{"id":10764,"date":"2005-10-07T19:49:20","date_gmt":"2005-10-07T17:49:20","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10764"},"modified":"2025-07-14T13:18:04","modified_gmt":"2025-07-14T11:18:04","slug":"matthaeus-2215-22","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2215-22\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 22,15-22"},"content":{"rendered":"
\n

23. s\u00f8ndag efter trinitatis | 30. Oktober 2005 | Matth\u00e6us 22,15-22 | Erik Bredmose Simonsen |<\/span><\/b><\/h3>\n

N\u00e5r man som vi lever i et demokrati, s\u00e5 f\u00f8lger der en forpligtelse med, der indeb\u00e6rer, at vi med j\u00e6vne mellemrum skal til valgurnerne og g\u00f8re vores skyldighed som samfundsborgere g\u00e6ldende. Vi skal hver is\u00e6r have afgjort os for, hvem vi vil stemme p\u00e5 og hvilke interesser, ideer og anskuelser, vi \u00f8nsker fremmet i vores f\u00e6lles samfund.<\/p>\n

N\u00e5r valgkampen raser, s\u00e5 b\u00f8lger de politiske diskussioner, og vi overd\u00e6nges med argumenter for og imod snart det ene og snart det andet. Politikerne fors\u00f8ger at skabe lydh\u00f8rhed for og tilslutning til netop deres opfattelse af, hvordan det gode samfund skal se ud. Det g\u00e5r lidenskabeligt for sig, og sindene kommer ofte i kog \u2013 og dog midt i selv den hedeste meningsudveksling, er der som regel ogs\u00e5 plads til finterne og drillerierne \u2013 til smilet.<\/p>\n

S\u00e5dan skal det v\u00e6re. Det er jo alt andet end ligegyldigt, hvorhen vi bev\u00e6ger os politisk og samfundsm\u00e6ssigt, og hvordan vi g\u00f8r det. Og vi har hver is\u00e6r pligt til at forholde os til det alt sammen og tage stilling, for det h\u00f8rer med til det at v\u00e6re menneske i en verden, hvor vi ikke blot skal t\u00e6nke p\u00e5 os selv og vore egne smalle interesser, at vi sammen og hver for sig har medansvar for den udvikling, der finder sted. Det nytter jo ikke rigtig noget, om man blot sidder hjemme i sofaen og sk\u00e6lder ud p\u00e5 politikerne og h\u00e6nger dem ud for det, hvis man synes at samfundsudviklingen k\u00f8rer sk\u00e6vt. Politikerne er jo ikke hverken onde eller uduelige, men blot mennesker som dig og mig, som p\u00e5 vores vegne involverer sig i det politiske spil i fors\u00f8get p\u00e5 at blive valgt til de styrende organer og institutioner i kommuner, amter og folketing. P\u00e5 den m\u00e5de bidrager de alle uanset deres st\u00e5sted til at f\u00e5 vores samfund til at fungere og h\u00e6nge sammen under den styreform, vi nu engang finder den mindst ringe her til lands.<\/p>\n

Fristes man til at blive hjemme p\u00e5 valgdagen, idet man f\u00f8ler sig h\u00f8jt h\u00e6vet over det politiske k\u00e6vleri, s\u00e5 b\u00f8r man samtidig sp\u00f8rge sig selv, hvad man dermed har gjort for at g\u00f8re det hele anderledes og bedre.<\/p>\n

Politik handler som n\u00e6vnt om, hvordan vi skal indrette vores samfund. Det handler ikke blot om den enkeltes personlige interesser, men i nok s\u00e5 h\u00f8j grad om ansvaret for det f\u00e6lles. Og det ansvar b\u00f8r ingen l\u00f8be fra. Ja, vi kan endda g\u00e5 s\u00e5 vidt som til at sige, at det simpelthen er et kristent menneskes pligt at tage dette ansvar p\u00e5 sig.<\/p>\n

S\u00e5 meget kan vi sige her i kirken. Hvad vi derimod ikke kan, er at sige noget som helst om, hvad eller hvem der skal stemmes p\u00e5.<\/p>\n

Det er blevet sagt, at kristendom og politik p\u00e5 \u00e9n gang har alt og intet med hinanden at g\u00f8re, og det kan jo forekomme ikke s\u00e5 lidt paradoksalt, og alligevel s\u00e5 rummer udsagnet megen sandhed.<\/p>\n

P\u00e5 den ene side s\u00e5 har kristendom og politik alt<\/em> med hinanden at g\u00f8re, for s\u00e5 vidt som et kristent menneske altid og i alle forhold \u2013 og alts\u00e5 ogs\u00e5 i politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 m\u00e5 handle under ansvar for Gud. Der findes ingenting i tilv\u00e6relsen, som troen ikke har med at g\u00f8re.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side s\u00e5 har kristendom og politik intet<\/em> med hinanden at g\u00f8re for s\u00e5 vidt som intet politisk parti eller politisk program kan tage patent p\u00e5 kristendommen eller kalde sig mere kristeligt end andre. Ingen kan m.a.o. sp\u00e6nde Vorherre for deres egen politiske vogn. Det ville v\u00e6re at forr\u00e5de evangeliet og misbruge Guds navn.<\/p>\n

Hvis nogen alligevel fors\u00f8ger at g\u00f8re det, er der al mulig grund til at lade alle alarmklokker bimle og v\u00e6re p\u00e5 vagt, for det er den slags, der avler fanatisme og al mulig anden dj\u00e6velskab. Det er s\u00e5dan noget, der kan f\u00f8re til religi\u00f8s terror af den slags, der den 11. september 2001 sendte chokb\u00f8lger igennem den ganske verden, da World Trade Center blev ramt og flere tusinde mennesker omkom. Hvad vi her var vidner til, var religi\u00f8se fanatikere, der mente, at de med deres afskyelige handlinger f\u00f8rte deres guds sag og gik hans \u00e6rinde.<\/p>\n

En s\u00e5dan ubehagelig sammenblanding af religion og politik, har man ogs\u00e5 v\u00e6ret vidner til inden for den kristne kirkes historie; men uanset om den kalder sig kristen, muslimsk eller hinduistisk, s\u00e5 er den dog en dj\u00e6velsk uting, der m\u00e5 bek\u00e6mpes.<\/p>\n

Vi m\u00e5 fastholde den (paradoksale) skelnen mellem religion og politik, som jeg n\u00e6vnte f\u00f8r. Vi m\u00e5 p\u00e5 den ene side fastholde, at man aldrig i en valgagitation kan tillade sig at h\u00e6vde, at ens partiprogram er mere kristeligt eller gudvelbehageligt end andres, lige s\u00e5 lidt som vores kristne gudstjeneste m\u00e5 bruges til agitation for et bestemt partiprogram, en bestemt \u00f8konomi eller en bestemt anskuelse. P\u00e5 den anden side kan som sagt hvert enkelt medlem af menigheden b\u00e5de tage parti og arbejde partipolitisk \u2013 og vi bydes alts\u00e5 hver is\u00e6r at tage stilling og ansvar.<\/p>\n

Denne skelnen har vi Jesu egne ord for, n\u00e5r han i dag siger: \u201dGiv kejseren, hvad kejserens er og Gud, hvad Guds er.\u201d<\/p>\n

Jesu ord her stammer netop fra en situation, hvor nogle folk i samtiden \u2013 bl.a. nogle faris\u00e6ere \u2013 kom til ham for at f\u00e5 ham til at tage politisk stilling i en konkret sag: M\u00e5 man betale skat til kejseren, spurgte de, er det ret beset ikke en slags afgudsdyrkelse \u2013 b\u00f8r Gud ikke have det hele? Det var netop folk, der \u00f8nskede at s\u00e6tte Gud foran deres egne ideer og forehavender, der spurgte.<\/p>\n

Jesu svar var som vi h\u00f8rte det: Giv I blot kejseren, hvad kejserens er, og giv s\u00e5 Gud, hvad Guds er, dvs. bland ikke de ting sammen.<\/p>\n

I dag i vores samfund ville Jesus have sagt: giv samfundet, hvad samfundets er, og giv de styrende og ledende, det de skal have. Det er nemlig n\u00f8dvendigt, at der er nogen til at styre og holde orden.<\/p>\n

Hvis vi levede helt i overensstemmelse med Guds vilje, s\u00e5 ville s\u00e5vel kejser som folketing og regeringer v\u00e6re helt un\u00f8dvendige, for da ville vi elske hinanden og kun g\u00f8re det gode. Men s\u00e5dan er vi som bekendt ikke, derfor er den verdslige magt b\u00e5de n\u00f8dvendig, god og gavnlig til at v\u00e6rne de svage og holde de st\u00e6rke i ave.<\/p>\n

Den verdslige magt har vi med andre ord for vore synderes skyld.<\/p>\n

Men l\u00e6g nu m\u00e6rke til, at Jesus jo alts\u00e5 ogs\u00e5 sagde: \u201d\u2026 og giv Gud, hvad Guds er.\u201d<\/p>\n

Heri ligger der bl.a. en brod, der er rettet mod dem, der ville give kejseren det hele; og oversat til vores virkelighed er det en brod rettet mod dem, der g\u00f8r alting til politik. Den er rettet mod enhver tendens til at g\u00f8re det det verdslige til det hele og det politiske til noget absolut.<\/p>\n

N\u00e5r Jesus siger, at vi skal give kejseren, hvad kejserens er og Gud, hvad Guds er, s\u00e5 siger han dermed til os, at vi skal forholde relativt til det relative og absolut til det absolutte, og under denne synsvinkel skal vi forst\u00e5 forholdet mellem politik og kristendom.<\/p>\n

Hvor vigtigt end samfundet og det politiske er, s\u00e5 er det dog ikke absolutte st\u00f8rrelser, men kun relative. Vores liv st\u00e5r og falder nemlig ikke med, hvilken styreform vi har, og hvilke politikere vi v\u00e6lger. \u2013 Derfor er det s\u00e5 vigtigt, at der ogs\u00e5 midt i den mest hidsige valgkamp, midt i den mest lidenskabelige meningsudveksling, er plads til smilet og det venskabelige forhold mellem de politiske kombattanter p\u00e5 tv\u00e6rs af partiskel, som udtryk for den <\/em>n\u00f8dvendige distance, vi skal have til det relative.<\/p>\n

Men vi skal jo ogs\u00e5 huske at give Gud, hvad Guds er, huske at forholde os absolut til det absolutte. Og hvad betyder s\u00e5 det?<\/p>\n

Ja, det betyder bl.a. at sandheden og den dybe mening med vort liv skal findes hos Gud. Vi kan aldrig forgribe os p\u00e5 den og bem\u00e6gtige os den; men vi kan leve i lyset fra den.<\/p>\n

Her i vores verden er alting historisk og dermed foranderligt. Hvad vi holder for godt og rigtigt den ene dag, sider sig m\u00e5ske uholdbart den n\u00e6ste. Alting er relativt og tvetydigt i den forstand, at selv vore allerbedste intentioner og handlinger i sig har om ikke sin egen mods\u00e6tning, s\u00e5 i hvert fald uhensigtsm\u00e6ssige og utilsigtede bagsider og bivirkninger.<\/p>\n

Alene Gud er den helt igennem og udelt gode og retf\u00e6rdige.<\/p>\n

At give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er \u2013 at forholde sig relativt til det relative og absolut til det absolutte betyder, at vi ikke skal s\u00f8ge meningen med vort liv i det politiske, ligesom vi heller ikke skal forvente den fuldkomne lykke og retf\u00e6rdighed fra samfundet. Hverken samfundet eller politikerne kan give os meningen med livet.<\/p>\n

N\u00e5r vi gerne vil have svar p\u00e5 vores store sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 kan vi derimod s\u00f8ge herhen i kirken. Ikke fordi kirken i sig selv besidder nogen svarene; men fordi vi her f\u00e5r forkyndt Guds ord og fastholder, at Jesus Kristus er vejen, sandheden og livet.<\/p>\n

N\u00e5r vi skal tr\u00e6ffe vores beslutninger vedr\u00f8rende vort liv og vort samfund, s\u00e5 er vi frie i forhold til alverdens magter og myndigheder, og alene ansvarlige over for Gud.<\/p>\n

At give Gud, hvad Guds er, det er at tro, at Gud i Jesus Kristus er vores eneste herre, hvem vi alene skylder tak og \u00e6re for vort livs opretholdelse og mening. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Erik Bredmose Simonsen
\n<\/strong>Pr\u00e6stebakken 11
\n<\/strong>DK-8680 Ry
\n<\/strong>Tel.: +45 86 89 14 17
\n<\/strong>E.mail: ebs@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n

\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

23. s\u00f8ndag efter trinitatis | 30. Oktober 2005 | Matth\u00e6us 22,15-22 | Erik Bredmose Simonsen | N\u00e5r man som vi lever i et demokrati, s\u00e5 f\u00f8lger der en forpligtelse med, der indeb\u00e6rer, at vi med j\u00e6vne mellemrum skal til valgurnerne og g\u00f8re vores skyldighed som samfundsborgere g\u00e6ldende. Vi skal hver is\u00e6r have afgjort os for, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12980,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,1121,727,157,853,108,111,1224,566,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10764","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-23-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-erik-bredmose-simonsen","category-kapitel-22-chapter-22-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10764","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10764"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10764\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25254,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10764\/revisions\/25254"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12980"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10764"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10764"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10764"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10764"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10764"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10764"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10764"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}