{"id":10572,"date":"2005-06-07T19:49:16","date_gmt":"2005-06-07T17:49:16","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10572"},"modified":"2025-07-07T10:32:59","modified_gmt":"2025-07-07T08:32:59","slug":"lukas-6-36-42-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-6-36-42-2\/","title":{"rendered":"Lukas 6, 36-42"},"content":{"rendered":"
\n

4. s\u00f8ndag efter trinitatis | 19.6.2005 | Lukas 6, 36-42 | Niels Henrik Arendt |<\/span><\/b><\/h3>\n

Det g\u00e6lder om at se virkeligheden i \u00f8jnene – det er n\u00e6sten en tross\u00e6tning for vores tid. F.eks har fjernsynskanalerne en struktur, hvor det der hedder fakta<\/em>-udsendelser har en fremtr\u00e6dende plads, og g\u00f8r man sig en enkelt gang den ulejlighed at l\u00e6se det samlede radio- og tv-program for den kommende uge igennem, kan man se, hvor mange programmer der tager sig p\u00e5 at konfrontere den almindelige seer med den ikke s\u00e6rligt smukke virkelighed, man kan iagttage, hvor vigtig denne realisme<\/em> er for programpolitikken – det er den bagvedliggende filosofi, at is\u00e6r den menneskelige virkelighed skal fremstilles s\u00e5 n\u00f8gternt og ligefremt som muligt. Og n\u00f8jagtig det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende i avis-reportager, i ugeblade o.l. medier; vi kan diskutere, om det s\u00e5 ogs\u00e5 er et sandt billede af menneskets virkelighed, der gives. Men der er ingen tvivl om, at det er en del af m\u00e5ls\u00e6tningen – selv for de ringeste af formiddagsbladene. Se virkeligheden i \u00f8jnene og lad dine l\u00e6sere se den i \u00f8jnene – lad v\u00e6re med at stadse kendsgerningerne op, og lad dig ikke rive med af dine f\u00f8lelser. Det h\u00f8rer til undtagelserne at l\u00e6se, h\u00f8re eller se en reportage, der er b\u00e5ret af medf\u00f8lelse<\/em>; og n\u00e5r det undtagelsesvist alligevel forekommer, kan vi godt lade os rive med, men tager alligevel inderst inde et forbehold: det er jo en farvet reportage, den er ikke helt realistisk; \u00f8jnene, der ser, er ikke neutrale. Se virkeligheden i \u00f8jnene, lad dig ikke g\u00f8re blind af dine f\u00f8lelser.<\/p>\n

Men i de ord af Jesus, der blev l\u00e6st op f\u00f8r, rettes interessen mod de \u00f8jne, der ser virkeligheden. Se virkeligheden i \u00f8jnene siger vi, javel, men med hvilke \u00f8jne? Jesus taler b\u00e5de om, hvordan blinde ikke kan lede andre blinde, og han fort\u00e6ller lignelsen om manden, der tror at kunne se en splint i sit medmenneskes \u00f8je, samtidig med at han selv har en bj\u00e6lke i \u00f8jet. Meningen med disse ord og billeder er, at det, som vi kalder realisme, i virkeligheden er en form for blindhed<\/em>. Jesu budskab er, at kun den, der ser p\u00e5 sit medmenneske med klare \u00f8jne, kan virkelig se det medmenneske s\u00e5dan, som han eller hun er. Men klare \u00f8jne har kun den, der har f\u00e5et dem renset for bj\u00e6lker og hvad der ellers sp\u00e6rrer for synet. Sagt uden billeder: kun den, der selv har modtaget tilgivelse, kan d\u00f8mme sit medmenneske – og kan s\u00e5 netop ikke d\u00f8mme<\/em> sit medmenneske.<\/p>\n

Vi taler om at se virkeligheden i \u00f8jnene. Men ikke alle \u00f8jne kan se virkeligheden. Det kan kun \u00f8jne, der kender til medf\u00f8lelse, til barmhjertighed, til solidaritet. F\u00f8lelsen, medf\u00f8lelsen g\u00f8r ikke blind, men g\u00f8r tv\u00e6rtimod seende. Der findes – i mods\u00e6tning hvad man almindeligvis antager – ingen realisme uden barmhjertighed; kun den, der selv har m\u00f8dt barmhjertighed, ser klart nok til at se bagom alt det, som vi kalder virkeligheden, og for barmhjertighedens blik svinder bj\u00e6lken i din brors \u00f8jne ind til en splint.<\/p>\n

I det, som vi kalder realisme, sker der som regel det modsatte: splinten svulmer op og synes en bj\u00e6lke, andre menneskers fejl forst\u00f8rres, n\u00e5r vi betragter dem k\u00f8ligt og udeltagende. Derfor er det, vi kalder realisme, i virkeligheden en form for forblindelse. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de igen: man kan ikke forst\u00e5 et andet menneske uden at b\u00e6re over med det. At skildre elendigheden uden medf\u00f8lelse er det samme som at lyve om den.<\/p>\n

Der var mange af Jesu samtidige, der mente, at de havde det klare blik for virkeligheden i mods\u00e6tning til alle hedningerne. De kaldte sig selv for \u00bbopdragere for de uoplyste\u00ab, de gjorde krav p\u00e5 at v\u00e6re \u00bbvejledere for de blinde\u00ab. Vi er dem, der ser, sagde de, vi har jo moseloven til at bed\u00f8mme virkeligheden med. Vi m\u00e5 v\u00e6re de rette til at lede dem, som ikke selv kan se. Men Jesus sagde til dem: I er selv blinde. Selve det, at I kalder de andre for blinde, afsl\u00f8rer jeres egen blindhed. Men de indvendte: jamen, vi kan dog se, hvordan de synder og fejler p\u00e5 alle mulige omr\u00e5der. De var den tids realister, de bildte sig ikke noget ind om menneskene, de kaldte en spade for en spade og en synd for en synd. Men Jesus sagde til dem: I kan ikke se jeres egne fejl. Og de skygger for jeres syn, s\u00e5 I tager fejl i det, som I mener at vide om de andre.<\/p>\n

At v\u00e6re optaget af alt det sm\u00e5lige ved menneskene, at rette blikket mod alt det, der kan s\u00e6ttes en tyk anklagende finger p\u00e5, er i grunden at stirre sig blind – og har intet at g\u00f8re med at se virkeligheden i \u00f8jnene, selvom vi kalder det s\u00e5dan.<\/p>\n

Overfor dette stiller Jesus s\u00e5 dette, at se p\u00e5 sine medmennesker uden at have en bj\u00e6lke i \u00f8jet, og dermed mener han ikke, at mennesket selv kan g\u00f8re sig fejlfri og derved lidt efter lidt forfine sit syn; nej, han mener at se p\u00e5 sit medmenneske med den viden, at man selv er tilgivet. Og det vil sige det samme som at se p\u00e5 den anden i solidaritet, at vide sig selv n\u00f8jagtig lige s\u00e5 afh\u00e6ngig af overb\u00e6renhed, som man kan se, den anden er. At have bj\u00e6lken i \u00f8jet, det er at tro sig selv helt anderledes end den anden, det er at distancere sig. At v\u00e6re uden bj\u00e6lken, det er at vide sig bundet sammen med den anden, det er at v\u00e6re solidarisk med den anden i dennes n\u00f8d, det er at f\u00f8le sig selv ramt af splinten i den andens \u00f8je, det er at indse at den andens fejl ikke er noget, der g\u00f8r os to forskellige, men tv\u00e6rtimod noget, der knytter os sammen.<\/p>\n

I en erindrings-tale fort\u00e6ller en gammel russisk munk om sin bror, som d\u00f8de alt for tidligt. Broderen var egentlig et temmeligt hovmodigt menneske, en der f\u00f8lte sig bedre og klogere og mere oplyst end andre, men en dag blev han ramt af galopperende svindsot, og da begyndte han at opf\u00f8re sig m\u00e6rkeligt: han begyndte at bede alle mennesker om tilgivelse, selv for forseelser, som ikke var forseelser. L\u00e6gen sagde: svindsoten har gjort det af med hans forstand. Og s\u00e5dan s\u00e5 det ogs\u00e5 ud: han begyndte endog at bede fuglene og dyrene om tilgivelse. Hans mor pr\u00f8vede fortvivlet at tale ham til fornuft: Du tager dig alt for megen synd p\u00e5, sagde hun gr\u00e6dende til ham. Men den d\u00f8dssyge selv, han gr\u00e6d af gl\u00e6de, fort\u00e6ller den gamle munk mange \u00e5r efter, og sagde, at han var i paradiset. Hvordan kan man f\u00f8le sig s\u00e5 skyldig og s\u00e5 samtidig v\u00e6re s\u00e5 lykkelig, sp\u00f8rger den gamle. M\u00e5tte det ikke i stedet knuge en til jorden? Men den unge d\u00f8dssyge mand er lykkelig, for han er ikke l\u00e6ngere h\u00e6vet over de andre; han ser klart, at han er \u00e9t med dem i deres fejl, i deres skyld, i deres svaghed, og kun s\u00e5dan kan han m\u00f8de barmhjertigheden, tilgivelsen, medf\u00f8lelsen. Og hvor barmhjertigheden og tilgivelsen er, der er ogs\u00e5 paradiset. Paradis er ikke, hvor mennesket er rent og fejlfrit, paradis er hvor mennesket v\u00e9d sig skyldig og medskyldig.<\/p>\n

At se med barmhjertighed, i solidaritet, med medf\u00f8lelse, med inderlig forst\u00e5else og dyb samh\u00f8righed p\u00e5 sit medmenneske er at se p\u00e5 det med et klart blik. Og s\u00e5dan, fort\u00e6ller Jesus, ser Gud p\u00e5 mennesket.<\/p>\n

Guds ser ikke bare vores menneskelige virkelighed i \u00f8jnene med alt det ringe og usle, der nok kan v\u00e6re at sige om den, nej, han ser p\u00e5 vores menneskelige virkelighed med barmhjertighedens \u00f8jne, med det klareste blik af alle. Derfor ser han dybere end dem, der betragter os uden deltagelse. Fordi Gud aldrig ser p\u00e5 mennesket uden inderlig forst\u00e5else, er Gud den store realist. Og han indbyder os til at se p\u00e5 hinanden p\u00e5 samme m\u00e5de. Amen.<\/p>\n

\n

Biskop Niels Henrik Arendt
\n<\/strong>Ribe Landevej 37
\n<\/strong>DK-6100 Haderslev
\n<\/strong>Tel.: 74 52 20 25
\n<\/strong>E-mail: nha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

4. s\u00f8ndag efter trinitatis | 19.6.2005 | Lukas 6, 36-42 | Niels Henrik Arendt | Det g\u00e6lder om at se virkeligheden i \u00f8jnene – det er n\u00e6sten en tross\u00e6tning for vores tid. F.eks har fjernsynskanalerne en struktur, hvor det der hedder fakta-udsendelser har en fremtr\u00e6dende plads, og g\u00f8r man sig en enkelt gang den ulejlighed […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15743,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,426,727,157,853,108,111,756,349,3,1193,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10572","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-4-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-06-chapter-06-lukas","category-kasus","category-nt","category-niels-henrik-arendt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10572","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10572"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10572\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24906,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10572\/revisions\/24906"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15743"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10572"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10572"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10572"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10572"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10572"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10572"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10572"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}