{"id":10694,"date":"2005-09-07T19:49:26","date_gmt":"2005-09-07T17:49:26","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10694"},"modified":"2025-07-14T09:35:05","modified_gmt":"2025-07-14T07:35:05","slug":"lukas-7-11-17","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-7-11-17\/","title":{"rendered":"Lukas 7, 11-17"},"content":{"rendered":"
\n

16. s\u00f8ndag efter trinitatis | 11.9.2005 | Lukas 7, 11-17 | Elisabeth Birgitte Siemen |<\/span><\/b><\/h3>\n

Hvorfor er det s\u00e5dan, at vi som b\u00f8rn, om ikke altid, s\u00e5 dog meget ofte, g\u00f8r netop det vi ikke skulle ?
\nJeg ved det ikke, men s\u00e5dan er der alts\u00e5.
\nJeg husker engang hvor jeg overh\u00f8rte min mor tale med en veninde \u2013 og det var helt klart, at den samtale var ikke for mig.
\nTilgeng\u00e6ld gjorde den et uudsletteligt indtryk.
\nHvad anledningen var, har jeg glemt, eller ikke h\u00f8rt, men jeg husker min mor fort\u00e6lle om en overbo hun engang havde, der inden for 3 m\u00e5neder mistede f\u00f8rst sin mand, og dern\u00e6st sit eneste barn. Og hun havde sagt til min mor, at \u201dda jeg mistede min mand, da gik min verden itu. Men da de begravede mit barn, da var det som om man rev hjertet ud af mit bryst, og begravede det sammen med ham\u201d
\nJeg kan stadig huske den r\u00e6dsel jeg f\u00f8lte, da jeg h\u00f8rte dette. For selv mindre b\u00f8rn ved instinktivt, at det er imod naturens orden, at for\u00e6ldre skal gravl\u00e6gge deres b\u00f8rn.
\nDet omvendte kan v\u00e6re tungt nok, men n\u00e5r vi mister b\u00f8rnene, s\u00e5 er det helt h\u00e5bl\u00f8st. I \u00f8vrigt uanset hvor gamle eller unge de b\u00f8rn s\u00e5 er.
\nJeg husker stadig en af mine f\u00f8rste jordbegravelser, en midaldrende mand \u2013 og det var s\u00e5dan en rigtig r\u00e5kold, tr\u00f8stesl\u00f8s vinterdag, vi stod p\u00e5 Sorgenfri kirkeg\u00e5rd, og da vi var f\u00e6rdige, kom afd\u00f8des gamle, krogede mor hen og spurgte: Hvorfor skulle min s\u00f8n d\u00f8 f\u00f8r mig ? Hvorfor er det ikke mig der ligger dernede?
\nDen dag i dag kender jeg ikke svaret.<\/p>\n

Alt dette og meget mere ligger der i dagens evangelium, om enkens s\u00f8n fra Nain.
\nDenne fort\u00e6lling er en af de allersv\u00e6reste at skulle pr\u00e6dike over, og at skulle h\u00f8re.
\nFordi den er s\u00e5 sv\u00e6r at f\u00e5 hold om.
\nDet er som om vi ikke ved hvad vi skal stille op med den.
\nFordi den taler om det v\u00e6rste af alt \u2013 et barns d\u00f8d.
\nOg fordi den taler alle vore erfaringer imod.
\nOg det nytter ikke meget, at vi t\u00e6nker den unge mand nok bare var skin \u2013d\u00f8d, eller at han m\u00e5ske v\u00e5gnede op til et strengt og besv\u00e6rligt liv, og at han jo en dag skulle d\u00f8 igen.
\nAt hans opv\u00e6kkelse blot var en uds\u00e6ttelse af hans d\u00f8d.
\nFor enhver der har siddet ved et elsket menneskes d\u00f8dsleje, ved jo godt, at s\u00e5dan t\u00e6nker vi slet ikke.
\nVi \u00f8nsker bare af hele vort hjerte, at f\u00e5 den d\u00f8de tilbage igen.<\/p>\n

Det er en meget livsn\u00e6r fort\u00e6lling. Man fornemmer sorgen mellem linierne \u2013 i hvert fald hvis man har pr\u00f8vet at miste. Man kan n\u00e6sten se det for sig \u2013 et optog af mennesker \u2013 en d\u00f8d b\u00e6res til graven. De klamrer sig til den d\u00f8des b\u00e5re, fordi de ved, at de snart skal tage endegyldig afsked med ham.
\nOg vi, ja, vi ved godt hvordan de har oplevet det. vi kender fornemmelsen af at v\u00e6re et stykke vraggods der flyder rundt p\u00e5 \u00e5bent hav.
\nS\u00e5dan havde de det, den dag i Nain. De har beh\u00f8vet hinanden. De har holdt om hinanden, for ikke at blive v\u00e6k for hinanden, midt i sorgen og fortvivlelsen.<\/p>\n

Jo vi kender alle fornemmelsen, vi ved hvordan de har f\u00f8lt det.
\nVi kender dette m\u00e6rkelige, at n\u00e5r et elsket menneske er d\u00f8d, s\u00e5 er det som om tiden er sat i st\u00e5, og verden er i undtagelsestilstand. Og man begriber ikke, hvordan man nogensinde skal kunne flytte sig ud af stedet. Benene er blytunge. Verden udenfor virker larmende og p\u00e5tr\u00e6ngende.
\nDen d\u00f8de fylder hele kroppen. Og man vil s\u00e5 n\u00f8dig give slip p\u00e5 den f\u00f8lelse. Det er det sidste, f\u00f8ler man, man har tilbage.<\/p>\n

Men hvad i al verden stiller vi s\u00e5 op med fort\u00e6llingen her?
\nkan den nogensinde blive til andet og mere end en fort\u00e6lling der skurrer i vore \u00f8rer \u2013 fordi den handler om nogle der engang i byen Nain oplevede et sandt mirakel \u2013 i mods\u00e6tning til os, der s\u00e5 ofte f\u00f8ler, at miraklernes tid er forbi ?<\/p>\n

Det m\u00e6rkelige er jo, at historien her oprindelig blev fortalt, husket og nedskrevet \u2013 som en fort\u00e6lling der fl\u00f8d over med liv og gl\u00e6de.
\nMen s\u00e5dan h\u00f8rer vi den jo ikke.
\nFor os er den en fort\u00e6lling om sorg og d\u00f8d.
\nOg m\u00e5ske kan den heller ikke v\u00e6re andet.
\nMed mindre, vi ser den d\u00f8de drengs opv\u00e6kkelse som en genklang, et genskin af Jesu egen opstandelse.<\/p>\n

Denne s\u00f8ndag, den 16. i trinitatistiden hedder fra gammel tid \u201dmidtvejsp\u00e5ske\u201d.
\nIndtil nu, er trinitatistiden l\u00f8bet stille af sted. Men her p\u00e5 denne s\u00f8ndag, tr\u00e6der alvoren virkelig frem, temaerne der skal pr\u00e6dikes over og lyttes til bliver alvorstunge. Der s\u00e6ttes spot p\u00e5 vore egne tab, med fort\u00e6llingerne om Lazarus\u2019 opv\u00e6kkelse og enkens s\u00f8n fra Nain.
\nDe n\u00e6ste s\u00f8ndage dukker s\u00e5 vor egen d\u00f8d op. Og n\u00e5r kirke\u00e5ret rinder ud, g\u00e5r verden under.
\nS\u00e5dan er det drama, kirke\u00e5ret gennemspiller.
\nS\u00e5 derfor \u2013 n\u00e5r vi her midtvejs \u2013 skal h\u00f8re om en d\u00f8d dreng, der v\u00e6kkes til live, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re fordi, vi skal fastholde p\u00e5skens tro p\u00e5, at Gud har det ord i sin mund, der kan v\u00e6kke et d\u00f8dt menneske til live, hos ham.<\/p>\n

Og det er vel ogs\u00e5 det, der er h\u00e5bet, n\u00e5r vi sidder omkring en kiste med det menneske i, som vi har k\u00e6mpet for ikke at miste.
\nDet er h\u00e5bet: at den elskede nu er hos Gud, at han gemmer det i sin favn \u2013 det h\u00e5b, er det eneste, der for mig at se, kan g\u00f8re sorgen lidt lettere at b\u00e6re, s\u00e5 vi forh\u00e5bentlig ikke g\u00e5r til grunde i sorg og meningsl\u00f8shed.
\nHvordan kan man dog tro p\u00e5 det? S\u00e5dan bliver der tit sagt om kristendommens opstandelsestro.
\nOg sandt er det da, at budskabet om, at d\u00f8de bliver levende igen, s\u00e5 vi kan m\u00f8de vore k\u00e6re mistede elskede igen, det er vel n\u00e6sten ogs\u00e5 for godt til at v\u00e6re sandt, t\u00e6nker vi. Og det kan n\u00e6sten v\u00e6re grund nok til at tvivle p\u00e5 det.
\nMen budskabet er samtidig for godt til at v\u00e6re l\u00f8gn, for den der elsker, og som derfor ikke kan blive f\u00e6rdig med sin sorg. Og det er i sig selv grund nok til at tro p\u00e5 budskabet.
\nS\u00e5dan er det med opstandelsesh\u00e5bet: man m\u00e5 tro det, hvis man kan \u2013 eller tvivle p\u00e5 det, hvis man ellers mener, man har r\u00e5d til at tvivle.
\nOg det m\u00e6rkelige er jo, at det der kan v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt at tro p\u00e5, i praksis, i det daglige almindelige liv \u2013 det giver netop mening, n\u00e5r vi st\u00e5r ansigt til ansigt med d\u00f8dens meningsl\u00f8shed.
\nDer, har de f\u00e6rreste af os r\u00e5d til at tvivle.<\/p>\n

Men det er sv\u00e6rt, det skal indr\u00f8mmes, det er ganske sv\u00e6rt, for os moderne \u00e5h s\u00e5 oplyste mennesker, at skulle indpasse noget s\u00e5 m\u00e6rkeligt, naturstridigt som opstandelsen fra de d\u00f8de. Det passer s\u00e5 d\u00e5rligt til den moderne videnskabelige livsopfattelse og alle de modsatrettede erfaringer vi g\u00f8r.
\nFor vi mister jo vore d\u00f8de. Ganske konkret, forsvinder de fra os.
\nS\u00e5 ja, fort\u00e6llingen er n\u00e6sten for god til at v\u00e6re sand.
\nS\u00e5dan t\u00e6nker vi, i det daglige. Der hvor vi ikke har noget i klemme.
\nDer hvor vi ikke bliver ber\u00f8rt.
\nFor der har vi r\u00e5d.
\nTror vi.<\/p>\n

Men hvad betyder det dybest set, at leve p\u00e5 en livsopfattelse der bunder i, at jord er du kommet, til jord skal du blive \u2013 og f\u00e6rdig!
\nKan man overhovedet leve p\u00e5 den?<\/p>\n

Jeg har i det sidste \u00bd \u00e5rs tid besk\u00e6ftiget mig en del med Dante og hans Komedie, som jo som bekendt er en rejse gennem de tre d\u00f8dsriger \u2013 Helvede, Sk\u00e6rsild og Paradis.
\nOg hans billeder er fantastiske \u2013 intet mindre \u2013 han kan p\u00e5 helt genial m\u00e5de, f\u00e5 enhver l\u00e6ser til at gyse, gr\u00e6de og le.
\nVed indgangen til helvede er der en inskription, der lyder som f\u00f8lger:
\n\u201dIgennem mig man g\u00e5r til jammerstaden,
\nigennem mig, man g\u00e5r til evig smerte,
\nigennem mig man g\u00e5r ned blandt fortabte\u2026\u2026\u2026
\nF\u00f8r mig var ingen skabning til, undtaget
\nhvad evigt er, og selv jeg varer evigt.
\nHvert h\u00e5b lad fare, I som tr\u00e6der ind\u201d<\/p>\n

Og nu ved jeg meget vel, at dette som n\u00e6vnt er inskriptionen der st\u00e5r ved helvedes indgang hvor alle de ford\u00f8mte lever.
\nMen alligevel \u2013 er det ikke netop det der bliver konsekvensen af en livsopfattelse, hvor kun det der kan m\u00e5les og vejes, og vor egen sunde fornuft s\u00e6tter dagsordenen?
\nBliver det, n\u00e5r alt kommer til alt, andet og mere end en rejse til det helvede, hvor alt h\u00e5b m\u00e5 fare ?
\nBliver det til andet og mere end en fortvivlet h\u00e5bl\u00f8s minderune vi rister os, i fornuftens hellige navn ?
\nHar vi r\u00e5d til at tvivle, den dag det er os der st\u00e5r ansigt til ansigt med den elskes d\u00f8d?
\nEr den erfaring vi da g\u00f8r, netop ikke, at vi klamrer os til h\u00e5bet om et \u201dmere end\u201d ? At det hele ikke kan ende med ingenting?<\/p>\n

Og jeg har ofte spekuleret p\u00e5, om det mon ikke er Vorherre selv, der nedl\u00e6gger det h\u00e5b i vore hjerter \u2013 som et ganske lille fr\u00f8, s\u00e5 lille og tilsyneladende ubetydeligt, at vi det meste af tiden m\u00e5ske ikke sk\u00e6nker det en tanke ?
\nMen jeg ved, at det er netop det h\u00e5b vi i d\u00e5ben genf\u00f8des til (som vi skal h\u00f8re det om lidt).<\/p>\n

Thomas Moore, som er amerikansk psykoterapeut og tidligere katolsk munk, skriver i bogen \u201dsj\u00e6levenner\u201d smukt og sandt om dette mere end:
\n\u201dSj\u00e6len er ikke i sin oprindelse begr\u00e6nset til det, der ligger inden for livets rammer. D\u00f8den udsletter ikke et forhold, nej, den placerer det simpelthen i en anden sammenh\u00e6ng. N\u00e5r vi plejer vort forhold til de d\u00f8de, f\u00e5r sj\u00e6len n\u00e6ring af evigheden \u2013 og den form for forbundethed, som ikke bogstaveligt er af denne verden.
\nMange, mange historier om sj\u00e6len fort\u00e6ller, at den ikke fuldt ud har hjemme i denne tilv\u00e6relse, og at den altid fors\u00f8ger at bryde b\u00e5ndene i denne verdens begr\u00e6nsninger\u201d<\/p>\n

Mennesket er dette guddommelige eksperiment af st\u00f8v og \u00e5nd.
\nS\u00e5dan sagde Grundtvig, der bestemt heller ikke havde r\u00e5d til at tvivle.
\nOg derfor kunne han, om nogen, skrive salmer om det h\u00e5b vi med god grund kan klamre os til, det h\u00e5b vi er genf\u00f8dt til. Som han fx g\u00f8r det, i den sidste salme vi synger i dag : \u201d Som dug p\u00e5 slagne enge\u201d.<\/p>\n

Hvad enken t\u00e6nkte eller troede, det ved vi ikke noget om, men evangelisten Lukas vil med sin fort\u00e6lling vise, at det sande h\u00e5b, tr\u00e6der ind foran hende, og giver hende og barnet nyt liv.
\nOg for Lukas var denne opv\u00e6kkelse intet mindre end en sand profetisk handling \u2013 der b\u00e5de peger bagud mod Guds l\u00f8fter i fortiden, og frem mod opfyldelsen af disse l\u00f8fter, frem til den dag, hvor det ikke er enken, men Gud selv, der m\u00e5 g\u00e5 den tunge vandring og f\u00f8lge sin s\u00f8n til graven.<\/p>\n

Og p\u00e5ske morgen, ja, da f\u00f8dtes det h\u00e5b, som vi alle er genf\u00f8dt til .
\nDet er det h\u00e5b, Lukas vil fort\u00e6lle om, med dagens evangelium.
\nOg han vil sige til alle os der tror, at vort liv blot er en bestandig vandring fra vugge til grav \u2013 at der er meget vi ikke har fattet.
\nDer er et perspektiv vi ikke har f\u00e5et med.
\nNoget der er langt st\u00f8rre end vi er. Noget der er bredere, l\u00e6ngere, h\u00f8jere og dybere, end vi kan fatte, nemlig Guds k\u00e6rlighed.
\nOg s\u00e5 st\u00e6rk er denne k\u00e6rlighed, at den altid vil fors\u00f8ge at bryde b\u00e5ndede i denne verdens begr\u00e6nsninger.
\nOg det kan den.
\nFor k\u00e6rligheden bliver. For K\u00e6rligheden er Gud.
\nAmen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen
\nKirseb\u00e6rbakken 1
\nDK- 2830 Virum
\nTel.: ++ 45 \u2013 45 85 63 30
\ne-mail: ebsi@km.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

16. s\u00f8ndag efter trinitatis | 11.9.2005 | Lukas 7, 11-17 | Elisabeth Birgitte Siemen | Hvorfor er det s\u00e5dan, at vi som b\u00f8rn, om ikke altid, s\u00e5 dog meget ofte, g\u00f8r netop det vi ikke skulle ? Jeg ved det ikke, men s\u00e5dan er der alts\u00e5. Jeg husker engang hvor jeg overh\u00f8rte min mor tale […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,514,727,157,853,108,111,1184,484,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10694","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-16-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elisabeth-birgitte-siemen","category-kapitel-07-chapter-07-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10694","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10694"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10694\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25133,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10694\/revisions\/25133"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10694"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10694"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10694"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10694"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10694"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10694"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10694"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}