{"id":10839,"date":"2021-02-07T19:49:00","date_gmt":"2021-02-07T19:49:00","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10839"},"modified":"2023-02-07T15:56:13","modified_gmt":"2023-02-07T14:56:13","slug":"lukas-4-16-30-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-4-16-30-3\/","title":{"rendered":"Lukas 4, 16-30"},"content":{"rendered":"
\n

1. s\u00f8ndag i advent, 27.11.2005
\nLukas 4, 16-30, Lars Ole Gjesing<\/span><\/b><\/h3>\n

Hver tid har sin egen kvalitet. Det er som om formiddage er lavet af et andet stof end eftermiddage, og skiftet fra det ene til det andet sker lige n\u00e5r vi spiser. Det er ikke bare klokken, der g\u00f8r forskellen mellem formiddag og eftermiddag – den indtr\u00e6ffer p\u00e5 grund af det ritual, det er, at spise.<\/p>\n

Liges\u00e5dan er sommerferiedage for ethvert skolebarn af en helt anden slags og opleves p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end alle andre dage. Skoleafslutningen s\u00e6tter skellet. – Hvis man f\u00f8rst bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 det, s\u00e5 viser det sig, at der er utallige forskellige tider, som giver os mange helt forskellige stemninger at opleve. F\u00f8dselsdage er dybt forskellige fra andre dage. Indtil for 20-30 \u00e5r siden var s\u00f8ndagen helt forskellig fra andre dage: p\u00e6nt t\u00f8j, s\u00f8ndagsmiddag, lukkede butikker, flag, en helt s\u00e6rlig stemning.<\/p>\n

Jeg tror, disse forskelligheder mellem tiderne er meget vigtigere for vores liv, end vi lige g\u00f8r os klart. De forskellige stemninger betyder variation i vores indre liv og selve det at m\u00e6rke et skifte giver forh\u00f8jet livslyst og ny energi. Det vigtigste er m\u00e5ske, at de forskellige tider giver mulighed for at gl\u00e6de sig til det ene og det andet, som er anderledes end det, vi har lige nu. – Hvis der ikke var de forskelle, ville der indfinde sig en m\u00e6gtig kedsommelighed, en monotoni, som ville v\u00e6re deprimerende.<\/p>\n

Det er faktisk karakteristisk netop for deprimerede, at de ikke gl\u00e6der sig til noget som helst, sansen for tidernes forskellighed og den ny energi, der f\u00f8lger med, er slukket hos dem – det er en stor del af depressionens v\u00e6sen at mangle denne sans.<\/p>\n

Den f\u00f8rste skabelseshistorie rummer dybe indsigter i dette her. Skabelseshistorien handler jo ikke om, hvordan jorden er blevet til, men om, hvad der er vigtigst og mest grundl\u00e6ggende i tilv\u00e6relsen. P\u00e5 den fjerde dag fort\u00e6lles det, s\u00e6tter Gud sol, m\u00e5ne og stjerner p\u00e5 himlen – ikke for at skaffe lys, for det blev skaffet allerede den f\u00f8rste dag. Nej, sol og m\u00e5ne skal bev\u00e6ge sig p\u00e5 himlen, s\u00e5 mennesker kan beregne, hvorn\u00e5r det er helligdag, dvs. festdag, og hvorn\u00e5r det ikke er; s\u00e5 det, der oprettes p\u00e5 denne 4. dag, det er simpelthen selve tidernes forskellighed. Ja, allerede den f\u00f8rste dag tager Gud fat p\u00e5 dette vigtige arbejde, da han laver forskel p\u00e5 nat og dag, og han forts\u00e6tter den syvende dag med at opfinde hviledagen.<\/p>\n

Alt dette om den antidepressive forskel mellem tiderne skal selvf\u00f8lgelig n\u00e6vnes i dag, fordi 1. s\u00f8ndag i advent er et af de st\u00f8rste tidsskift i hele \u00e5ret. Her i huset er det s\u00e5 stort et skifte, at vi siger et helt nyt kirke\u00e5r begynder i dag. Det m\u00e6rkes meget tydeligt, is\u00e6r n\u00e5r man kommer i kirke. De sidste mange uger har v\u00e6ret m\u00f8rke og gr\u00e5 \u201dSkyerne gr\u00e5ne og l\u00f8vet falder\u201d – for mange har oktober-november ogs\u00e5 repr\u00e6senteret en god og tilfredsstillende arbejdstid, hvor man ikke skal h\u00e6ve blikket s\u00e5 meget fra det daglige, men kan f\u00e5 noget fra h\u00e5nden, mens efter\u00e5ret og m\u00f8rket breder sig udenfor. Og her inde har vi talt trinitatiss\u00f8ndage i lange baner lige siden pinse.<\/p>\n

Og s\u00e5 pludselig i dag er det blevet en anden tid. Nu er det rigtigt at t\u00e6nde det f\u00f8rste lys i adventskransen, nu er det tid at synge de pragtfulde og helt anderledes adventssalmer. Blikket l\u00f8fter sig fra det daglige arbejde og bliver rettet fremad; gl\u00e6den over en h\u00f8jtid, der n\u00e6rmer sig, begynder at vokse.<\/p>\n

Der er gode, dybe grunde til, at kirke\u00e5rets store skifte netop indtr\u00e6ffer nu. Adventstiden er sat af til af fejre og forberede Jesu komme. Det er det, advent betyder. Dvs. i advent fejrer vi i grunden det store verdenshistoriske skifte i tidens kvalitet, der indtraf, da Jesu virke fandt sted. Dengang det for f\u00f8rste gang blev sagt, at Guds k\u00e6rlighed b\u00e6rer verden og at meningen med menneskers liv er at give et passende svar p\u00e5 den k\u00e6rlighed. Tiden efter er af en anden art end tiden f\u00f8r, fordi ord som barmhjertighed, befrielse, tilgivelse og k\u00e6rlighed er blevet sat ind som de afg\u00f8rende. – Det er netop ord af den slags, Jesus for\u00e6rer sine bysb\u00f8rn i Nazareths synagoge i dagens tekst. At de afviser dem voldsomt \u00e6ndrer ikke ved, at ordene blev sat verden.<\/p>\n

Denne forskel i tidens kvalitet f\u00f8r og efter Jesus har de gamle selv v\u00e6ret opm\u00e6rksomme p\u00e5 lige fra begyndelsen. De brugte et bestemt udtryk om det, nemlig \u201dtidens fylde\u201d. Det er Paulus, der har fundet p\u00e5 det. Han forestiller sig tiden som et kar, som der l\u00f8ber vand i indtil det afg\u00f8rende punkt, hvor karret er blevet fuldt. Det punkt, hvor tiden er l\u00f8bet fuld, er signalet til, at Gud Fader sender sin s\u00f8n og ved hj\u00e6lp af hans ord forandrer tiden ved at tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed bliver plantet hernede.<\/p>\n

Det er derfor man leder forg\u00e6ves efter ordet advent i salmebogen. Alle adventssalmerne st\u00e5r under overskriften \u201dtidens fylde\u201d.<\/p>\n

Det h\u00e6nger alts\u00e5 godt sammen, at vi begynder et nyt kirke\u00e5r med at koncentrere os om dengang tiden blev fyldt og skiftede karakter. Vi fejrer det med selv at skifte tid. Og vi tager for os en beretning, som netop ganske kort og ligesom et program sammenfatter det, som var det afg\u00f8rende ved tidens fylde: Den tekst, Jesus pr\u00e6diker over, handler om, at han er sendt, at han bringer gl\u00e6desbud til fattige, frigivelse til fanger, syn til blinde, frihed til undertrykte, n\u00e5de fra Gud. Og hans pr\u00e6diken, som er verdens korteste, siger blot, at i dag er tiden skiftet, s\u00e5 disse ord ikke l\u00e6ngere er forg\u00e6ves dr\u00f8mme, men Gud Faders egne l\u00f8fter til hans sm\u00e5. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Lars Ole Gjesing
\nS\u00f8ndergade 43
\nDK-5970 \u00c6resk\u00f8bing
\nTel.: +45 62 52 11 72
\nE-mail: logj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag i advent, 27.11.2005 Lukas 4, 16-30, Lars Ole Gjesing Hver tid har sin egen kvalitet. Det er som om formiddage er lavet af et andet stof end eftermiddage, og skiftet fra det ene til det andet sker lige n\u00e5r vi spiser. Det er ikke bare klokken, der g\u00f8r forskellen mellem formiddag og eftermiddag […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16199,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,605,727,157,853,108,111,453,349,1187,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10839","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-1-advent","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-04-chapter-04-lukas","category-kasus","category-lars-ole-gjesing","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10839","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10839"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10839\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16691,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10839\/revisions\/16691"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10839"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10839"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10839"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10839"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10839"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10839"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10839"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}