{"id":10647,"date":"2005-08-07T19:49:14","date_gmt":"2005-08-07T17:49:14","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10647"},"modified":"2025-07-10T15:02:06","modified_gmt":"2025-07-10T13:02:06","slug":"knudemaend-og-kaellingeknuder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/knudemaend-og-kaellingeknuder\/","title":{"rendered":"Markus 7, 31-37"},"content":{"rendered":"
\n

12. s\u00f8ndag efter trinitatis | 14.8.2005 | Markus 7, 31-37 | Arne \u00d8rtved |<\/span><\/b><\/strong><\/h3>\n

Der er noget, der hedder en knudemand<\/em>. Dem er der vistnok mange af. De er meget forskellige, men de ligner hinanden p\u00e5 knuderne. Han er n\u00e6rmest helt stivnet midt i sit liv. F\u00f8r kunne han b\u00e5de le og synge. Han kunne sige dejlige ting til sin kone og pludre lystigt med b\u00f8rnene. N\u00e5r vennerne var p\u00e5 bes\u00f8g, gik snakken om alt mellem himmel og jord. – Ogs\u00e5 om det, der br\u00e6ndte p\u00e5 for dem og om forventnin\u00adger og skuffelser. Lutter gode snakker som de kun kan finde sted blandt venner.<\/p>\n

Den gang, f\u00f8r han gik i knuder, sov han godt om natten; og s\u00e5 var der noget ved at st\u00e5 op om morgenen. Dagen l\u00e5 foran ham fuld af muligheder og overraskelser. L\u00f8nnen var bestemt ikke svimlende dengang, og der var da ogs\u00e5 masser af problemer. Men der var ogs\u00e5 energi og fantasi til at l\u00f8se dem; og det gik helt godt med at s\u00e6tte t\u00e6ring efter n\u00e6ring. Bevares, man kunne da godt blive b\u00e5de sur og gal; men det gik hurtigt over, fordi munterheden var st\u00e6rkere.<\/p>\n

Det er ikke l\u00e6ngere til at huske, hvordan og hvorn\u00e5r knuderne meldte sig. De kom vel lidt efter lidt. Han begyndte at h\u00e6nge sig i bagateller. Og s\u00e5 f\u00f8lte han sig s\u00e5 forurettet. Det var altid de andre, der var heldige. De andre kunne sagtens: Arbejdskammeraterne, naboerne, vennerne, familien, konen, b\u00f8rnene. Han var den eneste, der m\u00e5tte arbejde h\u00e5rdt, den eneste med problemer, den eneste med trafikforstyrrelser, den eneste med regnvejr, den eneste med s\u00e5dan nogle b\u00f8rn. Eller unger<\/em>, som han kaldte dem. Det havde han ogs\u00e5 gjort f\u00f8r i tiden, men da var tonefaldet et andet. Nu var ordet unger<\/em> fyldt med irritation, ja n\u00e6sten v\u00e6mmelse.<\/p>\n

Der var m\u00e5ske ikke s\u00e5 mange, der i f\u00f8rste omgang lagde m\u00e6rke til, at han \u00e6ndrede sig. Det kom jo snigende lidt efter lidt. En dag flyttede han over til et andet bord i kantinen. Eller han for ud p\u00e5 vejen og overfusede naboen, fordi hans hund tissede p\u00e5 deres gr\u00e6spl\u00e6ne. Det havde den ellers gjort i flere \u00e5r; og gr\u00e6spl\u00e6nen levede da endnu. Alt for godt endda, for sommetider skulle den sl\u00e5es flere gange om ugen, n\u00e5r man var allermindst oplagt til det.<\/p>\n

Der var noget galt hver dag: Fjernsynet, vejret, v\u00e6rkf\u00f8reren, bilen, udenrigspolitikken, Brugsen, indvandrerne. Man vidste aldrig, hvor han slog ned. Men oplevede det i stigende grad, som om alting forfulgte netop ham. Om det s\u00e5 var valutakurserne, som han aldrig havde brug for, s\u00e5 kunne han finde frem til dem i avisen, bare for at blive irriteret.<\/p>\n

Trods alt var det bedre at have ham s\u00e5dan, end da han gik helt i h\u00e5rdknude. Da han lukkede sig om sig selv og sin egen bitterhed. Da han helt glemte at le, at lytte, at modtage indtryk, at svare, at samtale. Al ber\u00f8ring var som irriterende fluer. Al tale som irriterende st\u00f8j. Det var ikke l\u00e6ngere muligt at n\u00e5 ham. Han var ikke blevet en robot, for hvis man kendte ham, kunne man godt se, at han led. Og det gjorde det p\u00e5 en m\u00e5de endnu sv\u00e6rere. En robot eller en stenst\u00f8tte kunne man jo ignorere; men dette at han led gjorde, at man ikke kunne afskrive ham.<\/p>\n

Sommetider var det ligefrem, som om han hakkede og stammede for at f\u00e5 noget frem, som han gerne ville sige; men det kom ikke. I stedet strammede han l\u00e6berne, og der kom en isnende tavshed, som ikke bare var hans, men ogs\u00e5 blev hans omgivelsers. Han var blevet \u201dd\u00f8vstum\u201d.<\/p>\n

Der findes noget, der hedder k\u00e6llingeknuder.<\/em> Det er ikke et forkert knob; men det er noget, kvinder kan f\u00e5 inde i deres sj\u00e6l. Det g\u00f8r s\u00e5 ondt, men det kan ikke ses p\u00e5 et r\u00f8ntgenbillede. De bliver s\u00e5 kede af det; men n\u00e5r de skal forklare, hvorfor de har det s\u00e5dan, kan de ikke finde nogen grunde. De har alt, hvad hjertet kan beg\u00e6re: Et smukt hjem, en god mand, nogle s\u00f8de b\u00f8rn. M\u00e5ske har de alligevel ikke alt, hvad just hjertet<\/em> kan beg\u00e6re. De har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at tale om det. Og med de n\u00e6rmeste kan de slet ikke tale. Ordene g\u00e5r helt i knuder: K\u00e6llingeknuder.<\/em><\/p>\n

Knudem\u00e6nd og k\u00e6llingeknuder<\/em> ! Den moderne \u201dd\u00f8vstumhed\u201d! Ordene stivner et sted mellem sj\u00e6len og medmennesket. De kan hverken n\u00e5 ind eller ud. Mennesket bliver mere og mere alene med sin egen smerte. Det er, som om fortvivlelsen bider sig selv i halen.<\/p>\n

Mennesker diskuterer s\u00e5 tit, hvad synd er. Og de n\u00e6vner forskellige mere eller mindre uheldige ting, de har foretaget sig. Men hvad nu hvis synd er denne fortvivlede indkrogethed? Noget som har magt over en, og som stj\u00e6ler livet fra en. Det rammer ens handlekraft; og man har sv\u00e6rt ved at lade sig hj\u00e6lpe. Det beh\u00f8ver naturligvis ikke at v\u00e6re hver dag og hele tiden; men m\u00e5ske oplever man det alligevel oftere og oftere. \u00c6gteskabet bliver mere og mere tavst. Arbejdspladsen bliver mere og mere sur. Samfundet er n\u00e6rmest h\u00e5bl\u00f8st; og der findes i det hele taget kun f\u00e5 lyspunkter. M\u00e5ske kan man d\u00f8ve det med spiritus eller sl\u00f8vende TV-kiggeri.<\/p>\n

Hvad nu hvis det er s\u00e5dan noget, der er synd? S\u00e5 er synd da i hvert fald et langt farligere og mere omfattende begreb, end man havde forestillet sig. S\u00e5 er synd ikke bare noget, man g\u00e5r rundt og g\u00f8r eller ikke g\u00f8r. Men det er noget, der har krammet p\u00e5 en. Man kan nok k\u00e6mpe imod; men det batter ikke rigtigt. Knuderne er hele tiden st\u00e6rkere end l\u00f8sningerne; og de bliver stadig strammere. Synd er ikke s\u00e5dan en uskyldig g\u00f8ren grin med ordensreglerne; men det er en uoverensstemmelse med livet selv, – med Gud!<\/p>\n

De kom til Jesus med en knudemand. Han kunne ikke h\u00f8re og havde sv\u00e6rt ved at tale. Det er det med ordene, som ellers er menneskenes adelsm\u00e6rke: Skabt i Guds billede. Nu lever han i den indkrogede fortvivlelse, som kaldes synd. Synden g\u00e5r ikke sporl\u00f8st henover et menneske. Her har den ramt h\u00f8relsen og talen. S\u00e5 ved vi, hvad det drejer sig om.<\/p>\n

Jesus tager ham lidt afsides. Han g\u00f8r m\u00e6rkelige ting ved ham. De nysgerrige stiller sig p\u00e5 t\u00e6er, m\u00e5ske for at aflure ham kunsten. Men det er slet ikke nogen kunst, han har for med ham. Jeg ved ikke, hvad det skal til for; men manden skal jo da rendes over end p\u00e5 en eller anden m\u00e5de.<\/p>\n

Pludselig siger Jesus til ham: Effata!<\/em> Det betyder: Luk dig op!<\/em> – Det er netop det, der er problemet. Der er vel ikke noget, han hellere vil. Han er fuldst\u00e6ndig lukket til overfor livet og overfor Gud. Det er kun Gud, der kan hj\u00e6lpe ham. Manden skal faktisk begynde helt forfra, som dengang han blev skabt med levende ord p\u00e5 sin tunge.<\/em> Har Jesus den myndighed, der er s\u00e5 st\u00e6rk som Guds eget ord? For det er det eneste, som kan hj\u00e6lpe her. Det er ikke heksekunster, der er brug for. Det er Guds-magt.<\/p>\n

Ja, Jesus har virkelig den myndighed, for straks da ordene er udtalt, \u00e5bnes manden overfor livet; og han kan b\u00e5de h\u00f8re og tale. Hans synd er overvundet – og forladt. Underet er sket, og jubelen vil selvf\u00f8lgelig ingen ende tage. Det er ikke et helbredelsesmirakel, de jubler over; men det er sejren over synden. Gud har vist sin magt for \u00f8jnene af dem. Og selvom Jesus pr\u00f8ver at l\u00e6gge en d\u00e6mper p\u00e5 dem, spredes rygtet om ham ud over hele egnen.<\/p>\n

Rygtet er da ogs\u00e5 n\u00e5et helt herop til vores breddegrader. Og undervejs er det blevet st\u00e6rkere og st\u00e6rkere. Det, han foretog sig den dag ved Gali\u00e6a-s\u00f8en, var ikke det eneste af sin slags. Overalt hvor han kom frem, befriede han mennesker for syndens plage. De lamme kunne g\u00e5, de d\u00f8ve h\u00f8re, de blinde se, ja, selv de d\u00f8de livede op for en stund.<\/p>\n

Alt sammen er det et tegn p\u00e5 det samme: Hvor Jesus er, d\u00e9r er Gud ogs\u00e5. Hvor Jesus taler, d\u00e9r taler Gud ogs\u00e5. Det drejer sig ikke om mirakler og helbredel\u00adser, men om kampen mod og sejren over synden. Men vel at bem\u00e6rke: Synden som den fortvivlede adskillelse fra livet, fra andre mennesker og fra Gud. Den fortvivlel\u00adse, der kan overmande os den ene gang efter den anden.<\/p>\n

Rygtet er n\u00e5et frem til vore breddegrader. Det er det rygte, vi holder gudstjeneste p\u00e5. Her kommer han, som kan drive denne fortvivlelse p\u00e5 flugt. Her kommer han, som kan l\u00f8se knuderne op.<\/p>\n

Det er ikke nogen mirakelkur. Det er heller ikke nogen psykiatrisk behandling, – end ikke hj\u00e6lp til selvhj\u00e6lp. Det er blot dette, at Gud taler til os ved sin s\u00f8n Jesus Kristus. Og ordene er s\u00e5 st\u00e6rke, at de kan lukke mennesker op. Effata!<\/em> siger han til de sm\u00e5 b\u00f8rn, der d\u00f8bes. De skal mindes om det igen og igen. N\u00e5r de begynder at lukke sig om deres egen fortvivlelse. Luk dig op!<\/em> Gud har sagt og bliver ved med at sige god for dig. Luk dig op! – Lev! <\/em>Se Gud og din n\u00e6ste i \u00f8jnene. Der er intet at frygte, n\u00e5r f\u00f8rst Gud har sagt god for dig.<\/p>\n

Hvorfor er Guds ord s\u00e5 st\u00e6rkt? Fordi det er Guds, – og fordi det er k\u00e6rlighedens ord. K\u00e6rligheden er<\/em> det eneste, som kan dirke det lukkede menneske op. K\u00e6rligheden er virksom hver dag over hele jorden med dette form\u00e5l for \u00f8je. Og n\u00e5r mennesker m\u00e5 give tabt eller svigter, s\u00e5 st\u00e5r Gud dog stadig der med sit Effata<\/em>! Luk dig op! H\u00f8r, at Jesus elsker dig! G\u00e5 ud og lev p\u00e5 det og se: Alting blomstrer omkring dig som en roseng\u00e5rd! Amen.<\/p>\n

\n

Pastor Arne \u00d8rtved
\nBirkeb\u00e6k 8
\nDK-7330 Brande
\nTlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98
\nE-mail: ortved@mail.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

12. s\u00f8ndag efter trinitatis | 14.8.2005 | Markus 7, 31-37 | Arne \u00d8rtved | Der er noget, der hedder en knudemand. Dem er der vistnok mange af. De er meget forskellige, men de ligner hinanden p\u00e5 knuderne. Han er n\u00e6rmest helt stivnet midt i sit liv. F\u00f8r kunne han b\u00e5de le og synge. Han kunne […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15921,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,499,727,1170,157,120,853,108,111,782,349,1053,3,109,1116],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10647","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-12-so-n-trinitatis","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bes_gelegenheiten","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-07-chapter-07-markus","category-kasus","category-predigtgeschichte","category-nt","category-predigten","category-predigtformen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10647","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10647"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10647\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25061,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10647\/revisions\/25061"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10647"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10647"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10647"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10647"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10647"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10647"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10647"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}