{"id":10581,"date":"2005-06-07T19:49:12","date_gmt":"2005-06-07T17:49:12","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10581"},"modified":"2025-07-14T13:46:36","modified_gmt":"2025-07-14T11:46:36","slug":"lukas-5-1-11-6","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-5-1-11-6\/","title":{"rendered":"Lukas 5, 1-11"},"content":{"rendered":"
\n

5. s\u00f8ndag efter trinitatis | 26.6.2005 | Lukas 5, 1-11 | Birgitte Siemen |<\/span><\/b><\/h3>\n

Forleden kunne man i TV se en udsendelse om en ung dansker der for ca. 12 \u00e5r siden, under en rejse i San Franscisco, var blevet fanget ind af Moon-bev\u00e6gelsen .
\nEfter mere end 2 \u00e5r i bev\u00e6gelsen, lykkedes det for den unge mands far og lillebror, at kidnappe ham ud af bev\u00e6gelsen. Og f\u00f8rst efter dage under l\u00e5s og sl\u00e5, og ugers ophold i en \u201dafv\u00e6nningslejr\u201d blev den unge mand klar over, hvad det var han havde deltaget i. At han frivilligt havde underkastet sig et system vi m\u00e5 kalde b\u00e5de totalit\u00e6rt og autorit\u00e6rt, og hvor bl.a. hjernevask var en del af den daglige rutine.
\nOg det er da skr\u00e6mmende at se, hvordan velfungerende unge kan lade sig fange ind af s\u00e5danne nyreligi\u00f8se systemer.
\nOg det er vel netop denne v\u00e6mmelse man fyldes af, der f\u00e5r nogle til at sige \u2013 jamen heroverfor st\u00e5r vores folkekirke som det eneste solide bud og v\u00e6rn. Folkekirken, den ved vi da hvad er, og den sluger ikke s\u00e5dan mennesker med hud og h\u00e5r.
\nOg det er jo rigtig nok.
\nMen samtidig vil vi her i kirken ogs\u00e5 sige, og is\u00e6r med dagens text i mente, at heller ikke vi l\u00e6gger skjul p\u00e5, at vi gerne vil fange ind, og at det budskab vi bringer, er mindst lige s\u00e5 omfattende og gribende, som det b\u00e5de ny \u2013 og gammelreligi\u00f8se grupper byder p\u00e5.
\nS\u00e5 dybest set skal man ikke vide sig for sikker, selv for den tilsyneladende fredsommelige folkekirke.
\nI hvert fald m\u00e5 kirken opponere mod, at religi\u00f8sitet er noget ganske ufarligt og fredsommeligt noget, vi m\u00e5 bekende at vi gerne fanger ind,
\ndet ligger i hele kirkens selvforst\u00e5else, at det er netop det vi skal. Vi skal ikke bare oplyse, og fort\u00e6lle \u2013 vi skal , som jeg engang sagde i en konfirmandtime, indoktrinere.
\nDet m\u00e5 man ikke, sagde en kvik elev. det er forbudt at indoktrinere.
\nJa, sagde jeg, s\u00e5dan er det i skolen, men vi er ikke i skole, I er i kirken, og her indoktrinerer vi. det skal I ikke v\u00e6re i tvivl om, eet eneste \u00f8jeblik. \u2013 Og s\u00e5 kikker de lidt p\u00e5 mig, konfirmanderne, for de er ikke vant til, at man siger tingene s\u00e5 direkte. Indoktrinering har jo, siden 70\u2019erne v\u00e6ret et af de absolutte fy-ord, et af de ord som vi reagere st\u00e6rkt p\u00e5. Og vi kender jo ogs\u00e5 alle exempler p\u00e5, at b\u00f8rn visse steder ikke m\u00e5 g\u00e5 til julegudstjeneste i skolen, netop fordi man ved, at kirken jo ikke viger tilbage for at p\u00e5virke b\u00f8rnene.
\nT\u00e6nk bare p\u00e5 hvordan vi som fast gudstjensteled ved b\u00f8rnegudstjenesterne altid har nadver. Og jeg forklarer ikke engang hvad nadver betyder, jeg siger bare, at n\u00e5r vi g\u00e5r i kirke, s\u00e5 g\u00e5r vi ogs\u00e5 til nadver. Og b\u00f8rnene str\u00f8mmer glade op til altret, og deltager i nadverens mysterium. Og p\u00e5 den m\u00e5de, f\u00e5r vi forh\u00e5bentlig l\u00e6rt den nye generation, hvad deres for\u00e6ldre ikke kan, nemlig at have et naturligt forhold til nadverfejringen.
\nJo, det kan man da kalde for indoktrinering.<\/p>\n

Jeg tror, at angsten for indoktrinering, eller det med ikke at ville fanges ind, er et meget fundamentalt tr\u00e6k ved vores kultur.
\nI et essay skrev Susanne Br\u00f8gger engang: At blive forf\u00f8rt er at blive f\u00f8rt bort fra vores sandhed. Det er at blive f\u00f8rt et andet sted hen. Det moderne menneske og is\u00e6r den moderne mand, holder p\u00e5 sig selv og frygter forvandling\u201d
\nM\u00e5ske er det d\u00e9t, det handler om. M\u00e5ske er det dybest set et af vor kulturs problemer, og det der bevirker, at unge, der g\u00f8r op med dette dominerende syn i kulturen, netop lader sig forf\u00f8re. Og s\u00e5 netop i opr\u00f8rets rus, lader sig forf\u00f8re hen et sted, hvor det sker med hud og h\u00e5r, i de nyreligi\u00f8se bev\u00e6gelser. \u2013 Alt imens kulturens b\u00e6rere, ser til med skr\u00e6k og r\u00e6dsel, fordi de frygter forandringen.
\nMen m\u00e5ske ogs\u00e5 fordi de frygter et skred fra den linie, den livsanskuelse, som det moderne menneske har levet p\u00e5 siden oplysningstiden, og ikke mindst siden det industrielle gennembrud i sidste \u00e5rh, nemlig den livsanskuelse eller filosofi der g\u00e5r ud p\u00e5, at vi er tilv\u00e6relsens skaber og herre, vi holder hjulene i gang vi holder, udviklingen og alt oppe \u2013 eller sagt kortere: Vi er vor egen lykkes smed.
\nOver for denne tro, som m\u00e5ske er en af de st\u00e6rkeste som verden endnu har set og frembragt, melder folkekirken og de ny og gammelreligi\u00f8se bev\u00e6gelser sig, og fors\u00f8ger at f\u00e5 mennesker til at forst\u00e5, at de netop ikke er tilv\u00e6relsens skabere og opretholdere, men derimod en del af det hele, underlagt visse grundl\u00e6ggende regler og en h\u00f8jere magt.
\nS\u00e5 langt f\u00f8lger mange, men ikke alle, nyreligi\u00f8se bev\u00e6gelser, det budskab, som ogs\u00e5 forkyndes her i kirken, og man kan derfor med nogen ret h\u00e6vde, at vi derfor ogs\u00e5 et stykke af vejen danner f\u00e6lles front med andre religioner og bev\u00e6gelser, imod det moderne menneskes tyrker tro p\u00e5, at vi er selvforvaltende og selvskabende.<\/p>\n

Men selvf\u00f8lgelig er der store og helt grundl\u00e6ggende forskelle mellem budskabet der bringes hos de nyreligi\u00f8se bev\u00e6gelser, og s\u00e5 det evangelium der forkyndes inden for kirken.
\n\u00c9n af forskellene har Grundtvig peget p\u00e5, da han i en pr\u00e6diken over denne text, udtrykkelig g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at det gr\u00e6ske ord der bruges af Jesus til Peter, b\u00f8r overs\u00e6ttes med \u201dfange levende\u201d.
\nOg det betyder jo netop, at de mennesker der fanges ind af evangeliets ord, godtages som de er, vi er hvad vi er, og vi skal ikke f\u00f8rst gennem hjernevask og personlighedsprogrammer , for at passe ind i flokken.
\nVi skal ikke underl\u00e6gges lederens eller gruppens autoritet.<\/p>\n

Og her n\u00e6rmer vi os et af de grundl\u00e6ggende problemer med de nyreligi\u00f8se bev\u00e6gelser , at de styres benh\u00e5rdt, at de dybest set er baseret p\u00e5 et dybt autorit\u00e6rt system. Fort\u00e6llingerne om, hvad der sker hvis man forlader bev\u00e6gelsen kender vi alle, at det skiller familier ad osv.
\nMen \u00e9n af grundene til at Grundtvig netop havde \u00f8je for dette var jo, at v\u00e6kkelsesbev\u00e6gelsen der p\u00e5 hans tid l\u00f8b gennem hele landet, jo i visse tilf\u00e6lde havde udviklet strukturer der ligner dem vi kender fra de moderne nyreligi\u00f8se bev\u00e6gelser – en total underkastelse over for autoriteten og et rigidt regels\u00e6t for, hvad man m\u00e5tte og hvad man ikke m\u00e5tte.
\nNetop dette, er for mig at se, den absolutte forskel mellem det budskab vores kirke formidler, og det der findes i mange andre religi\u00f8se grupperinger, hvad enten de kalder sig kristne eller ej:
\nForskellen er ikke forf\u00f8relsen eller fangstlysten om man vil, nej, forskellen er hvad forf\u00f8relsen bringer, hvad dens intention og indhold er.<\/p>\n

Og det ved vi jo ogs\u00e5 godt \u2013 at forf\u00f8relse og forf\u00f8relse er jo mange ting, ogs\u00e5 n\u00e5r vi bruger ordet i dets oprindelige betydning \u2013 alts\u00e5 n\u00e5r der er tale om det erotiske.
\nForf\u00f8relsen kan f\u00f8re til svinebinding, og undertrykkelse af den forf\u00f8rte, det kan f\u00f8re til udnyttelse og livsford\u00e6rv.
\nMen forf\u00f8relsen kan ogs\u00e5 f\u00f8re til nyt liv, til gl\u00e6de og udfoldelse \u2013 det er i det \u00f8jeblik hvor forf\u00f8relsen i sidste ende bliver en f\u00e6lles bedrift.
\nOg lad os dog bare v\u00e6re \u00e6rlige \u2013 det kristne evangelium er ude i forf\u00f8relsens anliggende. Det vil forf\u00f8re os, forf\u00f8re os til at tro, at vi er elskede, p\u00e5 forh\u00e5nd, for altid.
\nS\u00f8ren Kierkegaard kaldte ogs\u00e5 evangeliet for Guds k\u00e6rlighedsbrev til os mennesker.
\nMen vandene skilles, som n\u00e6vnt \u2013 for det er ikke evangeliets \u00e5nd at ville hjernevaske eller s\u00e6tte livsbegr\u00e6nsende hegnsp\u00e6le op i menneskets liv.
\nDet accepterer os, som de mennesker vi er, eller som Paulus udtrykte det: Alt er tilladt \u2013 om end alt ikke er gavnligt.
\nEvangeliet forkynder, den store gl\u00e6de, at Gud er som den elskende, der antager os med alle de fortrin, fejl og mangler, vi nu engang har.<\/p>\n

Og hvis vi h\u00f8rer det budskab, hvis vi lader os forf\u00f8re af det, bliver det livsn\u00f8dvendigt for os, ja, s\u00e5 er vi fanget, s\u00e5 er vi levende fanget ind.
\nMen vi er samtidig i al vor indfangethed netop sat i frihed, fordi friheden best\u00e5r i, at vide sig elsket.
\nDet er hvad Grundtvig havde \u00f8je for, n\u00e5r han i visen \u201dNu skal det \u00e5benbares\u201d skriver om k\u00e6rlighedens v\u00e6sen, at \u201djo st\u00e6rkere den binder, des friere den g\u00f8r!\u201d<\/p>\n

Og deri best\u00e5r den sande styrke, viden om, at vi er elsket. Ikke den r\u00e5 magts styrke, der kun g\u00e5r ud p\u00e5 at beherske og undertvinge, men derimod den styrke der bunder i, at vi lever under k\u00e6rlighedens fortegn, vi er en del af det hele, og vi lever af at give og modtage fra de andre dele i helheden.
\nDet er det evangelium vi her i vores kirke vil fange mennesker til.
\nOg jeg ved da godt , at folkekirken tit kritiseres for sin rummelighed, eller holdningsl\u00f8shed, som det ogs\u00e5 kaldes.
\nKirken stiller for f\u00e5 krav til folk, den rummer gladelig ogs\u00e5 mennesker der m\u00e5ske sj\u00e6ldent s\u00e6tter deres ben i den, men som livet igennem bevarer deres medlemskab til den.
\nOg jo, det kan m\u00e5ske nok virke lidt valent i mods\u00e6tning til de st\u00e6rke gruppedannelser af \u201dfrelste\u201d , som de religi\u00f8se grupper i sekterne og de nye bev\u00e6gelser kan stille med.
\nDet kan der vel v\u00e6re noget om.
\nMen jeg har nu altid opfattet det som folkekirkens styrke, at der er frihed og h\u00f8jt til loftet.
\nFrihed fra sn\u00e6rende b\u00e5nd og regels\u00e6t \u2013 og ikke mindst det antiautorit\u00e6re, som er folkekirkens \u00e5nd.
\nVelordnet anarki, har mange betegnet kirkens opbygning som, og det passer mig fint.
\nNej, der er ikke megen programerkl\u00e6ring over kirken.
\nMen der er anerkendelse af dit og mit liv, som de nu er, i mods\u00e6tning til den hjernevaskede livsforandring, som sekterne kr\u00e6ver for at g\u00f8re gruppen ensartet.<\/p>\n

S\u00e5 i stedet for at beklage sin over eventuel valenhed og manglende rigiditet, s\u00e5 lad os da her i dette 150 \u00e5r for Grundloven, og dermed ogs\u00e5 for den folkekirke vi er mange der elsker, prise forskelligheden, som trives bag disse mure.
\nDen forskellighed er nemlig dybest set vores styrke.
\nVi er af mange slags, nogle er st\u00e6rke, andre er svage, men vi er alle elskede, fordi vi er.
\nDet er det budskab der er julens, p\u00e5skens og pinsens kerne, det er det budskab der har opretholdt kirken gennem 2000 \u00e5r.
\nOg det kan b\u00e6re b\u00e5de den og os, \u00e5ret rundt og vor tid ud.
\nFordi det er b\u00e5ret af den \u00c5nd der er k\u00e6rlighedens og sandhedens \u00e5nd. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen
\nKirseb\u00e6rbakken 1
\nDK- 2830 Virum
\nTel.: ++ 45 \u2013 45 85 63 30
\ne-mail: <\/strong> ebsi@km.dk<\/a><\/strong>
\n<\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

5. s\u00f8ndag efter trinitatis | 26.6.2005 | Lukas 5, 1-11 | Birgitte Siemen | Forleden kunne man i TV se en udsendelse om en ung dansker der for ca. 12 \u00e5r siden, under en rejse i San Franscisco, var blevet fanget ind af Moon-bev\u00e6gelsen . Efter mere end 2 \u00e5r i bev\u00e6gelsen, lykkedes det for […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14384,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,437,727,157,853,108,111,1184,434,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10581","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-5-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elisabeth-birgitte-siemen","category-kapitel-05-chapter-05-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10581","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10581"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10581\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24924,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10581\/revisions\/24924"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10581"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10581"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10581"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10581"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10581"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10581"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10581"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}