{"id":10659,"date":"2005-08-07T19:49:21","date_gmt":"2005-08-07T17:49:21","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10659"},"modified":"2025-07-10T16:56:51","modified_gmt":"2025-07-10T14:56:51","slug":"lukas-1023-37","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1023-37\/","title":{"rendered":"Lukas 10,23-37"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3><span style=\"color: #000099;\">13. s\u00f8ndag efter trinitatis | 21.8.2005 | Lukas 10,23-37 | Erik Bredmose Simonsen |<\/span><\/h3>\n<p>Det bliver i dag n\u00e6rmest sk\u00e5ret ud i pap for os, hvem denne vores n\u00e6ste er, som vi if\u00f8lge k\u00e6rlighedsbudet skylder k\u00e6rlighed og barmhjertig. Historien om Den barmhjertige samaritan stiller det alt sammen meget anskueligt op for os, og alligevel kan det som bekendt volde os store problemer &#8211; ikke blot for fordi vores k\u00e6rlighed som regel aldrig r\u00e6kker ret langt, men ogs\u00e5 fordi det kan indeb\u00e6re komplikationer af forskellig art ogs\u00e5 bare i det sm\u00e5 at fors\u00f8ge at leve op til k\u00e6rlighedsbudet.<\/p>\n<p>Lad os fors\u00f8ge at kaste lidt lys over det, ved at inddrage den fra medierne s\u00e5 velkendte sag om en pr\u00e6st, der har f\u00e5et en kirkeministeriel n\u00e6se for at skjule nogle udviste serbiske flygtninge.<\/p>\n<p>Der har v\u00e6ret megen debat om sagen. Der er blevet talt og skrevet meget for og imod pr\u00e6stens handling og for og imod det betimelige i, at han fik en tjenstlig p\u00e5tale. Imidlertid er det interessant at bem\u00e6rke sig, at flertallet af dem, der har v\u00e6ret kritiske over for den p\u00e5g\u00e6ldende pr\u00e6st ikke har noget at uds\u00e6tte p\u00e5, at han har hjulpet og skjult flygtninge. Tv\u00e6rtimod har mange endog givet udtryk for, at det ganske ligefremt er et kristent menneskes pligt at hj\u00e6lpe og tage sig af et menneske i n\u00f8d, n\u00e5r man st\u00e5r over for det, og det ganske uanset det n\u00f8dlidende menneskes hudfarve eller religion. Det er simpelthen et samvittighedssp\u00f8rgsm\u00e5l. N\u00e5r derfor den p\u00e5g\u00e6ldende pr\u00e6st hj\u00e6lper flygtninge, han anser for at v\u00e6re i livsfare, hvis de sendes hjem til Serbien, s\u00e5 g\u00f8r han for s\u00e5 vidt kun sin pligt. Han g\u00f8r, hvad enhver af os er skyldig at g\u00f8re, n\u00e5r situationen kr\u00e6ver det.<\/p>\n<p>Problemet i den slags sager opst\u00e5r, n\u00e5r man med sin handling kommer p\u00e5 kant med landets lovgivning og s\u00e6tter sig ud over Folketingets og de offentlige myndigheder bestemmelser. Det m\u00e5 man naturligvis ikke.<\/p>\n<p>Der er ganske vist dem, der s\u00e5 vil mene, at der da i den slags sager m\u00e5 g\u00e6lde undtagelser, at systemet b\u00f8r lade n\u00e5de g\u00e5 for ret i en god sags tjeneste. Men vil man h\u00e6vde noget s\u00e5dant, s\u00e5 begynder en masse problemer at t\u00e5rne sig op, for hvor skal s\u00e5 gr\u00e6nsen s\u00e6ttes for, hvorn\u00e5r en sag er s\u00e5 god, at landets love m\u00e5 tilsides\u00e6ttes. Vi ender hurtigt i den rene vilk\u00e5rlighed, hvor enhver kan g\u00e5 rundt og have sine egne m\u00e6rkesager, der b\u00f8r h\u00e6ves over loven.<\/p>\n<p>Det er naturligvis uholdbart. Med lov skal land bygges, hedder det, og det betyder, at for at land og rige kan best\u00e5 og det hele h\u00e6nge sammen, s\u00e5 er vi n\u00f8dt til at have en f\u00e6lles lov i forhold til hvilken, vi alle er lige.<\/p>\n<p>Og det kan jo lyde meget firkantet og stramtandet, men det h\u00f8rer med til forst\u00e5elsen af lovens rolle i vort samfund, at den ikke bare h\u00e5ndh\u00e6ves strengt og bogstaveligt, men at den tv\u00e6rtimod indeholder mulighed for fortolkning i konkrete sager. Derfor har vi ikke bare et politi, til at indfange lovbrydere, men ogs\u00e5 et retssystem, der behandler alle lovovertr\u00e6delser for sig og tager den enkelte konkrete sags forhold i betragtning f\u00f8r domsafsigelse.<\/p>\n<p>Landets love kan naturligvis opleves som urimelige, men hvis de i almindelighed opfattes s\u00e5dan, s\u00e5 kan de ogs\u00e5 \u00e6ndres, og det bliver de. Der sker hele tiden l\u00f8bende justeringer af vores lovgivning, s\u00e5 den bringes i overensstemmelse med samfundsudviklingen og den almindelige retsbevidsthed i befolkningen, det er det vi har (den lovgivende forsamling:) Folketinget til.<\/p>\n<p>Men afg\u00f8rende er naturligvis, at den til enhver tid g\u00e6ldende lov skal overholdes ellers ender alt i vilk\u00e5rlighed og kaos.<\/p>\n<p>Og her spiller det ingen rolle om det er en pr\u00e6st eller for den sags skyld en biskop, der f\u00f8ler tilskyndelse til at bryde landets love i samvittighedens navn, for ingen af os er h\u00e6vet over loven, hvilke motiver, der s\u00e5 end m\u00e5tte ligge til grund. Hvad skulle kunne retf\u00e6rdigg\u00f8re det kunne man sp\u00f8rge, i hvert fald ikke Jesu fort\u00e6lling i dag, hvor det interessant nok er en pr\u00e6st og en levit, alts\u00e5 to af det dav\u00e6rende samfunds religi\u00f8se frontfigurer, der blot lader den n\u00f8dstedte ligge og g\u00e5r forbi. N\u00e5r det g\u00e6lder n\u00e6stek\u00e6rligheden og vort ansvar i verden er der for Jesus ingen forskel p\u00e5, om man er hvid eller sort, mand eller kvinde, pr\u00e6st, l\u00e6ge, landmand eller hjemmeg\u00e5ende husmor. Vi er alle lige for loven &#8211; og for \u00f8vrigt ogs\u00e5 over for Gud.<\/p>\n<p>N\u00e5r alt dette er sagt, s\u00e5 skal det dog gentages og understreges, at vi som n\u00e6vnt alle kan komme i situationer, hvor vores samvittighed alligevel byder os, at omg\u00e5 landets love, n\u00e5r vi st\u00e5r over for et menneske i n\u00f8d. Det konkrete menneskes n\u00f8d kommer altid f\u00f8rst.<\/p>\n<p>Det ligger i \u00f8vrigt ogs\u00e5 i Jesu fort\u00e6lling, idet pr\u00e6stens og levittens motiv til ikke at ville r\u00f8re ved den n\u00f8dstedte meget vel kunne have v\u00e6ret religi\u00f8st begrundet, fordi den j\u00f8diske lov indeholdt forestillinger om, at man blev uren ved at komme i ber\u00f8ring med syge mennesker. Samaritaneren s\u00e5 imidlertid stort p\u00e5 den lov og viste barmhjertighed, da situationen kr\u00e6vede det, og han var alts\u00e5 den mands n\u00e6ste, der faldt i r\u00f8vernes h\u00e6nder.<\/p>\n<p>P\u00e5 den m\u00e5de kan enhver af os komme i konflikt med loven af samvittighedsm\u00e6ssige grunde. Det kan ikke v\u00e6re anderledes. Den eneste farbare vej m\u00e5 derfor v\u00e6re, at man hj\u00e6lper det n\u00f8dstedte menneske i det skjulte, mens man s\u00e5 samtidig m\u00e5 v\u00e6re parat til at st\u00e5 til regnskab for sine gerninger og tage den straf, overtr\u00e6delsen m\u00e5tte indeb\u00e6re, dersom det kommer for en dag, hvad man her gjort. Det h\u00f8rer simpelthen med. Og mig bekendt er den omtalte flygtningepr\u00e6st da ogs\u00e5 helt indforst\u00e5et hermed.<\/p>\n<p>Med baggrund i Jesu fort\u00e6lling om den barmhjertige samaritan, samt med baggrund i, hvad Jesus ogs\u00e5 i \u00f8vrigt sagde og gjorde er det alts\u00e5 et kristent menneskes pligt at hj\u00e6lpe et n\u00f8dstedt menneske, og det ganske uanset omkostningerne, om det er i strid med loven eller ej.<\/p>\n<p>Men kommet s\u00e5 vidt, skal man imidlertid passe p\u00e5, at man ikke begynder at g\u00f8re sig selv til gode med sin n\u00e6stek\u00e6rlighed, og det er igen noget af det, der er blevet diskuteret i forbindelse med den konkrete sag om de skjulte flygtninge. Og heller ikke her mener jeg, man med rette kan klandre den omtalte pr\u00e6st, for det har mig bekendt aldrig v\u00e6ret hans hensigt.<\/p>\n<p>Men n\u00e5r der, som det er sket i den p\u00e5g\u00e6ldende sag, g\u00e5r offentlighed, medier og politik i det, s\u00e5 bliver det for alvor sv\u00e6rt at holde tungen lige i munden, for s\u00e5 st\u00e5r man netop i fare for at komme til at fremst\u00e5 som den selvretf\u00e6rdige vogter af barmhjertigheden og retf\u00e6rdigheden, og s\u00e5 er man i hvert fald p\u00e5 vej derud, hvor man kommer p\u00e5 kant med Jesu forkyndelse, som jo netop altid g\u00f8r op med enhver, der fors\u00f8ger at fremh\u00e6ve sig selv i k\u00e6rlighedens eller godhedens navn. Jesu pointe er, at i s\u00e5 henseende har ingen af os i grunden noget at g\u00f8re os til af, for i forhold til den selvhengivende k\u00e6rlighed, han forkyndte og selv var et levende udtryk for, der er vores under alle omst\u00e6ndigheder kun et blegt gensk\u00e6r.<\/p>\n<p>Og ydermere kan man sige, at dersom man direkte begynder at lave politisk ideologi og program p\u00e5 barmhjertigheden, s\u00e5 er det ikke l\u00e6ngere den konkrete n\u00e6stek\u00e6rlighed, der er p\u00e5 spil, for s\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let om n\u00e6stek\u00e6rlighed blevet til noget principielt. Hvilket er noget ganske andet end Jesu henvisning til vores konkrete n\u00e6ste.<\/p>\n<p>Bliver n\u00e6stek\u00e6rligheden sat i system og program, bliver den til noget blot principielt, s\u00e5 sker der uv\u00e6gerligt en forflygtigelse i forhold til det konkrete ansvar og den konkrete k\u00e6rlighed. S\u00e5 bliver det alt for nemt blot at lade den konkret n\u00f8dstedte ligge til fordel for den id\u00e9, man s\u00e5 har travlt med at realisere. Den n\u00f8dstedte f\u00e5r jo ikke megen hj\u00e6lp af evt. at skulle h\u00f8re, at n\u00e5r f\u00f8rst vi har f\u00e5et realiseret vores flotte n\u00e6stek\u00e6rlighedsprogram, s\u00e5 vil der ikke l\u00e6ngere v\u00e6re problemer i verden. P\u00e5 den konto er der allerede g\u00e5et ufatteligt mange mennesker til, &#8211; og der vil til stadighed g\u00e5 mange mennesker til, idet det p\u00e5g\u00e6ldende program simpelthen ikke lader sig realisere, &#8211; fordi der kun er mennesker til at g\u00f8re det, og s\u00e5 vidt r\u00e6kker vores k\u00e6rlighed nu engang ikke.<\/p>\n<p>Naturligvis kan man da godt lave sig et politisk parti, der fors\u00f8ger at l\u00f8se verdens problemer og g\u00f8re den god for alle at leve i &#8211; og hvilket af de nuv\u00e6rende politiske partier vil ikke sige, at det for s\u00e5 vidt ogs\u00e5 er deres \u00e6rinde og hensigt, selvom ogs\u00e5 de kan v\u00e6re meget forskellige i deres opfattelse af mulighederne for dette programs realisering, men et s\u00e5dant program har bare ikke rigtig noget med den n\u00e6stek\u00e6rlighed at g\u00f8re, som Jesus taler om &#8211; eller ihvertfald har det det kun yderst indirekte.<\/p>\n<p>Kristen n\u00e6stek\u00e6rlighed kan kun v\u00e6re konkret. Det er jo det, Jesus fort\u00e6ller os i dag. I den forbindelse er det v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til, at Jesus her ikke taler om, hvem der er vores n\u00e6ste, men derimod om, hvem vi er n\u00e6ste for. V\u00e6gten i Jesu fort\u00e6lling l\u00e6gges p\u00e5, at for den n\u00f8dlidende, der var samaritaneren n\u00e6sten, hvilket direkte fremg\u00e5r af Jesu modsp\u00f8rgsm\u00e5l til den lovkyndige: hvem af disse tre synes du var n\u00e6ste for ham, der faldt i r\u00f8vernes h\u00e6nder?<\/p>\n<p>M\u00e5ske fort\u00e6ller Jesus historien p\u00e5 den m\u00e5de, for at sige, at vi netop ikke skal begynde at g\u00f8re os store spekulationer om, hvem der er vores n\u00e6ste, fordi det simpelthen ikke handler om, hvem vi \u00f8nsker at kaste vores barmhjertighed p\u00e5 og hvorn\u00e5r, men at vi tv\u00e6rtimod skal tage os af dem, vi m\u00f8der p\u00e5 vor vej eller der banker p\u00e5 vores d\u00f8r. Og det kan jo v\u00e6re helt anderledes ubehageligt n\u00e6rv\u00e6rende ikke at kunne f\u00e5 lov til at v\u00e6lge selv, hvem man vil kaste sin godhed p\u00e5. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Sognepr\u00e6st Erik Bredmose Simonsen<br \/>\nPr\u00e6stebakken 11<br \/>\nDK-8680 Ry<br \/>\nTel.: ++ 45 &#8211; 86 89 14 17<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:ebs@km.dk\"> ebs@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>13. s\u00f8ndag efter trinitatis | 21.8.2005 | Lukas 10,23-37 | Erik Bredmose Simonsen | Det bliver i dag n\u00e6rmest sk\u00e5ret ud i pap for os, hvem denne vores n\u00e6ste er, som vi if\u00f8lge k\u00e6rlighedsbudet skylder k\u00e6rlighed og barmhjertig. Historien om Den barmhjertige samaritan stiller det alt sammen meget anskueligt op for os, og alligevel kan [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8314,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,512,727,157,853,108,111,1224,529,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10659","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-14-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-erik-bredmose-simonsen","category-kapitel-10-chapter-10-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10659","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10659"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10659\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25076,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10659\/revisions\/25076"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8314"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10659"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10659"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10659"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10659"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10659"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10659"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10659"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}