{"id":10588,"date":"2005-07-01T19:49:24","date_gmt":"2005-07-01T17:49:24","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10588"},"modified":"2025-07-10T10:12:20","modified_gmt":"2025-07-10T08:12:20","slug":"matthaeus-520-26","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-520-26\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 5,20-26"},"content":{"rendered":"
\n

6. s\u00f8ndag efter trinitatis | 3.7.2005 | Matth\u00e6us 5,20-26 | Hans-Ole J\u00f8rgensen |<\/span><\/b><\/h3>\n

I den b\u00f8n, jeg bad for alteret til at begynde med i gudstjenesten i dag, bekendte jeg med biskop Johs. Johansens ord fra det autoriserede till\u00e6g til alterbogen, at \u201dvi ikke magter at leve, som Gud vil.\u201d I alterbogens egen udgave af samme b\u00f8n udtrykkes sagen med ordene at vi er \u201dfortabte syndere,\u201d mens vi i den gamle formulering fra f\u00f8r 1992 er \u201darme og elendige syndere\u201d.<\/p>\n

Udtrykkene varierer, men det lyder i dem alle v\u00e6rre end vi i moderne tid bryder os om. Hvad vi vil h\u00f8re er, at vi er gode nok, som vi er, og at er der noget galt, s\u00e5 er det i alt fald ikke vores skyld. Ofre, det kan vi g\u00e5 med til, at vi er \u2013 for det ene og det andet \u2013 men skyldnere, det er gammeldags og det vil v\u00e6re synd for et moderne menneske.<\/p>\n

Pudsigt er det. For n\u00e5r noget gik godt, s\u00e5 vil vi jo gerne v\u00e6re den, der gjorde en forskel. Men gik det galt, nej s\u00e5 var det ikke os. S\u00e5 render vi fra det og kunne ikke g\u00f8re for det<\/p>\n

Helt godt h\u00e6nger det ikke sammen. Jeg tror, det ville v\u00e6re meget bedre at krybe til korset. At g\u00f8re de n\u00f8dvendige indr\u00f8mmelser og finde ind s\u00e5 i den befrielse, som det i virkeligheden er, at kunne forst\u00e5 sig selv ogs\u00e5 som en synder.<\/p>\n

Umiddelbart lyder det ikke som nogen befrielse. Det ved jeg godt. For n\u00e5r vi d\u00f8mmes og uafladeligt f\u00e5r alt det der bedr\u00f8velige h\u00e6ldt i hovedet, at vi uhj\u00e6lpeligt er syndere, alle til hobe, s\u00e5 l\u00e6gges der dog p\u00e5 os et tryk – et tryk, der tynger, og som vi d\u00e5rligt kan tro andet om end at det vil v\u00e6re os en klods om benet.<\/p>\n

Det er det ogs\u00e5. Den skyld, vi p\u00e5drager os undervejs i vort liv, den ville det un\u00e6gtelig have v\u00e6ret nemmere uden. Men det valg har vi blot ikke. For vi kan ikke rende fra det.<\/p>\n

Skylden er jo nemlig ikke noget, der s\u00e5dan sp\u00f8rger sig h\u00f8fligt for, om vi nu gider have den eller ej, den er der med sit tryk ogs\u00e5 n\u00e5r vi pr\u00f8ver at se den anden vej og n\u00e6gter at lade den v\u00e6re vores.<\/p>\n

Skylden er ikke de alvorstunge pr\u00e6sters p\u00e5hit. Skylden er der ogs\u00e5, om alle kirker var revet ned og alle pr\u00e6ster havde fundet anden besk\u00e6ftigelse. For dommene over os er livets egne. Og vi lyver, om vi l\u00f8ber fra dem.<\/p>\n

\u201dDet, jeg i dag befaler dig\u201d, sagde Moses fra alteret, det \u201der dig hverken ufatteligt eller fjernt. Det er ikke i himlen, s\u00e5 man m\u00e5tte sige \u201dHvem vil stige op til Himlen og hente det ned til os og forkynde det for os? Det er heller ikke p\u00e5 den anden side af havet, s\u00e5 man m\u00e5tte sige \u201dHvem vil drage over til den anden side af havet og hente det til os og forkynde det for os?\u201d Nej, det er dig ganske n\u00e6r, i din mund og dit hjerte!\u201d<\/p>\n

\u201dDet som jeg i dag befaler dig\u201d siger Moses, \u201ddet er livets egne love\u201d \u2013 \u201ddu kan ikke rende fra de krav, hvordan du s\u00e5 end vender og drejer dig.\u201d \u201dDe bor i dit eget hjerte.\u201d<\/p>\n

Og er kravene livets egne, ja s\u00e5 er dommene det ogs\u00e5. Vi undg\u00e5r dem ikke. Og derfor er der for et menneske i denne verden ingen vej til befrielse, der g\u00e5r uden om – undskyldninger er ynk og dur til ingenting, n\u00e5r man er skyldig – vejen g\u00e5r tv\u00e6rs igennem: du skal have mod til at v\u00e6re skyldig, du skal have mod til at v\u00e6re menneske!<\/p>\n

Og hos Jesus i dag ender vi det samme sted.<\/p>\n

Han siger: \u201d..allerede den, der bliver vred p\u00e5 sin broder, er skyldig\u201d – og ikke f\u00f8rst alts\u00e5 den, der sl\u00e5r ihjel, som der var sagt til de gamle. Allerede den, der bliver vred… det vil ramme bredt.<\/p>\n

\u201dHvis jeres retf\u00e6rdighed ikke langt overg\u00e5r de skriftkloges og faris\u00e6ernes\u201d – siger han ogs\u00e5 – s\u00e5 er det endnu ikke nok!<\/p>\n

Men hvordan i alverden skulle d\u00e9t v\u00e6re muligt? De skriftkloge overv\u00e5gede hvert eneste skridt, de foretog sig, pertentligt og n\u00f8jeregnende. De \u00f8vede sig hver eneste dag i loven. De pinte sig selv med at v\u00e6re retf\u00e6rdige til det yderste. Intet liv var mere retlinet end deres. Hvordan skulle s\u00e5 almindelige mennesker, som har andet at bestille end at studere loven og v\u00e5ge over, at den bliver fulgt i stort og sm\u00e5t, hvordan skulle s\u00e5 de kunne blive mere retf\u00e6rdige end disse skriftkloge? Det ville v\u00e6re som at overhale Tyler Hamilton eller Lance Armstrong p\u00e5 en kategori-eet-stigning i Pyren\u00e6erne.<\/p>\n

Det er for almindelige mennesker ikke muligt, og skal der v\u00e6re mening i disse kr\u00e6vende ord – og alle de andre af samme slags fra Jesu Bjergpr\u00e6diken – s\u00e5 kan det kun v\u00e6re den ene befriende at sige, at for mennesker er det ikke muligt. Vi er ikke gode nok, fromme nok og k\u00e6rlige nok til det, som livet kr\u00e6ver af os. Det er d\u00e9r, vi er, det er s\u00e5dan, det er at v\u00e6re menneske. Og det er derfor vi selv i de smukkeste sommersange er n\u00f8dt til at synge om jorden, hvis det skal v\u00e6re helt sandt, at den \u201ddr\u00f8mmer om et dyb af lykke, som den ej kan n\u00e5.\u201d<\/p>\n

Man kan godt sp\u00f8rge, om ikke det er vilde og alt for overdrevne krav at stille, de krav Jesus stiller. Hvorfor skal det v\u00e6re s\u00e5 kr\u00e6vende at v\u00e6re menneske, at vi ikke kan klare det, s\u00e5dan med blot en rimelig indsats? I alt fald de bedste af os? Hvorfor kunne kravet ikke bare v\u00e6re et krav om visse rimelige og overkommelige ydre hensyn, hvorfor skal det ind d\u00e9r i hjertet, hvor det kommer hos Jesus? Ind d\u00e9r, hvor det ikke er muligt at honorere kravene selv med sin gode vilje?<\/p>\n

Men det skal det – igen – fordi vi kr\u00e6ver det s\u00e5dan selv, fordi det er det, der bor i vort eget hjerte. For alt det uoverkommelige til trods, s\u00e5 ved vi godt, at selv lader vi os ikke gerne n\u00f8jes med mindre. D\u00e9r, hvor v\u00f3rt liv lykkes, det er jo ikke der, hvor vi m\u00f8der kun det udvendigt p\u00e6ne og korrekte. Vi g\u00f8r krav p\u00e5 retf\u00e6rdighed, og der er gr\u00e6nser for, hvad vi vil lade os byde. Men det retf\u00e6rdige er os ikke nok. Skal livet blomstre, s\u00e5 har vi brug for mere end det. Er der ikke mennesker til i vor n\u00e6rhed, der \u00e5bner sig varmt og godt imod os, og giver os af det, der kommer fra hjertet, s\u00e5 er det ikke nok til livets ophold. S\u00e5 bliver blomsterne af en vissen farve og en fattig duft. Vi k\u00e1n ikke v\u00e6re det foruden, det som Jesus kr\u00e6ver. Vi forlanger det selv. Det er ikke ufattelige eller fjerne ord.<\/p>\n

S\u00e5 at give k\u00f8b p\u00e5 kravet, for at opn\u00e5 en lettelse, det vil ogs\u00e5 v\u00e6re at save i den gren, vi selv sidder p\u00e5. Det vil v\u00e6re livets ulidelige lethed legitimeret og ind ad bagd\u00f8ren. Det vil v\u00e6re sommersange at kunne synge med dr\u00f8mme, vi kan n\u00e5, men det vil v\u00e6re mindre dr\u00f8mme. Og vi vil ikke kunne leve af dem.<\/p>\n

S\u00e5 hellere lade livet v\u00e6re stort og v\u00e6re med i banden af dem, der ikke lever op til kravene og m\u00e5 kaldes syndere. S\u00e5 hellere v\u00e6re der, hvor kravenes st\u00f8rrelse ogs\u00e5 holder os fast alle p\u00e5 den samme pind, i det samme selskab, du og jeg og ethvert andet menneske, at vi altid m\u00e5 vide, at vi grundigt er i familie med hinanden. Og at ingenting bare er de andres skyld.<\/p>\n

Hans Blix – den svenske leder af FNs v\u00e5beninspektioner i Irak – sagde i et interview i fjernsynet forleden, at kunne vi dog bare l\u00e6re \u2013 alle noget mere – at \u201dtabe ansigt\u201d, s\u00e5 ville det v\u00e6re med til at redde menneskeheden. Kunne vi engang komme til den f\u00e6lles indr\u00f8mmelse, at det fuldkomne, det er der ingen af os, der magter, s\u00e5 var vi kommet langt. Og s\u00e5 ville flere dr\u00f8mme m\u00e5ske g\u00e5 i opfyldelse. At tabe ansigt. Vi vil det ikke gerne. Men det fris\u00e6tter godt liv, om vi vover det. Og det ville un\u00e6gtelig fremme samarbejdet.<\/p>\n

Og i kirkens hus er det i hvert fald det, der lever. Her lader vi de indbildske l\u00f8gne om vor egen fuldkommenhed v\u00e6re, her befries vi til det afmagtens f\u00e6llesskab, der er det virkelige, og fanger det mod, der kristeligt er givet os til at v\u00e6re her med. Modet til at v\u00e6re, hvad vi er, ogs\u00e5 skyldige.<\/p>\n

Det er d\u00e9r, befrielsen er, om den skal findes. Vejen g\u00e5r ikke uden om, men tv\u00e6rs igennem.<\/p>\n

Det s\u00e6rlige ved kristendommen, det er jo nemlig heller ikke \u2013 hvad nogle somme tider tror – hverken dens tale om skyld og synd eller dom. Den taler om det, men det kunne vi og alverden godt klare selv. Det s\u00e6rlige ved kristendommen, det er ordet om syndernes forladelse, d\u00e9r hvor han siger, Jesus, at han ikke er kommet for at kalde retf\u00e6rdige, men syndere.<\/p>\n

Somme tider har vi det med at tro, at det kun er n\u00e5r mennesket er stort og str\u00e5lende og vellykket og kan magte, hvad det skal, at det er genstand for Guds gode vilje. Somme tider tror vi, at f\u00f8rst er det os, der skal tage os sammen og blive st\u00f8rre end vi er. Og s\u00e5 vil Gud kendes ved os.<\/p>\n

Men en s\u00e5dan t\u00e6nkning er der ingen befrielse i. Det var, hvad bl.a. Martin Luther erfarede i sin s\u00e5kaldte klosterkamp – kampen for en n\u00e5dig Gud, som det hed i hans sprog – og som han siden brugte sit liv p\u00e5 at f\u00e5 sagt til alverden: at til Guds gode vilje fortjener man sig ikke, vi er hvad vi er og kan ikke tr\u00e6kke os selv op ved h\u00e5ret, livets mening samler man ikke sammen ved at g\u00e5 fra lovoverholdelse til lovoverholdelse.<\/p>\n

Men Jesus havde den med, da han kom, i alt fald et stykke af den. Og det s\u00e6rlige ved kristendommen er stadig, at det var til os, han kom, vi der er, som vi er, men m\u00e5 have modet rakt til at v\u00e6re det.<\/p>\n

Det er det mod, det ligger i ordet om syndernes forladelse, som ikke er det, at alt kan v\u00e6re lige meget, men at Gud vil noget andet med os end vor skyld og vor skam. Ordet om syndernes forladelse er at Gud stadig holder af sine b\u00f8rn og stadig vil vort liv og har de lifligste dr\u00f8mme derom.<\/p>\n

Den svanske forfatter G\u00f6ran Tunstr\u00f8m fort\u00e6ller et sted i sin bog om Jesus, at han undervejs p\u00e5 en s\u00f8rejse bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 nogle l\u00e6nkede fanger nede i skibets lastrum. Jesus vover sig ned i m\u00f8rket, n\u00e5r han ser sit snit til det, og veksler ord med disse stakler. Deres sk\u00e6bne har han ingen magt til at \u00e6ndre, men \u201dhan vasker deres ansigter med vand, s\u00e5 man kan se, at de er mennesker\u201d siger Tunstr\u00f8m.<\/p>\n

Og det var, hvad Jesus altid gjorde med mennesker, han m\u00f8dte. Han handlede i sine ord og sine gerninger, s\u00e5 man kunne se, at de var mennesker \u00e1lle, ogs\u00e5 dem der var meget snavsede og l\u00e6nkede til det ene eller det andet m\u00f8rke. Og det betyder noget. Det betyder, at vi stadig ligger Gud p\u00e5 sinde, ogs\u00e5 her uden for paradiset, hvor det fuldkomne er noget, vi kun kan n\u00e5 i korte, flygtige glimt.<\/p>\n

Og Guds omsorg h\u00f8rte ikke op med syndefaldet.<\/p>\n

For Gud er ikke bare livet i alt, hvad der er til. Gud er ogs\u00e5 en lidenskabelig medf\u00f8lelse med alt, hvad der lever. Det er det, der giver spurven mod til at v\u00e6re spurv, tr\u00e6et mod til at v\u00e6re tr\u00e6, barnet mod til at v\u00e6re barn, og synderen mod til at gl\u00e6de sig over at v\u00e6re til.<\/p>\n

Det er det mod, der nu skal v\u00e6re dit og mit. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen
\nHyrdestr\u00e6de 5
\nDK-6000 Kolding
\nTel.: ++ 45 \u2013 75 52 06 61
\nE-mail: haoj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

6. s\u00f8ndag efter trinitatis | 3.7.2005 | Matth\u00e6us 5,20-26 | Hans-Ole J\u00f8rgensen | I den b\u00f8n, jeg bad for alteret til at begynde med i gudstjenesten i dag, bekendte jeg med biskop Johs. Johansens ord fra det autoriserede till\u00e6g til alterbogen, at \u201dvi ikke magter at leve, som Gud vil.\u201d I alterbogens egen udgave af […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,440,727,157,853,108,111,1180,150,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10588","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-6-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hans-ole-jorgensen","category-kapitel-5-chapter-5","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10588","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10588"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10588\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24962,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10588\/revisions\/24962"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10588"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10588"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10588"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10588"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10588"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10588"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10588"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}