{"id":10621,"date":"2005-07-07T19:49:16","date_gmt":"2005-07-07T17:49:16","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10621"},"modified":"2025-07-10T11:33:15","modified_gmt":"2025-07-10T09:33:15","slug":"lukas-16-1-13","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-16-1-13\/","title":{"rendered":"Lukas 16, 1-13"},"content":{"rendered":"
\n

9. s\u00f8ndag efter trinitatis | 24.07.2005 | Lukas 16, 1-13 | Lars Ole Gjesing |<\/h3>\n

Denne lignelse, som har f\u00e5et navnet Den utro Godsforvalter, har alle dage f\u00f8rt til sv\u00e6re problemer, for hvordan i alverden kan man fort\u00e6lle en s\u00e5 umoralsk historie og s\u00e5 lade den ende med, at forvalteren, der i den grad har handlet p\u00e5 egen h\u00e5nd, f\u00e5r ros?<\/p>\n

Selve lignelsens ydre er ganske realistisk. Disse store godser var der mange af i Israel p\u00e5 Jesu tid.<\/p>\n

Deres ejere levede tit et andet sted, deltog i landets styrelse i Jerusalem, eller boede i det behagelige klima ved kysten eller drog rundt p\u00e5 handelsrejser i det store udland. Og s\u00e5 havde de selvf\u00f8lgelig en p\u00e5lidelig og regnskabskyndig forvalter til at varetage deres interesser hjemme p\u00e5 godset. De skulle ikke mindst s\u00f8rge for, at de b\u00f8nder, der forpagtede dele af jorden betalte deres afgifter i form af hvede eller olie eller vin, og at de gjorde det til tiden. – En s\u00e5dan forvalter var en betroet person. Det kunne v\u00e6re sj\u00e6ldent han traf ejeren, s\u00e5 han var tit udstyret med ubegr\u00e6nset fuldmagt til at handle p\u00e5 ejerens vegne. De skyldbreve, der optr\u00e6der i lignelsen kunne v\u00e6re en slags h\u00f8stpantebreve, som fastlagde, hvad de afh\u00e6ngige b\u00f8nder skulle levere i afgifter. n\u00e5r h\u00f8sten var kommet i hus.<\/p>\n

Det er selvf\u00f8lgelig godsforvalterens opgave at inddrive de fordringer i stedet for at nedskrive dem, men man kan godt t\u00e6nke sig, at nedskrivningen, han her foretager faktisk var retsligt bindende, fordi han havde uindskr\u00e6nket fuldmagt til at handle p\u00e5 ejerens vegne.<\/p>\n

Men hvad handler denne lignelse dog om? Hvorfor har Jesus fortalt den?<\/p>\n

Det ser ud til, at allerede Lukas selv har v\u00e6ret alvorligt i tvivl om meningen, da han trofast nedskrev den lignelse, han havde f\u00e5et overleveret. Lukas var jo ikke selv noget \u00f8jenvidne til Jesu liv.<\/p>\n

Det, der tyder p\u00e5, at Lukas har v\u00e6ret i tvivl, er det, at han ikke n\u00f8jes med \u00e9n forklaring p\u00e5 lignelsen. Den, vi har h\u00f8rt, handler jo om, at lignelsen er et eksempel p\u00e5, at verdens b\u00f8rn, – alts\u00e5 forvalteren – er klogere end lysets b\u00f8rn i pengesager. S\u00e5 bliver han n\u00e6rmest et afskr\u00e6kkende eksempel. Det passer ikke s\u00e5 godt med, at han lige havde f\u00e5et ros.<\/p>\n

S\u00e5 forts\u00e6tter udl\u00e6gningen med at g\u00f8re godsforvalteren til et eksempel til efterf\u00f8lgelse: skaf jer venner ved hj\u00e6lp af den u\u00e6rlige mammon, s\u00e5 de kan tage imod jer i de evige boliger. Med penge kan man \u00e5benbart tage det let!<\/p>\n

Og hvis vi l\u00e6ser lidt videre hos Lukas, – videre end alterbogen foreskriver, – s\u00e5 finder vi, at der kommer yderligere 3-4 forklaringer, som faktisk stritter ud i forskellige retninger.<\/p>\n

Som den \u00e6rlige mand, Lukas er, vil han ikke skjule problemet ved at udelade lignelsen, men n\u00e5r han s\u00e5 har fortalt den, s\u00e5 giver han ogs\u00e5 eftertiden alle mulige udl\u00e6gninger med p\u00e5 vejen. S\u00e5 m\u00e5 vi selv pr\u00f8ve, om vi kan finde vej.<\/p>\n

Hvorhenne i Jesushistorierne finder vi noget, der ligner denne lignelse, og som kunne hj\u00e6lpe p\u00e5 vej?<\/p>\n

Hvor finder vi et menneske, der sletter skyld? Det finder vi i Jesus selv! Hvor finder vi \u00e9n, der handler efter fuldmagt, eller i det mindste h\u00e6vder, han handler efter fuldmagt? Det finder vi igen i Jesus selv! – Jeg tror, vi g\u00f8r klogt i at h\u00f8re lignelsen som en fort\u00e6lling om Jesu egen syndstilgivelse, – som en forsvarstale for at han tilgiver synder. Der er jo mange andre af Jesu lignelser, der er en slags forsvarstaler, hvor han f.eks. i lignelsen om den fortabte s\u00f8n forsvarer sin omgang med toldere og syndere. Han siger jo med den lignelse, at Faderen selv med \u00e5bne arme vil tage imod de fortabte.<\/p>\n

Fuldst\u00e6ndig tilsvarende blev Jesus st\u00e6rkt anklaget, fordi han tilgav synder. Man sagde, at det kan kun Gud g\u00f8re, og det tror jeg Jesus helt var enig i, men han h\u00e6vdede, at han handlede p\u00e5 en fuldmagt: Menneskes\u00f8nnen har myndighed p\u00e5 jorden til at forlade synder.<\/p>\n

Er det ikke n\u00f8jagtig dette problem og den anklage, der gemmer sig bag lignelsen her? Her er hovedpersonen jo en mand, der afskaffer g\u00e6ld eller skyld, som ikke er til ham selv. Det er det, der f\u00e5r lignelsen til at ligne en forbryderfort\u00e6lling.<\/p>\n

Men dels handler denne forvalter efter fuldmagt, med myndighed fra sin herre. Og dels og det er jo lignelsens store overraskelse, – s\u00e5 slutter lignelsen jo med, at hans herre roser ham. Det er mildest talt en utraditionel godsejer, der roser her. Det er den samme suver\u00e6ne, guddommelige m\u00e5de denne herre handler p\u00e5, som faderen i lignelsen om den fortabte s\u00f8n, eller som kongen i lignelsen om konges\u00f8nnens bryllup, der ville have sin festsal fyldt.<\/p>\n

Dvs. lignelsen er en forsvarstale, som Jesus holder for at forsvare sig mod anklager om, at han ikke har ret til at tilgive skyld og synd. Over for den anklage er det Jesu svar, at han handler med Guds egen myndighed. Det er et udtryk for Jesu tro, at han forventer, at Gud vil rose ham for det og g\u00f8re hans tilgivelse til sin egen.<\/p>\n

Og hermed er vi kommet til kristentroens hjerte. Det kristendommen vil os, er netop at vi skal stole p\u00e5, at Gud g\u00f8r Jesu ord og l\u00f8fter til sine egne og s\u00e6tter sin magt bag. – At Gud selv stiller sig bag Jesu tilgivelse af menneskers synd. Det var Jesu tro, at Gud ville rose ham for det. Og det er vores tro, at Gud, da han rev sin s\u00f8n ud af d\u00f8den p\u00e5skemorgen, stillede al sin magt og v\u00e6lde bag denne menneskes\u00f8ns ord, ogs\u00e5 hans tilgivelsesord.<\/p>\n

Og det er vores tro, at vi – hans menighed – i Jesu fodspor, i hans navn kan tilsige syndernes forladelse, og at Gud ogs\u00e5 vil g\u00f8re den tilsigelse til sin egen for Jesu Kristi skyld. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Lars Ole Gjesing
\nS\u00f8ndergade 43
\nDK-5970 \u00c6resk\u00f8bing
\nTel.: ++ 45 \u2013 62 52 11 72
\nE-mail: logj@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

9. s\u00f8ndag efter trinitatis | 24.07.2005 | Lukas 16, 1-13 | Lars Ole Gjesing | Denne lignelse, som har f\u00e5et navnet Den utro Godsforvalter, har alle dage f\u00f8rt til sv\u00e6re problemer, for hvordan i alverden kan man fort\u00e6lle en s\u00e5 umoralsk historie og s\u00e5 lade den ende med, at forvalteren, der i den grad har […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7423,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,468,727,157,853,108,111,590,349,1187,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10621","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-9-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16-lukas","category-kasus","category-lars-ole-gjesing","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10621","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10621"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10621\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25011,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10621\/revisions\/25011"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7423"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10621"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10621"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10621"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10621"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10621"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10621"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10621"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}