{"id":10714,"date":"2005-09-07T19:49:12","date_gmt":"2005-09-07T17:49:12","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10714"},"modified":"2025-07-14T10:15:15","modified_gmt":"2025-07-14T08:15:15","slug":"matthaeus-2234-46-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2234-46-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 22,34-46"},"content":{"rendered":"
\n

18. s\u00f8ndag efter trinitatis | 25.9.2005 | Matth\u00e6us 22,34-46 | Elof Westergaard |<\/span><\/b><\/h3>\n

Jesus sp\u00f8rger faris\u00e6erne: \u201dHvad mener I om Kristus? Hvis s\u00f8n er han?\u201d \u201dHan er Davids s\u00f8n\u201d, ved disse lovl\u00e6rde faris\u00e6ere. Og det er deres svar, for de ved, at Kristus, Messias, betyder den salvede, og at det er kongen, der salves. Kristus skal v\u00e6re ud af Davids sl\u00e6gt, ud af kongesl\u00e6gten. Det siger sig selv. Han m\u00e5 v\u00e6re s\u00f8n af kong David. Han, der slog k\u00e6mpen Goliat og gjorde riget stort. En s\u00e5dan konges\u00f8n skal Kristus v\u00e6re. En konge, som st\u00e5r frem og g\u00f8r gamle dr\u00f8mme om land og rigdom, frihed og selvst\u00e6ndighed, styrke og kraft til virkelighed.<\/p>\n

Jesus stiller derp\u00e5 faris\u00e6erne det sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvordan Kristus kan v\u00e6re s\u00f8n af David, n\u00e5r han i en Davidssalmerne i Det gamle Testamente – en af de salmer, der tilskrives David selv – kalder Kristus for Herre? \u201dEns s\u00f8n er vel ikke ens herre\u201d, siger Jesus. \u201dSnarere tv\u00e6rtimod\u201d, ville man sige med det fjerde bud i ryggen: \u201dDu skal \u00e6re din far og din mor.\u201d Det er et grundbud. Dem, der har f\u00f8dt dig, kan du aldrig blive herre over. Tv\u00e6rtimod skal du \u00e6re dem, v\u00e6rds\u00e6tte og agte dem. Men sp\u00f8rger Jesus, hvordan kan det s\u00e5 v\u00e6re, at kong David kalder Kristus for sin herre, hvis det egentlig er hans s\u00f8n. Se, det er et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l, som g\u00f8r faris\u00e6erne usikre. Disse lovl\u00e6rde, som gerne vil have loven til at st\u00e5 klar, s\u00e5 den konkret kan udm\u00f8ntes i handling og dermed st\u00e5 afgr\u00e6nset overfor det, som ligger udenfor loven. Faris\u00e6erne bliver usikre. For de kan ikke svare p\u00e5 denne g\u00e5de og st\u00e5r derfor s\u00e5 s\u00e6rt tavse. Og Jesus selv giver dem heller ikke noget svar. Han lader dem bevist st\u00e5 tilbage i deres uklarhed.<\/p>\n

Der er flere forhold ved det Jesus siger, og i denne dialog, som umiddelbart virker fremmed for os i dag. Noget, som Jesus og faris\u00e6erne, imidlertid var f\u00e6lles om. Indholdet er fremmed: Denne tale om Kristus, Messias, og forventningen om, at der skal komme en s\u00e5dan konge, et menneske til verden. I vor tid er vi langt mere optaget af, hvad vi selv skal blive eller g\u00f8res til, hvor vore egne religi\u00f8se f\u00f8lelser kan f\u00f8re os hen og hvad skjuler sig i vort indre dyb, end vi interesser os for, hvad kommer til os, hvad vi er givet og sk\u00e6nkes i livet. Men ogs\u00e5 selve formen og m\u00e5den Jesus argumenterer p\u00e5, er ved at blive fremmed for vor egen tid. Det at han griber til et gammelt skrift og her pr\u00f8ver at udlede noget sandt og betydningsfuldt om Guds v\u00e6sen for sin egen tid. Det at Jesus g\u00e5r til salmernes bog og tager et vers derfra og f\u00f8rer ind i sin samtid og her bruger det til at fange de sikre p\u00e5 det forkerte ben. Denne tillid til det, som har v\u00e6ret \u2013 at det kan bringes med ind i vor samtid, ind i nuet, er ved at forsvinde ud af vort samfund.<\/p>\n

For hvordan har vi det egentlig med fortiden og dens udtryk i dag. Kan vi bruge den til noget? Kan vi l\u00e6re af historien? Kan vi tage den med os i vor egen tid? N\u00e6ppe. Sj\u00e6ldent. Vor sans for det mindskes i alt fald. Alting g\u00e5r i dag s\u00e5 tjept, at vi s\u00e5 ensidigt betoner \u00f8jeblikkets metoder. Vi skal kunne geb\u00e6rde os i det bev\u00e6gelige samfund, vi er del af. Vi lever i en fortsat nyhedsstr\u00f8m, nye historier, nye forhold. Og det handler her om os selv og om hvad vi selv kan skabe. Historie, kulturarv, fortidens udtryk bliver sekund\u00e6re forhold, noget st\u00f8vet og aldersramt. At der i en gammel salme, m\u00e5ske skrevet af kong David, kan udledes noget sandt om vort forhold til Gud, og det paradoksale i billedet af Guds tilstedev\u00e6relse her p\u00e5 jord, er n\u00e6ppe trolig. Tager man skriften alvorlig, og vil tr\u00e6kke noget med frem og ind i nuet, er man vel snarest fundamentalist, og fundamentalister, de er farlige.<\/p>\n

Men det er vi s\u00e5, hvad enten vi f\u00f8ler os knyttet til en missionsk, grundtvigsk eller en anden kirkelig retning eller mener at st\u00e5 helt udenfor disse interne nemt faris\u00e6iske skel. For at indlade sig p\u00e5 en s\u00e5dan argumentation, som Jesus bringer i anvendelse: p\u00e5peger en forst\u00e5else af, at der i traditionen kan findes noget, som ogs\u00e5 taler til os i dag. At vi ikke blot st\u00e5r i et nyt spor og her skal opfinde alt selv. Der er andre f\u00f8r os, der har f\u00f8lt og t\u00e6nkt over det mysterium, Kristus er. Her i kirken st\u00e5r det s\u00e5ledes soleklart, at vi er ikke blot originaler. Her i kirken hver eneste s\u00f8ndag h\u00f8rer vi l\u00e6sninger fra Det gamle – og det nye testamente. Gamle tekster, som vi h\u00f8rer som talt til os, og hvis ord idet de siges retter sig mod vores verden nu og s\u00e5ledes til stadighed st\u00e5r som nye ord. Vi forholder os s\u00e5 til dem, h\u00f8rer dem, som sagt til os i modsigelse og i tilsigelse. Ved at lytte til dem, og kritisk diskutere med dem, forholder vi os med en vis ydmyghed overfor fortiden \u2013 siger, at dem f\u00f8r os kunne liges\u00e5 vel som os forholde os til den gudskabte verden, vi lever i , forholde sig til liv og d\u00f8d, og ja forholde sig til det vi sk\u00e6nkes i livet af Gud. Og ikke kun det. Ved at forholde os til skrifterne accepterer vi ogs\u00e5, at det er ikke os selv, der skaber verden, men sandheden kommer til os ude fra, et andet sted fra end vor egen tanke, forstand og hjerte. Guds historie med verden er jo netop, at han var n\u00e6r i begyndelsen, han var n\u00e6r for l\u00e6nge siden f\u00f8r vi blev undfanget, og han er stadig n\u00e6r. Ogs\u00e5 her i sit ord og i sine handlinger. Heri ligger s\u00e5vel som en dom over os, imod al vor selvtilstr\u00e6kkelighed, men samtidig den n\u00e5de, det h\u00e5b, som Gud bringer os.<\/p>\n

Jesus og faris\u00e6erne argumenterer begge med skrifterne, med Loven og profeterne, men det s\u00e6rlige ved Jesus er, at han i sin tale om Kristus, viser det mysterium hans liv er her hos os. Der er en dobbeltheden i Kristus, hvori netop denne Guds n\u00e6rhed og tilstedev\u00e6relse i verden pointeres. Kristus er s\u00f8n af David, s\u00f8n af verden, f\u00f8dt i den, men samtidig er han herre over den, som han er s\u00f8n af. Han l\u00f8fter sig op over verden, idet han er del af den. Det er Guds historie med os. Hvad Jesus peger p\u00e5 med disse ord om sig selv \u2013 for det er ham selv, det handler om \u2013 er det mysterium hans liv her hos os rummer og er. P\u00e5 engang er han magtfuld i sit ord og handling, men samtidigt st\u00e5r han snart efter med tornekronen og spyttes i ansigtet af den vrede hob. P\u00e5 en gang s\u00f8ger fluerne hen mod hans d\u00f8de lig, og samtidig findes graven tom p\u00e5skemorgen, badet i lys og st\u00e5r s\u00e5ledes om udtryk for det h\u00e5b, vi skal leve ved.<\/p>\n

Karl Laurids Aastrup skrev under Anden Verdenskrig, dengang verdens magter ogs\u00e5 sloges, en salme over netop denne dialog mellem faris\u00e6erne og Jesus. \u201dVi mener, han er under\u201d, skriver Aastrup i salmen, som svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvad mener I om Kristus? I Aastrups salme er der ogs\u00e5 en st\u00e6rk pointering af dobbeltheden mellem den alm\u00e6gtige og den korsf\u00e6stede, den st\u00e6rke og den svage, i den ene og samme person. Det er ogs\u00e5 kun i denne dobbelthed Kristus skal forst\u00e5es: Han er Gud og mand. Han er fra himlen, dog \u00e5benbaret p\u00e5 d\u00f8dens jord Han er den vise, alvidende, men samtidig den, der b\u00f8jer sig i st\u00f8vet Han er den Herre, der r\u00e5der alt, og samtidig blev han en fattig blandt br\u00f8dre kaldt. Det er mysteriet og paradokset, som her udtrykkes i salmens ord. Men et paradoks og mysterium, som netop forbinder k\u00e6rlighed og magt. For i det gudsbillede, vi m\u00f8der i Kristus, konkretiseres de v\u00e6sentligste bud, som Jesus selv udtaler er essensen af alle buddene. Da faris\u00e6erne sp\u00f8rger Jesus, hvad er det st\u00f8rste bud i loven, svarer han: \u201dDu skal elske Gud af dit hjerte og af hele din sj\u00e6l og af hele dit sind\u201d. \u201dDu skal elske din n\u00e6ste som dig selv.\u201d Det er bud p\u00e5 engang af tiden og samtidig af evigheden Og Aastrup fanger denne pointe, n\u00e5r han skriver i salmen om Kristus: \u201dVi tror, han er den gode,\/ der alting gav \/og derfor blev vor n\u00e6ste\/ i kors og grav\u201d. Med andre ord: \u201dDu skal elske Gud og du skal elske din n\u00e6ste som dig selv\u201d. Disse bud, er de st\u00f8rste bud, – men de er ikke bud, der skal ses i vort eget lys af, hvordan f\u00e5r jeg et godt og harmonisk liv. De skal ses i lyset af at Kristus er den gode, der alting gav, og blev vor n\u00e6ste i kors og grav. At vi i ham m\u00f8der p\u00e5 og en og samme gang, vor talsmand for Gud og samtidig vor lige. At livet i ham f\u00e5r mening og fylde, fordi han med sit liv, med sit ord, sin d\u00f8d og opstandelse, g\u00f8r vor utilstr\u00e6kkelighed og skr\u00f8belighed til skamme og r\u00e6kker os en h\u00e5nd i vort dyb, s\u00e5 vi ikke kun skal g\u00e5 til i vort eget livs m\u00f8rke. I ham findesd k\u00e6rligheden og magten. Ja, Aastrup kan derfor ligefrem udtrykke troens vished med ordene: \u201dVi ved, Kristus vil os give, hvad f\u00f8r han gav, og hente op til livet\/ os af vor grav \u201d<\/p>\n

I Jesu Kristi navn. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elof Westergaard
\n<\/strong>Gramvej 2, Husby
\n<\/strong>DK-6990 Ulfborg
\n<\/strong>Tel. +45 97 49 51 08
\n<\/strong>E-mail: eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

18. s\u00f8ndag efter trinitatis | 25.9.2005 | Matth\u00e6us 22,34-46 | Elof Westergaard | Jesus sp\u00f8rger faris\u00e6erne: \u201dHvad mener I om Kristus? Hvis s\u00f8n er han?\u201d \u201dHan er Davids s\u00f8n\u201d, ved disse lovl\u00e6rde faris\u00e6ere. Og det er deres svar, for de ved, at Kristus, Messias, betyder den salvede, og at det er kongen, der salves. Kristus […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15939,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,539,727,157,853,108,111,175,566,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10714","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-18-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-22-chapter-22-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10714","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10714"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10714\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25169,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10714\/revisions\/25169"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15939"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10714"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10714"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10714"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10714"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10714"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10714"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10714"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}