{"id":10811,"date":"2005-11-07T19:49:25","date_gmt":"2005-11-07T18:49:25","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10811"},"modified":"2025-07-03T13:36:58","modified_gmt":"2025-07-03T11:36:58","slug":"matthaeus-2531-46-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2531-46-4\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 25,31-46"},"content":{"rendered":"
\n

Sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret | 20.11.2005 | Matth\u00e6us 25,31\u201346 | Anders Gadegaard |<\/h3>\n

Multikunstneren Jens Galschi\u00f8tt \u2013 I v\u00e9d, ham med de voldsomme og provokerende holdnings-bearbejdende installationer \u2013 synes, at verden er blevet mere og mere forr\u00e5et og polariseret. Det er, hvad han vil vise med sin kunst. Sp\u00f8rger man ham, om han tror p\u00e5, at han med sin kunst kan \u00e6ndre mentaliteten, svarer han overraskende nej. Han tror ikke p\u00e5, at verden og menneskene bliver bedre. Han tror snarere p\u00e5 Ragnarok. \u201dMen i mellemtiden<\/em>,\u201d siger han, \u201dmens vi venter<\/em>, kan jeg alligevel ikke lade v\u00e6re med at k\u00e6mpe for det bedre \u2013 for at holde mig selv og det hele ud\u201d.<\/p>\n

N\u00e6sten p\u00e5 samme m\u00e5de t\u00e6nkte Jesus af Nazaret. Den sidste store tale, Jesus holder if\u00f8lge Matth\u00e6us, finder sted et par dage f\u00f8r den p\u00e5ske, hvor Jesus tages til fange og henrettes. Talen er netop om \u201dRagnarok\u201d, de sidste tider. F\u00f8rst udmaler han de sidste tiders grufulde be\u00adgivenheder. Og dern\u00e6st fort\u00e6ller han tre lignelser om, hvad konsekvenserne er nu<\/em> af at vide, at de sidste tider engang vil komme.<\/p>\n

Den f\u00f8rste lignelse om brudepiger\u00adne munder ud i konklusionen: V\u00e6r rede<\/em> !, for du kender ikke dagen eller timen. Og de to n\u00e6ste svarer s\u00e5 p\u00e5 det naturlige sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan<\/em> kan jeg s\u00f8rge for at leve beredt p\u00e5 de sidste tider? Den ene lignelse, den om de betroede talen\u00adter, svarer: Spild ikke tiden, g\u00f8r effektivt og engageret brug af dine mulig\u00adheder. \u2013 Pr\u00e6cis som Galschi\u00f8tt begrunder sin kunst. Og den sidste lignelse, afslut\u00adningen p\u00e5 hele talen, ja p\u00e5 hele evangeliet inden selve p\u00e5skeberet\u00adningen, tager det sidste skridt og svarer p\u00e5, hvordan<\/em> man skal s\u00f8rge for ikke at spilde tiden: Man skal give den sultne mad, den t\u00f8rstige vand, tage sig af den fremmede, give den n\u00f8gne t\u00f8j, se til den syge og bes\u00f8ge den f\u00e6ngslede. Ja, s\u00e5 alvorligt er det, at det er selve Gudsforholdet, der st\u00e5r p\u00e5 spil: \u201dAlt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste br\u00f8dre, det har I gjort mod mig.\u201d<\/p>\n

S\u00e5 enkelt er det, den kristne etik genfortalt p\u00e5 f\u00e5 linjer. Ingen skal komme og sige, at han ikke kan finde ud af det<\/p>\n

– Og alligevel er her mere end rigeligt til enhver af os:<\/p>\n

At hj\u00e6lpe dem, som ikke har mad, drikke og t\u00f8j – det drejer sig vel om 1\/3 af verdens befolkning. Og dog kunne det lade sig g\u00f8re, hvis viljen var der til det. Hvis vi for eksempel tillod de 20 fattigste lande den samme toldbeskyttelse, som vi selv n\u00f8d godt af, da vores velstand udviklede sig, hvis vi var villige at betale ordentligt for de fattigste landes r\u00e5varer som bomuld, ris, kaffe s\u00e5 alting anderledes ud. I stedet diskuterer vi, om vi skal bruge 0,7 eller 1% af vores totale nationalprodukt til ulandshj\u00e6lp \u2013 og lander minsandten p\u00e5 det laveste tal.<\/p>\n

– Men han sagde: Du skal give den sultne mad, den t\u00f8rstige vand og den n\u00f8gne t\u00f8j p\u00e5 kroppen.<\/p>\n

At tage sig af den fremmede er pludselig blevet h\u00f8jaktuelt ogs\u00e5 for os. – Det st\u00e5r som en g\u00e5de for mig, at bare fordi vi har 3-4% sydligt udseende frem\u00admede, kan det g\u00e5 hen og optage sindene s\u00e5 meget, at mange betragter det som vort st\u00f8rste politiske problem. Hvad skulle vi dog g\u00f8re uden inspiration fra andre kulturer? S\u00e5 ville vort kultur- og samfundsliv f\u00f8rst for alvor forstene. I stedet g\u00f8r vi alt for med sn\u00f8rklede regler at holde fremmede ude fra vores land.<\/p>\n

– Men han sagde: Du skal tage dig af den fremmede.<\/p>\n

Det er da s\u00e5 lidt at se til den syge og bes\u00f8ge den f\u00e6ngsle\u00adde. D\u00e9t er nemt \u2013 og det er der da ikke megen hj\u00e6lp i. Og dog betyder det en verden til forskel, om man har nogen, der bekymrer sig om en, hvis man er syg eller sidder i f\u00e6ngsel. Vi v\u00e9d det godt \u2013 og ofte f\u00e5r vi alligevel ikke set til dem, vi kender, der er i en situation af den art \u2013 ofte gamle, som m\u00e5 sidde for sig selv hjemme eller p\u00e5 plejehjem. Hvor netop et bes\u00f8g bare at par gange om ugen \u2013 eller bedre: en gang om dagen p\u00e5 et fast tidspunkt, s\u00e5 den syge eller ensomme gamle kan gl\u00e6de sig – kunne g\u00f8re hele forskellen.<\/p>\n

– Men han sagde: Du skal se til den syge og bes\u00f8ge den f\u00e6nglsede.<\/p>\n

Her er mere end nok til et helt liv i de seks sm\u00e5regler. Og dog er det, som sagt, s\u00e5 nemt, at selv et barn kan g\u00f8re det. – Eller rettere: Netop et barn kan finde ud af det<\/em>! Ofte er det netop b\u00f8rnene, der s\u00f8rger for, at famili\u00aden holder kontakt med den ensomme gamle eller den f\u00e6ngslede. \u00c6gte\u00adf\u00e6llen og familien kigger nok ind et par gange de f\u00f8rste m\u00e5neder, men s\u00e5 … Men b\u00f8rnene! De vil ind til deres far, de savner ham, de afskriver ham ikke p\u00e5 grund af fejltrinnene.<\/p>\n

Og b\u00f8rnene g\u00f8r det som regel ikke af pligt eller p\u00e5 beregning \u2013 men bare af lyst og k\u00e6rlighed. – „Herre, hvorn\u00e5r s\u00e5 vi dig sulten eller t\u00f8rstig eller fremmed, hvorn\u00e5r var du syg, og vi bes\u00f8gte dig?“ spurgte de retf\u00e6rdige. De vidste ikke af, at de havde gjort det rette – de havde bare gjort det, for det manglede bare!<\/p>\n

Men de uretf\u00e6rdige sagde: „Herre, vi skulle da gerne<\/em> have givet dig mad eller drikke, du skulle sandelig have v\u00e6ret mere end velkommen, hvis bare vi havde anet, at du<\/em> var fremmed iblandt os – havde vi bare vidst, at det var dig, der var tale om!“ Alts\u00e5: Var de klar over, hvor meget de kunne have opn\u00e5et for dem selv<\/em>, s\u00e5 skulle de nok have f\u00e5et det gjort. Men netop derved viser uretf\u00e6r\u00addigheden sig.<\/p>\n

Selv om de seks sm\u00e5 k\u00e6rlighedsregler med andre ord er nok s\u00e5 lette og ligetil – s\u00e5 er der simpelthen ikke en eneste af os, der bare tiln\u00e6rmelsesvis efterlever dem. Vi m\u00e5 med besk\u00e6mmelse tilst\u00e5, at vi h\u00f8rer alle til blandt bukkene, de uretf\u00e6rdige.<\/p>\n

Jamen, hvordan skal vi dog ud\u00adholde tanken om at st\u00e5 til regnskab for vort liv, n\u00e5r vi uundg\u00e5eligt vil komme til at h\u00f8re blandt dem, der er hjem\u00adfalden til evig straf og forbandelse sammen med Dj\u00e6velen selv og hans engle??<\/p>\n

S\u00e5 sig f\u00f8rst til dig selv: „Det var dog ikke ret meget, der kr\u00e6vedes af mig, seks sm\u00e5 k\u00e6rlighedsgerninger, som selv et barn kan udf\u00f8re. Det er vel bare et komme i gang.“ \u2013 Eller som Galschi\u00f8tt: \u201dLad mig dog k\u00e6mpe for det bedre, s\u00e5 jeg kan holde mig selv og det hele ud\u201d. S\u00e5 har du gjort pr\u00e6cis hvad for\u00adm\u00e5let med lignelsen er: at f\u00e5 dig til at efterleve udsagnene om, hvordan<\/em> man bedst ikke spilder tiden inden tidernes ende.<\/p>\n

Og sig s\u00e5 til dig selv: Er jeg s\u00e5 fattig, at jeg langt fra har levet op til disse seks sm\u00e5 regler – jamen, s\u00e5 er jeg jo ikke det mindste forskellig fra dem, jeg opfordres til at g\u00f8re noget for, de fattige, de ensomme, de som hungrer efter menneskelig varme og n\u00e6rhed. Og til dem, til os<\/em>, sagde Jesus ogs\u00e5 : „Salige er de fattige i \u00e5nden, thi Himmeriget er deres.“(Matt. 5,3). D\u00e9t er grundlaget for at kunne og turde vente ragnarok \u2013 at vi stoler p\u00e5 en kraft, der er st\u00f8rre. Vi har et h\u00e5b om, at bag og midt i \u00f8del\u00e6ggelsens magt \u2013 nu og i fremtiden – bor den gode magt, k\u00e6rlighedens magt, som giver mening til hvert et skridt, vi tager. \u2013 Han sagde ogs\u00e5: „Sandelig siger jeg jer: Den, der h\u00f8rer mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er g\u00e5et over fra d\u00f8den til livet.“(Johs. 5,24)<\/p>\n

P\u00e5 denne m\u00e5de er mellemtiden, nu, allerede blevet til Paradis nu. For nok er vi d\u00f8mt, men vi kan alligevel leve med dommen l\u00f8ftet af os, kendt gode alligevel af barm\u00adhjertighed, med frihed til s\u00e5 alligevel at leve for gl\u00e6den og k\u00e6r\u00adligheden. For i mellemtiden har Kristus med sit offer genoprettet livet for vores skyld, s\u00e5 vi kan leve med hinanden, som om det var endetiden, som om Guds\u00adriget var en syn\u00adlig realitet overalt. S\u00e5dan er der skabt mulighed for at vi kan leve. I mellem\u00adtiden. I tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed. I troen p\u00e5 at alt allerede er opfyldt, skju\u00adlt, men sandt, s\u00e5 vi intet har at frygte. I h\u00e5bet om, at en gang skal livet fuldt af gl\u00e6de v\u00e6re overalt og for enhver. Og i k\u00e6rligheden til Gud og til min n\u00e6ste, som er to sider af samme sag, og som har sin rod og mulighed i Guds evige k\u00e6rlig\u00adhed til mig, for s\u00e5ledes elskede Gud verden, at Han gav sin enb\u00e5rne s\u00f8n, for at enhver, som tror p\u00e5 ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin s\u00f8n til verden for at d\u00f8mme verden, men for at verden skal frelses ved ham.“ (Johs. 3, 16-17). <\/em>Amen.<\/p>\n

\n

Domprovst Anders Gadegaard
\nFiolstr\u00e6de 8,1
\nDK-1171 K\u00f8benhavn K
\nTel.: +45 33 14 85 65
\nE-mail: abg@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret | 20.11.2005 | Matth\u00e6us 25,31\u201346 | Anders Gadegaard | Multikunstneren Jens Galschi\u00f8tt \u2013 I v\u00e9d, ham med de voldsomme og provokerende holdnings-bearbejdende installationer \u2013 synes, at verden er blevet mere og mere forr\u00e5et og polariseret. Det er, hvad han vil vise med sin kunst. Sp\u00f8rger man ham, om han tror p\u00e5, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,1182,727,157,853,108,111,597,118,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10811","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-anders-gadegaard","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-ewigkeits-totensonntag","category-kapitel-25-chapter-25","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10811","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10811"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10811\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24813,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10811\/revisions\/24813"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10811"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10811"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10811"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10811"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10811"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10811"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10811"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}