{"id":10683,"date":"2005-08-07T19:49:23","date_gmt":"2005-08-07T17:49:23","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10683"},"modified":"2025-07-13T17:33:14","modified_gmt":"2025-07-13T15:33:14","slug":"matthaeus-6-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-6-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 6,24\u201334"},"content":{"rendered":"
\n

15. s\u00f8ndag efter trinitatis | 4.9.2005 | Matth\u00e6us 6,24-34 | Hans-Ole J\u00f8rgensen |<\/span><\/b><\/h3>\n

Hvem af jer kan l\u00e6gge en dag til sit liv ved at bekymre sig? S\u00e5dan lyder sp\u00f8rgsm\u00e5let til os fra Jesus i dag. Og vi ved godt, hvad der er at svare p\u00e5 det! Har vi blot een gang v\u00e6ret fanget ind af en ordentlig bekymring, der ikke ville slippe sit tag i os, s\u00e5 ved vi mere end rigeligt, hver eneste af os, at bekymring ikke er en livets ven, men en livets fjende. Og at den intet l\u00e6gger til vort liv. Bekymring er en byrde. Noget, der tr\u00e6kker fra. En klods om benet, som det, n\u00e5r det er slemt, ville lette meget, om vi kunne sparke af os. Bekymring er i familie med kummer, det er det sprogligt, men ogs\u00e5 sagligt. At bekymre sig er at skaffe sig kummer. Mere kummer end den, der h\u00f8rer hver dag til.<\/p>\n

S\u00f8ren Kierkegaard kalder det – med en overraskende vending – for havesyge. Det, at vi i bekymringen ikke vil lade hver dag have nok i sin plage, det er en slags havesyge. Den bekymrede vil ikke n\u00f8jes, vil ikke n\u00f8jes med dagen i dag og det, der h\u00f8rer den til, han vil favne det st\u00f8rre og is\u00e6r det kommende, han vil p\u00e5 een gang gramse alle fremtidens plager til sig, ja helt ind i evigheden vil han, og det lammer ham. Du skal v\u00e6re noget mere n\u00f8jsom, siger Kierkegaard, du skal have gudsfrygt med n\u00f8jsomhed, for kun s\u00e5dan blir du fri for den n\u00e6ste dags plage. Du skal ikke favne s\u00e5 vidt, som du gerne vil – det er det, der er bekymringens havesyge – du st\u00e5r dig godt ved det mindre, du st\u00e5r dig godt ved det hver dag tilm\u00e5lte, thi hver dag har just nok i sin plage. (M\u00f8llehave: Til Tr\u00f8st s. 54)<\/p>\n

Alts\u00e5: du skal blive, hvor du er, og tage tingene i den orden og r\u00e6kkef\u00f8lge, som de nu kommer i. For vil du p\u00e5 een gang for meget eller det hele – vil du dit liv p\u00e5 forskud – s\u00e5 lammes du af det, eller du bliver en, der slet ikke er til stede, der hvor du er. Du bliver en, der altid i din bekymring er et andet sted henne.<\/p>\n

Og bagefter, ja ofte ser vi tilmed s\u00e5, at de bekymringer, vi gjorde os og lod os jage bort fra dagen i dag af, at dem havde vi ikke beh\u00f8vet alligevel. For det gik alt sammen endda. Fremtiden viste sig ogs\u00e5 at have l\u00f8sninger, muligheder som vi i bekymringen ikke kunne se. Og alts\u00e5 var det dobbelt dumt. Ikke bare blev vi snydt for det n\u00e6rv\u00e6rende liv og de gl\u00e6der, der var at finde der, for vi rejste jo fra dem, tilmed var vore bekymringer overfl\u00f8dige, de hjalp os ikke. De var bare i vejen.<\/p>\n

Hvem af jer kan l\u00e6gge en dag til sit liv ved at bekymre sig?<\/p>\n

Det lykkes for sj\u00e6ldent. Se derfor til, at du lader hver dag have nok i sin plage!<\/p>\n

Men nu er der s\u00e5 det ved bekymringer, at de ikke rigtig tager imod fornuft. Bekymringer er noget, der sidder et menneske i hjertet, og de lader sig ikke smide p\u00e5 porten af selv nok s\u00e5 fornuftige argumenter eller sandsynlighedsberegninger. Skal vi af med dem, eller skal vi have dem placeret et sted, s\u00e5 vi kan leve med dem og holde dem ud, s\u00e5 skal vi ikke vejen gennem hovedet. S\u00e5 er der kun en vej gennem hjertet.<\/p>\n

Og derfor nytter det ikke – s\u00e5m\u00e6nd – s\u00e5 forf\u00e6rdelig meget, vil jeg tro, at tale som her. Vi kan sagtens v\u00e6re bagkloge og sige \u201dla\u00b4 v\u00e6r\u201d og \u201ds\u00e5dan er det dumt at b\u00e6re sig ad\u201d og \u201ddu \u00f8del\u00e6gger kun dit liv med alle de der tunge bekymringer, du g\u00f8r dig.\u201d Vi kan sagtens se, at s\u00e5dan er det, og vi siger det ogs\u00e5 j\u00e6vnligt til hinanden i h\u00e5b om, at det s\u00e5 vil hj\u00e6lpe. Men det nytter ikke ret meget. Bekymringer flygter ikke for rationelle argumenter. I alt fald ikke de tungeste af dem. Bekymringer er noget der sidder i hjertet. Og derfor er det ogs\u00e5 noget andet end argumenter, der skal til.<\/p>\n

Og s\u00e5 skal vi i \u00f8vrigt vel heller ikke tro, at vi s\u00e5 meget skal til at ligne himlens fugle og markens liljer, at vi skal holde op med at v\u00e6re mennesker. Og hvor tungt det end er, der er noget ved det at v\u00e6re menneske, som vi ikke kan rende fra. Og som afg\u00f8rende skiller os fra b\u00e5de fuglen og liljen. Et sted sp\u00f8rger S\u00f8ren Kierkegaard sin l\u00e6ser: Jamen, kan du gl\u00e6de dig p\u00e5 samme m\u00e5de som spurven og liljen, s\u00e5 v\u00e6r s\u00e5 god! Men det kan du ikke. Thi spurven og liljen er det enkelte, spurven er intet dobbeltv\u00e6sen, det er alene mennesket.<\/p>\n

Vi har det uhj\u00e6lpeligt i os, dette dobbelte der f\u00f8der bekymringerne. Og k\u00e1n derfor ikke som fuglene og blomsterne n\u00f8jes med bare at v\u00e6re. Vi er d\u00f8mt til ogs\u00e5 at skulle se p\u00e5, mens vi lever, og t\u00e6nke tanker om d\u00e9t, vi ser. Vi er d\u00f8mt til ogs\u00e5 at skulle forholde os til os selv, til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l som hvem vi er og hvad vi er, hvordan det gik i g\u00e5r og mon det nu ogs\u00e5 vil g\u00e5 i morgen, og derfor \u00e9r vi ogs\u00e5 bastet og bundet til de bekymringer. Og til det roderi med tiden, at vi s\u00e5 ofte slet ikke er, hvor vi er.<\/p>\n

Den ydre tid – tiden p\u00e5 vores armb\u00e5ndsur – den er meget tit en helt anden end tiden i vor bevidsthed. Lige f\u00f8r var jeg m\u00e5ske tilbage ved noget, der skete i g\u00e5r eller for en uge siden, om et \u00f8jeblik er jeg fremme ved noget, jeg h\u00e5ber p\u00e5 eller frygter for i morgen eller i n\u00e6ste m\u00e5ned. P\u00e5 den m\u00e5de falder den indre og den ydre tid hos os kun sammen i \u00f8jeblikke ad gangen, og vi kan ikke rigtig styre det selv.<\/p>\n

Og det \u00e9r et vilk\u00e5r. Vi kan ikke rende fra det, og vi ville ogs\u00e5 snyde med vor menneskelighed, om vi gjorde. For nok oplever vi, n\u00e5r vi er n\u00e6rv\u00e6rende og lever i nuet, s\u00e5 vor ydre og indre tid falder sammen, nok oplever vi da vel vore st\u00f8rste og bedste stunder, stjernestunder og lykkebrus, hvorom vi ogs\u00e5 kan sige, at tiden st\u00e5r stille, som var det evigheden selv, vi havde med at g\u00f8re. S\u00e5dan er det n\u00e5r den ydre og den indre tid falder sammen. Men livet er ogs\u00e5 andet end dette \u00f8jeblikkets fuldbyrdede liv. Som mennesker er vi ogs\u00e5 sat her med ansvar, vi er ogs\u00e5 nogle der skal r\u00e5de og regere og v\u00e6re med til at styre en kompliceret verden, vi skal drage omsorg for os selv og for hinanden, skal tage os af vor n\u00e6ste og i alle sammenh\u00e6nge pr\u00f8ve at g\u00f8re det s\u00e5 godt, vi kan, og helst bedre end f\u00f8r. Det sagde eksempelvis jo ogs\u00e5 Jesus noget om.<\/p>\n

Som blomsterb\u00f8rn kan vi ikke leve et menneskeliv.<\/p>\n

S\u00e5 derfor kan det godt ligne lidt af en konflikt, den vi bliver fanget i med en tekst som den i dag. Vi kan ikke bare ligeud tage ham p\u00e5 ordet, n\u00e5r han peger – Jesus – p\u00e5 himlens fugle og markens liljer og sl\u00e5r vore bekymringer for morgendagen til side som utidige i dag. Vi k\u00e1n ikke. Vi er dobbeltv\u00e6sener og kan ikke leve som fuglen. Og vi kan heller ikke tillade os det, om vi kunne. For vi er ogs\u00e5 sat her med ansvar. Er nogle, der skal forvalte, hvad der er blevet os betroet.<\/p>\n

Men hvad er det s\u00e5, han vil, den gode mand? Hvad vil han med disse ord, n\u00e5r de ikke s\u00e5dan uden videre lader sig efterleve?<\/p>\n

Ja, jeg tror, vi skal l\u00e6gge godt m\u00e6rke til, at han ikke siger \u201dligne\u201d n\u00e5r han peger p\u00e5 himlens fugle og markens liljer. For det g\u00f8r han jo ikke. Han siger ikke, at vi skal v\u00e6re som dem eller leve som dem. Hvad han siger er, at vi skal se p\u00e5 dem. Alts\u00e5 l\u00e6re et eller andet. Og s\u00e5 er det m\u00e5ske muligt.<\/p>\n

Ja, for hvad vi kan l\u00e6re af dem, det er nemlig noget, vi kan i vores kristentro. Om vi t\u00f8r slippe t\u00f8jlerne. Det handler om tryghed.<\/p>\n

For selvom fuglenes og liljernes vilk\u00e5r og m\u00e5de at v\u00e6re til p\u00e5 er anderledes end vor – og d\u00e9 alts\u00e5 kommer lettere til deres tryghed end vi til vor – s\u00e5 er de med denne deres tryghed et billede – siger Jesus – p\u00e5 den tryghed, som et menneske i troen p\u00e5 Gud kan tillade sig at leve i. Vi har den ikke naturligt, den tryghed – for vi frygter med god grund alverdens ting – men som Vorherres b\u00f8rn, siger Jesus, b\u00f8r vi i grunden leve i den samme tryghed, som disse enkeltv\u00e6sener s\u00e5 n\u00e5digt ejer fra naturens h\u00e5nd. Han bruger dem som et billede: for n\u00e5r Gud s\u00e5ledes har omsorg for markens gr\u00e6s, som st\u00e5r i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget mere har han det s\u00e5 ikke for sine menneskeb\u00f8rn? Er I ikke mere v\u00e6rd, sp\u00f8rger han, end alt det, I d\u00e9r ser?<\/p>\n

Det handler det, tror jeg, om i denne tekst. Om en stor, altfavnende tryghed, muliggjort for os i tro p\u00e5 Guds omsorg for sit menneske. Den tryghed vil han r\u00e6kke os, Jesus, den vil han give os at g\u00e5 ind i og finde hvile i – og vel at m\u00e6rke: ogs\u00e5 n\u00e5r vi ikke selv kan se, at den holder og dur.<\/p>\n

For det kan vi naturligvis ikke altid. Somme tider er Guds omsorg for sine b\u00f8rn ikke til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Men vi skal tro den alligevel, siger Jesus. Stole p\u00e5 den og lade alting finde st\u00f8tte her. For Guds omsorg er mere, end hvad vi kan se.<\/p>\n

Fra alteret h\u00f8rte vi den dejlige tekst om Guds pagtslutning med Noah efter syndfloden. Vi h\u00f8rte Gud sige, at fra nu af ville han aldrig mere forbande jorden for menneskenes skyld, sk\u00f8nt vi er som vi er, men s\u00e5 l\u00e6nge jorden st\u00e5r lade s\u00e5tid og h\u00f8sttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat, veksle med hinanden. Alt sammen af omsorg for sit menneske.<\/p>\n

Men Guds omsorg er mere end dagligt br\u00f8d og gode k\u00e5r. Guds omsorg er ogs\u00e5, hvad Jesus siger, n\u00e5r han taler os til tryghed i dag. For Guds omsorg er jo ogs\u00e5 til, hvor b\u00f8nder af hunger d\u00f8 eller andet grufuldt sker, for Guds omsorg er ogs\u00e5 at han i k\u00e6rlighed f\u00f8lger sit menneske overalt, p\u00e5 livets veje som p\u00e5 d\u00f8dens, n\u00e5r vi slipper for skrammer og gl\u00e6den er stor og vi kan m\u00e6rke hans kraft, men ogs\u00e5 n\u00e5r ulykken sl\u00e5r ned, n\u00e5r lidelsen rammer, n\u00e5r gl\u00e6den bliver borte og vi ikke ved hverken ud eller ind.<\/p>\n

S\u00e5 stor og omsorgsfuld er den Gud, Jesus lader os se. Og som han taler os til tryghed ved. Og mindre kunne heller ikke g\u00f8re det, om det skulle du til noget. Den Gud, som har givet os livet og alle dets gaver, han er st\u00f8rre end livet. Det er det, han siger. St\u00f8rre end livets gru og st\u00f8rre end livets gl\u00e6de. Ja, Gud er Gud om end alle mand var d\u00f8de og alle land l\u00e5 \u00f8de, som vi synger det et sted. S\u00e5 stort er det. Og s\u00e5 trygt er det. S\u00e5 langt r\u00e6kker det frem over alle dage. Og op skal s\u00e5 rinde, som solen skinne, Guds rige.<\/p>\n

Det er ikke en tryghed, der fratager os at skulle igennem forlis og nederlag med alting. Livet koster stadig livet. Men at g\u00e5 sine veje med den bevidsthed i troens greb, at du er meget v\u00e6rd – mere v\u00e6rd end mange spurve, som endog ligger Gud p\u00e5 sinde – det er en tryghed, der kan holde til megen uro og bekymring undervejs, en tryghed som kan g\u00f8re det muligt for os at v\u00e6re de mennesker, vi er, uden at vi dermed skal b\u00e6re og st\u00e5 inde for alt. Med en s\u00e5dan tryghed er det godt at vandre. Den er ikke noget argument, men den er et ord til hjertet, et ord der holder os varmt i h\u00e5nden gennem alting, et ord der giver os lov til at n\u00f8jes med at v\u00e6re de sm\u00e5, vi er, og lade Gud om alt det store. I dag og i morgen. Hver dag gennem sin plage. Og sin gl\u00e6de. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen
\nHyrdestr\u00e6de 5
\nDK-6000 Kolding
\nTel.: ++ 45 \u2013 75 52 06 61
\nE-mail: haoj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

15. s\u00f8ndag efter trinitatis | 4.9.2005 | Matth\u00e6us 6,24-34 | Hans-Ole J\u00f8rgensen | Hvem af jer kan l\u00e6gge en dag til sit liv ved at bekymre sig? S\u00e5dan lyder sp\u00f8rgsm\u00e5let til os fra Jesus i dag. Og vi ved godt, hvad der er at svare p\u00e5 det! Har vi blot een gang v\u00e6ret fanget ind […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,513,727,157,853,108,111,1180,362,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10683","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-15-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hans-ole-jorgensen","category-kapitel-06-chapter-06-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10683","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10683"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10683\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25114,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10683\/revisions\/25114"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10683"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10683"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10683"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10683"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10683"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10683"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10683"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}