{"id":10848,"date":"2021-02-07T19:49:09","date_gmt":"2021-02-07T19:49:09","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10848"},"modified":"2023-01-30T15:32:13","modified_gmt":"2023-01-30T14:32:13","slug":"mattaeus-251-13-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-251-13-2\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 25,1-13"},"content":{"rendered":"
\n

2. s\u00f8ndag i advent, 4.12.2005
\nMatt\u00e6us 25,1-13, Niels Henrik Arendt<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Det var en stille nat, den nat, hvor de 10 brudepiger sad og ventede p\u00e5, at brudgommen skulle komme fra brudens families hus, n\u00e5r han f\u00f8rte bruden hjem. Natten var s\u00e5 stille, at brudepigerne faldt i s\u00f8vn. Hvordan kan vores urolige, st\u00f8jende tid sammenlignes med den begivenhedsl\u00f8se nat, hvor der skete s\u00e5 lidt, at de 10 brudepiger ikke kunne holde sig v\u00e5gne? Selvf\u00f8lgelig skete der noget, da f\u00f8rst brudgommen dukkede op, men indtil da var natten kedsommeligt stille. Der s\u00e5 ikke ud til at ske noget som helst. Men nu er det lignelsens pointe, at det dog just var i disse ensformige timer, at det sk\u00e6bnesvangre h\u00e6ndte. Det var i de timer, at olien blev brugt op for de 5 af brudepigerne. Det var ikke spor dramatisk, ja, der var egentlig ingenting at se: deres lamper lyste ligesom de 5 andres, der s\u00e5 ikke ud til at v\u00e6re noget, nogen af dem kunne g\u00f8re, og de faldt alle sammen i s\u00f8vn. F\u00f8rst da brudef\u00f8lget kom, viste det sig, at i disse kedelige, stille timer var der sket noget afg\u00f8rende.<\/p>\n

Stille timer – vores tid er ikke stille eller begivenhedsl\u00f8s. Tv\u00e6rtimod: den er st\u00f8jende, den er fuld af dramatiske, ja rystende begivenheder, den er urolig. Gang p\u00e5 gang h\u00e6nder der noget, som selv ikke de viiseste har forudset. Hele tiden er der nye drastiske ting under udvikling. Der er aldrig mere agurketid p\u00e5 avisredaktionerne, og hvis avisen alligevel ser s\u00e5dan ud, er det fordi redaktionen er faldet i s\u00f8vn, hvordan den s\u00e5 b\u00e6rer sig ad med det, n\u00e5r der konstant tikker hidsige nyheder ind p\u00e5 sk\u00e6rme og skrivere.<\/p>\n

Men fordi der sker s\u00e5 meget, beh\u00f8ver den enkelte ikke at f\u00f8le sit eget liv som betydningsfuldt. Jeg har indtryk af, at det n\u00e6rmest er g\u00e5et modsat: at vi mere og mere f\u00f8lger den urolige verdens begivenheder fra kulissen. Vel ang\u00e5r de os, men hvad vi selv g\u00f8r eller ikke g\u00f8r, virker i sammenligning med verdens-drama\u2019et s\u00e5 underligt betydningsl\u00f8st. Mit eget liv m\u00e5 n\u00f8dvendigvis virke lidt blegt, ensformigt, for ikke at sige kedsommeligt sammenlignet med, hvad der overg\u00e5r andre mennesker. Historien har valgt andre scener at udspille sig p\u00e5, og det er vi m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt lettede over. Vi har ingen opgave, ingen rolle i det store drama – i vores liv sker der kun meget lidt af det sk\u00e6bnesvangre, som forandrer verdens udseende. Ja, sommetider flygter vi ligefrem ind i betydningsl\u00f8sheden, g\u00f8r os selv til tilskuere.<\/p>\n

Da kommer evangeliet og siger til os, at intet minut er betydningsl\u00f8st, og at det derfor aldrig er lige meget, hvad vi g\u00f8r, heller ikke selvom det kan se s\u00e5dan ud. Som stilheden og ensformigheden fik de 5 piger til at overse betydningen af den tid, hvor de ventede, s\u00e5dan kan al verdens larm og st\u00f8j f\u00e5 os til at overse betydningen af det liv, vi lever, de ting vi g\u00f8r. Lige nu ser det ikke s\u00e6rlig vigtigt ud, ligesom ventetiden ikke s\u00e5 s\u00e6rlig vigtig ud for brudepigerne, men ikke desto mindre er det af afg\u00f8rende betydning, hvad der sker. Gud har i denne tid en opgave til os, som vi ikke m\u00e5 fors\u00f8mme, og som ingen andre kan g\u00f8re for os. Og hvad er den opgave s\u00e5? Ja, den er med lignelsens billede: at vente p\u00e5 ham. Eller: den er at leve i dette nu hen imod hans rige. At have blikket rettet mod det rige, som Jesus har fortalt om, hvor k\u00e6rligheden hersker, og at leve i lyset af den k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Men nu kunne man s\u00e5 sp\u00f8rge, om ikke man netop fors\u00f8mmer nu\u2019et, dette \u00f8jeblik, hvis man p\u00e5 den m\u00e5de har blikket rettet mod noget, der ikke er nu? Nej, s\u00e5dan er det ikke. At vente p\u00e5 Gud betyder ikke, at s\u00e5 bliver ventetiden tom og betydningsl\u00f8s; det betyder tv\u00e6rtimod, at den tid, det liv, som kan se begivenhedsl\u00f8st og ubetydeligt ud, nu pludselig f\u00e5r en afg\u00f8rende betydning. Hvorimod man, hvis man retter blikket kun mod ens eget lille liv i kontrast til den dramatiske st\u00f8jende verden udenom, ja, s\u00e5 kan man gribes af den samme kedsomhed, som greb de 5 dumme piger, som t\u00e6nkte: \u00bbhvor sker her dog lidt\u00ab og ikke var opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvad der faktisk skete.<\/p>\n

Vores urolige, dramatiske tid er underligt nok ogs\u00e5 blevet den tid, hvor mennesket keder sig mest ved sin egen tilv\u00e6relse, og derfor kr\u00e6ver stadig mere underholdning, kaster sig ud i stadigt mere ophidsende oplevelser for i enkelte \u00f8jeblikke at kunne h\u00e6vde, at nu sker der ogs\u00e5 noget i dets liv.<\/p>\n

Hvad var forskellen mellem de 5 kloge og de 5 dumme piger? Ja, forskellen var vel at de 5 af dem vidste, at der skete noget ogs\u00e5 i de timer, hvor der ikke skete noget, mens de 5 andre mente, at den tid, de ventede var uden betydning, for der skete alt for lidt. Det er gl\u00e6den og kedsomheden, Jesus stiller overfor hinanden: gl\u00e6den har blikket rettet mod det, der skal komme, og det fylder ogs\u00e5 tiden nu med betydning, mens kedsomheden kun har blikket rettet mod tiden nu og synes, at der sker jo ingenting, og slet ikke ser, at ogs\u00e5 nu kr\u00e6ver fremtiden noget af dig. Jesus siger: at vente p\u00e5 Gud, at leve hen imod hans rige, det er din opgave, og det er at elske livet og at vide, at det er aldrig tomt, selv ikke n\u00e5r der sker s\u00e5 lidt i det.<\/p>\n

At elske livet betyder ikke, at du altid skal v\u00e6re glad, at du ikke har lov til at s\u00f8rge eller lov til at blive vred eller endda lov til at fortvivle, men det betyder, at du ikke har lov til at kede dig.<\/p>\n

At vente p\u00e5 Gud er det samme som aldrig at synes, at livet er ulideligt ligegyldigt. Det er at vente at finde, uanset hvor lidt der synes at v\u00e6re nogen skat gemt til en i fremtiden. Det<\/em> er din opgave – det er din<\/em> opgave.<\/p>\n

Sidst jeg pr\u00e6dikede over denne tekst, kom der bagefter en dame hen til mig og sagde, at hun syntes, det var den mest forf\u00e6rdelige historie, Jesus havde fortalt: n\u00e5r de 5 piger med olien ikke ville dele med de 5 piger uden. Men nu handler historien ikke om at dele; det har Jesus andre historier, der handler om. N\u00e5r de 5 piger med olien ikke vil dele med de 5 piger uden, er det fordi det, der her er tale om, er noget, den ene ikke kan g\u00f8re for den anden: det er dig<\/em>, der skal elske livet, det er dig<\/em>, der skal leve det i lyset fra k\u00e6rlighedens rige, og ingen andre kan g\u00f8re det for dig<\/em>.<\/p>\n

Hvordan lever man i lyset fra Guds rige: det g\u00f8r man ved at lukke den foruroligelse ind i livet, som Gud er. G\u00f8r man det, s\u00e5 \u00e6ndrer fremtiden sig totalt, og s\u00e5 \u00e6ndrer ogs\u00e5 nutiden sig.<\/p>\n

Og det kan godt i f\u00f8rste omgang synes at v\u00e6re dumt: at tro, at der er andet end dette nu, at f\u00f8lge Gud. De 5 piger, der kom sl\u00e6bende med deres ekstra kander med olie, de s\u00e5 jo dumme ud. Var brudef\u00f8lget kommet til s\u00e6dvanlig tid, havde de m\u00e5ttet b\u00e6re den dobbelte byrde til ingen nytte. At det var dem, der var de forstandige, afsl\u00f8redes f\u00f8rst, da brudef\u00f8lget kom. Det sk\u00e6r af dumhed m\u00e5 man tage p\u00e5 sig.<\/p>\n

At tro er ogs\u00e5: ikke at v\u00e6re bange for at b\u00e6re det sk\u00e6r af dumhed, som ligger i, at der ikke her og nu er noget, der tyder p\u00e5, at du har ret. At kunne vente uden at blive led ved ventetiden. At kunne elske ogs\u00e5 det begivenhedsl\u00f8se liv og de mennesker, Gud lader dig m\u00f8de. At kunne gl\u00e6de sig, selvom der m\u00e5ske lige nu ikke synes at v\u00e6re nogen grund til det. Det er din opgave her og nu. Og siden hen, lover Jesus, siden hen skal du finde det, som g\u00f8r gl\u00e6den uoph\u00f8rlig. Amen.<\/p>\n

\n

Biskop Niels Henrik Arendt
\nRibe Landevej 37
\nDK-6100 Haderslev
\nTel.: +45 74 52 20 25
\nE-mail: nha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag i advent, 4.12.2005 Matt\u00e6us 25,1-13, Niels Henrik Arendt Det var en stille nat, den nat, hvor de 10 brudepiger sad og ventede p\u00e5, at brudgommen skulle komme fra brudens families hus, n\u00e5r han f\u00f8rte bruden hjem. Natten var s\u00e5 stille, at brudepigerne faldt i s\u00f8vn. Hvordan kan vores urolige, st\u00f8jende tid sammenlignes med […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15635,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,612,727,853,108,111,118,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10848","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-2-advent","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-25-chapter-25","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10848","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10848"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10848\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16178,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10848\/revisions\/16178"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15635"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10848"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10848"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10848"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10848"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10848"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10848"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10848"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}