{"id":10640,"date":"2005-08-07T19:49:27","date_gmt":"2005-08-07T17:49:27","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10640"},"modified":"2025-07-10T14:38:42","modified_gmt":"2025-07-10T12:38:42","slug":"lukas-18-9-14-5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-18-9-14-5\/","title":{"rendered":"Lukas 18, 9-14"},"content":{"rendered":"
\n

11. s\u00f8ndag efter trinitatis | 7.8.2005 | Lukas 18, 9-14 | Niels Henrik Arendt |<\/span><\/b><\/h3>\n

Kristendommen handler om at blive hentet ud af sit m\u00f8rke og at kunne se sig omkring i verden og ogs\u00e5 se andre mennesker i \u00f8jnene, fordi det hverken er dem, man skal sammenligne sig med, eller dem, der skal d\u00f8mme en. Gud s\u00e6tter m\u00e5lestokken for vores liv, Gud skal bed\u00f8mme det. Det er i f\u00f8rste omgang et alvorligt, et rystende budskab at f\u00e5. Evangeliet h\u00e6vder, at noget gl\u00e6deligere kunne vi ikke f\u00e5 at h\u00f8re; dels fordi det er bedre at blive d\u00f8mt af Gud end at v\u00e6re overladt til menneskers dom, dels fordi Gud er barmhjertig.<\/p>\n

Vi kender ikke ret mange faris\u00e6ere af navn, men en enkelt g\u00f8r vi nu. Ham m\u00f8dte vi faktisk i en anden tekst i dag (1. Kor. 15,1-10), nemlig faris\u00e6eren Paulus. Det er et tankev\u00e6kkende m\u00f8de. Vi plejer at kalde ham apostlen Paulus, men til en begyndelse var han alts\u00e5 faris\u00e6er. I teksten vi h\u00f8rte f\u00f8r fra alteret, omtaler Paulus un\u00e6gtelig sig selv p\u00e5 en m\u00e5de, der snarere minder om tolderens. Han kalder sig selv for et misfoster<\/em>. Det vil sige: i forhold til det, han skulle have v\u00e6ret, er han uudviklet, ikke det hele menneske, som det var meningen han skulle v\u00e6re.<\/p>\n

Faris\u00e6eren Paulus udtrykker s\u00e5ledes en stor ydmyghed. Han havde gode grunde til at tale s\u00e5dan om sig selv, ikke mindst da han vidste, at de, som han skrev til, kendte hans fortid. Han havde grund til at f\u00f8le sig skyldig; han havde foranstaltet forf\u00f8lgelser p\u00e5 de kristne, konspireret om at f\u00e5 dem udryddet, v\u00e6ret ophavsmand til planer, som ville give ham selv indflydelse og position og rette et d\u00f8dbringende slag mod den sp\u00e6de kristne kirke.<\/p>\n

Der er ikke noget at sige til, at Paulus kunne f\u00f8le sig forlegen, f.eks. overfor de kloge mennesker i Korinth, som han skriver til. Men alligevel ser han dem alts\u00e5 ganske frimodigt i \u00f8jnene, ja dem og alle andre, ogs\u00e5 de ledende i den unge kirke, Simon Peter og de andre apostle. Han g\u00e5r ved flere lejligheder lige i k\u00f8det p\u00e5 dem. Det skyldes det budskab, han er blevet tjener for. Paulus ved godt, at folk i Korinth g\u00f8r sig deres tanker om ham: hvad bilder han sig ind, ham med hans fortid ? Men hans svar lyder: ja, jeg har en fortid, jeg har befundet mig i et dybt m\u00f8rke, jeg er et misfoster, den ringeste af apostlene. Men forts\u00e6tter han: \u00bbfor mig, misfosteret, den skyldige, viste Kristus sig.\u00ab Dvs.: Jeg er noget v\u00e6rd i Guds \u00f8jne, ellers havde han ikke sendt sin s\u00f8n til mig, s\u00e5 ufuldkomment et menneske jeg end er. Af Guds n\u00e5de er jeg noget v\u00e6rd. Deraf kom hans frimodighed. Han skulle ikke d\u00f8mmes af andre, men sammen med dem skulle han d\u00f8mmes af den Kristus, som han havde afvist, men som ikke desto mindre var kommet til ham og havde taget ham til n\u00e5de. Gud selv havde taget fat i ham og sat ham p\u00e5 plads.<\/p>\n

At blive taget fat i af Gud og sat p\u00e5 plads, det er ogs\u00e5 det, der ligger i den lille fort\u00e6lling om faris\u00e6eren og tolderen i templet.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen handler ikke om at faris\u00e6eren er en hykler og tolderen en helt; nej, den er en modsigelse af hele vores m\u00e5de at t\u00e6nke om os selv p\u00e5 og en modsigelse af vores m\u00e5de at omg\u00e5s hinanden p\u00e5. Vi b\u00e6rer os i det store og hele ad som faris\u00e6eren, hvor meget vi end f\u00f8ler os frast\u00f8dt af ham. Faris\u00e6eren h\u00e6vder sig selv ved at m\u00e5le sig med dem, der er ringere. Det er noget, vi allesammen g\u00f8r. Vores samfund er gennemsyret af den form for sammenligning, der skal h\u00e6ve os selv. Vi ser i smug p\u00e5 de andre, vi lader andres mening om dem eller deres mening om os v\u00e6re livets m\u00e5lestok. I den m\u00e5de at betragte verden og de andre p\u00e5 bliver der god plads, b\u00e5de til mindrev\u00e6rd og til hovenhed, til misundelse og til skadefryd.<\/p>\n

I vores f\u00e6lles liv er det desv\u00e6rre uhyre udbredt. N\u00e5r man har noget eller kan noget, f\u00e5r det ofte sin betydning fra, at andre m\u00e5 misunde en det. Ens v\u00e6rdi og selvf\u00f8lelse afh\u00e6nger af denne altomfattende sammenlignen sig med andre. Man styrker sin tro p\u00e5, at man selv st\u00e5r for noget, ved at nedg\u00f8re andre. Det g\u00e6lder i b\u00f8rnehaven, det g\u00e6lder hos de unge, det g\u00e6lder blandt de toneangivende, det g\u00e6lder for os allesammen: det er i sammenligning <\/em>med andre, at man h\u00e6vder sig. Det er som en luft, vi har ind\u00e5ndet fra vi var sm\u00e5. Sammenligningen er rent ud sagt en pest i vort liv.<\/p>\n

Faris\u00e6erens fejl var ikke<\/em>, at han pr\u00f8vede at leve ordentligt, ja, ikke engang at han tillagde dette v\u00e6rdi. Hans fejl var, at denne v\u00e6rdi hentede han fra en sammenligning med de andre. Han mente han kunne n\u00f8jes med den m\u00e5lestok p\u00e5 sit liv, der hed en s\u00f8lle tolder. Han mente, at med ham var det fint, hvis han blot var bedre end de ringeste. N\u00e5r vi i dag hele tiden ser os selv med andres \u00f8jne, n\u00e5r vi taler neds\u00e6ttende om de andre eller giver dem skylden, men sj\u00e6ldent vover at give dem \u00e6ren, medmindre det kan h\u00e6ve os yderligere over dem, s\u00e5 er det et udtryk for, at vi ikke er i stand til at se p\u00e5 andre som br\u00f8dre og s\u00f8stre, fordi vi ringeagter dem eller ringeagter os selv. Evangeliet tager en st\u00f8rre m\u00e5lestok frem, ja den st\u00f8rste. Det siger: Gud er til – han vil dit liv og vil noget bestemt med det. Vil du m\u00e5le dig selv, s\u00e5 m\u00e5l dig selv med den m\u00e5lestok – i stedet for p\u00e5 de andre. S\u00e5dan udtrykker kirken en enest\u00e5ende agtelse for ethvert menneske. Ethvert menneske st\u00e5r i et forhold til Gud, ethvert menneske er derfor ogs\u00e5 noget ganske s\u00e6rligt, ogs\u00e5 selvom det m\u00e5ske ikke er noget i forhold til andre. At Gud er til, betyder at ethvert menneske ikke kun skal m\u00e5les p\u00e5 de andre, men skal m\u00e5les med en m\u00e5lestok, der er st\u00f8rre. M\u00e5lt med den m\u00e5lestok kommer mennesket til kort. Men at det overhovedet har lov at m\u00e5le sig med den, er samtidig udtryk for, hvor meget mennesket er v\u00e6rd.<\/p>\n

Tolderen, ham, der sl\u00e5r sig p\u00e5 brystet og siger, Gud v\u00e6r mig synder n\u00e5dig, han var sikkert sammenlignet med faris\u00e6eren et skrog. Det vidste han godt, der var ikke mange ringere end ham. Men han n\u00f8jedes ikke med at m\u00e5le sig med den beskedne m\u00e5lestok, der hedder: de som er ringere end mig; han vovede at m\u00e5le sig med den st\u00f8rste m\u00e5lestok, der findes, Guds m\u00e5lestok. Der skal noget til at g\u00e5 hen til Gud og sige: Gud, v\u00e6r mig synder n\u00e5dig. Der skal v\u00e6re en tro p\u00e5, at man ikke er et kryb, men et menneske. Der skal v\u00e6re en tro p\u00e5, at Gud har villet noget med ens liv, s\u00e5 totalt man ogs\u00e5 har forfejlet det. Tolderen var kommet til kort overfor det, Gud havde villet med ham – ogs\u00e5 i sj\u00e6lden grad. Men han gik retf\u00e6rdiggjort hjem, siger Jesus. Det vil sige: han gik hjem som en mand, der havde f\u00e5et lov til at l\u00f8fte hovedet, ogs\u00e5 hvis han tilf\u00e6ldigvis gik forbi en faris\u00e6er. For det var Gud, han ikke havde turdet l\u00f8fte sine \u00f8jne imod, og det havde han nu f\u00e5et lov til.<\/p>\n

Evangeliet handler om, Gud tager fat i os og s\u00e6tter os p\u00e5 plads. Evangeliet henter os ud af vores m\u00f8rke, selvforagtens eller hovmodets m\u00f8rke, og \u00e5bner verden p\u00e5 ny. S\u00e5dan som Paulus f\u00f8lte det – manden med faris\u00e6er-fortiden. Du er noget v\u00e6rd, ganske uanset om du ikke er det i andres \u00f8jne. Du er en synder, m\u00e5ske endda en stor synder. Men det er et adelskab, for Gud har kastet sin k\u00e6rlighed p\u00e5 syndere. Ganske enfoldigt sagt: den, der b\u00f8jer sig for Gud, beh\u00f8ver ikke at krybe for noget andet menneske. Amen.<\/p>\n

\n

Biskop Niels Henrik Arendt
\nRibe Landevej 37
\nDK-6100 Haderslev
\nTel.: 74 52 20 25
\nE-mail: nha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

11. s\u00f8ndag efter trinitatis | 7.8.2005 | Lukas 18, 9-14 | Niels Henrik Arendt | Kristendommen handler om at blive hentet ud af sit m\u00f8rke og at kunne se sig omkring i verden og ogs\u00e5 se andre mennesker i \u00f8jnene, fordi det hverken er dem, man skal sammenligne sig med, eller dem, der skal d\u00f8mme […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,480,727,157,853,108,111,141,349,3,1193,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10640","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-11-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-18-chapter-18","category-kasus","category-nt","category-niels-henrik-arendt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10640","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10640"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10640\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25042,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10640\/revisions\/25042"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10640"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10640"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10640"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10640"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10640"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10640"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10640"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}