{"id":10782,"date":"2005-11-07T19:49:15","date_gmt":"2005-11-07T18:49:15","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10782"},"modified":"2025-07-01T16:55:09","modified_gmt":"2025-07-01T14:55:09","slug":"matthaeus-51-12-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-51-12-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 5,1-12"},"content":{"rendered":"
\n

Alle Helgen (24. s\u00f8ndag efter trinitatis) | 6.11.2005 | Matth\u00e6us 5,1-12 | Elof Westergaard |<\/span><\/b><\/h3>\n

N\u00e5r Jeg sidder bag min rude,
\nSl\u00f8ret af sneen og utydelig
\nSer jeg min elskede derude
\nG\u00e5 forbi…forbi…forbi…
\n<\/em><\/p>\n

Over mig har sorgen lagt sit sl\u00f8r
\nEt v\u00e6sen mindre her i verden,
\nMen himlen har en engel mer end f\u00f8r.
\n<\/em><\/p>\n

N\u00e5r jeg sidder bag min rude,
\nSl\u00f8ret af sneen og utydelig,
\nTror jeg at se min elskede derude,
\nMen hun g\u00e5r ikke……. ikke mer forbi….\u201d
\n<\/em><\/p>\n

Dette digt er af den portugisiske digter Fernando Pessoa. Det er skrevet i maj 1902. Han var da ikke mere end 13 \u00e5r gammel. Men han havde allerede mistet sin far. Denne var d\u00f8d af tuberkulose. Og en lillebror havde han ogs\u00e5 mistet.
\nDet er et digt om savn og sorg.Digtets \u201djeg\u201d sidder bag vinduet i snevejret. Det er koldt udenfor. Den faldende sne\u00b4s og sorgens sl\u00f8r l\u00e6gger sig sammen. Og i dette hvide sl\u00f8r synes han s\u00e5 at se sin elskede, den han har mistet, g\u00e5 forbi udenfor. Han ved imidlertid godt, hvad er digtets slutord: \u201dMen hun g\u00e5r ikke …. ikke mer forbi.\u201d<\/p>\n

Pessoa skrev digtet i maj m\u00e5ned, under tr\u00e6ernes blomstring, men digtet taler om vinter.
\nFor n\u00e5r vi taler om d\u00f8den og om det, vi har mistet, s\u00e5 bliver det hurtigt m\u00f8rkt eller kold, og ofte sort eller ishvidt. M\u00f8rkt, fordi jorden er m\u00f8rk og d\u00f8den s\u00e6tter os i sin skygge. Koldt, fordi d\u00f8den skaber afstand, rammer os og skader os og giver brud. Hvidt eller sort, fordi sneen og jorden, de er f\u00e6lles om at d\u00e6kke til. D\u00f8den g\u00f8r dagligdag og n\u00e6rv\u00e6r til fortid og minde. Sort eller Hvid er d\u00f8den. Sort og hvidt er alts\u00e5 ikke blot mods\u00e6tninger. De ligner langt mere hinanden.<\/p>\n

D\u00f8den river gr\u00e6sset op, og d\u00e6kker det, som levede til med jord. Den ligner natten, n\u00e5r den sluger havet og horisonten. Ja, s\u00e5dan den er som sneen, der skjuler jordens r\u00f8dmen og l\u00e6gger sit sl\u00f8r over verden.<\/p>\n

N\u00e5r jeg sidder bag min rude,
\nSl\u00f8ret af sneen og utydelig,
\nTror jeg at se min elskede derude,
\nMen hun g\u00e5r ikke……. ikke mer forbi….\u201d.
\n<\/em><\/p>\n

Sneens sl\u00f8r er her sorgens og savnets udtryk. Og de to sorgen og savnet l\u00e6gger netop et sl\u00f8r hen over vore \u00f8jne og sind. Man tror m\u00e5ske et \u00f8jeblik at se som digteren, – at det hele blot er en ond dr\u00f8m \u2013 at hun eller han er der alligevel – men ens hjerte ved det godt, at s\u00e5dan er det ikke \u2013 ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n

Der er et lys, som er slukket, og der s\u00e6ttes gr\u00e6nser for hvad vores \u00f8jne nu f\u00e5r at se og vore h\u00e6nder lov til at n\u00e5.<\/p>\n

I indledningen til Bjergpr\u00e6diken sidder Jesus s\u00e5 der p\u00e5 bjerget, med en folkeskare deriblandt disciplene omkring sig. Og han skal tale til dem om buddene, om k\u00e6rlighed og dom.
\nHan skal tage udgangspunkt i de bud, de kender, og han skal sk\u00e6rpe deres indhold: \u201dI skal ikke kun elske jeres venner, men ogs\u00e5 jeres fjender. I skal vende den anden kind til. I bryder allerede buddet om ikke at sl\u00e5 ihjel, n\u00e5r I bliver vred p\u00e5 hinanden. D\u00f8m ikke! Tag bj\u00e6lken ud af dit eget \u00f8je, f\u00f8r du ser splinten i andres\u201d. Og Jesus har meget mere, han skal have sagt. Men indledningsvist kommer disse saligprisninger, som vi lige har h\u00f8rt. Salige er…..
\nHer taler Jesus til hvert et skr\u00f8beligt menneske; til den fattige, den sagtmodige, den sultende, den barmhjertige, den rene af hjertet, den, der stifter fred, den der forf\u00f8lges og s\u00e5 er der ogs\u00e5 ord til den, som s\u00f8rger. Jesus siger: \u201dSalige er de, som s\u00f8rger, for de skal tr\u00f8stes.\u201d<\/p>\n

Hvad Jesus vil sige med disse ord, er ikke at sorgen i sig selv g\u00f8r salig. Den g\u00f8r ingen lykkelig. Vi ville, hvis vi kunne v\u00e6lge, heller slippe fri af dens tag i os.
\nVel er der gl\u00e6den ved at mindes, taknemmeligheden over erindringer og minderne om livet som delt. De findes.
\nOg disse er der ogs\u00e5 al god grund til at b\u00e6re med. Men n\u00e5r Jesus siger: \u201dSalige er de, der s\u00f8rger, for de skal tr\u00f8stes\u201d. S\u00e5 vil han sige: vi undg\u00e5r ikke i vort liv tr\u00e6ngsler, d\u00f8d og pine, de findes, men det g\u00f8r tr\u00f8sten og h\u00e5bet ogs\u00e5. Og det lige her og det i al tid frem for. De gives i Gud. Hans evighed r\u00e6kker ind i vor skr\u00f8belighed.<\/p>\n

Ofte ved begravelser her i kirken h\u00f8rer vi et par vers fra profeten Esajas. Jeg l\u00e6ser dem altid fra den gamle overs\u00e6ttelse, fordi den netop i dette tilf\u00e6lde ejer s\u00e5 langt st\u00e6rkere en poetisk kraft. Ordene lyder:\u201dEj mere skal solen v\u00e6re dit lys, eller m\u00e5nen skinne for dig;
\nHerren skal v\u00e6re dit lys for evigt, din Gud skal v\u00e6re din herlighed. Din sol skal ej tage af; thi Herren skal v\u00e6re dit lys for evigt, dine s\u00f8rgedage har ende.\u201d<\/p>\n

Profeten Esajas taler her om lys overfor det m\u00f8rke, som vi i vort liv uundg\u00e5eligt stilles i. Lys overfor det \u00f8de og den tomhed, som d\u00f8den efterlader vort sind i.Vort livslys br\u00e6nder kun en tid, solens og m\u00e5nens lys deler vi kun en tid, men s\u00e5 er vi ved Guds n\u00e5de sat i et lys. Det lys Gud m\u00f8der os med. Det lys, som findes i Jesus, og det h\u00e5b, som gives i ham, hans handlinger og d\u00f8d, hans ord og opstandelse.<\/p>\n

Dette lys gives vi del allerede ved d\u00e5ben: I h\u00f8rer mig til, siger Gud til os ved d\u00f8befonten. Og han lyser ogs\u00e5 allerede her sin velsignelse over vort liv. Den velsignelse, som ogs\u00e5 m\u00f8der os ved nadverbordet, og som m\u00f8der os hver gang vi samles til kirke.<\/p>\n

Dette lys, Gud lader skinne over os, g\u00f8r, at vi tillidsfuldt skal h\u00f8re linien midt i Pessoas digt:<\/p>\n

N\u00e5r Jeg sidder bag min rude,
\nSl\u00f8ret af sneen og utydelig
\nSer jeg min elskede derude
\nG\u00e5 forbi…forbi…forbi…
\n<\/em><\/p>\n

Over mig har sorgen lagt sit sl\u00f8r
\n<\/em> Et v\u00e6sen mindre her i verden,
\nMen himlen har en engel mer end f\u00f8r.
\n<\/em><\/p>\n

\u201dOver mig har sorgen lagt sit sl\u00f8r: – Et v\u00e6sen mindre her i verden, Men himlen har en engel mer end f\u00f8r.\u201d Disse ord lyser op midt i digtets ellers s\u00f8rgmodige tone. Og vi skal h\u00f8re disse ord netop i lyset af Jesu opstandelse og h\u00e5bet om evigt liv hos Gud. Vi ikke hvordan? Hvorn\u00e5r, og vi f\u00e5r intet bevis ? D\u00f8den betyder et v\u00e6sen mindre her i verden, men i Gud har d\u00f8den og m\u00f8rket, intetheden og glemselen, den b\u00f8jede nakke og den flakkende blik ikke magten. D\u00f8den er ikke kun et evigt fald. I Jesus vi l\u00f8ftes.
\n<\/em><\/p>\n

Gud! I din n\u00e5de og k\u00e6rlighed. Giv os at m\u00f8rkets og sneens sl\u00f8r m\u00e5 vige, for din sols klare og evig lys, s\u00e5 savnet lindres og livet gr\u00f8nnes. Guds fred med de d\u00f8de. Guds fred med os alle. I Jesu navn. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elof Westergaard
\nMarieh\u00f8jvej 17
\nDK-8600 Silkeborg
\nTel. +45 86 80 19 27
\nE-mail: eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Alle Helgen (24. s\u00f8ndag efter trinitatis) | 6.11.2005 | Matth\u00e6us 5,1-12 | Elof Westergaard | N\u00e5r Jeg sidder bag min rude, Sl\u00f8ret af sneen og utydelig Ser jeg min elskede derude G\u00e5 forbi…forbi…forbi… Over mig har sorgen lagt sit sl\u00f8r Et v\u00e6sen mindre her i verden, Men himlen har en engel mer end f\u00f8r. N\u00e5r […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15161,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,587,175,150,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10782","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-drittl-s-d-kj","category-elof-westergaard","category-kapitel-5-chapter-5","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10782","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10782"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10782\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24757,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10782\/revisions\/24757"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15161"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10782"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10782"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10782"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10782"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10782"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10782"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10782"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}