{"id":10612,"date":"2005-07-07T19:49:15","date_gmt":"2005-07-07T17:49:15","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10612"},"modified":"2025-07-10T11:12:58","modified_gmt":"2025-07-10T09:12:58","slug":"matthaeus-7-15-21-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-7-15-21-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 7, 15-21"},"content":{"rendered":"
\n

8. s\u00f8ndag efter trinitatis | 17.7.2005 | Matth\u00e6us 7, 15-21 | Elof Westergaard |<\/span><\/b><\/h3>\n

\u201dHarald konge b\u00f8d g\u00f8re disse kumler (dette mindesm\u00e6rke) efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.\u201d<\/em>
\nDet er kendte ord. Det er runeinskriptionen p\u00e5 den store Jellingesten. Et mindesm\u00e6rke, som h\u00f8rer til blandt de betydeligste fra vikingetiden, og et monument, som har opn\u00e5et en nationalstatus i Danmark.Den pr\u00e6ger s\u00e5vel pengeseddel som pas.
\nUdover at fort\u00e6lle om kristendommens tilstedev\u00e6relse her i landet omkring \u00e5r 900 og om et lands historiske r\u00f8dder og religi\u00f8se arv, er der ogs\u00e5 en forbindelse mellem stenens udsmykning og s\u00e5 Jesu ord i evangeliet i dag. Og det i selve billedbrugen. Begge steder findes s\u00e5vel planter som dyr, og begge steder bringes de i anvendelse og illustrerer de v\u00e6sentlige anliggender, som har med vor tilv\u00e6relse og tro at g\u00f8re.<\/p>\n

P\u00e5 Jellingestenen finder vi p\u00e5 den st\u00f8rste flade Kristus i midten. Med armene udstrakte danner han et kors. Han er korset. Og om ham findes de mange snoninger, vikingetidornamenterne. Snoningerne virker som grene med midtpunkt i Kristus. Han er tr\u00e6ets stamme.
\nP\u00e5 den nederste del af stenen er billedbrugen imidlertid anderledes: der ses et dyr omsnoet af et andet. To dyr i kamp: formodentlig en grif ( eller en l\u00f8ve) k\u00e6mper med en slange.
\nS\u00e5vel grenene p\u00e5 tr\u00e6ets stamme som dyrenes kamp har betydning. Grenene fra Kristus. Han er livets tr\u00e6. Det tr\u00e6, som mennesket ikke fik lov til at spise af i paradis. Det st\u00e5r nu der synligt for vort \u00f8je i den korsf\u00e6stede Kristus. Med sin d\u00f8d, sin sejr over d\u00f8den, er vejen nu \u00e5ben for livet. (Paradisvejen).
\nMen kampen mellem dyrene fremh\u00e6ver s\u00e5 ogs\u00e5, at det som Harald skrev om kristningen af Danmark og Norge, var en kamp ligesom i dyreverdenen. Troen og tilv\u00e6relsen medf\u00f8rer ogs\u00e5 kamp. Kampen som mellem m\u00e5gerne om fiskene, ulven mod lammet ellersommellem vi mennesker indbyrdes.<\/p>\n

I Jesu ord i dag om de falske profeter spiller dyre og plante billederne tilsvarende en stor rolle: vi h\u00f8rer om de falske profeter, at de kommer som et f\u00e5r, men er som glubske ulve. Og de som de sande profeter skal kendes p\u00e5 deres frugter. Den frugt, som deres grene b\u00e6rer.
\nSkal Jesus tale om s\u00e5vel falske profeter som om ham, der taler sandheden, tyer han til billeder af dyr og planter.<\/p>\n

En falsk profet, h\u00f8rer vi, kommer som et f\u00e5r, men er indeni en ulv. Hos den falske profet er der alts\u00e5 en uoverensstemmelse mellem ydre og indre. Han giver sig ud for at v\u00e6re noget andet, end han rent faktisk er.
\nDvs. han giver sig ud for at v\u00e6re det modsatte af en glubsk ulv, og det m\u00e5 v\u00e6re et venligt og ufarligt lam. Men han er en glubsk ulv, og dvs. en, der vil overfalde den, han ops\u00f8ger, som vil k\u00e6mpe med, s\u00f8ge at overvinde og til sidst op\u00e6de den anden. Ja den falske profet er alts\u00e5 her et menneske, der udelukkende lever ved magtens strategi og ved viljen til at bestemme. Budskabet er underlagt viljen til magt.<\/p>\n

Det har altid v\u00e6ret en fristelse at give navn til den eller de falske profeter og udpege dem i ens samtid \u2013 det har man i kristenhedens navn og igennem kirkens lange historie gerne gjort \u2013 og hver gang har hyrderne, disse pastorer, i deres nidk\u00e6rhed overset, hvor skarpe deres egne rovt\u00e6nder blev af denne pegen ud.
\nVil man endelig pege ud, er der grund til at se tilbage p\u00e5 ham, der virkelig blev kaldt for en glubsk ulv. Endda af sin egen far.
\nKun en i det bibelske univers blev nemlig kaldt for en glubsk ulv. Og det er v\u00e6rd at huske omst\u00e6ndighederne omkring denne episode.
\nDen glubske ulv var Jakobs s\u00f8n Benjamin.
\nDa Jakob, Isaks s\u00f8n, l\u00e5 p\u00e5 sit d\u00f8dsleje kaldte han sine tolv s\u00f8nner til sig. Og hver fik de et ord med p\u00e5 vejen, idet han velsignede dem.
\nOrdene de fik med var ofte tvetydige, s\u00e5ledes ogs\u00e5 ordene til Benjamin: \u201dBenjamin, den rovlystne ulv, om morgenen \u00e6der han rov, om aftenen deler han bytte\u201d.<\/em>
\nDet var alle ordene til Benjamin. F\u00e5, men h\u00e5rde ord om ham som en rovlysten eller glubsk ulv.<\/p>\n

S\u00e5 har vi f\u00e5et den glubske ulv udpeget! Men erindrer vi os historien om Benjamin og f\u00f8lger vi ham i Det gamle Testamente, er det et s\u00e5re tvetydigt billede vi f\u00e5r af ham. Det kan illustreres med den dobbelthed, der rent tydningsm\u00e6ssigt ogs\u00e5 ligger i hans navn: Benjamin kan b\u00e5de betyde \u201dMin ulykkes s\u00f8n\u201d som \u201d Lykkens s\u00f8n\u201d.
\nDet tvetydige g\u00f8r imidlertid her Benjamin s\u00e5re menneskelig. Han ligner hvert et andet menneske.<\/p>\n

Samtidigt er der ogs\u00e5 grund til at huske, at umiddelbart efter at Jakob p\u00e5 sit d\u00f8dsleje har givet sine s\u00f8nner ord med p\u00e5 vejen \u2013 og s\u00e5 h\u00e5rde ord, som dem til Benjamin, om at han er en rovlysten ulv, at da velsignede Jakob sine s\u00f8nner.
\nUden sammenligning g\u00f8r Jesus det samme overfor en af sine disciple, Peter. Men det sker i omvendt r\u00e6kkef\u00f8lge: \u201dPeter, p\u00e5 dig vil jeg bygge min kirke\u201d siger Jesus velsignelsesfuldt. Men derefter m\u00e5 han sk\u00e6lde Peter ud og sige: \u201dvig bag mig Satan.\u201d Jesus kunne lige s\u00e5vel have sagt: du glubske ulv eller kv\u00e6lende slange.<\/p>\n

At give sig ud for at v\u00e6re et f\u00e5r, men egentlig v\u00e6re en glubsk ulv. Dette signalement og denne uoverensstemmelse mellem indre og ydre kan ikke v\u00e6re noget menneske fremmed. Der et s\u00e5re menneskeligt tr\u00e6k.
\nS\u00e5 i stedet for at udpege den falske profet, er det langt v\u00e6sentligere at se denne latent i os alle, n\u00e5r vi forstiller os, g\u00f8r os til, og vil magten for magtens egen skyld. N\u00e5r egen vinding g\u00e5r forud for n\u00e6stens ve og vel.<\/p>\n

Jesus siger s\u00e5, vi skal l\u00e6gge m\u00e6rke til frugten. For en ulv, kan ikke bare forvandle sig til et lam. Den vil jo stadig om end ford\u00e6kt g\u00f8re ulvens gerning. Ulven vil glubsk kaste sig over lammet.
\nJesus skifter her billede, idet han nu taler om tr\u00e6ets frugt.
\n\u201dP\u00e5 deres frugter skal I kende dem\u201d, siger Jesus. Kan et menneske give sig ud for at v\u00e6re noget andet, end det virkelig er, s\u00e5 vil dets frugter dog afsl\u00f8re det. Mennesket er som et tr\u00e6, eller som en gren p\u00e5 et tr\u00e6, og det vil b\u00e6re frugt i overensstemmelse med det tr\u00e6, som det er. \u201dPlukker man druer af tj\u00f8rn eller figener af tidsler?\u201d, sp\u00f8rger Jesus retorisk. Der er et forhold mellem tr\u00e6 og frugt, som ikke kan skjules.
\nMen hvad slags tr\u00e6 er vi da. Den falske profet vil kun kaste d\u00e5rlig frugt af sig, siger Jesus. Og dommen er stor. Mens det gode tr\u00e6 b\u00e6rer frugt.
\nJesus siger intet sted, at vi er som tr\u00e6et. Og m\u00e5ske vi i h\u00f8jere grad skal forst\u00e5 os som i Johannesevangeliet., hvor Jesus siger: \u201dJeg er vintr\u00e6et. I er grenene.\u201d. Dvs. forst\u00e5 os som mindre end et st\u00f8rre, som grene, der dog kan b\u00e6re frugt.
\nVi kan i Jesus og som d\u00f8bte i hans navn h\u00e5be p\u00e5 at indg\u00e5 som de ornamentiske grene i Jellingestenens kors og livstr\u00e6, som grene eller kviste p\u00e5 det tr\u00e6, han er plantet p\u00e5 jord. Her i verden, hvor kampene fortsat st\u00e5r og hvor vi mennesker for egen vinding alt for ofte kommer til at ligne, grif og slange – ja glubske ulve.
\nLad livets tr\u00e6 i den korsf\u00e6stede Kristus vokse. Og m\u00e5 vore grene og kviste ved Guds n\u00e5de b\u00e6re frugt.
\nI Jesu navn. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elof Westergaard
\nGramvej 2, Husby
\nDK-6990 Ulfborg
\nTel. +45 97495108
\nE-mail: eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

8. s\u00f8ndag efter trinitatis | 17.7.2005 | Matth\u00e6us 7, 15-21 | Elof Westergaard | \u201dHarald konge b\u00f8d g\u00f8re disse kumler (dette mindesm\u00e6rke) efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.\u201d Det er kendte ord. Det er runeinskriptionen p\u00e5 den store Jellingesten. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15891,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,462,727,157,853,108,111,175,153,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10612","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-8-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-7-chapter-7","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10612","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10612"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10612\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24992,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10612\/revisions\/24992"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15891"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10612"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10612"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10612"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10612"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10612"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10612"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10612"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}