{"id":10738,"date":"2005-10-07T19:49:14","date_gmt":"2005-10-07T17:49:14","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10738"},"modified":"2025-07-14T11:32:24","modified_gmt":"2025-07-14T09:32:24","slug":"matthaeus-221-14","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-221-14\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 22,1-14"},"content":{"rendered":"
\n

20. s\u00f8ndag efter trinitatis | 9.10.2005 | Matth\u00e6us 22,1-14 | Lars Ole Gjesing |<\/span><\/b><\/h3>\n

Matt\u00e6us er pr\u00e6dikant. Ligesom enhver anden, der bringer Jesu historier videre, g\u00f8r han det ikke som litteraturhistoriker, ikke for at give neutral underretning og orientering til de venligt interesserede, men han g\u00f8r det netop som pr\u00e6dikant, han g\u00f8r det for at udrette noget, for at forandre menneskeliv med sin videregivelse.
\nSom pr\u00e6dikant har Matt\u00e6us sine s\u00e6rpr\u00e6g. Et af dem har at g\u00f8re med, hvordan han forkynder Guds langmodighed. De fleste pr\u00e6dikanter er optaget af at understrege, at den er lang. Det g\u00f8r Matt\u00e6us ogs\u00e5, men han skal altid have med – og med ordentligt eftertryk – , at den s\u00e5 sandelig heller ikke er uendelig, at langmodigheden har en ende, og at den ikke er det samme som ualvorlighed og ligegyldighed.
\nN\u00e5r Matt\u00e6us genfort\u00e6ller Jesu lignelse om konges\u00f8nnens bryllup, s\u00e5 dukker eftertrykket op to steder, hvor folk har svigtet. F\u00f8rste gang er da kongens tjenere er blevet angrebet, mishandlet og dr\u00e6bt; da indtr\u00e6ffer – i Matt\u00e6us\u2019 gengivelse – ikke bare en passende afm\u00e5lt straf fra kongen, nej, han sender sine h\u00e6re ud, dr\u00e6ber morderne og br\u00e6nder den by af, hvor de bor. Det er vel at m\u00e6rke en lignelse, en opdigtet historie – ikke et eksempel til efterf\u00f8lgelse.
\nOg da \u00e9n af de sidst indbudte ikke b\u00e6rer den festdragt, han har f\u00e5et udleveret, s\u00e5 bliver han ikke bare lempet diskret ud ad bagd\u00f8ren – han bliver bundet p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder og smidt ud, og derude er der gr\u00e5d og t\u00e6ndersk\u00e6ren.
\nLukas genfort\u00e6ller den samme lignelse i betydelig blidere form, s\u00e5 vi har noget at sammenligne med. Det profetiske raseri, der findes hos Matt\u00e6us, kommer til at st\u00e5 meget tydeligt i sammenligningen.
\nHvor kommer det fra? Hvad er det for et raseri?<\/p>\n

Det er et raseri, der er ganske velbekendt og velbegrundet i den almindelige livserfaring. Det er raseriet over, at folk spilder deres liv, lader det passere uden at tage fat i det, som om det ikke var noget s\u00e6rligt.
\nDet er den vrede, der somme tider kan gribe os, n\u00e5r vi st\u00e5r over for et menneske, der har begravet sine livsmuligheder, og sidder inden d\u00f8re og grubler og kredser om sit spildte liv, over det, der er g\u00e5et galt, og som der ikke l\u00e6ngere er noget at g\u00f8re ved, fordybet i sine egne sm\u00e5neurotiske problemer, uden reelt \u00f8nske om at komme ud af sn\u00e6verheden. – Der er ogs\u00e5 nogle, der ikke kan, men det er en helt anden historie.<\/p>\n

I en s\u00e6rlig st\u00e6rk udgave kan vi somme tider h\u00f8re dette profetiske raseri fra en s\u00e6rlig h\u00e5rdt ramt gruppe. Det sker ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent, at en kr\u00e6ftsyg eller AIDS-syg med et kort spand af liv tilbage kommer ind i en helt rolig og intens og afklaret livsfase, hvor hver dag leves som den kostbarhed, den er, og hvor det store bliver stort og sm\u00e5ting sm\u00e5. Fra dem kan man af og til h\u00f8re dette rasende udfald mod os andre: Hvorfor lader I dog jeres dage passere s\u00e5 up\u00e5agtede? Hvorfor lader I jeres b\u00f8rns opv\u00e6kst ske bag om ryggen p\u00e5 jer, mens I flyver og farer og begraver jer i arbejde og selvskabte sorger? Hvorfor elsker I ikke jeres koner og naboer h\u00f8jt og flot i stedet for at lade dagene g\u00e5 med sm\u00e5lighed og irritation mellem de n\u00e6rmeste?
\nN\u00e5r horisonten bliver stor nok, n\u00e5r liv og d\u00f8d bliver rummets gr\u00e6nser, s\u00e5 melder det sig sandt og uafviseligt dette raseri eller denne dybe sorg over spildet, sm\u00e5ligheden, utaknemmeligheden.
\nDet er det velbekendte og velbegrundede raseri, Matt\u00e6us har en s\u00e6rlig evne for.
\nMen det er ikke ham, der har opfundet det. Det er heller ikke ham, der har bragt det ind i den evangeliske overlevering. Han har det f\u00e6lles med Jesus. Den Jesus, der sommetider afbildes med en ut\u00e5lelig glansbilledagtig mildhed, blev j\u00e6vnligt grebet af pr\u00e6cis dette profetiske raseri: da han over for disciplenes indskr\u00e6nkethed m\u00e5 udbryde: Hvor l\u00e6nge endnu skal jeg t\u00e5le denne sl\u00e6gt?, da han rydder tempelpladsen med en pisk, da han forbander figentr\u00e6et som en billedhandling, da han forbander byerne Korazin og Bethsaida for deres h\u00e5rdhjertethed og sammenligner sin generation med sure b\u00f8rn, der ikke gider lege med, selv om det er Livet selv, de er blevet budt op til. Og ogs\u00e5 da han fort\u00e6ller denne lignelse.
\nFor bryllupsfesten er et billede af livet selv, som vi desv\u00e6rre ikke har tid til og desv\u00e6rre m\u00e5 afsl\u00e5 at deltage i, fordi vi fortaber os i sm\u00e5ting, fordi vi ikke har tid, fordi vi bare lige skal noget andet f\u00f8rst.
\nDet er indlysende, at raseriet skal med. Det er indlysende, at dommedag optr\u00e6der i evangeliet om Guds skabergl\u00e6de og k\u00e6rlighed. Alt andet ville v\u00e6re pjat og ualvorlighed og ligegyldighed over for livet. Det ved vi s\u00e5 godt, hvis vi ellers nogensinde l\u00f8fter blikket fra de sm\u00e5 sn\u00e6vre cirkler.<\/p>\n

Det, vi slet ikke kunne vide, det ligger i forts\u00e6ttelsen, uden for denne lignelse. Det ligger i evangeliets afslutning, hvor Jesus lader hele vreden ramme sig selv, hvor han med sit liv tilbyder at betale vores bod p\u00e5 langfredag, og hvor Gud selv p\u00e5 p\u00e5skedag modtager hans offer. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Lars Ole Gjesing
\nS\u00f8ndergade 43
\nDK-5970 \u00c6resk\u00f8bing
\nTel.: +45 62 52 11 72
\nE-mail: logj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

20. s\u00f8ndag efter trinitatis | 9.10.2005 | Matth\u00e6us 22,1-14 | Lars Ole Gjesing | Matt\u00e6us er pr\u00e6dikant. Ligesom enhver anden, der bringer Jesu historier videre, g\u00f8r han det ikke som litteraturhistoriker, ikke for at give neutral underretning og orientering til de venligt interesserede, men han g\u00f8r det netop som pr\u00e6dikant, han g\u00f8r det for at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15818,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,541,727,157,853,108,111,566,349,1187,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10738","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-20-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-22-chapter-22-matthaeus","category-kasus","category-lars-ole-gjesing","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10738","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10738"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10738\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25210,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10738\/revisions\/25210"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15818"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10738"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10738"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10738"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10738"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10738"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10738"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10738"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}