{"id":10798,"date":"2005-11-07T19:49:15","date_gmt":"2005-11-07T18:49:15","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10798"},"modified":"2025-07-01T17:03:43","modified_gmt":"2025-07-01T15:03:43","slug":"matthaeus-2415-28-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2415-28-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 24,15-28"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3><b><span style=\"color: #000099;\">25. s\u00f8ndag efter trinitatis | 13.11.2005 | Matth\u00e6us 24,15-28 | Arne \u00d8rtved |<\/span><\/b><\/h3>\n<p>Det er nu ikke nogen let vejledning, Jesus her har givet os til dommedag og de sidste tider. De tegn, som her remses op, denne \u00f8del\u00e6ggelsens vederstyggelighed, som han kalder dem, de har vist sig igen og igen forskellige steder p\u00e5 kloden, s\u00e5 det kan vi ikke rigtig bruge til noget. De forekommer n\u00e6rmest mere vildledende end vejledende. Det begyndte knap 40 \u00e5r efter Jesus d\u00f8d og opstandelse, da Jerusalem blev j\u00e6vnet med jorden af de romerske tropper. Dengang var forventningerne om Gudsrigets snarlige komme endnu s\u00e5 st\u00e6rk blandt de kristne, at man hilste denne \u00f8del\u00e6ggelse med b\u00e5de frygt og gl\u00e6de. Alting gik \u00e5benbart i opfyldelse.<\/p>\n<p>Men der skete ikke mere. Verden fortsatte sin j\u00e6vne syndige gang. Grusomhederne tog til; og nu gik det ud over de kristne i stort tal. De bar lidelserne med t\u00e5lmodighed og stort mod, for de troede stadig, at de sidste tider var n\u00e6r; og de s\u00e5 alt det, der skete &#8211; ogs\u00e5 med dem selv, som tegn p\u00e5 den kommende salighed.<\/p>\n<p>Det f\u00f8rste \u00e5rhundrede svandt hen, uden der skete noget afg\u00f8rende. Det n\u00e6ste ogs\u00e5. Og nu er der g\u00e5et n\u00e6sten 2000 \u00e5r. Der har v\u00e6ret masser af \u00f8del\u00e6ggelsens vederstyggelighed: Kirkesk\u00e6ndinger, myrderier, forf\u00f8lgelser, religionskrige, koncentrationslejre, tortur, s\u00f8nderbombede byer. Men hvor er de sidste tider blevet af? Der har v\u00e6ret nok af profetier i alle \u00e5rene; men ingen er g\u00e5et i opfyldelse.<\/p>\n<p>&#8211; Eller ogs\u00e5 er de alle sammen g\u00e5et i opfyldelse, blot p\u00e5 en anden m\u00e5de end vi havde forestillet os. M\u00e5ske skal det forst\u00e5s s\u00e5 enkelt: <em>Se jer om i verden! Overalt ser I \u00f8del\u00e6ggelsens vederstyggelighed. Se, hvordan menneskene opf\u00f8rer sig, hvor tankel\u00f8st, hvor ondskabsfuldt, hvor hovmodigt. Og se, hvor skr\u00f8beligt jeres liv er. Hvorn\u00e5r er det jer, det g\u00e5r ud over? Pludselig er alting forbi for jer; I kan ingenting n\u00e5 af alt det, I havde travlt med; I tror, I har s\u00e5 god tid til. Ikke en gang at hente noget I har glemt eller noget t\u00f8j, for at I ikke skal fryse. Det g\u00e5r s\u00e5 st\u00e6rkt, n\u00e5r livet er forbi.<\/em><\/p>\n<p>T\u00e6nk, hvis Jesus blot vil have os til at erkende, at de sidste tider lurer p\u00e5 os livet igennem; og derfor kan vi ikke bare udskyde den store afg\u00f8relse om vores forhold til Gud, til vi engang f\u00e5r tid og lyst til det. Intet liv vender tilbage, og hver en udskydelsens dag er en spildt dag. Hvis du ikke kan fatte det med din forstand eller bilder dig ind, at du har for travlt til at t\u00e6nke i s\u00e5danne baner, s\u00e5 pr\u00f8v dog at se dig om i verden. Hvis det havde v\u00e6ret i dag, ville han have sagt: <em>S\u00e5 t\u00e6nd for dit fjernsyn; der er nok af begivenheder hver dag til at minde dig om livets skr\u00f8belig\u00adhed<\/em>. \u00d8del\u00e6ggelsens vederstyggelighed!<\/p>\n<p><em> Memento mori!<\/em> stod der over det indgangen til det gamle gr\u00e6ske tempel. <em>Husk at du skal d\u00f8<\/em>! Det er altid godt at blive mindet om. Man kan ikke blive ved med at g\u00e5 og uds\u00e6tte alting; og der er s\u00e5 mange ting, der ikke kan g\u00f8res om. I Bibelen bliver vi ogs\u00e5 mindet om, at man ikke skal lade solen g\u00e5 ned over sin vrede; det kunne jo v\u00e6re, der slet ikke kom en solopgang for en; s\u00e5 d\u00f8de man med en vrede i sig i stedet for gl\u00e6de og taknemmelighed. Halfdan Rasmussen skriver i et digt:<\/p>\n<p><em> Lev i dag, s\u00e5 du kan d\u00f8 i morgen <\/em><\/p>\n<p><em> lykkelig for hver en levet dag.<\/em><\/p>\n<p>P\u00e5 den m\u00e5de burde livet v\u00e6re s\u00e5 enkelt for os; men det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at styre sin vrede; det kan v\u00e6re endnu sv\u00e6rere at tilgive, s\u00e5 man begynder p\u00e5 en frisk med den, man var kommet p\u00e5 kant med. Mange har sv\u00e6rt ved at glemme. Ordsproget siger: <em>Gammel k\u00e6rlighed ruster ikke<\/em>! M\u00e5ske burde det hedde: <em>Gammelt nag ruster ikke.<\/em> Jo, der er s\u00e5 mange ting, der forhindrer os i at v\u00e6re lykkelige for hver en levet dag.<\/p>\n<p>Dog kan dette<em> Memento Mori, Husk, at du skal d\u00f8,<\/em> ogs\u00e5 misbruges. Man kunne nok forestille sig det i reklamebranchens smagl\u00f8se h\u00e6nder: <em>Husk, at du skal d\u00f8, k\u00f8b derfor den helt rigtige spaghetti, s\u00e5 du kan nyde den tid, du har tilbage! <\/em>Eller: <em>Husk, at du skal d\u00f8, tag derfor p\u00e5 ferie i Langtbortistan, mens tid er, og solen endnu skinner!<\/em> Det g\u00e6lder jo om at nyde livet, mens man har det.<\/p>\n<p>Jeg t\u00f8r n\u00e6sten ikke n\u00e6vne flere eksempler af frygt for, at id\u00e9en skulle slippe ud. Der er ingen h\u00e6mninger, n\u00e5r det g\u00e6lder om at f\u00e5 solgt sine varer. Men dette har da ogs\u00e5 v\u00e6ret g\u00e6ldende, n\u00e5r det drejer sig om sekter og religi\u00f8se bev\u00e6gelser. Og de har ment, at de bedre kunne tillade sig at true med d\u00f8den, n\u00e5r varen, de skulle s\u00e6lge, var omvendelse og tro p\u00e5 deres Gud. Dagens tekst er ikke den eneste passage i Bibelen, der egner sig for et s\u00e5dant reklamefremst\u00f8d for Gud. Der er f.eks. hele Johannes \u00c5benbaringen, som bruges flittigt af Jehovas Vidner. Men jeg h\u00f8rte ogs\u00e5 om en pr\u00e6st ude i Vestjylland, der for ca. 100 \u00e5r siden r\u00e5bte til sine ugudelige sogneb\u00f8rn: <em>Bare vent til I sl\u00e5r \u00f8jnene op i Helvede, s\u00e5 vil I sige til jer selv: Satans osse, s\u00e5 havde pr\u00e6sten alligevel ret!<\/em> &#8211; S\u00e5 kan det vist n\u00e6sten ikke v\u00e6re v\u00e6rre.<\/p>\n<p>Jamen, er det da ikke ogs\u00e5 det, Jesus og de kristne g\u00f8r med s\u00e5danne ord, som lyder i dagens tekst? Nej! Jesus \u00f8nsker hverken at s\u00e6tte skub i vores livsnydelse eller skr\u00e6mme os fra vid og sans for, hvad der skal ske p\u00e5 den anden side d\u00f8den. Men han \u00f8nsker, vi skal begynde at leve, &#8211; ikke at nyde livet, men at tage vare p\u00e5 mennesker, situationer og begivenheder, som r\u00e6kker ud over os selv. Han vil, at vi skal opdage, at hvert \u00f8jeblik er betydningsfuldt, dels fordi det ikke vender tilbage, men is\u00e6r fordi det er i netop dette opm\u00e6rksomme \u00f8jeblik, vi m\u00f8der Gud. I hver dags m\u00f8de med mennesker, som vi deler liv med, st\u00e5r vi overfor Gud.<\/p>\n<p>Gud er ikke i de salige stunder, hvor vi mediterer os v\u00e6k fra de jordiske besv\u00e6rligheder; han er heller ikke i de inderlige b\u00f8nner, hvor vi bliver fuldst\u00e6ndig opslugt af vores egen fromhed; heller ikke i det behagelige selskab med andre, der har de samme religi\u00f8se anskuelser som vi.<\/p>\n<p>Nej, han er livet i os og imellem os ved, at han lod sin s\u00f8n blive menneske sammen med os. Derved blev Gud en del af os og vores liv. Han lagde s\u00e5 at sige sit ord og dermed sin \u00c5nd ind i det. Det lyder m\u00e5ske lidt besynderligt i f\u00f8rste omgang. Det er det ingenlunde. Vi kender da udm\u00e6rket fra andre sammenh\u00e6nge, at ord, som vi har h\u00f8rt p\u00e5 et eller andet tidspunkt, m\u00e5ske i barndommen, m\u00e5ske senere, har p\u00e5virket os p\u00e5 livstid. Det er sj\u00e6ldent ord, som man kan huske direkte eller ordret, men det er snarere <em>meningen <\/em>med dem eller <em>betydningen<\/em> af dem &#8211; <em>\u00e5nden<\/em> i dem, der bliver ved med at leve i en. (Dette g\u00e6lder naturligvis b\u00e5de vrede og k\u00e6rlige ord, b\u00e5de positive og negative udladninger; &#8211; det er liges\u00e5 ofte, at mennesker lever med en stor bitterhed i sig livet igennem som med en stor taknemmelighed.)<\/p>\n<p>Men n\u00e5r vore ord og vores \u00e5nd har en s\u00e5dan styrke i sig, hvor langt st\u00e6rkere m\u00e5 da ikke Guds ord og Guds \u00c5nd ikke virke? Og derfor er Gud altid til stede over alt i vores liv, hvis vi t\u00f8r og vil m\u00f8de ham. Det t\u00f8r vi, hvis vi elsker ham. Det er derfor Jesus siger, at det st\u00f8rste bud i loven er: <em>Du skal elske Herren, din Gud!<\/em> Hvis vi m\u00f8der ham med frygt og nedslagne \u00f8jne, bliver der m\u00e5ske slet ikke noget m\u00f8de ud af det. Gud skal m\u00f8des med frimodighed. Hvor f\u00e5r man da den frimodighed fra? Den f\u00e5r man fra Gud selv. Fra hans k\u00e6rlighed til os. Den f\u00e5r os til at sl\u00e5 \u00f8jnene op og m\u00f8de Gud ansigt til ansigt.<\/p>\n<p>Dette m\u00f8de finder sted, n\u00e5r vi st\u00e5r ansigt til ansigt med vores n\u00e6ste. Derfor tilf\u00f8jede Jesus, da han n\u00e6vnte det st\u00f8rste bud i loven: <em>Du skal elske Herren, din Gud, <strong>og<\/strong> din n\u00e6ste som dig selv.<\/em> Det er s\u00e5 afg\u00f8rende, hvad der sker i det \u00f8jeblik. T\u00f8r vi slippe os selv og overgive os til Gud og til den n\u00e6ste, der st\u00e5r der foran os og har krav p\u00e5 vores opm\u00e6rksomhed og indsats? Dette \u00f8jeblik er s\u00e5 afg\u00f8rende, dels fordi det ikke vender tilbage; og dels fordi du der st\u00e5r for Guds \u00e5syn.<\/p>\n<p>Da er der ikke tid til at hente noget, du har glemt, eller lige foretage et svinke\u00e6rinde eller overveje for og imod: Det er nu &#8211; eller aldrig! S\u00e5dan taler Jesus om dommedag lige ind i vores liv med en p\u00e5tr\u00e6ngenhed, der kan virke liges\u00e5 voldsom som de store ulykker i verden.<\/p>\n<p>Men samtidig taler han om den befrielse, den hvile, det gudsrige, der ligger i at overgive sig i det rette \u00f8jeblik og elske Herren, sin Gud, og sin n\u00e6ste som sig selv. Da er k\u00e6rlighed ikke s\u00e5dan en religi\u00f8s eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssig sentimentalitet; men det er den afg\u00f8rende skillevej i dit liv, hvor det bestemmes, om du skal leve eller d\u00f8. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Pastor Arne \u00d8rtved<br \/>\nBirkeb\u00e6k 8<br \/>\nDK-7330 Brande<br \/>\nTlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:ortved@mail.dk\"> ortved@mail.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>25. s\u00f8ndag efter trinitatis | 13.11.2005 | Matth\u00e6us 24,15-28 | Arne \u00d8rtved | Det er nu ikke nogen let vejledning, Jesus her har givet os til dommedag og de sidste tider. De tegn, som her remses op, denne \u00f8del\u00e6ggelsens vederstyggelighed, som han kalder dem, de har vist sig igen og igen forskellige steder p\u00e5 kloden, [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5051,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,1170,157,853,108,111,919,349,3,109,589],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10798","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-24-chapter-24-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-vorl-so-des-kirchenjahres"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10798","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10798"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10798\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24765,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10798\/revisions\/24765"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5051"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10798"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10798"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10798"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10798"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10798"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10798"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10798"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}