{"id":10867,"date":"2021-02-07T19:48:54","date_gmt":"2021-02-07T19:48:54","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10867"},"modified":"2023-03-09T14:39:59","modified_gmt":"2023-03-09T13:39:59","slug":"festgudstjenestei-anledning-af-tranquebarmissionens","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/festgudstjenestei-anledning-af-tranquebarmissionens\/","title":{"rendered":"Festgudstjenestei anledning af \u00a0Tranquebarmissionens"},"content":{"rendered":"
\n

Festgudstjenestei anledning af \u00a0Tranquebarmissionens
\n300 \u00e5rs jubil\u00e6um den 29. november 2005 i K\u00f8benhavns Domkirke.
\n<\/span><\/b>Ved Erik Norman Svendsen<\/span><\/strong><\/h3>\n
\n

Den 11. november 1705 blev de to tyske mission\u00e6rer Bartholom\u00e4us Ziegenbalg og Heinrich Pl\u00fctschau ordineret her i Vor Frue Kirke af Sj\u00e6llands biskop Henrik Bornemann.
\nForud var g\u00e5et nogle h\u00f8jdramatiske uger, hvor forholdet mellem stat og kirke var blevet sat p\u00e5 pr\u00f8ve, og hvor staten i skikkelse af kong Frederik IV havde sejret over biskoppen p\u00e5 god luthersk vis. For kongen havde som luthersk fyrste kaldsret og ville som den gode forvalter af Guds verdslige regimente bidrage til, at alle hans indbyggere fik evangeliet at h\u00f8re \u2013 ogs\u00e5 indbyggerne i den danske koloni i Indien. Det gjaldt intet mindre end deres evige ve og vel.<\/p>\n

De to teologiske kandidater var f\u00f8rst ankommet til K\u00f8benhavn en m\u00e5ned i forvejen direkte fra Halle, hvor de var blevet grebet af den pietistiske v\u00e6kkelse og havde f\u00e5et kaldet til at rejse ud til Tranquebar for at \u201dbringe de arme vanvittige mennesker evangeliets lys.\u201d Det var kongens udtrykkelig \u00f8nske, at de skulle p\u00e5tage sig opgaven, og selv om den danske kirkes f\u00f8rstemand, biskop Bornemann hverken br\u00f8d sig om pietister eller mission blandt hedninger, s\u00e5 m\u00e5tte han efter at have v\u00e6gret sig kraftig mod at ordinere dem, alligevel g\u00f8re det. Ellers ville kongen nemlig bede en anden om det! Frygten for den ydmygelse var \u00f8jensynlig st\u00f8rre end modviljen over at f\u00f8lge kongens \u00f8nske.<\/p>\n

Resultatet blev som bekendt, at de to unge tyskere nogle uger efter ordination kunne sejle til Tranquebar som \u201dkongelige mission\u00e6rer.\u201d Den 29. november 2005 gik de ombord i det gode skib Sophia Hedvig, som ejedes af Det Ostindiske Kompagni. I dag for n\u00f8jagtig 300 \u00e5r siden. Vi fejrer det i dag som andet og mere end en historisk begivenhed, men som den sp\u00e6de men skels\u00e6ttende begyndelse p\u00e5 den lutherske verdensmission.<\/p>\n

Med sig havde de en kongelig instruks, som foreskrev, at de skulle begive sig til de indf\u00f8dte, l\u00e6re deres sprog og pr\u00e6dike for dem p\u00e5 deres modersm\u00e5l. For de to mission\u00e6rer indebar det omsorg b\u00e5de for de indf\u00f8dtes liv og salighed. Som de gode pietister de var, skulle troen v\u00e6re virksom i k\u00e6rlighed, for kristendom er ikke s\u00e5 meget l\u00e6re som liv. De begyndte derfor at l\u00e6re sig det tamilske sprog og at b\u00e6re indisk kl\u00e6dedragt, hvilket mindst vakte samme modstand og forbitrelse blandt den danske kolonis 500 indbyggere, som n\u00e5r muslimske kvinder i dagens Danmark b\u00e6rer t\u00f8rkl\u00e6de i skolen og p\u00e5 arbejdet. Og s\u00e5 byggede de den f\u00f8rste midlertidige kirke i den indiske bydel og senere ogs\u00e5 skoler og et lazaret. Kirken blev derfor folkeligt integreret i en grad, som var ganske ny og chokerende for koloniens europ\u00e6ere og en anst\u00f8dssten for handelskompagniet, der frygtede for de \u00f8konomiske konsekvenser af al denne kristelige foretagsomhed og n\u00e6stek\u00e6rlighed.<\/p>\n

Det er b\u00e5de dramatisk og tankev\u00e6kkende at t\u00e6nke tilbage p\u00e5 i dag, 300 \u00e5r efter. Tranquebar-missionens f\u00f8rste \u00e5r var problemfyldte og vanskeliggjort af handelskompagniet, der ikke havde nogen forst\u00e5else for de indf\u00f8dtes liv og salighed. \u201dS\u00e5dan er kapitalismen,\u201d sang folkesangeren Per Dich i 70\u00b4erne med en vending, som ogs\u00e5 d\u00e6kker kampen mellem missionen og handelskompagniet i begyndelsen af 1700-tallet. Men i 1715 kom det til en mere varig ordning her i K\u00f8benhavn, som sikrede missionens fremtid under den foruds\u00e6tning, at den ikke skadede handelen. Et dansk kompromis af den slags, som vi den dag i dag stadig er leveringsdygtige i, n\u00e5r det g\u00e6lder forholdet mellem kirke og samfund.<\/p>\n

At mission i betydningen kristen forkyndelse og kristen foretagsomhed kan v\u00e6kke forbitret modstand er en kendt sag og betydeligt \u00e6ldre end Tranquebar-missionen. Det g\u00e5r helt tilbage til den f\u00f8rste kristne menigheds tid, s\u00e5dan som vi h\u00f8rer om det i Apostlenes Gerningers beretning om det j\u00f8diske r\u00e5ds forh\u00f8r af Peter og Johannes. Baggrunden herfor var b\u00e5de deres pr\u00e6diken og is\u00e6r deres adf\u00e6rd. De havde tilladt sig at helbrede en lam i Jesu Kristi navn inde p\u00e5 selve tempelomr\u00e5det og benyttet lejligheden til at forkynde Jesus som korsf\u00e6stet men opstanden. \u201dOg der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved\u201d, l\u00f8d den provokerende p\u00e5stand, som \u00f8jeblikkelig medf\u00f8rte, at man forb\u00f8d de to apostle at forkynde eller undervise i Jesu navn. Forg\u00e6ves naturligvis, for den som har set Jesus, har set Gud og dermed set sin mission uanset, hvad magthaverne vil og g\u00f8r.<\/p>\n

Beretningen fra Apostlenes Gerninger er under skiftende situationer blevet gentaget mange gange, b\u00e5de i Tranquebar og andre steder, hvor mission\u00e6rer har repr\u00e6senteret og pr\u00e6senteret den kristne tro i en ny sammenh\u00e6ng. I den forstand er der intet nyt under solen, som Pr\u00e6dikeren siger. Det nye i betydningen kristen forkyndelse, undervisning og omsorg for og blandt ikke kristne er til alle tider en forpligtelse og udfordring, som er t\u00e6t forbundet med det at v\u00e6re kirke og menighed. Som Hal Koch engang udtrykte det, s\u00e5 st\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let om kristen mission virkelig ikke til debat. Har man selv modtaget det kristne evangelium som sandheden om verden og ens eget liv, vedr\u00f8rer det naturligvis ogs\u00e5 alle andre. Det var vel i grunden den erkendelse, der inspirerede og forpligtede b\u00e5de konge og kirke, selv om det tog nogen tid for den officielle del af kirken at forst\u00e5 og anerkende.<\/p>\n

\u201dOg der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.\u201d Ordene st\u00e5r n\u00e6sten med flammeskrift og f\u00e5r den dag i dag debatten om kristendommens forhold til andre religioner til at flamme op. For hvordan skal det forst\u00e5s? Ja, hvordan forst\u00e5r vi det i dag, hvor religionsm\u00f8det s\u00e6tter netop det udsagn til debat som aldrig f\u00f8r i den kristne missions historie. Er det blot udtryk for en grov nedvurdering af andre religioner og livstydninger, eller er det udtryk for en trossandhed, som vi som kristne m\u00e5 pr\u00f8ve at formidle i respekt for de andre? Svaret herp\u00e5 er som bekendt omstridt men vedr\u00f8rer den kristne kirkes situation ansigt til ansigt med globaliseringen og det deraf f\u00f8lgende religionsm\u00f8de.<\/p>\n

Ingen kristen kan v\u00e6re i tvivl om, at Kristus er navnet over alle navne (Fil.2,11). For den, som har m\u00f8dt og modtaget Jesus som frelser ved at tage Kristi ord og gerninger til sig i tro, er det ikke til at komme uden om, at han er det flammende midtpunkt og den himmmelske horisont for alt, hvad der har med kristen tro og liv at g\u00f8re. Det er s\u00e5 smukt og synligt fremstillet her i kirken, hvor Kristus ved alteret udbreder sine h\u00e6nder velsignende mod enhver, som kommer herind. \u201dKom til mig\u201d, st\u00e5r der under den magtfulde figur af den opstandne Kristus. Det er kun en figurlig fremstilling, men den har sit udtryk fra Kristi ord og gerninger, hans afsl\u00f8ring af hvem Gud er og hvem vi er. Vores himmelske far, hvis k\u00e6re b\u00f8rn vi er skabt til at v\u00e6re. \u201dKom til mig, alle I, som slider jer tr\u00e6tte og b\u00e6rer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile\u201d (Matt. 11,28).<\/p>\n

At frelsen er knyttet til hans navn er ikke et udtryk for noget eksklusivt men tv\u00e6rtimod inklusivt. Ved at h\u00e6vde, at kun ved Jesu navn kan man blive frelst, g\u00f8r Peter det klart, at kun den levende Gud kan frelse. Vel at m\u00e6rke den Gud, vi kender fra Vor Herre Jesus Kristus. For Gud hedder Kristus. Kun den levende Gud kan frelse, men det kan han til geng\u00e6ld ogs\u00e5. Selv den ene forbryder ved Jesu side p\u00e5 Golgata fik evangeliet forkyndt: \u201dI dag skal du v\u00e6re med mig i Paradis.\u201d Guds k\u00e6rlighed og omsorg g\u00e6lder enhver, s\u00e5 sandt Jesus Kristus som vores bror og frelser er ethvert menneske n\u00e6r.<\/p>\n

Det budskab er vi skyldige at forkynde og formidle til alle og enhver. Til tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed. Det kan vi g\u00f8re uden at nedvurdere andres tro eller fortabe os i bastante religionsteologiske eller dogmatiske overvejelser. For vi kan aldrig s\u00e6tte nogen gr\u00e6nser, der kan begr\u00e6nse Guds frelsesvilje eller afg\u00f8re, hvem Jesus vil kendes ved i tid og evighed. Vi er kun tjenere, som skylder at r\u00e6kke evangeliet, b\u00e5de som livets br\u00f8d og dagligt br\u00f8d til vores n\u00e6ste. Og s\u00e5 lade Vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader om resten.<\/p>\n

Det religionsm\u00f8de vi st\u00e5r i netop nu p\u00e5 samme udfordrende m\u00e5de som for 300 \u00e5r siden i Tranquebar, medf\u00f8rer naturligt nok mange overvejelser og fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 dem med anden tro og p\u00e5 at finde den rette m\u00e5de at repr\u00e6sentere og pr\u00e6sentere det kristne budskab over for mennesker af anden tro. Religionsm\u00f8det afsl\u00f8rer b\u00e5de ligheder og forskelle i religionernes l\u00e6re og praksis. Vi kan uden tvivl finde en del i de andres tro, som vi b\u00e5de m\u00e5 v\u00e6rds\u00e6tte og af og til tage afstand fra. Begge dele m\u00e5 vi kunne tale om p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 vi hverken forr\u00e5der vores egen tro eller nedvurderer de andres. Men vi hverken kan eller skal vurdere, om Kristus ogs\u00e5 er hos de andre i en eller anden forstand, og hvad Kristus form\u00e5r at g\u00f8re, n\u00e5r og hvor hans ord og gerninger bliver forkyndt og bevidnet. Det kan vi trygt lade Kristus om. Vi har ikke eneret p\u00e5 Kristus, ja han er slet ikke vores ejendom. Han er alle menneskers bror og frelser. Det var den indsigt, der fik kong Frederiks IV til at udsende de f\u00f8rste mission\u00e6rer til Tranquebar, og fik Ziegenbald og Pl\u00fctschau til at vove pelsen i Jesu navn.<\/p>\n

I Tranquebar byggede mission\u00e6rerne straks efter ankomsten en midlertidig kirke i den indf\u00f8dte bydel, som man gav navnet \u201dNy Jerusalem,\u201d og ogs\u00e5 den senere og blivende kirke fik samme navn, da den blev indviet den 11. oktober 1718. Det navn afsl\u00f8rer perspektivet i missionen. Det ny Jerusalem er i Johannes \u00c5benbaring visionen om den himmelske by i mods\u00e6tning til det jordiske Jerusalem. Et udtryk for Guds nyskabelse ved tidernes ende af himmel og jord og det fuldkomne guddommelige n\u00e6rv\u00e6r: \u201d Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal v\u00e6re hans folk, og Gud vil selv v\u00e6re hos dem\u201d (\u00c5b. 21,3).<\/p>\n

N\u00e5r den lutherske kirke i Tranquebar fik navnet Ny Jerusalem, ligger der heri en vision om, at menigheden som Guds folk allerede er p\u00e5 vej til Guds fuldendelse, ja at den i kirkens rum f\u00e5r en forsmag herp\u00e5, fordi Kristus selv er tilstede, hvor to eller tre er forsamlede i hans navn. I den forstand er hver eneste kirke en slags \u201dNy Jerusalem,\u201d fordi vi som menighed, der samles i Jesu navn, allerede her og nu er sammen med Gud og derfor bygger med p\u00e5 Guds fuldendelse. Den \u00e6gte og sande kirke er nemlig ikke de huse, vi bygger, men den levende menighed, som Gud selv opbygger ved sin \u00c5nd og ved sit ord.<\/p>\n

Som der st\u00e5r p\u00e5 kirkens nuv\u00e6rende altertavle fra 1918:<\/p>\n

\u201dGud har i n\u00e5de bygget dette Ny Jerusalem som forsamlingssted, s\u00e5 man nu kan finde n\u00e5de til her at h\u00f8re Guds hellige ord og under b\u00f8n og \u00e5rv\u00e5genhed finde ham.\u201d
\n(Gott hat dies Neu Jerusalem gebaut\/ In Gnaden zu Versamlungsort\/ Dass man jetzt hier Gnaden findet \/ zu h\u00f6ren Gottes heiliges Wort\/ und im Gebet und Wachen findet).<\/p>\n

Grundtvig sige det p\u00e5 dansk:<\/p>\n

P\u00e5 Jerusalem det ny,
\np\u00e5 den store konges by,
\nlad os alle bygge,
\nmed Guds \u00c5nd og med Guds s\u00f8n
\nunder sang og suk og b\u00f8n,
\ni Guds vingers skygge.<\/p>\n

S\u00e5 fremad da, i Jesu navn !<\/p>\n

Amen<\/strong><\/p>\n

\n

Biskop Erik Norman Svendsen<\/strong>
\nN\u00f8rregade 11
\nDK-1165 K\u00f8benhavn K
\nTlf. 33 47 65 00
\nemail: ens@km.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Festgudstjenestei anledning af \u00a0Tranquebarmissionens 300 \u00e5rs jubil\u00e6um den 29. november 2005 i K\u00f8benhavns Domkirke. Ved Erik Norman Svendsen Den 11. november 1705 blev de to tyske mission\u00e6rer Bartholom\u00e4us Ziegenbalg og Heinrich Pl\u00fctschau ordineret her i Vor Frue Kirke af Sj\u00e6llands biskop Henrik Bornemann. Forud var g\u00e5et nogle h\u00f8jdramatiske uger, hvor forholdet mellem stat og kirke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17343,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[727,157,120,108,111,1354,1355,109,1117],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10867","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archiv","category-beitragende","category-bes_gelegenheiten","category-current","category-dansk","category-erik-norman-svendsen","category-jubilaeumspredigt","category-predigten","category-predigten-in-besonderem-kontext"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10867","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10867"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10867\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17344,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10867\/revisions\/17344"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17343"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10867"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10867"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10867"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10867"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10867"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10867"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10867"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}