{"id":10703,"date":"2005-09-07T19:49:25","date_gmt":"2005-09-07T17:49:25","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10703"},"modified":"2025-07-14T10:00:40","modified_gmt":"2025-07-14T08:00:40","slug":"lukas-14-1-11","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-14-1-11\/","title":{"rendered":"Lukas 14, 1-11"},"content":{"rendered":"
\n

17. s\u00f8ndag efter trinitatis | 18.9.2005 | Lukas 14, 1-11 | Elisabeth Birgitte Siemen |<\/span><\/b><\/h3>\n

Alt her i verden kan misbruges. Selv det allerbedste.
\nVenskab kan misbruges \u2013 den ene kan udnytte den andens lyst til at vise sit venskab, og bede den anden om at g\u00f8re ting, som man s\u00e5 selv slipper for at g\u00f8re.
\nK\u00e6rlighed kan misbruges. Den forelskede kan blive offer for den andens leg med de s\u00e5rbare f\u00f8lelser, blive udnyttet og gjort til nar.
\nOg nej, det er n\u00e6sten ikke til at b\u00e6re at t\u00e6nke p\u00e5 at tingene er skruet s\u00e5dan sammen, – at der ikke er noget i hele verden der er fritaget fra at kunne misbruges. Men s\u00e5dan er det alts\u00e5.<\/p>\n

Ogs\u00e5 religion kan misbruges. Magthavere kan g\u00e5 ind og styre menneskers sind og vilje med religionen \u2013 n\u00e6sten som en slags fjernbetjening, som ved at trykke p\u00e5 en knap.
\nOg det er jo ikke s\u00e5 underligt, for religion handler altid om det inderste, om det vigtigste \u2013 hvad der bor i hjertet, hvad et menneske dybest set tror p\u00e5 og holder for sandt og vigtigt.
\nOg f\u00e5r man magt over et andet menneskes hjerte og inderste tro, kan man manipulere det, til at g\u00f8re hvad som helst.
\nI denne tid er dette misbrug alt for tydeligt desv\u00e6rre.
\nJa, vi forestiller os i det mindste at det m\u00e5 h\u00e6nge s\u00e5dan sammen.
\nAt de mennesker, som med vold og magt overtog cockpittet og anvendte passagerflyene som levende brandbomber d. 11 september, at de mennesker m\u00e5 have v\u00e6ret totalt blinde og d\u00f8ve for andre menneskers lidelser. D\u00e6monisk besatte i kraft af religionen.<\/p>\n

Nogle mennesker mener s\u00e5, at dette er en s\u00e6rlig ting ved Islam. Men det er det desv\u00e6rre ikke. Alle religioner kan misbruges, og havde jeg n\u00e6r sagt, alle er blevet det. Kristne fundamentalisters had i Amerika til abort, har fx f\u00f8rt til overlagt nedskydning af adskillige l\u00e6ger der arbejder inden for dette felt. Det ved vi godt.
\nOg hvad der gl\u00e6der for religion, g\u00e6lder ogs\u00e5 for politik. det ved vi ogs\u00e5 alle godt. Det har historien vist os et utal af gange.<\/p>\n

Man kunne fristes til at sp\u00f8rge: Hvad skal der egentlig til, for at f\u00e5 mennesker til at handle s\u00e5 morderisk og kynisk ?<\/p>\n

Den tyske filosof Hannah Arendt gjorde sig efter 2. verdenskrig mange kloge tanker om, hvordan det kunne g\u00e5 s\u00e5 galt i Tyskland. Selv var hun flygtet til USA og undslap dermed den sk\u00e6bne Hitlers regime havde udset sig for hende.
\nHun overv\u00e6rede adskillige retssager mod nazisterne efter krigen \u2013 bl.a. N\u00fcrnberg processen, og hun bem\u00e6rkede, at disse mennesker ikke var specielt sadistiske eller onde. de var ret almindelige mennesker, som blot i en ualmindelig situation havde f\u00e5et muligheder, andre ikke f\u00e5r.
\nHannah Arendt kaldte det for \u201dondskabens banalitet\u201d.
\nEn af de forbrydere hun fulgte s\u00e6rlig t\u00e6t var Adolph Eichmann, som bekendt blev retsforfulgt og d\u00f8dsd\u00f8mt i Israel.
\nHannah Arendt beskriver ham som en \u201dforuroligende\u201d normal person, en alt andet end ond sadistisk morder, der sad p\u00e5 anklageb\u00e6nken.
\nInde bag den harml\u00f8se og endda let kultiverede facade, var der en mand, som fordi han havde mistet det vigtigste, ikke havde haft skrupler ved at handle som han havde gjort. \u2013 Han pointerede endda flere gange, at han i \u00f8vrigt kun handlere efter ordre!
\nMen han glemte det vigtigste. Det vi ogs\u00e5 gerne glemmer.
\nHan havde glemt evnen til at t\u00e6nke selv. Evnen til at sige til og sige fra, evnen til at skelne mellem godt og ondt, og s\u00e5 at handle derudfra.
\nOg har vi f\u00f8rst glemt dette, s\u00e5 risikerer man at miste sin sj\u00e6l, alts\u00e5 sig selv og den sunde fornuft \u2013 og s\u00e5 kan vi blive et redskab for hvad som helst \u2013 kz lejre eller passagermaskiner som levende bomber.<\/p>\n

Nu er der m\u00e5ske en og anden der t\u00e6nker \u2013 hvordan h\u00e6nger alt det her sammen med resten, med dagens evangelium ? er det ikke at tr\u00e6kke den lidt for langt?
\nNej, fordi det er de samme ting der er p\u00e5 f\u00e6rde begge steder, om end i langt mindre skala i evangeliet.
\nMen ogs\u00e5 for de mennesker vi h\u00f8rer om i dag, kortslutter det.<\/p>\n

Det handler om sabbatsbudet. Alle gode j\u00f8der vidste og ved, at man skal hvile p\u00e5 sabbatten \u2013 p\u00e5 den 7. dag, fordi som det fort\u00e6lles i den f\u00f8rste af skabelsesmyterne i GT, s\u00e5 hvilede Gud p\u00e5 den 7. dag, efter alt det arbejde han havde udf\u00f8rt, da han skabte verden og alt p\u00e5 og ved den.
\nOg da Moses kommer ned fra bjerget i \u00f8rknen, med de ti bud, st\u00e5r der: Du skal komme hviledagen i hu \u2013 og det betyder, at man skal holde fri fra arbejde, og i stedet anvende dagen til b\u00f8n og gudstjeneste, til samv\u00e6rd med familie og venner \u2013 som opladning til den kommende uges krav.
\nDerfor har Gud if\u00f8lge de gamle beretninger givet mennesket en hviledag.<\/p>\n

Men se til, om man ikke kan misbruge dette bud.<\/p>\n

Inde i faris\u00e6erens hus, sad folk og holdt \u00f8je med Jesus \u2013 ville han helbrede den syge mand \u2013 og dermed overtr\u00e6de budet, for helbredelse var vel arbejde, n\u00e5r man nu kunne den slags, og gjorde han det, hvad de sikkert h\u00e5bede p\u00e5, s\u00e5 havde han i deres \u00f8jne afsl\u00f8ret sig som det han var, en religi\u00f8s charlatan, der skaltede og valtede med loven.
\nMen nu gav Gud ikke hviledagsbudet, for at mennesker skulle sl\u00e5 hinanden i hovedet med det. Og han gav det heller ikke, for at man skal tro, at man kan slippe for at hj\u00e6lpe andre mennesker, hvis man har mulighed for det. Og derfor sp\u00f8rger Jesus da ogs\u00e5: er det tilladt at helbrede p\u00e5 en sabbat \u2013 og ingen svarer, og s\u00e5 helbredte han manden.<\/p>\n

Den f\u00f8rste halvdel af Lukastexten kan m\u00e5ske v\u00e6re vanskelig at se koblet p\u00e5 den sidste halvdel, men sammenh\u00e6ngen er der.
\nVi forst\u00e5r at der har v\u00e6ret en lille kamp om de bedste pladser ved bordet, jo t\u00e6ttere p\u00e5 v\u00e6rten, jo mere til h\u00f8jbords, og jo st\u00f8rre en udm\u00e6rkelse.
\nMen netop denne kamp om pladserne, afspejler i lille form den menneskelige selvh\u00e6vdelse, som i sin perverterede form, s\u00e5 let bliver til fanatisme. Om man kalder sig Allahs krigere, Jahves h\u00e6rf\u00f8rere eller Kristi stridsm\u00e6nd s\u00e5 er det eet og det samme, et fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re sig selv betydningsfuld ud over alle gr\u00e6nser. Set udefra kan det se ud som om den p\u00e5g\u00e6ldende udsletter sin egen personlighed totalt for sagen. Men virkeligheden er en ganske anden.
\nN\u00e5r man g\u00f8r sig til eet med sin sags, sin religions, sin ideologis succes og fremgang, s\u00e5 f\u00e5r man i virkeligheden et mega-jeg, der sl\u00e5r alt og alle. St\u00f8rre kan man ikke blive, det er pladsen n\u00e6rmest ved siden af Gud eller Allah, selv \u2013 og paradis der \u00e5bent venter.
\nOg faris\u00e6erne f\u00f8lte sig som Jahves frontk\u00e6mpere, og de k\u00e6mpede kampen om f\u00f8rstepladsen.<\/p>\n

Men Jesus fort\u00e6ller dem en lignelse, som g\u00f8r det klart, at i hans verdensbillede forholder det sig lige omvendt. den der oph\u00f8jer sig selv skal ydmyges, og omvendt.
\nDenne lignelse har dog den svaghed, at den i virkeligheden ikke kan forst\u00e5s rigtigt, hvis vi ikke t\u00e6nker hele Jesu livshistorie ind i den. Hele historien, om Gud selv der bliver menneske, f\u00f8dt i en snavset stald p\u00e5 en mark, og som blev korsf\u00e6stet som den v\u00e6rste forbryder, d\u00f8de og opstod p\u00e5 den 3. dag, som det hedder i trosbekendelsen.
\nHan er eksemplet p\u00e5, hvad det vil sige at ydmyge sig selv.
\nDen sande medmenneskelighed er, at s\u00e6tte sig selv p\u00e5 pladsen ved siden af de ynkeligste af alle mennesker, for at de dog skal kunne spejle sig selv i et andet menneskes k\u00e6rlighed, og derved finde deres egen menneskelige v\u00e6rdighed.
\nOg det var jo netop hvad Jesus gjorde.
\nOg s\u00e5dan kan Gud fort\u00e6lle os, at der ikke findes et menneske, som er under m\u00e5let, ikke et menneske der kan finde en plads under ham. Kun ved hans side.
\nOg netop derfor, har han ogs\u00e5 vist os, at al kamp om udm\u00e6rkelse og bedre pladser er urimelig og h\u00e5bl\u00f8s.
\nFor med sit eget liv satte han alle spekulationer helt ud af spillet.
\nHans liv, hans d\u00f8d og oph\u00f8jelsen til pladsen ved Guds h\u00f8jre h\u00e5nd, g\u00f8r alle vore ambitioner overfl\u00f8dige.
\nFordi Gud i ham har gjort sig til vores menneskebroder, vores medmenneske, og fordi denne bror har sat sig p\u00e5 den ringeste plads i livet, s\u00e5 burde vi fatte, at kristendom ikke handler om selvh\u00e6vdelse og ambitioner p\u00e5 egne eller Vorherres vegne.
\nDen handler heller ikke om at en sag, en lov eller nogle bud, eller en religion, skal vinde med vores hj\u00e6lp.
\nKristendommens m\u00e5l er mennesket som medmenneske, og som m\u00e5l for Guds k\u00e6rlighed. K\u00e6rligheden er midlet, mennesket er m\u00e5let.
\nDet er det, han har gjort det muligt at tro p\u00e5, ved at blive vort medmenneske. S\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let bare, om vi t\u00f8r tro det. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Birgitte Siemen
\nKirseb\u00e6rbakken 1
\nDK- 2830 Virum
\nTel.: +45 45 85 63 30
\ne-mail: ebsi@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

17. s\u00f8ndag efter trinitatis | 18.9.2005 | Lukas 14, 1-11 | Elisabeth Birgitte Siemen | Alt her i verden kan misbruges. Selv det allerbedste. Venskab kan misbruges \u2013 den ene kan udnytte den andens lyst til at vise sit venskab, og bede den anden om at g\u00f8re ting, som man s\u00e5 selv slipper for at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,538,727,157,853,108,111,1184,413,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10703","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-17-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elisabeth-birgitte-siemen","category-kapitel-14-chapter-14-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10703","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10703"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10703\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25155,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10703\/revisions\/25155"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10703"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10703"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10703"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10703"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10703"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10703"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10703"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}