{"id":10599,"date":"2005-07-07T19:49:26","date_gmt":"2005-07-07T17:49:26","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10599"},"modified":"2025-07-10T11:00:27","modified_gmt":"2025-07-10T09:00:27","slug":"matthaeus-2020-28-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2020-28-3\/","title":{"rendered":"Markus 8, 1-9"},"content":{"rendered":"
\n

Sult | 7. s\u00f8ndag efter trinitatis | 10.7.2005 | Markus 8, 1-9 | Kirsten B\u00f8ggild |<\/span><\/b><\/h3>\n

Vi er s\u00e5 lykkelige at leve i en tid og i et samfund, hvor n\u00e6sten ingen ved hvad virkelig sult er for noget. Ikke mange af os har erfaret det p\u00e5 egen krop. Vi lever i et velf\u00e6rds- og overflodssamfund, hvor vi ta\u2019r det som en selvf\u00f8lge at vi g\u00e5r m\u00e6tte i seng. Selv om vi h\u00f8rer om sult og n\u00f8d i andre egne af verden, s\u00e5 kender vi ikke den fysiske og psykiske tilstand som kaldes sult<\/em>. Men det er ikke mange \u00e5r siden at sult ogs\u00e5 var virkelighed her i de nordeurop\u00e6iske lande. I hvert fald for de fattige. Hvordan det opleves beskriver den norske forfatter Knut Hamsun i en selvbiografisk roman om en fattig digter i Kristiania i slutningen af 1800-tallet. En roman som har titlen sult<\/em>. Her beskrives et menneskes fysiske og psykiske tilstand, n\u00e5r det ingen penge har overhovedet og alts\u00e5 ingen mad kan k\u00f8be og ingen mad f\u00e5r i mange dage. Han bliver syg \u2013 ja syg til d\u00f8den. Han bliver underlig og s\u00e6r indtil vanvid. Til sidst bliver han n\u00e6sten ligeglad med om han d\u00f8r. Alt dette kunne vi sige os selv. Men der er noget vi m\u00e5ske ikke kan sige os selv: Det er den skam<\/em>, der f\u00f8lger med. Den stolthed<\/em>, der st\u00e5r i vejen og sp\u00e6nder ben for at andre kan komme til at hj\u00e6lpe. N\u00e6sten uanset hvor forf\u00e6rdeligt han har det skjuler den unge digter sin menneskelige tragedie og nedv\u00e6rdigelse for andre. Han skammer sig over sin fattigdom og ta\u2019r ikke imod almisser. Tv\u00e6rtimod. S\u00e5 snart han har penge i lommen for\u00e6rer han dem v\u00e6k! Som for at holde p\u00e5 sin egen v\u00e6rdighed, sin humanistiske f\u00f8lelse, sin \u00e6re som et k\u00e6rligt medmenneske. Det kan virke irrationelt at en mand der er ved at d\u00f8 af sult giver sine sidste kroner til en anden fattig stakkel som dog ikke er s\u00e5 sulten som han. Men ubevidst er \u00e6resf\u00f8lelsen st\u00e6rkere end den legemlige sult. Ligesom skammen over egen fattigdom ofte er st\u00e6rkere end trangen til at s\u00f8ge hj\u00e6lp hos et andet menneske. Det er den menneskelige v\u00e6rdighed der st\u00e5r p\u00e5 spil, n\u00e5r sulten er ved at g\u00f8re det af med b\u00e5de krop og sj\u00e6l.<\/p>\n

Det synes jeg h\u00f8rer med n\u00e5r vi i dag har et af Jesu bespisningsundere som tema. De mennesker Jesus ynkedes over var sultne og havde ingen mulighed for selv at skaffe sig mad. Deres menneskelige v\u00e6rdighed stod p\u00e5 spil. Ikke s\u00e5 udpr\u00e6get som i Hamsuns roman eller i koncentrationslejrene under 2. verdenskrig eller i de egne af verden der den dag i dag rammes af hungersn\u00f8d eller krig \u2013 men alligevel: N\u00e5r sulten h\u00e6rger g\u00f8r den noget ved mennesker som ikke er godt. Den truer solidariteten mellem mennesker, medmenneskeligheden, alle de gode humanistiske principper vi normalt hylder. Men forst\u00e5r vi det n\u00e5r vi ikke selv erfarer det?<\/p>\n

Der er dog en form for sult, som vi kender og som vi m\u00e5ske kender s\u00e6rlig godt i vores del af verden: Det er den l\u00e6ngsel der opst\u00e5r af mangel p\u00e5 livsindhold. Det er den livshunger der opst\u00e5r midt i en f\u00f8lelse af total tomhed<\/em>. En f\u00f8lelse der ofte kommer af mangel p\u00e5 samh\u00f8righed med andre mennesker. I et fattigt samfund kan der v\u00e6re mere f\u00e6llesskab mellem mennesker end i et moderne samfund hvor enhver m\u00e5 v\u00e6re sin egen lykkes smed eller ogs\u00e5 bare lade v\u00e6re at v\u00e6re lykkelig. For i et moderne samfund kan enhver v\u00e6re sig selv nok og klare sig. Blot kan han ikke give sig selv det der er fylden i ethvert liv. Han kan ikke give sig selv k\u00e6rlighed. K\u00e6rlighed kan han f\u00e5 fra Gud, fra andre mennesker, aldrig fra sig selv. Derfor denne f\u00f8lelse af tomhed<\/em>, derfor denne hunger efter livsfylde som han ikke kan give sig selv. Hamsuns ludfattige digter er ogs\u00e5 dybt ensom. Nogle f\u00e5 fors\u00f8ger at hj\u00e6lpe ham, men ingen elsker ham \u2013 heller ikke kvinden der beg\u00e6rer ham, indtil hun finder ud af hvor elendigt han lever. S\u00e5 vender ogs\u00e5 hun ham ryggen og finder en anden mand. Er ikke det en liges\u00e5 stor elendighed som den fysiske sult? Hungeren efter at v\u00e6re lykkelig, lykkeligt elsket?<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt vender han sig mod Gud og giver ham skylden. I en blanding af vrede og foragt og ydmyg b\u00f8nfaldelse. Ja, hele vejen gennem sine lidelser anr\u00e5ber han uvilk\u00e5rligt Gud i himlen om hj\u00e6lp. Men ikke systematisk. Kun som udbrud n\u00e5r han er i den yderste n\u00f8d. Til sidst vender han sig rasende imod ham og forn\u00e6gter ham \u2013 om han er til eller ej. Finder tilfredsstillelse i at h\u00e5ne og bespotte ham. \u2013 Men hvem har skylden for elendigheden og hvem kan hj\u00e6lpe? Er det ikke menneskene som overlader hinanden til sult og n\u00f8d? De rige der lader de fattige v\u00e6re fattige? Er det ikke menneskene der mangler medf\u00f8lelse med hinanden? Menneskene der lader en digter d\u00f8 af sult? Kvindens k\u00e6rlighed der d\u00f8r da hun finder ud af hvilket elendigt menneske hun elsker? Var det ikke menneskenes medynk han burde trygle om at f\u00e5? Men i virkeligheden vender den n\u00f8dlidende sine b\u00f8nner og sin vrede mod den Gud der har givet ham livet. S\u00e5 fundamental er ulykken at det m\u00e5 v\u00e6re livets skaber der b\u00e6rer ansvaret. S\u00e5dan f\u00f8ler vi uvilk\u00e5rligt. Ikke som et resultat af filosofiske overvejelser, men som et udtryk for et spontant oplevet forhold til den magt som har skabt livet og livsbetingelserne som de er. Mennesker har ikke kun et forhold til hinanden. De har f\u00f8rst og sidst et forhold til Gud.<\/p>\n

I Markusevangeliets fort\u00e6lling er det Jesus der har medf\u00f8lelse med de sultne. Det er Jesus der handler. Jesus der kommer de n\u00f8dstedte til unds\u00e6tning. Han handler som et sandt medmenneske, men mere end det. Han handler som Gud selv! For det er ikke et menneske besk\u00e5ret at skaffe mad af n\u00e6sten ingenting. Gud skaber af intet, n\u00e5r og hvis han vil. Jesus handler som er han Gud selv. Viser at Gud er god. At Gud velsigner os med br\u00f8d og fisk og k\u00e6rlighed. At Gud har medf\u00f8lelse med de sultne og de l\u00e6ngselsfulde. At Gud viser mennesket omsorg. Ingen havde bedt om det. Det skete af sig selv, ved Jesu mellemkomst. Hvad vil evangelisten sige med det? At Gud er god. At vi m\u00f8der Gud i mennesket Jesus. At Gud ikke er fjern og ligeglad. Det l\u00e6ngselsfulde menneske, som synes at han ikke oplever andet end tomhed, bel\u00e6res om at han lever i et forhold til en k\u00e6rlig Gud og at det er livsfylde for tid og evighed. Det fortvivlede menneske kan forn\u00e6gte Gud s\u00e5 meget han vil, Gud forn\u00e6gter ikke ham. I evangeliets beretning m\u00e6tter han de sultne ved hj\u00e6lp af et menneske \u2013 og det er yderligere et tegn p\u00e5 hvor den guddommelige indgriben finder sted: I mennesket og dets omsorg for det andet menneske. I Hamsuns roman er der en behjertet kaptajn, der giver den halvd\u00f8de digter hyre p\u00e5 sit skib. Han redder hans liv. Usentimentalt, ligefremt, med en skjult uudtalt k\u00e6rlighed og medmenneskelighed. Vi h\u00f8rer ikke om digteren takker Gud, men vi h\u00f8rer ikke mere til hans forbandelse af Gud i himlen.<\/p>\n

Jamen, vil nogle sige: Der er jo mennesker der faktisk d\u00f8r af sult og mennesker der d\u00f8r med tomhed i hjertet. Hvor er Guds godhed i dette? Ingen kan svare. Vi forst\u00e5r ikke det ulykkelige, det onde. Men det udelukker ikke, at vi ikke kan se godheden og velsignelsen i livet. Selv om vi ikke kan fatte lidelsen og smerten, kan vi dog se at livet er et under og at det er fyldt med det ene under efter det andet. Vort liv er ikke entydigt lykkeligt, men det er skabt af Gud og m\u00e5 leves i et t\u00e6t forhold til ham og hans vilje. S\u00e5 er der noget ondt vi ikke forst\u00e5r og ikke accepterer, men vi har kun at g\u00f8re hvad vi selv kan og i evighedens perspektiv forlade os p\u00e5 den Gud vi kun delvist forst\u00e5r. At blive s\u00e5 vred og s\u00e5 ulykkelig at vi forn\u00e6gter Gud, ja forbander ham \u2013 det er en un\u00f8dvendig fortvivlelse \u2013 hvis man kan sige s\u00e5dan. En uretf\u00e6rdig fortvivlelse. Derfor kan det godt v\u00e6re at vi indimellem rammes af den alligevel. Men jeg tror ikke at den er vedvarende og konstant i noget menneske. Fordi den er ikke i pagt med livet selv. Livet er positivt, det kan umuligt v\u00e6re negativt, for da ville det opl\u00f8se sig selv. Sagt p\u00e5 en forenklet m\u00e5de \u2013 om det vi jo ikke fatter omfanget af. Eller oprindelsen til.<\/p>\n

N\u00e5r jeg l\u00e6ser den fantastiske historie om bespisningsunderet ude i de \u00f8de bjerge igen er det som om der is\u00e6r er to betydninger der bliver tilbage i min erindring: Den ene: At livet er velsignet af Guds underfulde godhed. At Gud opretholder menneskelivet, fordi han elsker det. – Den anden: At mennesket kan spejle sig i den k\u00e6rlighed for selv at give den videre til sin n\u00e6ste. At denne k\u00e6rlighed er svaret p\u00e5 sult og tomhedsf\u00f8lelse, hunger efter livsfylde.<\/p>\n

I kirken har vi en rituel bespisning i gudstjenesten. Nadveren er en form for et gentaget bespisningsunder. Br\u00f8d og vin er et guddommeligt k\u00e6rlighedsm\u00e5ltid. Et m\u00e5ltid til minde om den k\u00e6rlighed Jesus viste os i sin d\u00f8d for vores skyld. Dette m\u00e5ltid er en velsignelse som hint m\u00e5ltid ude i bjergene. Og det viser os hvad vi skal g\u00f8re: Som de 4000 m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn delte de syv br\u00f8d og nogle f\u00e5 sm\u00e5fisk, s\u00e5dan skal vi dele den forh\u00e5ndenv\u00e6rende mad og den modtagne k\u00e6rlighed med hinanden. M\u00e5ske var det solidariteten mellem de forsamlede mennesker, der fik br\u00f8dkurvene til at bugne og gjorde de tomme maver fulde? Og som vi deler br\u00f8d og vin ved alterbordet, s\u00e5dan ogs\u00e5 i verden uden for kirkerummet. Det kunne m\u00e5ske v\u00e6re s\u00e5 enkelt \u2013 hvis vi troede p\u00e5 det?<\/p>\n

Men tror vi da ikke p\u00e5 det? Det m\u00e5 enhver svare p\u00e5 for sig selv. I verden kan det se ud som om der er megen tvivl og ligegyldighed. Men der er ogs\u00e5 tro. N\u00e5r nogen bekymrer sig om andre menneskers liv og sk\u00e6bne. N\u00e5r nogen deler deres liv med sultne og l\u00e6ngselsfulde mennesker, s\u00e5 er der tro. Tro p\u00e5 at det er et velsignet liv for os alle, som Gud vil. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild
\nThun\u00f8gade 16
\nDK-8000 \u00c5rhus C
\nTel. +45 86124760
\nE-mail: kboe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sult | 7. s\u00f8ndag efter trinitatis | 10.7.2005 | Markus 8, 1-9 | Kirsten B\u00f8ggild | Vi er s\u00e5 lykkelige at leve i en tid og i et samfund, hvor n\u00e6sten ingen ved hvad virkelig sult er for noget. Ikke mange af os har erfaret det p\u00e5 egen krop. Vi lever i et velf\u00e6rds- og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,454,727,157,853,108,111,559,349,1227,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10599","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-7-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-08-chapter-08-markus","category-kasus","category-kirsten-boggild","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10599","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10599"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10599\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24982,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10599\/revisions\/24982"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10599"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10599"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10599"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10599"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10599"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10599"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10599"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}