{"id":10727,"date":"2005-10-01T19:49:13","date_gmt":"2005-10-01T17:49:13","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10727"},"modified":"2025-07-14T11:18:53","modified_gmt":"2025-07-14T09:18:53","slug":"matthaeus-91-8","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-91-8\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 9,1-8"},"content":{"rendered":"
\n

19. s\u00f8ndag efter trinitatis | 2.10.2005 | Matth\u00e6us 9,1-8 | Kirsten B\u00f8ggild |<\/span><\/b><\/h3>\n

MISTILLID TIL TILGIVELSEN<\/p>\n

\u201djeg tror —
\nat ingen levende tilgir hinanden,
\nhvorfor skulle Kristus ellers sk\u00e6nke
\nsit blod i kalke af tret\u00e5rnet s\u00f8lv?\u201d
\nDet skabtes vaklen, side 32. S.U.Thomsen<\/p>\n

S\u00e5 radikalt udtrykker digteren S\u00f8ren Ulrik Thomsen sin mistillid til tilgivelsen som mulighed eller realitet mellem mennesker. Kun Kristi d\u00f8d for de levendes skyld sk\u00e6nker os den tilgivelse, vi ikke form\u00e5r at give hinanden. Nu skal et l\u00f8srevet citat fra et l\u00e6ngere digt ikke g\u00f8res til et postulat eller et dogme \u2013 s\u00e5 langt fra – . Men det er velg\u00f8rende at nogen vover at v\u00e6re oprigtig og tale mod str\u00f8mmen af s\u00f8dladen uvederh\u00e6ftig tale om, at vi bare skal tilgive hinanden, elske hinanden, v\u00e6re gode venner \u2013 som om det er s\u00e5 enkelt, s\u00e5 let og selvf\u00f8lgeligt. Digteren tror tilsyneladende ikke, at de mennesker der har s\u00e5ret hinanden d\u00f8deligt, kr\u00e6nket hinanden s\u00e5 det ikke kan glemmes, at de med hjertet kan tilgive hinanden. Og hvor overbeviste er vi selv? Hvor sikre er vi p\u00e5 at vi selv er i stand til at tilgive ham eller hende, der har bragt os i ulykke p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de? Er der noget vi ikke t\u00e5ler, s\u00e5 er det at blive tr\u00e5dt p\u00e5. Selv om viljen m\u00e5tte v\u00e6re der, er det ikke sikkert f\u00f8lelsen er der. \u2013 Og da Jesus giver den lamme patient syndsforladelse, bliver de skriftkloge, l\u00e6rde m\u00e6nd forargede. Ikke fordi den lamme mand har gjort dem noget, s\u00e5dan personligt, men fordi tilgivelse og syndsforladelse ikke er menneskers ansvar eller myndighed, men kun Guds. De vidste, at man ikke s\u00e5dan bare kunne tilgive et menneske hvad som helst. For hvad s\u00e5 med retf\u00e6rdigheden? Hvad s\u00e5 med offeret for det som denne mand m\u00e5tte have gjort? Hvad nu hvis han var en morder? Ville tilgivelsen s\u00e5 ikke v\u00e6re en h\u00e5n mod den myrdede? Der l\u00e5 megen visdom og menneskekundskab og etisk d\u00f8mmekraft i de l\u00e6rdes forargelse. De havde reel grund til at v\u00e6re m\u00e5ll\u00f8se. S\u00e5 l\u00e6nge de levede i en livsopfattelse, hvor forbrydelse og straf m\u00e5tte f\u00f8lge hinanden som \u00e5rsag og virkning i et stift system af retf\u00e6rdighed. Noget for noget, som det udtrykkes nu om stunder. Konsekvens i stedet for slaphed…. De levede i et system, der var strengt og alvorligt. Uden medf\u00f8lelse, uden humor. Uden mod til at vove noget utraditionelt for at komme ud af et fastl\u00e5st, undertrykkende livsm\u00f8nster. De havde hverken fantasi eller mod til at bryde traditionens b\u00e5nd. Derfor kunne de heller ikke forst\u00e5, at nogen havde mod til at p\u00e5tage sig ansvar og myndighed til at give syndsforladelse, n\u00e5r det var noget der kun h\u00f8rte Gud til – og mennesker s\u00e5 er s\u00e5 dejligt frie for, kunne vi m\u00e5ske tilf\u00f8je?<\/p>\n

Jesus spurgte de forargede m\u00e6nd: \u201dHvorfor t\u00e6nker I ondt i jeres hjerter?\u201d Han opfattede ikke menneskers modvilje mod tilgivelse som udtryk for en h\u00f8jere retf\u00e6rdighed og som respekt for eventuelle ofre. Han oplevede denne modvilje som udtryk for had. Og som udtryk for magtmisbrug og undertrykkelse af de svage. Han vidste, at mennesker helt irrationelt elsker at v\u00e6re forn\u00e6rmede. Og at de udnytter de andres fejl til at fritage sig selv for ansvar for deres videre sk\u00e6bne. Han vidste, at mennesker lukker sig inde for at pleje deres kr\u00e6nkelser og for ikke at risikere at komme til at g\u00f8re kr\u00e6nkerne noget godt. Man smager p\u00e5 sine forurettelser og vil ikke miste dem, for det er en form for nydelse at lukke den anden ude og \u201dlade ham stege i sit eget fedt\u201d, som vi siger. Tilgivelse er et skr\u00e6mmende ord. For det truer ens selvbestaltede ghettoiserede verden med at bryde sammen. At tilgive den anden betyder at han bliver en del af min verden p\u00e5 ny \u2013 og det vil man for alt i verden undg\u00e5. Han fortjener ikke min tilgivelse, t\u00e6nker vi. Og glemmer at det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om jeg selv nogensinde fortjener at blive tilgivet. De l\u00e6rde m\u00e6nd, som forargedes, f\u00f8lte sig \u00e5benbart sikre p\u00e5 at de selv var fejlfrie og ikke havde behov for tilgivelse? Eller havde de glemt, at de en dag selv kunne f\u00e5 brug for den og m\u00e5ske ikke havde gjort sig fortjent til den? Deres onde tanker afsl\u00f8rede mangel p\u00e5 selverkendelse. Eller flugt fra den. Men denne mangel eller flugt er s\u00e5 udbredt, at ordene om at ingen levende tilgir hinanden er t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re realistiske. Denne tilb\u00f8jelighed til at vi hver is\u00e6r lukker os inde i vores egen verden af forurettelser og dermed lukker de andre ude, at vi anbringer os i hver vores ghetto \u2013 som det er blevet sagt \u2013 er s\u00e5 udbredt at vi n\u00e6sten ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til det. S\u00e5dan ser verden bare ud! Da Jesus giver den lamme patient syndsforladelse, sk\u00f8nt han ikke en gang har bedt om det, bryder han med denne ghetto-opdelte verden. Han vover et spring ind i en ny livsopfattelse. Men det bliver han s\u00e5 ogs\u00e5 straffet for siden hen, som vi ved. For vi VIL ikke tvinges til at have med hinanden at g\u00f8re. Vi VIL ikke, for det g\u00f8r for ondt. Vi vil hellere isolere os og v\u00e6re FRI for hinanden. En bagvendt opfattelse af frihed, mente Jesus.<\/p>\n

Hvor besynderlig Jesu tilgivelse var kommer tydeligt frem ved at patienten ikke havde bedt om den. Han ville blot helbredes for sin sygdom. Det var i hvert fald hvad patientens hj\u00e6lpere troede, da de kom b\u00e6rende med ham. For umiddelbart tror vi, at det v\u00e6rste af alt er at v\u00e6re syg. Men Jesus viser med sine ord, at det v\u00e6rste f alt er ikke at v\u00e6re tilgivet. S\u00e5 kan helbredelse af sygdom komme i anden r\u00e6kke. Forst\u00e5r vi det? Kender vi det fra vort eget liv? Er det v\u00e6rste af alt: ikke at v\u00e6re elsket? Hverken af mennesker eller af Gud? Hvordan opleves livet hvis man som et gammelt menneske ser tilbage p\u00e5 t liv i lutter uforl\u00f8ste fjendskaber? Hvad er det gode helbred v\u00e6rd, hvis man har lukket sig inde i sin egen forurettede verden og verden omkring en er menneskeligt set er \u00f8de og tom? Eller et hav af andre menneskers lidelser? – Er det ikke at v\u00e6re lammet p\u00e5 andre m\u00e5der end lige den fysiske m\u00e5de, som patientens hj\u00e6lpere fokuserede p\u00e5? Besynderlig var Jesus i sin prioritering af syndsforladelse frem for helbredelse. Men det er dog denne prioritering, der i en vis forstand ogs\u00e5 er kristendommens og kirkens. Kirken er ikke et hospital, og den er slet ikke et sted, hvor det g\u00e5r ud p\u00e5 at udf\u00f8re helbredelses-mirakler. Den er et sted for forkyndelsen af syndernes forladelse, Guds tilgivelse og tilgivelse mellem mennesker. Men at sygdomme er en menneskelig lidelse indr\u00f8mmer Jesus ved ogs\u00e5 at helbrede den lamme fysisk. Det var bare ikke det det f\u00f8rst og fremmest kom an p\u00e5. Det var det \u00e5ndelige: at den syges verden befries fra isolation fra b\u00e5de Gud og mennesker.<\/p>\n

Men der skulle alts\u00e5 MOD til! For mennesker under ikke hinanden at blive tilgivet. Det er dybest set hvad de forargede signalerer. Mennesker har slet ikke RET til at tilgive, for de kan ikke g\u00f8re skaden god igen, n\u00e5r den f\u00f8rst er sket. De kan ikke g\u00f8re de dr\u00e6bte levende. Eller give de ulykkelige deres d\u00f8de elskede tilbage. Derfor er det kun Gud, der kan tilgive morderen eller bare ham eller hende, der har gjort et andet menneske uopretteligt ondt. Hvorfra fik Jesus da modet til at tilgive? Hvorfra fik han RETTEN? Det kunne de ikke forst\u00e5 og de blev vrede. Men de der fik hans tilgivelse forstod det. For de m\u00e6rkede hans k\u00e6rlighed. Det var en k\u00e6rlighed, som ikke lod sig kn\u00e6gte af de begr\u00e6nsninger, som man havde lagt p\u00e5 den i tidens l\u00f8b. Jesu mod var k\u00e6rlighedens overbevisning om at den var i sin ret til at g\u00f8re godt. At Gud stod bag hans k\u00e6rlighed til hvert eneste menneske, hvem og hvad det end var. Det var en overskridelse af det bar\u2019 almindeligt menneskelige, hvor der er gr\u00e6nser for k\u00e6rlighedens evne til at tilgive. Og hvor sp\u00f8rgsm\u00e5let om offerets ret til oprejsning virker lammende, fordi man ikke kan give offeret denne oprejsning. Jesus overskred den almindelige gr\u00e6nse og sagde at den var ond: \u201dHvorfor t\u00e6nker I ondt i jeres hjerter?\u201d Er det en opfordring til at ogs\u00e5 vi b\u00f8r overskride gr\u00e6nsen og altid tilgive uanset hvad? Uanset at forbrydelsen kan v\u00e6re uhyggelig og uoprettelig og uanset at vi ikke kan f\u00e5 vort hjerte med?<\/p>\n

Ja, det tror jeg det er. Men med hvilken ret? Det var jo det Jesus hele tiden blev spurgt om. Med TROENS RET. Han troede, at alt skulle blive godt. At alt skulle oplyses af barmhjertighed fra Gud. Alle ofre, alle ulykkelige, alle skyldige ville f\u00e5 genoprejsning hos Gud. Hos Gud ville der ikke v\u00e6re forskel p\u00e5 offer og b\u00f8ddel. Begge ville f\u00e5 tilgivelsens gl\u00e6de. Det var det der var hans overbevisning og som drev ham til at vise det over alt hvor han kom frem. Tilgivelse var Guds rige nu og her og i evighed \u2013 og ingen som ikke satte sig selv uden for denne lyskreds skulle v\u00e6re udenfor.<\/p>\n

RETTEN fik han fra troen p\u00e5 Guds altforsonende barmhjertighed og fra sin egen k\u00e6rlighed. Han var et menneske, men et s\u00e6rligt menneske. Og jeg er ikke i tvivl om at han \u00f8nskede at give troen, k\u00e6rligheden og modet til at tilgive videre til alle. Det er derfor vi fort\u00e6ller om ham den dag i dag. Hans tro og hans mod er lige s\u00e5 g\u00e5defulde og gr\u00e6nseoverskridende nu som dengang. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild
\nThun\u00f8gade 16
\nDK-8000 \u00c5rhus C
\nTel. +45 86124760
\nE-mail: kboe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

19. s\u00f8ndag efter trinitatis | 2.10.2005 | Matth\u00e6us 9,1-8 | Kirsten B\u00f8ggild | MISTILLID TIL TILGIVELSEN \u201djeg tror — at ingen levende tilgir hinanden, hvorfor skulle Kristus ellers sk\u00e6nke sit blod i kalke af tret\u00e5rnet s\u00f8lv?\u201d Det skabtes vaklen, side 32. S.U.Thomsen S\u00e5 radikalt udtrykker digteren S\u00f8ren Ulrik Thomsen sin mistillid til tilgivelsen som mulighed […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15939,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,540,727,157,853,108,111,193,349,1227,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10727","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-19-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-9-chapter-9-matthaeus","category-kasus","category-kirsten-boggild","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10727","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10727"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10727\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25197,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10727\/revisions\/25197"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15939"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10727"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10727"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10727"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10727"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10727"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10727"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10727"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}