{"id":10745,"date":"2005-10-07T19:49:14","date_gmt":"2005-10-07T17:49:14","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10745"},"modified":"2025-07-14T11:49:06","modified_gmt":"2025-07-14T09:49:06","slug":"johannes-4-46-53-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-4-46-53-3\/","title":{"rendered":"Johannes 4, 46-53"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3><b><span style=\"color: #000099;\">21. s\u00f8ndag efter trinitatis | 16.10.2005 | Johannes 4, 46-53 | Arne \u00d8rtved |<\/span><\/b><\/h3>\n<p><em>Hvis I ikke f\u00e5r tegn og undere at se, tror I ikke!<\/em> Jesus kan \u00e5benbart ikke lide, at vi vil se tegn; men s\u00e5dan er vi alts\u00e5. Vi kan slet ikke lade v\u00e6re med at s\u00f8ge efter tegn. Det starter s\u00e5m\u00e6nd allerede kort efter f\u00f8dslen, hvor mors n\u00e6rhed og k\u00e6rlige stemme er tegn p\u00e5 mad. Den lille begynder at sutte, f\u00f8r der er noget at sutte i; t\u00e6nderne kan jo ikke l\u00f8be i vand, men det kan gummerne s\u00e5; og den lille kan f\u00e6gte med arme og ben.<\/p>\n<p>Psykologerne kalder den slags <em>betinget refleks<\/em>; men det er dog en slags tegn, som forts\u00e6tter p\u00e5 mange m\u00e5der livet igennem. Vi tager hele tiden tegn p\u00e5, hvad der vil ske om kortere eller l\u00e6ngere tid. Vi vil have tegn p\u00e5 vejret; om det bliver en varm sommer, en god h\u00f8st, en skrap vinter. Det er ikke nok med meteorolo\u00adger\u00adne; vi bruger ogs\u00e5 vejrprofeter og \u00e6ldgamle husr\u00e5d med tegn om, hvad der vil ske med vejret.<\/p>\n<p>Det er ogs\u00e5 et godt tegn, n\u00e5r den syge begynder at f\u00e5 sin appetit igen og sover godt om natten. Og n\u00e5r fatter synger i badev\u00e6relset om morgenen, ved ungerne, at det er tegn p\u00e5 godt hum\u00f8r, og tidspunktet er gunstigt for en dr\u00f8ftelse om at f\u00e5 lommepengene sat i vejret. Tegn kan alts\u00e5 v\u00e6re mere eller mindre fornuftige; mere eller mindre luftige.<\/p>\n<p>Hunde kender jo ogs\u00e5 til tegn. N\u00e5r man griber ud efter hundesnoren eller rasler med posen med hundekiks, ja, bare den h\u00f8rer ens trin ned p\u00e5 trappen, s\u00e5 g\u00e5r halen p\u00e5 den som et piskeris. Men hunden kan jo ikke s\u00e5dan filosofere over alle de tegn, som den kender og elsker eller frygter. Den kan ikke blande hverken Gud eller sk\u00e6bnen eller meningen med tilv\u00e6relsen ind i det. For hundens vedkommende er der virkelig tale om betingede reflekser, selvom vi kan undre os over, s\u00e5 veludviklede disse reflekser er hos hundene, s\u00e5 vi tror, at de er som mennesker. Men hunde er som den nyf\u00f8dte b\u00f8rn: De reagerer p\u00e5 varme, k\u00e6rlighed, mad; og f\u00f8rst senere udvikler det sig til egentlige tegn.<\/p>\n<p>Jeg husker mange tegn fra min barndom. Sommetider var de ret pjattede og sommetider d\u00f8dens alvorlige. N\u00e5r man gik p\u00e5 et fortov, m\u00e5tte man endelig ikke tr\u00e6de p\u00e5 stregerne mellem fliserne, for s\u00e5 kyssede man en neger. Da gjaldt det virkelig om at passe p\u00e5 med de streger. Men s\u00e5 kunne man lave et hemmeligt tegn med sig selv, om at man kyssede sin skolek\u00e6reste i stedet for, og s\u00e5 gjaldt det jo pludselig om at tr\u00e6de s\u00e5 meget som muligt p\u00e5 de streger, for nu var det et godt tegn.<\/p>\n<p>N\u00e5r man er blevet voksen, opdager man, at tilv\u00e6relsen er fuld af tegn; men ofte er man d\u00f8v og blind for dem. F\u00f8rst bagefter &#8211; n\u00e5r katastrofen er sket, kan man se, at der havde v\u00e6ret masser af tegn. Nogen mennesker er meget v\u00e5gne overfor det og ser tegn ustandselig. Det er m\u00e5ske et temperaments\u00adsp\u00f8rgsm\u00e5l eller en s\u00e6rlig evne hos disse mennesker.<\/p>\n<p>Men s\u00e5 er der jo ogs\u00e5 det ved det, at tegn er s\u00e5 utydelige. Man skal ikke alene selv f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 dem; men man skal ogs\u00e5 selv forst\u00e5, hvad de betyder. Det er ikke nok at se et tegn, hvis man ikke ved, hvad de er tegn p\u00e5. S\u00e5 skader de mere, end de gavner. Derfor er tegn forbundet med b\u00e5de tro og overtro; med b\u00e5de falskhed og opklaring; med b\u00e5de l\u00f8gn og sandhed, med b\u00e5de vejledning og vildledning.<\/p>\n<p>Derfor er der m\u00e5ske heller ikke noget at sige til, at man sommetider gerne vil overse tegnene. Det kan jo v\u00e6re, at de sp\u00e5r om noget, man ikke vil kendes ved. Da er det ikke l\u00e6ngere s\u00e5 uskyldigt, som da man var barn. Tegnene r\u00f8ber ens fremtidige sk\u00e6bne og kan fort\u00e6lle om ulykker, k\u00e6rlighed og d\u00f8d. Og dermed rejses sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvor kommer tegnene fra? Hvem er det, der sender dem? Og da f\u00e5r tegnene for alvor noget med tro at g\u00f8re.<\/p>\n<p>Hvis vores liv virkelig er fuldt af tegn, s\u00e5 m\u00e5 der v\u00e6re en h\u00f8jere styrelse, som har en plan med os og f\u00f8rer os gennem livet. Denne h\u00f8jere styrelse kan opleves som kold og uberegnelig eller som venligsindet og varm. Det er da ogs\u00e5 derfor tegnene er s\u00e5 sp\u00e6ndende: Synes de h\u00f8jere magter om os, og er de af den venligt sindede slags?<\/p>\n<p>Men da viser menneskene sig i al deres trol\u00f8shed. Det ene \u00f8jeblik priser vi Gud i h\u00f8je toner, nemlig n\u00e5r han fork\u00e6ler os, og vi har medgang og lykke i livet. Men n\u00e5r det s\u00e5 begynder at g\u00e5 galt, er vi klar til at forbande den samme Gud. Han er grusom og uretf\u00e6rdig. Den slags har ikke noget med tro at g\u00f8re, men er m\u00e5ske netop den selvoptagethed, som Jesus langer ud efter, n\u00e5r han bebrejder mennesker deres l\u00e6ngsel efter tegn. De vil kun se sig selv og deres egne \u00f8nsker i tegnene.<\/p>\n<p>Jamen, hvad s\u00e5 med Jesus selv? Er han ikke et tegn? Var alt, hvad han gjorde og sagde og levede ikke tegn p\u00e5 et eller andet? Hvem var han egentlig? Var han Guds s\u00f8n, som de p\u00e5stod; eller var han bare et menneske, som var lidt ud over det almindelige og kom ulykkeligt af dage? Eller var han ligefrem udsendt af Dj\u00e6velen for at lokke mennesker v\u00e6k fra deres sande tro. Man har givet alle tre svar.<\/p>\n<p>Hvad med alt det han sagde, &#8211; hans taler og hans lignelser. Er Gud virkelig, som han fremstillede det? Ligner Guds rige de billeder, han skildrede i sine sm\u00e5 provokerende fort\u00e6llinger? &#8211; Og n\u00e5r han sagde til et menneske: <em>Dine synder er dig forladt!<\/em> var synderne s\u00e5 virkelig forladt, eller var det fup og svindel?<\/p>\n<p>Hvad med de helbredelser, Jesus foretager? Er de tegn p\u00e5, at han var Guds s\u00f8n, eller er han bare en fupmager? Allerede dengang mist\u00e6nkte de ham for at helbrede folk med Dj\u00e6velens finger. Hvis Jesus er Guds s\u00f8n, hvad er hans helbredelser s\u00e5 tegn p\u00e5? At Gud har omsorg for os alle sammen, uanset om vi bliver helbredt, eller er han ligeglad med os?<\/p>\n<p>Da kvinderne kom ud til hans grav p\u00e5skemorgen, fandt de den tom! Hvad var det tegn p\u00e5? Var liget blevet r\u00f8vet? Var det faldet i en klipperevne i forbindelse med jordsk\u00e6lvet? Eller var han opst\u00e5et fra de d\u00f8de, hvad kvinderne jo n\u00e5ede frem til? Og hvad var denne opstandelse s\u00e5 i givet fald tegn p\u00e5? At der var sket noget sensationelt? At Jesus havde overvundet d\u00f8den? At hans opstandelse ogs\u00e5 havde overvundet d\u00f8den for os?<\/p>\n<p>Alle tegn rejser s\u00e5ledes liges\u00e5 mange sp\u00f8rgsm\u00e5l, som de besvarer. Men ingen tegn har rejst s\u00e5 mange sp\u00f8rgsm\u00e5l som mennesket Jesus fra Nazaret. Ham de kaldte Kristus, Guds s\u00f8n, menneskers frelser. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene rejses for hver ny generation; og der findes ikke andre til at besvare dem end os, de rejses overfor. Hvem er han? Hvad betyder hans ord og hans helbredelser? Hvad er hans d\u00f8d og opstandelse tegn p\u00e5?<\/p>\n<p>Det er en r\u00e6kke udfordrende sp\u00f8rgsm\u00e5l, som man ikke kan besvare p\u00e5 saglig vis. Der findes ingen beviser eller objektive kendsgerninger. Vi m\u00e5 besvare dem p\u00e5 egen regning og risiko. Det er det, der kaldes tro. Dog er vi gudskelov ikke alene, for s\u00e5 blev det jo aldrig til noget. Vi har en hel menighed bag os, &#8211; ikke bare os der er i kirke i dag, men alle de der er g\u00e5et forud; de der begyndte at fort\u00e6lle alle historierne om ham; de der skrev dem ned; de der spredte dem udover verden; de der tog imod dem her i landet; de der gav dem videre til deres b\u00f8rn ved at lade dem d\u00f8be og s\u00f8rge for, at de fik l\u00e6rt det hele. De, der fik os med i det hele!<\/p>\n<p>Det er egentlig et fantastisk projekt, man dumper ned i, n\u00e5r man er i kirke. Det er alt sammen fuld af tegn, som stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l til en; og samtidig l\u00e6gges svarene en i munden med trosbekendelsen, med salmerne, b\u00f8nnerne og hvad der ellers foreg\u00e5r her. Man kan n\u00e6rmest ikke holde sig udenfor, selvom kirkegang og tro m\u00e5ske ikke ligefrem er ens st\u00e6rkeste side.<\/p>\n<p>Igen i dag er der her i kirken st\u00e6rke tegn p\u00e5, at Jesus er herre over liv og d\u00f8d, og dermed virkelig Guds s\u00f8n. Og vi <em>har<\/em> svaret, at det tror vi p\u00e5. Nu er det s\u00e5, at vi skal g\u00e5 ud og leve p\u00e5 det. Og det vil der bestemt ikke blive noget d\u00e5rligt liv ud af. Tv\u00e6rtimod det hele her er tegn p\u00e5 et godt og st\u00e6rkt liv for os med al den kraft, som Guds s\u00f8n nu har lagt ind i det, hvordan det s\u00e5 ellers vil forme sig. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Pastor Arne \u00d8rtved<br \/>\n<\/strong><strong>Birkeb\u00e6k 8<br \/>\n<\/strong><strong>DK-7330 Brande<br \/>\n<\/strong><strong>Tlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98<br \/>\n<\/strong><strong>E-mail: <a href=\"mailto:ortved@mail.dk\"> ortved@mail.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>21. s\u00f8ndag efter trinitatis | 16.10.2005 | Johannes 4, 46-53 | Arne \u00d8rtved | Hvis I ikke f\u00e5r tegn og undere at se, tror I ikke! Jesus kan \u00e5benbart ikke lide, at vi vil se tegn; men s\u00e5dan er vi alts\u00e5. Vi kan slet ikke lade v\u00e6re med at s\u00f8ge efter tegn. Det starter s\u00e5m\u00e6nd [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15940,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,542,727,1170,157,853,108,111,237,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10745","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-21-so-n-trinitatis","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-04-chapter-04","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10745","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10745"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10745\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25224,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10745\/revisions\/25224"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15940"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10745"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10745"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10745"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10745"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10745"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10745"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10745"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}