{"id":10631,"date":"2005-07-07T19:49:21","date_gmt":"2005-07-07T17:49:21","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10631"},"modified":"2025-07-10T14:20:33","modified_gmt":"2025-07-10T12:20:33","slug":"lukas-1941-44","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1941-44\/","title":{"rendered":"Lukas 19,41-44"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3 style=\"text-align: left;\" align=\"center\">10. s\u00f8ndag efter trinitatis | 31.07.2005 | Lukas 19,41-44 |\u00a0Kirsten B\u00f8ggild |<\/h3>\n<p align=\"center\">FRED<\/p>\n<p>Dengang p\u00e5 Jesu tid som i dag i vor egen tid <em>taltes<\/em> der om <em>fred<\/em>. Dette slidte, for ikke at sige forslidte ord. Misbrugt i det uendelige. Alligevel kan vi ikke undv\u00e6re det. Men det er et ord som ved at blive brugt som det g\u00f8r i kampen om magten, ved gang p\u00e5 gang at blive brugt som d\u00e6kke for voldsanvendelse, er ved at miste al betydning og n\u00e6sten vende sig til sin egen mods\u00e6tning. \u2013 Da Jesus red ind til Jerusalem og af sine tilh\u00e6ngere blev hyldet som frelser og befrier, som den l\u00e6nge ventede Messias, gr\u00e6d han over byen og sagde: \u201dVidste blot ogs\u00e5 du p\u00e5 denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine \u00f8jne.\u201d Ogs\u00e5 han <em>talte<\/em> alts\u00e5 om fred. Men l\u00e6g m\u00e6rke til hvor megen vold der er omkring det han siger. Han har lige v\u00e6ret oppe at sk\u00e6ndes med faris\u00e6erne, som ville have at han skulle lukke munden p\u00e5 sine jublende tilh\u00e6ngere. Nu gr\u00e6der han over Jerusalem, som trues af krig og g\u00e5r sin sikre undergang i m\u00f8de, fordi den ikke vil eller kan leve i fred med sin omverden. Fordi den ikke ved hvad der skal til for at opn\u00e5 fred. S\u00e5 g\u00e5r han ind i Templet og begynder at jage de handlende ud, kalder dem r\u00f8vere og banditter. \u2013 Endelig l\u00e6gger folkets ledende m\u00e6nd, ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge, planer for hvordan de skal f\u00e5 denne Jesus sl\u00e5et ihjel! \u2013 Med andre ord: Der er ikke megen fred i denne tekst; der er n\u00e6sten ikke andet end ufred og vold. Eet er alts\u00e5 at <em>tale<\/em> om fred, noget andet er <em>virkeligheden<\/em>, den verden der tales ind i, <em>voldens verden<\/em>. Fred er kun et ord, en \u00f8nskedr\u00f8m. Vold er den r\u00e5 virkelighed. Den virkelighed, som g\u00f8r dr\u00f8mmen og ordet til skamme.<\/p>\n<p>Det er en uhyggelig aktuel tekst vi har h\u00f8rt i dag. Og det forekommer mig, at det har jeg vist sagt mange gange f\u00f8r. Jerusalem er den dag i dag voldens centrum. Bogstaveligt talt. Selvmordsbombninger og p\u00e5f\u00f8lgende geng\u00e6ldelsesaktioner. Voldens spiral. Igen og igen vinder h\u00e6vnens logik over fredens. Jerusalem er ufredens kilde. Underligt at t\u00e6nke p\u00e5, at det er blevet sagt og skrevet s\u00e5 mange gange f\u00f8r, helt tilbage til salmerne i Det gamle testamente. Dagligt <em>tales<\/em> der om fred til omr\u00e5det. Hele verden diskuterer hvad der tjener til dens fred \u2013 men samtidig vokser volden og truer ikke bare Jerusalem og hele dette hj\u00f8rne af verden med d\u00f8d og undergang, krig og borgerkrig, en ny Berlinmur og alt muligt andet der skiller mennesker fra hinanden i stedet for at forene dem, men truer ogs\u00e5 freden i verden. Terror er ikke kun noget der overg\u00e5r Jerusalem og h\u00e6vn ikke kun noget der overg\u00e5r pal\u00e6stinensere, det er en trussel for snart sagt alle samfund i verden. Ogs\u00e5 vi har f\u00e5et det t\u00e6t ind p\u00e5 livet med krigen i Irak. Uundg\u00e5eligt stiller man sig selv det sp\u00f8rgsm\u00e5l, om mennesker overhovedet <em>\u00f8nsker<\/em> fred? Eller er vi bare s\u00e5 d\u00e5rlige til at <em>skabe<\/em> fred? Skyldes den megen vold at vi tiltr\u00e6kkes af vold og den sp\u00e6nding der er forbundet med den eller skyldes volden at vi simpelthen ikke er kloge nok til at finde ud af hvad der tjener til et liv i fred med hinanden? Jeg bliver som alle andre et svar skyldig. Jeg ved det ikke. Det er ulogisk, det er selvmodsigende at vi skaber en verden der styres af v\u00e5benmagt, men det g\u00f8r vi alts\u00e5. Og alle de mange fors\u00f8g p\u00e5 at opstille et alternativ til v\u00e5bnenes tyrannisk magt har kun haft relativ succes. Hvad er vi for nogle mennesker? Hvorfor kan vi ikke holde op med at sl\u00e5 hinanden ihjel? Det er et frygteligt naivt sp\u00f8rgsm\u00e5l, men vi er da n\u00f8d til at stille det! Selv om vi muligvis ikke kan svare p\u00e5 det.<\/p>\n<p>Jesus gr\u00e6d over Jerusalem og udbr\u00f8d: \u201dVidste blot ogs\u00e5 du p\u00e5 denne dag, hvad der tjener til din fred.\u201d Han talte som om han selv vidste det. Som om han vidste noget som andre ikke vidste. <em>Hvad<\/em>? Hvad tjener da til et liv i fred b\u00e5de her og der, b\u00e5de nu og dengang? Kunne vi l\u00e6re noget som vi ikke ved og ikke forst\u00e5r, noget som den dag i dag er skjult for vore \u00f8jne? Hvad var det mon for en fred han t\u00e6nkte p\u00e5? \u2013 Selv kom han ridende ind i byen p\u00e5 et \u00e6sel. Han skulle forestille at v\u00e6re en konge. En der kom med fred. Men han s\u00e5 latterlig ud p\u00e5 det fattige tr\u00e6ldyr. Og v\u00e5ben til at forsvare sig selv og sine og den fred han kom med havde han ikke. Men m\u00e5ske var det pointen??? Han havde ingen v\u00e5ben! Han kom ikke for at sl\u00e5 sine fjender ihjel. Det var ikke p\u00e5 den m\u00e5de han bragte fred til stedet. Skal det forst\u00e5s bogstaveligt? At v\u00e5ben og fred er uforenelige st\u00f8rrelser? Ja, i den verden Jesus kommer med er de uforenelige. Den fred som Jesus taler for er en fred der kommer af k\u00e6rlighed og hvor v\u00e5ben er udelukket. Han bringer en anderledes verden ind i den gammelkendte verden af vold. Og det g\u00f8r han den dag i dag. Verden som s\u00e5dan er stort set ved det gamle. Men ind i denne velkendte verden bringer Jesus stadig en anden verden, sin egen verden, hans og Guds verden. Det er k\u00e6rlighedens rige. Her opn\u00e5s fred ved at elske fjenden. Ikke ved at sl\u00e5 ham ihjel. Ikke ved at h\u00e6vne. Men ved at elske. Du skal elske din fjende \u2013 det er en radikal fordring fra Bjergpr\u00e6dikenen, som vi mindes om og som anf\u00e6gter vores ro og selvsikkerhed den ene gang efter den anden. Og den lyder lige umulig og uvirkelig i dag som dengang. Men den er den fordring, der tjener til vor fred. Kunne vi blot forst\u00e5 det?<\/p>\n<p>Det var ikke fordi Jesus var uden vrede. Uden temperament. Han var ikke en bleg bl\u00f8d mand, der hverken turde sige til eller fra. Og han kastede sig da ogs\u00e5 med det samme over kr\u00e6mmersj\u00e6lene i templet og smed dem ud. Det er vist den eneste gang vi h\u00f8rer om at han brugte vold. Men det var en mild form for vold. Den var ikke dr\u00e6bende, kun irettes\u00e6ttende. Den havde et form\u00e5l: <em>Fred i Guds hus<\/em>. Det var som en n\u00f8dvendig kritik af ting der g\u00e5r for sig i kirken, ting der ikke burde g\u00e5 for sig. Der er situationer, hvor det ville v\u00e6re en fej fors\u00f8mmelse ikke at oplade sin r\u00f8st og komme med en tiltr\u00e6ngt protest. \u2013 Guds hus er et bedehus \u2013 ikke et sted hvor man kommer for at tjene p\u00e5 hinanden. Et sted hvor man snyder og bedrager for at opn\u00e5 fordele for sig selv. Guds hus er ikke et sted for kr\u00e6mmersj\u00e6le af nogen som helst slags. Vi kommer der for at bede til Gud, ikke for at udnytte hinanden. Hvad betyder det for den fred, Jesus taler om? At bede er at forholde sig til Gud. At give sig selv hen til det Gud vil med dig. At bede er en ydmyg sp\u00f8rgen om hvad det er Gud vil at jeg skal g\u00f8re. Det er en form for selvhengivelse, det stik modsatte af selvh\u00e6vdelse. At bede til den barmhjertige Gud er at vedkende sig barmhjertighedens svar p\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l verden rejser. I Guds hus forholder vi os ikke til h\u00e6vnens Gud, men til barmhjertighedens Gud. Derfor er de svar vi f\u00e5r i dette hus altid barmhjertighedens svar, aldrig nogensinde h\u00e6vnens. H\u00e6vn h\u00f8rer fortiden til, fortidens guder. Den kristne Gud, Jesu Kristi far, er hinsides h\u00e6vnens logik. Han er k\u00e6rlighed \u2013 og k\u00e6rlighed og h\u00e6vn er uforenelige. Kan ikke v\u00e6re i rum med hinanden.<\/p>\n<p>Men Jesu indtog i Jerusalem endte jo med hans domf\u00e6ldelse, med tortur, korsf\u00e6stelse, d\u00f8d. Den fredens \u00c5nd han kom med led et nederlag, som var tydeligt for enhver. M\u00e5ske ogs\u00e5 et \u00f8jeblik for ham selv, da han r\u00e5bte: \u201dMin Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?\u201d \u2013 Han fik ikke ret i sin forkyndelse af ikke-vold og k\u00e6rlighed til fjenden. Eller gjorde han? Hans opstandelse p\u00e5skemorgen er en forkyndelse af at han alligevel fik ret. <em>Fredens \u00e5nd<\/em> stod op af den grav hans fjender havde lagt den i. Den voldelige verden vi stadigv\u00e6k lever i er som den grav man lagde Jesus i. Men graven blev tom. Den voldelige verden blev ikke det sidste ord. Det blev Jesu ord der sejrede. Og det er det ord, der er grundstenen for vores kirke. Fredens \u00c5nd er begyndelsen til det h\u00e5b der stadig lever i os. Om at den anden verden, Jesu Kristi Rige, vil blive tydeligere og tydeligere ogs\u00e5 i denne verden. At de to verdener med tiden vil smelte sammen og blive eet. Det er noget af meningen med at vi har en kirke, en tro, et h\u00e5b. Det er for at blive opmuntret i troen p\u00e5 fredens \u00c5nd, barmhjertighedens og k\u00e6rlighedens \u00c5nd, at vi lytter til evangelierne og fors\u00f8ger at forst\u00e5 hvad vi skal g\u00f8re. \u2013 Franskmanden Ren\u00e9 Girard, som er verdensber\u00f8mt for sine teorier om religion og samfund og selv bekender sig som kristen, han mener, at menneskene historisk set er blevet mindre voldelige takket v\u00e6re religion. Han mener der er h\u00e5b om at menneskene stadig udvikler sig hen mod mindre og mindre vold i deres natur. At de takket v\u00e6re bl.a. evangeliernes lidelseshistorie om Jesu d\u00f8d p\u00e5 korset som menneskehedens uskyldige syndebuk er blevet sig bevidst, at s\u00e5dan m\u00e5 vi ikke l\u00e6ngere behandle hinanden. Vi m\u00e5 ikke sl\u00e5 de andre ihjel, og hvis hvert menneske indser det, s\u00e5 vil volden oph\u00f8re. Det lyder umuligt, men det er en smuk tro og et sart h\u00e5b, og det er vel det vi alle har hvis vi tror p\u00e5 det som Jesus ville, da han drog ind i Jerusalem og hengav sig selv som syndebuk for denne by og for verden? Dermed afsl\u00f8rede han jo hvor grusomt det er at sl\u00e5 et uskyldigt menneske ihjel, ja at sl\u00e5 et hvilket som helst menneske ihjel. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild<br \/>\nThun\u00f8gade 16<br \/>\nDK-8000 \u00c5rhus C<br \/>\nTel. +45 86124760<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:kboe@km.dk\"> kboe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>10. s\u00f8ndag efter trinitatis | 31.07.2005 | Lukas 19,41-44 |\u00a0Kirsten B\u00f8ggild | FRED Dengang p\u00e5 Jesu tid som i dag i vor egen tid taltes der om fred. Dette slidte, for ikke at sige forslidte ord. Misbrugt i det uendelige. Alligevel kan vi ikke undv\u00e6re det. Men det er et ord som ved at blive [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6769,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,474,727,157,853,108,111,522,349,1227,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10631","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-10-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-19-chapter-19-lukas","category-kasus","category-kirsten-boggild","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10631","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10631"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10631\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25026,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10631\/revisions\/25026"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6769"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10631"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10631"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10631"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10631"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10631"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10631"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10631"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}