\u00f8rre gl\u00e6de i himlen over \u00e9n synder, der omvender sig, end over 99 retf\u00e6rdige, som ikke har brug for omvendelse.“<\/em> – Jamen, der var jo ingen<\/em>, der omvendte sig! Det var jo ene og alene hyrdens og enkens utr\u00e6ttelige s\u00f8gen, som til sidst gjorde, at f\u00e5ret eller m\u00f8nten blev fundet. F\u00e5ret gjorde intet! Det befandt sig i \u00f8demarken, var fortabt, men blev fundet og b\u00e5ret hjem igen. S\u00e5 total er Guds k\u00e6rlighed og omsorg – og lige s\u00e5 total er gl\u00e6den hos Gud, n\u00e5r det lykkes at finde os, de fortabte. Det er og bliver sv\u00e6rt for os at v\u00e6nne os til den tanke, vi, som helst vil kunne fortjene os til ydelserne, s\u00e5 vi v\u00e9d, hvad vi har at regne med. \u2013<\/p>\n

– Jamen, skal jeg da slet ikke yde noget som helst? Sker det altsammen af sig selv? – Vil Gud virkelig med sin k\u00e6rlighed og n\u00e5de holde os fast uanset, om vi bidrager til det eller ej? Er forholdet mellem Gud og mennesker som mellem en kattemor og hendes killinger, at n\u00e5r de forvilder sig v\u00e6k fra soveplads og madsk\u00e5l, s\u00e5 finder moderen dem, tager dem i nakken og b\u00e6rer dem hjem uanset, hvad killingerne g\u00f8r. Eller er forholdet ikke snarere som mellem en abemor og hendes lille barn, at moderen b\u00e6rer barnet med sig overalt, n\u00e6rer og beskytter det, men det foruds\u00e6tter dog, at abebarnet selv klynger sig fast til moderen?<\/p>\n

Skal vi tage fort\u00e6llingen om det forvildede f\u00e5r fuldst\u00e6ndig for p\u00e5lydende, er der ingen tvivl: F\u00e5ret l\u00e6gges p\u00e5 hyrdens skuldre og beh\u00f8ver ikke at bekymre sig om noget som helst. Hyrden holder selv fast ved f\u00e5ret; der kr\u00e6ves intet<\/em> af f\u00e5ret. Det er med andre ord billedet med katten og killingerne, der passer her. N\u00e5den er gratis, fuldst\u00e6ndig gratis, der forlanges intet af dig! Netop derfor d\u00f8ber vi b\u00f8rnene som helt sm\u00e5: Enhver kan sige sig selv, at det ville v\u00e6re urimeligt at forlange noget af et sp\u00e6dbarn forud for at d\u00f8be det. Nej, Guds omsorg for os er givet os p\u00e5 forh\u00e5nd. Deraf gives ethvert<\/em> menneskes uendelige v\u00e6rdi for Gud.<\/p>\n

Men derefter<\/em>, fordi vi p\u00e5 forh\u00e5nd er omfattet af Guds k\u00e6rlighed, kr\u00e6ves det af os, at vi s\u00e5 ogs\u00e5 lever i overensstemmelse med denne gratis gave. „G\u00e5 bort herfra og synd ikke mere!“, <\/em>siger Jesus gang p\u00e5 gang efter<\/em>, at han har helbredt eller p\u00e5 anden m\u00e5de sat mennesker fri af det, som forhindrede dem i at leve. H\u00e9r kommer \u201domvendelsen\u201d ind i billedet. Idet vi gribes af denne tro, skal vi vende om og f\u00f8lge dens veje. \u2013 Problemet er s\u00e5 blot, at alt det gode og gl\u00e6delige og h\u00e5befulde, som vi godt v\u00e9d findes, og vi selv kan bidrage til hos andre og hos os selv \u2013 at det varer s\u00e5 kort, inden igen lidelse, bekymring, fejl og svigten bem\u00e6gtiger sig os. \u2013 Men da er det netop, man erkender, at man selv er som det forvildede f\u00e5r i \u00f8demarken, der har brug for at blive fundet og bragt tilbage ti folden, tilbage p\u00e5 rette vej. Igen og igen. At man ikke selv er i stand til at sikre sig, klare sig – fordi ingen af os jo i mere end glimt lever, som vi burde.<\/p>\n

Lad os da erkende det, lad os erkende, at vi alle p\u00e5 \u00e9n gang er uendelig elskede og v\u00e6rdifulde og alle samtidigt har meget langt igen til at v\u00e6re noget, der minder om fuldkomne. At vi netop derfor har brug for Guds accept, tilgivelse og n\u00e5de. Lad det da v\u00e6re vort livsgrundlag. Da er vi s\u00e5 blevet sat fri af dommen, dommen over os selv og den dom, vi g\u00e5r og holder over andre.<\/p>\n

Har man s\u00e5ledes f\u00e5et prikket hul p\u00e5 sine illusioner om sig selv, bliver man ydmyg. Ydmyg og taknemmelig for, hvad der sk\u00e6nkes en alligevel. Og dermed ogs\u00e5 stolt. Stolt over at f\u00e5 den kosteligste gave: Guds k\u00e6rlighed. Med alt det i ryggen kunne det jo h\u00e6nde, at man ogs\u00e5 blev mild og overb\u00e6rende, \u00e5ben og lydh\u00f8r overfor andre.<\/p>\n

Det er vel s\u00e5, hvad der kr\u00e6ves af os: Vilje til at indse egen utilstr\u00e6kkelighed. Behovet for at blive ops\u00f8gt og fundet og b\u00e5ret i k\u00e6rlighed. I den erkendelse er vi alle stillet lige. For nogle giver det sig selv – for andre er det en sv\u00e6r erkendelse. Troens erkendelse. I den \u00e5bner vi os for at modtage det, vi lever af: Omsorg, medf\u00f8lelse, k\u00e6rlighed. Som, uanset hvordan den r\u00e6kkes os: Gennem andre, skjult i vort indre, til syvende og sidst udspringer af den evige k\u00e6rlighedskilde: Guds omsorg for enhver af os. Amen.<\/p>\n

\n

Domprovst Anders Gadegaard
\n<\/strong>Fiolstr\u00e6de 8,1
\n<\/strong>DK-1171 K\u00f8benhavn K
\n<\/strong>Tel.: ++ 45 \u2013 33 14 85 65
\n<\/strong>E-mail: abg@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

3. s\u00f8ndag efter trinitatis | 12.6.2005 | Lukas 15, 1-10 | Anders Gadegaard | Det dr\u00f8ftes for tiden ganske meget p\u00e5 hvilke v\u00e6rdier, vi bygger vort samfund og vor kultur. Hvad har vi, som er s\u00e6rligt for os, s\u00e6rlig kostbart, noget, vi ikke vil give afkald p\u00e5 i m\u00f8det med fremmede impulser? Ofte henviser man […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12668,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,417,1182,727,157,853,108,111,415,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10561","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-3-so-n-trinitatis","category-anders-gadegaard","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10561","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10561"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10561\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24890,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10561\/revisions\/24890"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12668"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10561"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10561"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10561"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10561"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10561"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10561"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10561"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}