{"id":10753,"date":"2005-10-07T19:49:19","date_gmt":"2005-10-07T17:49:19","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10753"},"modified":"2025-07-14T11:58:01","modified_gmt":"2025-07-14T09:58:01","slug":"matthaeus-1821-35","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-1821-35\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 18,21-35"},"content":{"rendered":"
\n

22.s\u00f8ndag efter trinitatis | 23.10.2005 | Matth\u00e6us 18,21-35 | Niels Henrik Arendt |<\/span><\/h3>\n

Fort\u00e6llingen om den g\u00e6ldbundne tjener er ikke s\u00e5 vanskelig at forst\u00e5. Vanskeligheden ligger mere i at acceptere dens budskab, at b\u00f8je<\/em> sig for det, som den siger om vores forhold til Gud og vores forhold til hinanden. Umiddelbart kan vi alle sammen h\u00f8re, at den g\u00e6ldbundne tjener b\u00e6rer sig forkert ad – det h\u00f8rer ingen steder hjemme at v\u00e6re s\u00e5 urimeligt sm\u00e5lig overfor medtjeneren, n\u00e5r han selv lige er blevet behandlet s\u00e5 gener\u00f8st. Men n\u00e5r fort\u00e6llingen nu vil sige, at s\u00e5 urimeligt b\u00e6rer vi<\/strong> os ofte ad overfor vores medmennesker, s\u00e5 er vi ikke med. For det f\u00f8rste kan vi ikke rigtigt se, at vi skulle have oplevet en tilsvarende gener\u00f8sitet, for det andet vil de fleste af os mene, at det kun er rimelige og retf\u00e6rdige krav, vi selv stiller til tilv\u00e6relsen. Hvem Jesus end har i tankerne med den historie, kan det da i hvert fald ikke v\u00e6re os.<\/p>\n

Problemet er, at vi har vanskeligt ved at betragte os selv som skyldnere<\/em>. Vi synes ikke, at vi oplever noget s\u00e5 overd\u00e5digt og ufortjent, som tjeneren g\u00f8r, da hans herre eftergiver ham alting, for vi mener ikke, at vi er i en tilsvarende h\u00e5bl\u00f8s situation som ham. Vores g\u00e6ld til Gud er ikke bundl\u00f8s. Vi er ikke insolvente. Men det er pr\u00e6cis det samme, den g\u00e6ldstyngede tjener mener om sig selv – kongen g\u00f8r vel egentlig kun, hvad en konge b\u00f8r g\u00f8re. Hvad hans forhold til den anden tjener ang\u00e5r, s\u00e5 er det noget ganske andet.<\/p>\n

Hvad t\u00e6nker vi, n\u00e5r der i kirken tales om Guds barmhjertighed og tilgivelse ? T\u00e6nker vi ikke: jamen, det er vel Guds job, Guds opgave at tilgive. Det er, hvad man kan forvente af Gud, at vi ikke kr\u00e6ves til regnskab for, hvad vi laver af sm\u00e5fejl og bommerter. At opleve det, der siges her i kirken, som noget virkelig gl\u00e6deligt og gener\u00f8st, foruds\u00e6tter, at man bringer noget mindre gl\u00e6deligt med herind, som man bliver befriet for. Men det er vores vanskelighed i forhold til kirkens budskab, at talen om, at vi er syndere eller skyldnere ikke rigtig rammer os.<\/p>\n

Hvad er det for en synd eller skyld, man altid skal mindes om i kirken, men som de f\u00e6rreste forbinder noget med, n\u00e5r de er g\u00e5et ud af kirken igen ? Hvordan kan man angre en synd, n\u00e5r man egentlig ikke f\u00f8ler, at man har noget at fortryde ? Hvordan kan gudstjenesten v\u00e6re en fest, n\u00e5r det festlige budskab ikke er m\u00f8ntet p\u00e5 en selv?<\/p>\n

Nu kan vi i dag se, at vi er ikke de f\u00f8rste, der har det s\u00e5dan. Peter, der spurgte Jesus, hvor mange gange han skulle b\u00e6re over med sin bror, havde det p\u00e5 samme m\u00e5de. Han mente ikke selv, at han var et elendigt og g\u00e6ldstynget menneske – ellers ville han ikke have spurgt s\u00e5dan. Og tjeneren, som Jesus fort\u00e6ller om, mente vel ogs\u00e5, at han blot fik hvad han havde ret til, da den store g\u00e6ld blev eftergivet. Vi er ikke de f\u00f8rste, der har det vanskeligt med det ord „skyld“. Det er ogs\u00e5 s\u00e5dan, at ordene „synd“ og „tilgivelse“ kan blive brugt s\u00e5 ofte og s\u00e5 tankel\u00f8st, at de mister deres betydning; de bliver ligesom et bolche, man sutter behageligt p\u00e5, og hvis nogen sp\u00f8rger:\u00bbHvad er det for en gr\u00e6sselig synd, du hele tiden taler om?\u00ab, s\u00e5 ved de p\u00e5g\u00e6ldende slet intet at svare.<\/p>\n

Hvad der kendetegner vores tid, er, at vi har l\u00e6rt, at ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00e6lder menneskers handlen, har menneskelige fejl deres forklaring eller \u00e5rsag. Derfor giver det ingen mening for os at kalde disse fejl for \u00bbsynd\u00ab, som noget der g\u00f8r os skyldige, som noget vi selv kan g\u00f8re for. \u00bbMan kan jo ikke g\u00f8re for det, kan man vel ?\u00ab<\/p>\n

Samtidig er vi nogenlunde enige om, at ethvert menneske i grunden har krav p\u00e5 lykke. Ja, for vort eget vedkommende er vi s\u00e5 sikre derp\u00e5, at vi er villige til at k\u00f8be vores egen lykke med andres ulykke. Vi har en ret i forhold til vores medmennesker; ikke at vi ikke vil vise dem hensyn, men st\u00e5r de i vejen for vores lykke, m\u00e5 vi skubbe dem til side. Undertiden g\u00f8r vi det med den sl\u00f8je undskyldning, at det er ogs\u00e5 til deres eget bedste. I g\u00e5r l\u00e6ste jeg om en kvinde, der havde forladt \u00e6gteskab for en anden mand og i forhold til sine b\u00f8rn argumenterede: det ville jo ikke v\u00e6re godt for dem at se mig ulykkelig. Vi h\u00f8rer ikke engang hulheden i det. Selvom vi nok ville kunne h\u00f8re det, hvis nu tjeneren i Jesu fort\u00e6lling sagde til sin arme kollega: \u00bbDet er til dit eget bedste, at du og din familie bliver smidt i g\u00e6ldsf\u00e6ngsel. I er bedst tjent med ikke at komme til at st\u00e5 i vejen for min succes!\u00ab<\/p>\n

Nej, det kristne budskab rammer os ikke rigtigt. Der mangler et \u00bberkendelses-m\u00e6ssigt gennembrud“, som en politiker engang sagde. Vi kan nok blive enige om, at mange mennesker i dag bestemt ikke har det for godt. Der er \u00bbknas\u00ab i den alt for mange steder, mennesker f\u00f8ler sig kasserede, er ensomme, kommer ud i misbrug, f\u00e5r d\u00e5rlige nerver, f\u00f8ler sig klemte fra alle sider, er stressede p\u00e5 grund af krav, de ikke kan leve op til, eller fordi de ikke synes, deres arbejde er meningsfuldt, mener, at de ikke sl\u00e5r til i forhold til deres b\u00f8rn, har d\u00e5rlig samvittighed, fordi de tager sig for lidt af deres \u00e6ldre. Osv.<\/p>\n

Men al denne d\u00e5rligdom er ingens skyld. Eller det er de andres. Eller evt. det anonyme samfunds – det kan man altid give skylden. Men det bliver det hele ikke bedre af.<\/p>\n

Det erkendelsesm\u00e6ssige gennembrud, som jeg talte om, det kalder kristendommen for omvendelse<\/em> – et andet af de ord, som nutidsdanskeren har det lidt sv\u00e6rt med. Men kristendommen vender virkelig tingene om, den forlanger at du skal se p\u00e5 tilv\u00e6relsen p\u00e5 den stik modsatte m\u00e5de af den, du plejer. Den starter med at sige, at det er ikke dig, der har krav p\u00e5 lykken eller noget andet, nej, det er dig, der er kr\u00e6vet<\/em>. Det er de andre, der har krav p\u00e5 dig<\/em>. Du har ikke ret i forhold til de andre, for du har p\u00e5 forh\u00e5nd f\u00e5et mere end du fortjente. Du er altid bagud med tilbagebetalingen. Du skylder p\u00e5 livet. Det er dig, der skylder dit medmenneske noget. Og hvis han\/hun har det d\u00e5rligt, eller hvis du selv har det d\u00e5rligt, s\u00e5 er det dig, der har svigtet.<\/p>\n

At komme til at vende sig de 180 \u00b0 om er ikke let. At se tingene s\u00e5 omvendt af, hvad vi er vant til, er mere end vanskeligt. For at hj\u00e6lpe os til at se tingene i det<\/em><\/strong> lys, tog Gud en underlig beslutning. Han besluttede selv at tage skylden. \u00bbGiv mig skylden for elendigheden\u00ab, sagde han til menneskene gennem Jesus. Hvordan lyder det, \u00bbat skylden er Guds\u00ab? Ja, lige til at begynde med, siger vi m\u00e5ske: Ja, skylden er Guds, det er ham der har skabt livet for indviklet, ansvaret for redeligheden m\u00e5 hvile p\u00e5 ham. Men ved n\u00e6rmere eftertanke er det naturligvis vanvid. Det er ligesom, hvis tjeneren ville sige til sin medtjener: Det er kongens skyld, at du bliver smidt i f\u00e6ngsel!<\/p>\n

Hvis 2 s\u00f8skende har lavet en skarnsstreg og de gensidigt st\u00e5r og vil fral\u00e6gge sig ansvaret, og s\u00e5 deres lillebror\/s\u00f8ster, som absolut intet har haft med sagen at g\u00f8re, for at forsone dem tilst\u00e5r forseelsen, f\u00f8ler de m\u00e5ske i f\u00f8rste omgang, at nu slap de ud af klemmen. Men i anden omgang t\u00e6nker de: nej, det er dog for galt – og s\u00e5 g\u00e5r de til bekendelse. Og dermed bringes forsoningen til veje.<\/p>\n

Kristendommen handler om en s\u00e5dan forsoning. Den fort\u00e6ller, at forsoningen med Gud er bragt til veje – Gud har i sin barmhjertighed rakt h\u00e5nden ud til mennesket. Men der skal ikke et s\u00e6rlig skarpt \u00f8je til at se, at forsoningen mellem mennesker endnu ikke er bragt til veje. Det er fordi vi endnu ikke er blevet klar over, hvor gavmildt, hvor storsindet, hvor barmhjertigt Gud har behandlet os. Vi mangler endnu at se vores medmenneske i lyset af den k\u00e6rlighed, der er blevet os selv til del. Kristendommen siger, at deraf kommer al vor elendighed, og at hvis vi virkelig ville holde op med at se tingene p\u00e5 hovedet og se dem, som de virkelig er, s\u00e5 ville al elendigheden forsvinde som dug for solen. S\u00e5 ville f\u00e6llesskabet endelig begynde at vokse frem iblandt os. S\u00e5 ville vi begynde at arbejde p\u00e5 hinandens gl\u00e6de i stedet for p\u00e5 vores egen. Amen.<\/p>\n

\n

Biskop Niels Henrik Arendt
\n<\/strong>Ribe Landevej 37
\n<\/strong>DK-6100 Haderslev
\n<\/strong>Tel.: +45 74 52 20 25
\n<\/strong>E-mail: nha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

22.s\u00f8ndag efter trinitatis | 23.10.2005 | Matth\u00e6us 18,21-35 | Niels Henrik Arendt | Fort\u00e6llingen om den g\u00e6ldbundne tjener er ikke s\u00e5 vanskelig at forst\u00e5. Vanskeligheden ligger mere i at acceptere dens budskab, at b\u00f8je sig for det, som den siger om vores forhold til Gud og vores forhold til hinanden. Umiddelbart kan vi alle sammen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14384,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,1143,727,157,853,108,111,519,349,3,1193,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10753","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-22-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-18-chapter-18-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-niels-henrik-arendt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10753","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10753"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10753\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25230,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10753\/revisions\/25230"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10753"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10753"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10753"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10753"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10753"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10753"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10753"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}