{"id":10859,"date":"2021-02-07T19:48:54","date_gmt":"2021-02-07T19:48:54","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10859"},"modified":"2023-02-24T20:45:40","modified_gmt":"2023-02-24T19:45:40","slug":"lukas-1-67-80-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1-67-80-3\/","title":{"rendered":"Lukas 1, 67-80"},"content":{"rendered":"
\n

3. s\u00f8ndag i advent, 11.12.2005
\nLukas 1, 67-80, Hans-Ole J\u00f8rgensen<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Der er ikke mange kapitler i Bibelen, der har s\u00e5 mange vers som Lukas\u00b4 det f\u00f8rste. De vers, vi h\u00f8rte her – med de smukke ord fra Zakarias\u00b4 lovsang – var versene 67-80. Lukas har nemlig meget at fort\u00e6lle, f\u00f8r han n\u00e5r frem til barnets f\u00f8dsel i stalden med begyndelsen af det 2. kapitel.<\/p>\n

F\u00f8rst fort\u00e6ller han om englen Gabriel, der af Gud blev sendt til pr\u00e6sten Zakarias i Jerusalem med det bud, at hans aldrende hustru Elisabeth – som i sin tid Sara – skal undfange og f\u00f8de en s\u00f8n. Det fort\u00e6lles ogs\u00e5, at Zakarias tvivlede p\u00e5 englens ord og derfor blev sl\u00e5et af stumhed.<\/p>\n

Dern\u00e6st fort\u00e6ller Lukas om Gabriels anden rejse til jorden, til Maria i Nazaret. Ogs\u00e5 hun skal p\u00e5 naturstridig vis undfange og f\u00f8de et barn. Men modsat pr\u00e6sten, modsat den skeptiske Zakarias, s\u00e5 troede Maria englen p\u00e5 hans ord, s\u00e5 hun blev ikke stum, hun havde noget at sige: „Se,“ sagde hun, „jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.“<\/p>\n

S\u00e5 er Maria p\u00e5 bes\u00f8g hos Elisabeth, og „da Elisabeth h\u00f8rte Marias hilsen, da sprang fosteret i hendes liv“ – fort\u00e6ller Lukas, som var det den endnu ufuldb\u00e5rne Johannes, der inde i sin mors mave l\u00f8ftede armen og hilste Jesusbarnet i Marias mave! Det er jo den funktion, Johannes D\u00f8beren siden skal have: at pege hen p\u00e5 Kristus, at sige „ham“ og „ikke mig“.<\/p>\n

S\u00e5 f\u00f8der Elisabeth sin dreng, der bliver omsk\u00e5ret og f\u00e5r sit navn Johannes. Den endnu stumme far skriver navnet p\u00e5 en tavle, og da „Johannes“ betyder „Herren er n\u00e5dig“ ender det hele med, at Zakarias igen f\u00e5r sin r\u00f8st tilbage. Og s\u00e5 f\u00e5r vi hans lovsang prompte, de ord vi h\u00f8rte. Hvad der jo er ganske opbyggeligt: det f\u00f8rste, han bruger sin stemme til, da han f\u00e5r den igen, det er at synge lovsang.<\/p>\n

Men hvorfor nu alle disse forberedelser, denne det f\u00f8rste kapitels lange prolog? Hvorfor ikke bare begynde lige p\u00e5 med Jesusbarnet i Betlehem?<\/p>\n

Overordnet formentlig af den grund, at det for Lukas er v\u00e6ldig vigtigt at f\u00e5 peget p\u00e5, at det alts\u00e5 \u00e9r den virkelige verden, Jesus bliver indflettet i, n\u00e5r han p\u00e5 dette bestemte tidspunkt i historien f\u00f8des som han g\u00f8r. Man kunne tro, det var et eventyr! For det er s\u00e6re ting, der fort\u00e6lles der: „Men ak, hvad skal jeg sige, n\u00e5r jeg vil t\u00e6nke p\u00e5, at Gud af Himmerige i stalden ligge m\u00e5?“ som vi sang det. Og det er s\u00e6re ting, der forkyndes: „Over mennesker fred, over mennesker Guds velbehag!“ Man kunne tro, det var et eventyr. Men det er det ikke, pointerer alts\u00e5 Lukas. Jesus er ikke et eventyr. Han f\u00f8des ind i en bestemt, historisk sammenh\u00e6ng – det er verden, han kommer til og bliver menneske i, den verden vi alle sammen kender og har vort liv i.<\/p>\n

Derfor er der noget, der m\u00e5 fort\u00e6lles forud. Ellers kan man ikke forst\u00e5, hvad det handler om med Jesus. Og det er man n\u00f8dt til, hvis man vil kunne synge ordentligt med p\u00e5 salmerne.<\/p>\n

Ogs\u00e5 vi er jo nogle, der m\u00e5 forst\u00e5. Og, som hvis vi ikke g\u00f8r det, bliver stumme som Zakarias blev det. Hans stumhed kan ogs\u00e5 nemt blive vores, i julen og n\u00e5r som helst ellers. Ogs\u00e5 for os er der engle, hvis bud det handler om at kunne h\u00f8re.<\/p>\n

I det gamle Israel vidste de mere om lovsang end vi g\u00f8r. Den ungt afd\u00f8de teolog Helmut Friis skriver i sin lille bog „Lovsang og klage“ (Anis 1994) at menneskelivets grundmods\u00e6tning i det gamle Israel ikke var mods\u00e6tningen mellem liv og d\u00f8d, som det er for os, men mods\u00e6tningen simpelthen mellem lovsang og tavshed. Hvor lovsangen forstummer, er d\u00f8den indtr\u00e5dt. Hvor folket gr\u00e6dende h\u00e6nger citeren i poplerne i det gudsforladte eksil og fest og sabbat g\u00e5r i glemme, der kan der ikke leves. Der forlod de gamle deres identitet som mennesker, skabt i Guds billede. Og vi, ja vi g\u00f8r det ogs\u00e5? Om det er os, der glemmer lovsangen eller bliver stumme, fordi vi intet h\u00f8rer.<\/p>\n

Et syngende folk kan ikke g\u00e5 til grunde. Det vidste de gamle, ogs\u00e5 de gamle hos os – vore sange og salmer rummer ofte den indsigt – og derfor var det en voldsom straf, den gamle Zakarias havde f\u00e5et for sin vantro. Men det er rigtigt t\u00e6nkt. For er vi et syngende folk, s\u00e5 er vi ikke bare funktioner af livets gang. S\u00e5 har vi \u00f8jne, der ser noget mere, ord at s\u00e6tte p\u00e5, der n\u00e5r l\u00e6ngere ud end til dagen og vejen, ord der peger mod de glemte og oversete gl\u00e6der, ord der kan lyse fremad, holde fast ved de store h\u00e5b og de truede sandheder og tage kampen op, n\u00e5r det er det, vi m\u00e5. Et syngende folk er et levende folk. Eller som Zakarias viser det for os: der er d\u00f8d i det, hvis ikke vi t\u00f8r tro Guds engle. S\u00e5 er det, vi bliver stumme.<\/p>\n

Ikke alt i vort liv har med tro at g\u00f8re, men der er meget af det vigtige, der har, meget af det der er betydning i og g\u00f8r at vi kan v\u00e6re her ogs\u00e5 n\u00e5r vi m\u00e5 k\u00e6mpe for vor lykke. Et andet menneskes k\u00e6rlighed f.eks., det at du betyder noget for nogen, vi ejer det kun i tro – og vi kan ikke sige os det selv, det er engle der skal komme med det – og tror vi dem ikke, de engle, hvad har vi s\u00e5 at sige hinanden af det, der dur? Skal vore ord kunne flytte noget og g\u00f8re en forskel, s\u00e5 m\u00e5 vi have dem et andet sted fra end fra os selv.<\/p>\n

Det fik ogs\u00e5 Zakarias, for barnet blev jo til noget. Johannes blev f\u00f8dt og faderens gl\u00e6de blev stor.<\/p>\n

Og Johannes er en central figur undervejs mod jul. Han kommer hos alle evangelister p\u00e5 scenen forud for Jesus. Og vi er p\u00e5 en eller anden m\u00e5de ogs\u00e5 n\u00f8dt til at have ham med, hvis vi ordentligt vil n\u00e5 frem til Jesusbarnet.<\/p>\n

Johannes blev i sin gerning en alvorens mand. Han var en f\u00f8lsom sj\u00e6l, der ikke bare fandt det helt i orden, at mennesker levede deres liv efter hvad hver enkelt nu for sin del havde lyst til eller var til, som vi siger det nu. For mennesker er til s\u00e5 meget, og en del af det er ikke godt. Johannes s\u00e5 det og d\u00f8mte strengt, og til sidst blev det folk for meget, i hvert fald Herodes – eller hans dronning – og s\u00e5 m\u00e5tte han af med sit hoved.<\/p>\n

Men selvom Johannes var streng og ogs\u00e5 det naturligvis kan blive for meget, s\u00e5 er det jo ikke til at komme uden om, at Jesus bliver en ligegyldighed, hvis der ikke er alvor i vort liv. Det er der s\u00e5 meget andet, der ogs\u00e5 g\u00f8r, for hvis alting kan v\u00e6re det samme, og lige s\u00e5 godt det ene som det andet, og vi heller ikke er nogle, der har ansvar og kan g\u00f8re for det, s\u00e5 er der ingen gl\u00e6de i noget, ikke i at tingene somme tider lykkes, n\u00e5r det er det de g\u00f8r, og heller ikke i, n\u00e5r de ikke g\u00f8r, s\u00e5 at kunne blive m\u00f8dt med k\u00e6rlige ord som dem fra Jesu liv, ord der tilsiger os Guds trofasthed og fortsatte omsorg p\u00e5 trods af det, der gik galt eller g\u00f8r ondt. Er der ingen tyngde i tingene, s\u00e5 er der heller ingen gl\u00e6de. Som ikke i livet, s\u00e5dan heller ikke i kristentroen.<\/p>\n

I sin lovsang synger Zakarias om solopgangen fra det h\u00f8je, den solopgang der vil bes\u00f8ge os „for at lyse for dem, der sidder i m\u00f8rke og d\u00f8dens skygge, og lede vore f\u00f8dder ind p\u00e5 fredens vej.“ Den solopgang peger hen p\u00e5 Jesus. For Johannes er kun en forl\u00f8ber. Men om alt lys g\u00e6lder, at det kun ses, hvis det skinner, hvor der er m\u00f8rkt. P\u00e5 den m\u00e5de er alvor en foruds\u00e6tning, ogs\u00e5 for gl\u00e6de.<\/p>\n

„Frelsen ved vores syndernes forladelse, takket v\u00e6re vor Guds inderlige barmhjertighed!“ Det er andre visioner fra Zakarias\u00b4 lovsang.<\/p>\n

„Ved vore synders forladelse“ siger han. Ja, for ord kan ogs\u00e5 v\u00e6re lys. M\u00f8rke kan v\u00e6re s\u00e5 meget, og er det i alle menneskers liv, men noget af det er af den slags, at det kun er ord, der kan komme med lyset.<\/p>\n

Livet har jo kun een retning. Vi kan ikke g\u00e5 tilbage og \u00e6ndre p\u00e5 det, der var. Vi har kun en vej at g\u00e5. Vil vi \u00e6ndre p\u00e5 noget, er der kun at f\u00f8je til.<\/p>\n

S\u00e5dan er det ogs\u00e5 for Gud den mulighed, der findes, at f\u00f8je noget til. Heller ikke han kan \u00e6ndre med tilbagevirkende kraft, men han kan s\u00e6tte noget ind, der g\u00f8r fremtiden mulig, trods alt. Han kan lade sin n\u00e5des lys skinne.<\/p>\n

Jeg tror, det har skinnet altid, det lys. For f\u00f8r Gud skabte dagens lys og satte det ind i sin rytme med nattens m\u00f8rke, da var der et andet. Et andet lys, som det hele begyndte med. Det er siden af mange blevet glemt, men det skinner stadig. Og der er kun for os at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det. Det er det, vi pr\u00f8ver p\u00e5 i julen. S\u00e5 sammen, vi kan. Julen er, \u00e5r efter \u00e5r, at der t\u00e6ndes lys igen i skyggers land. Eller at det, der har sk\u00e6rmet for det, s\u00e5 vi ikke har set det, fjernes igen.<\/p>\n

Vi lever nu i en tid, hvor mange forskellige holdninger og forskellige traditioner t\u00f8rner h\u00e5rdt sammen. Vi har hos os i mange \u00e5rhundreder levet i en tilgivelseskultur – en kultur, der ville v\u00e6re ut\u00e6nkelig uden ordet om syndernes forladelse. Men vi har f\u00e5et ind p\u00e5 livet en tydelig konfrontation med gamle h\u00e6vnkulturer, og vi har ogs\u00e5 med tanker om reinkarnation og andre af de nyreligi\u00f8se bev\u00e6gelsers tanker f\u00e5et kraftigt bes\u00f8g af „som-du-s\u00e5r-skal-du-h\u00f8ste“-l\u00e6rdomme. Tilgivelseskulturen kan godt komme til at skulle forsvare sig selv.<\/p>\n

Og s\u00e5 er det m\u00e5ske ikke s\u00e5 galt med en mand som Johannes: for n\u00e5r han, med den alvor der var hans, kan pege p\u00e5 Kristus, og ikke ved andet at g\u00f8re, hvis livet skal kunne leves af mennesker, s\u00e5 er der m\u00e5ske ogs\u00e5 nogle af dem fra h\u00e6vnkulturen og „som-du-s\u00e5r-skal-du-h\u00f8ste-kulturen,“ der kan se det og forst\u00e5 det.<\/p>\n

Gud give, at ogs\u00e5 vi andre m\u00e5 kunne. Og s\u00e5ledes med forventning nu igen g\u00e5 julen i m\u00f8de, lytte til englene og f\u00e6ste lid til deres tale. S\u00e5 ogs\u00e5 vi fortsat m\u00e5 v\u00e6re syngende folk.<\/p>\n

Det hj\u00e6lper ikke med det meste af det guld og glimmer vi stiller an med i julen. Det hj\u00e6lper kun at lytte til sit eget liv. Og s\u00e5 til de ord, der er ord til hjertet, de ord der m\u00e5tte komme dig i m\u00f8de fra et andet menneske – som en afglans af Guds – eller fra ham selv. Hvad var det englene sang over hyrderne? Det er det, du f\u00f8rst og fremmest skal h\u00f8re i dit m\u00f8rke: Over mennesker Guds velbehag! S\u00e5 du kan klare lidt endnu.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen
\n<\/strong> Hyrdestr\u00e6de 5
\n<\/strong>DK-6000 Kolding
\n<\/strong>Tel.: +45 75 52 06 61
\n<\/strong>E-mail: haoj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

3. s\u00f8ndag i advent, 11.12.2005 Lukas 1, 67-80, Hans-Ole J\u00f8rgensen Der er ikke mange kapitler i Bibelen, der har s\u00e5 mange vers som Lukas\u00b4 det f\u00f8rste. De vers, vi h\u00f8rte her – med de smukke ord fra Zakarias\u00b4 lovsang – var versene 67-80. Lukas har nemlig meget at fort\u00e6lle, f\u00f8r han n\u00e5r frem til barnets […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3131,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,616,727,157,853,108,111,1180,262,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10859","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-3-advent","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hans-ole-jorgensen","category-kapitel-01-chapter-01","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10859","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10859"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10859\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17146,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10859\/revisions\/17146"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3131"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10859"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10859"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10859"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10859"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10859"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10859"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10859"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}