{"id":10876,"date":"2021-02-07T19:48:58","date_gmt":"2021-02-07T19:48:58","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10876"},"modified":"2023-02-23T14:49:01","modified_gmt":"2023-02-23T13:49:01","slug":"johannes-3-25-36-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-3-25-36-3\/","title":{"rendered":"Johannes 3, 25-36"},"content":{"rendered":"
\n

4. s\u00f8ndag i advent, 18.12.2005
\nJohannes 3, 25-36, Lars Ole Gjesing<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Mange af de sidste juleforberedelser drejer sig om at rydde op og g\u00f8re plads. Rydde op efter alt det, der til daglig fylder huset, rydde op efter julebrevskriveriet og gaveindpakninger og g\u00f8re plads til juletr\u00e6et, til g\u00e6ster, kort sagt g\u00f8re plads til h\u00f8jtiden.<\/p>\n

Det er ikke spor anderledes med juleforberedelserne her i huset. Helt konkret skal graveren i l\u00f8bet af de n\u00e6ste dage have sat juletr\u00e6er ind, sat lys i overalt og have pyntet op. Men ogs\u00e5 i adventsgudstjenesterne er alle tekster omhyggelig udvalgt til at g\u00f8re forberedelser med.<\/p>\n

S\u00e6rlig her 3. og 4. s\u00f8ndag i advent, hvor Johannes D\u00f8ber fylder det hele. I Jesushistorien er han jo vejberederen, den, der baner vej for Herren, den der g\u00e5r foran. Johannes D\u00f8bers arbejde best\u00e5r alts\u00e5 i at rydde op og s\u00e6tte alting p\u00e5 plads inden Jesus kommer. Det er adventsgudstjenesternes juleforberedelse.<\/p>\n

Men hvordan b\u00e6rer han sig ad med det? P\u00e5 hvilken m\u00e5de rydder han op og rydder vej? Hvad er det for en indvendig forberedelse til Jesu komme, han l\u00e6gger op til, at vi skal foretage?<\/p>\n

Det er et omfattende sp\u00f8rgsm\u00e5l, men helt kort kan man sige, han vil have os til at g\u00f8re os klart, hvad det er, at v\u00e6re et menneske. Kort og godt, men ikke s\u00e5 lidt! Hvis man ikke har gjort sig lidt klart, hvad vores stilling og v\u00e6rdi og bestemmelse er p\u00e5 jorden, s\u00e5 har vi ikke mange chancer for at h\u00f8re og fatte noget som helst af det Jesus kommer med.<\/p>\n

Hvad er det da, Johannes i sin forkyndelse og sin d\u00e5b f\u00e5r sagt om os?<\/p>\n

F\u00f8rst og fremmest f\u00e5r han sagt, at et menneske er en skyldner. Det var ilde h\u00f8rt. Han blev sl\u00e5et ihjel for at sige det. Og det er stadig ilde h\u00f8rt. Den voldsomste kritik af kirken i de sidste hundrede \u00e5r har handlet om at kirken trykker folk ned i skyldbevidsthed, men al sin tale om synd og skyld.<\/p>\n

Men det er ikke desto mindre sandt, at det at v\u00e6re et menneske er at v\u00e6re en skyldner. Hvad betyder det?<\/p>\n

Ja, det betyder ikke, at der kun er ondt i mennesket. Det ville v\u00e6re helt galt at sige det. Der er lidt af hvert.<\/p>\n

Men det betyder, at intet af det, vi har som mennesker, er vores eget. Vi har ikke givet os selv liv, vi har ikke givet os selv en jord at leve p\u00e5 eller medmennesker eller k\u00e6rester eller lyksaligheden ved, at vi er to k\u00f8n, eller ved at \u00e5rstider skifter, fuglene tr\u00e6kker, maden st\u00e5r p\u00e5 bordet, sk\u00f8nhed findes osv. Vi er dumpet ned midt i det hele. Har f\u00e5et det altsammen stillet til r\u00e5dighed som en k\u00e6rlighedsgave.<\/p>\n

Intet af det hele er vores eller vores v\u00e6rk. Alle mulighederne, alt r\u00e5stoffet var sat frem, l\u00e6nge f\u00f8r vi kom til verden. Ja, det er sat frem s\u00e5 tidligt, at vi nemt kommer til at anse det hele for en selvf\u00f8lge, n\u00e5r vi efterh\u00e5nden ankommer midt i det.<\/p>\n

Men det er dumt at tage det som en selvf\u00f8lge. Det eneste rimelige er at tage det som en k\u00e6rlighedsgave, glad indse, at det ikke er vores eget og slet ikke vores private. Det g\u00e6lder b\u00e5de liv og jord og medmennesker og alt, hvad dertil h\u00f8rer.<\/p>\n

Det er det, der helt grundl\u00e6ggende ligger i, at mennesket er en skyldner. Hvad skylder vi: Alt! Men hvor er det godt at v\u00e6re en skyldner p\u00e5 denne m\u00e5de. Det \u00e5bner for en m\u00e6gtig taknemmelighed og sandelig ogs\u00e5 for en m\u00e6gtig omsorg for og omhu med alt det, vi s\u00e5dan bare har f\u00e5et stillet til r\u00e5dighed.<\/p>\n

Det, Johannes D\u00f8ber raser over, det er f\u00f8rst og fremmest det, at s\u00e5 f\u00e5 mennesker lever i overensstemmelse med, at alt er Guds gaver. At s\u00e5 f\u00e5 vil forme deres liv efter den erkendelse; at s\u00e5 mange alligevel kun er optaget af at skrabe til sig for at f\u00e5 endnu mere; at s\u00e5 f\u00e5 er indstillet p\u00e5 for alvor at dele rigdommen.<\/p>\n

Og han tordner ud over Jordanfloden, at n\u00e5r det er s\u00e5dan, s\u00e5 rammer d\u00f8den os ogs\u00e5 med rette. Som et hug fra den \u00f8kse, der ligger ved tr\u00e6ets rod. Han raser over de k\u00e6mpem\u00e6ssige egoister, der ikke vil tage imod en gave som en gave og behandle den derefter, men som i stedet tager det hele som en ret, der ikke aff\u00f8der nogen alvorlig omsorg og omhu for jord og medskabninger.<\/p>\n

Juleforberedelse – alvorlig juleforberedelse – best\u00e5r i at besinde sig p\u00e5, at D\u00f8beren har ret. Han ved, hvad et menneskeliv er i al sin storhed og al sin rigdom og al sin forfejlethed.<\/p>\n

Masser af folk kommer og h\u00f8rer ham, ser, at han har ret, beslutter sig for at g\u00f8re noget ved det fra nu af og bliver d\u00f8bt af ham som tegn p\u00e5, at de fra nu af vil g\u00f8re deres bedste. D\u00f8beren pr\u00e6senterede en grundl\u00e6ggende sandhed om tilv\u00e6relsen: om livet gave, om livets krav, om d\u00f8den, om skylden om muligheden for at leve ret eller vrangt. Han skabte indsigt. Men <\/em>han skabte hverken overvindelse af ondskab eller d\u00f8d.<\/p>\n

N\u00e5r man bliver klog p\u00e5 disse tr\u00e6k ved tilv\u00e6relsen, s\u00e5 er man parat til at holde jul. I den forstand bereder Johannes D\u00f8ber til enhver tid vej for Kristus.<\/p>\n

N\u00e5r vi ved, hvad vi har f\u00e5et og hvad vi skylder, n\u00e5r vi ved, at vi gennemg\u00e5ende g\u00e5r fejl af det vigtigste alligevel n\u00e5r vi ved at verdens mest ind\u00e6dte angreb p\u00e5 ondskaben og de forfejlede liv slog fejl – nemlig D\u00f8berens angreb n\u00e5r vi ved, at d\u00f8dens simple tilbagebetaling hersker fortsat, og n\u00e5r vi ved, at der er s\u00e5 lidt menneskeheden har kunnet g\u00f8re ved det hele, s\u00e5 er vi klar til at forst\u00e5 det, som D\u00f8beren siger i dag: Kristus skal vokse og jeg skal blive mindre, s\u00e5 er vi klar til at l\u00e6nges efter at h\u00f8re helt nyt fra Gud, s\u00e5 er vi klar til at holde jul for alvor. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Lars Ole Gjesing
\n<\/strong>S\u00f8ndergade 43
\n<\/strong>DK-5970 \u00c6resk\u00f8bing
\n<\/strong>Tel.: +45 62 52 11 72
\n<\/strong>E-mail: logj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

4. s\u00f8ndag i advent, 18.12.2005 Johannes 3, 25-36, Lars Ole Gjesing Mange af de sidste juleforberedelser drejer sig om at rydde op og g\u00f8re plads. Rydde op efter alt det, der til daglig fylder huset, rydde op efter julebrevskriveriet og gaveindpakninger og g\u00f8re plads til juletr\u00e6et, til g\u00e6ster, kort sagt g\u00f8re plads til h\u00f8jtiden. Det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16566,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,501,727,157,853,108,111,223,349,1187,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10876","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-4-advent","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-3-chapter-3-johannes","category-kasus","category-lars-ole-gjesing","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10876","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10876"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10876\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17091,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10876\/revisions\/17091"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16566"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10876"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10876"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10876"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10876"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10876"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10876"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10876"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}