{"id":10879,"date":"2021-02-07T19:49:06","date_gmt":"2021-02-07T19:49:06","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10879"},"modified":"2023-02-03T10:46:19","modified_gmt":"2023-02-03T09:46:19","slug":"men-i-blandet-sorgen-kom-sa-ogsa-erindringen-om-en-jul-delt-med-fremmed-folk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/men-i-blandet-sorgen-kom-sa-ogsa-erindringen-om-en-jul-delt-med-fremmed-folk\/","title":{"rendered":"Men i blandet sorgen kom s\u00e5 ogs\u00e5 erindringen om en jul delt med fremmed folk"},"content":{"rendered":"
\n

Juleaften, 24.12.2005
\nPr\u00e6diken til juleaften, Elof Westergaard<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Det var op imod jul. Det var krigstid. Naboen ovre p\u00e5 den anden side, England, havde f\u00e5 \u00e5r tidligere i 1807 bombet K\u00f8benhavn. Danmark havde derefter oph\u00e6vet sin neutralitet. Den uafh\u00e6ngige politiske linie kunne nu ikke l\u00e6ngere fastholdes. Danmark var s\u00e5 g\u00e5et med i krigen p\u00e5 Napoleons side, uden dog dermed at kunne hindre engl\u00e6nderne adgang til de indre danske farvande. Det skulle snart vise sig at blive et sk\u00e6bnesvangert valg for landet. F\u00e5 \u00e5r senere gik Danmark bankerot, og det blev tvunget til at afst\u00e5 store landomr\u00e5der.<\/p>\n

Ud for kysten her, nord for os, ved Fjaltring var der her op imod jul strandet et skib og en del vraggods derfra var drevet i land. Nogle lokale folk var sat til at v\u00e6re vagter ved dette i landdrevne gods. Det var sidste nat. Natten mellem den 23. og den 24. december. Det var ingen forn\u00f8jelse at st\u00e5 vagt. For vejret var uroligt. Det var frygteligt koldt og bl\u00e6sende \u2013 ja det var kuling – helt op til orkans styrke. Nok havde de folk, der stod vagt om vraggodset lavet sig et telt af noget pind og en gammel kanvasdug. De kunne der krybe i l\u00e6. Men snart regnede det og snart haglede det. M\u00e6ndene skuttede sig og m\u00e5tte gang p\u00e5 gang sl\u00e5 armene ind mod brystet for at f\u00e5 varmen eller have sig endnu en t\u00e5r br\u00e6ndevin, f\u00e5 noget indenbords, for i det mindste en stund at m\u00e5tte m\u00e6rke varme i kroppen.<\/p>\n

\u201dGid julefreden vil s\u00e6nke sig over land og hav\u201d. M\u00e6ndene ventede p\u00e5 julefreden, og h\u00e5bede, at den ogs\u00e5 ville tage vinden og l\u00e6gge den ned, f\u00e5 regnen og haglen til at holde inde. N\u00e5r julefreden kom, havde de gamle fortalte, s\u00e5 ville man kunne l\u00e6gge guld p\u00e5 vejen uden nogen ville tage det, s\u00e5 ville ingen beh\u00f8ve at l\u00e5se sin ringe ejendom inde. Bonden ville da ikke have behov for at dreje n\u00f8glen p\u00e5 sin dragkiste. Og de nattevagterne ved Fjaltring ville heller ikke beh\u00f8ve at st\u00e5 der i natten og fryse og vogte over noget i landskyllet vraggods. M\u00e5tte det snart blive jul og freden s\u00e6nke sig over jord og hav!<\/p>\n

Tidligt om morgenen den 24. december, endnu mens det var m\u00f8rkt, h\u00f8rte vagterne en infernalsk larm. Det l\u00f8d som kraftige skud i m\u00f8rket . Men samtidigt var det ogs\u00e5 som om der h\u00f8rtes mennesker\u00e5b. Var det endnu et forlis? Vagterne l\u00f8b alle helt ned til strandkanten. De kiggede ud over havet. De syntes, de kunne skimte et stort skib derude. Ja. Masterne var ganske vist v\u00e6k, men konturerne var umiskendelige.<\/p>\n

Der var et skib derude. Og vraggods, som allerede drev ind p\u00e5 land, vidnede om, at det var et forlis. Tr\u00e6stykker, kasser, alt muligt skyllede ind over br\u00e6ndingen ind mod land, og det l\u00e5 der og skyllede frem og tilbage i strandkanten. Og der klamrende sig til en rundholt med noget tovv\u00e6rk omkring skylledes et menneske ind imod dem. Et levende ansigt, en krop med h\u00e6nder og f\u00f8dder, som med al magt holdt fast i tovv\u00e6rk og tr\u00e6. De fik hurtigt fat i manden og reddet ham i land. Og alt gik nu s\u00e5 frygteligt st\u00e6rkt. Endnu en s\u00f8mand blev reddet. M\u00e6ndene spejdede omkring, gik langs stranden for at se efter flere overlevende blandt det virvar af kasser, tr\u00e6, tov, t\u00f8nder og alt muligt andet, som blandede sig i havets skum og som skyllede op imod dem. Og der p\u00e5 en primitiv fl\u00e5de af sammenbundne rundholte kom endnu 5 m\u00e6nd ind i mod dem. De blev ogs\u00e5 reddet i land. Havet skyllede ogs\u00e5 dem ud af sin store nattemund.<\/p>\n

Den ene af m\u00e6ndene blev dog kun med n\u00f8d og n\u00e6ppe reddet og det med en ekstra indsats af den ene af vagterne, idet manden sad fast med sin fod imellem tr\u00e6et p\u00e5 t\u00f8mmerfl\u00e5den. Kun ved et voldsomt ryk og tag i manden, blev han reddet. Andre folk fra egnen var nu ogs\u00e5 blevet v\u00e6kket og de kom til med heste og vogne, t\u00e6pper og br\u00e6ndevin. De spejdede alle ud mod vraget. Men der var ikke flere, som blev reddet ud af den ca. 550 mands store bes\u00e6tning. Og rygtet gik allerede om endnu et skib, der var forlist den samme nat, blot lidt l\u00e6ngere mod syd.<\/p>\n

De fleste af os her p\u00e5 egnen kender denne historie om Defence og s\u00e5 i s\u00e6r historien om den anden af de to store engelske linieskibe, som forliste her ud for kysten i vores pastorat her natten mellem den 23. og 24. december 1811. Det var skibet St.George.<\/p>\n

Museet i Thorsminde fort\u00e6ller deres historie og giver med alle fundene, som er trukket op af havet, et st\u00e6rkt billede af livet ombord p\u00e5 disse skibe. Tingene fra skibene taler til os.<\/p>\n

De havde v\u00e6ret flere britiske linieskibe p\u00e5 vej den 23. december sydover her langs vestkysten. Det var skibene Cressy, St.. George og Defence. Den 23. december om aftenen blev det orkan vest for Bovbjerg. Cressy valgte i sidste \u00f8jeblik at vende om, mens de to andre engelske skibe alts\u00e5 fortsatte ned mod Fjaltring, hvor Defence strandede og l\u00e6ngere mod syd, syd for Thorsminde ved Fjand forliste St. George. Alt gik galt i den nat. De to skibe strandede og kun 18 kom frelste i land. 6 overlevede fra Defence og 12 fra St. George. De f\u00e5 overlevende kunne siden fort\u00e6lle om kampen i denne nat mod havet p\u00e5 liv og d\u00f8d. Om kammerater, de mistede, og om venner og arbejdsf\u00e6ller, som forsvandt i b\u00f8lgerne. Og folk p\u00e5 egnen blev m\u00e6rket af dette forlis, hvor man stadig den f\u00f8lgende nat, julenat, nu i nat, kunne se folk p\u00e5 d\u00e6kket af St. George uden at kunne hj\u00e6lpe dem. Man kunne ikke komme ud til dem. Erindringerne blev ogs\u00e5 pr\u00e6get af de mange d\u00f8de, man fandt drevet i land i den f\u00f8lgende vintertid. Det vilde hav, den h\u00e5rde vinterkulde kendte man, s\u00e5dan som vi uundg\u00e5elig ogs\u00e5 l\u00e6rer naturens kr\u00e6fter her p\u00e5 egnen at kende. Men det var oplevelsen af tab og d\u00f8d, ja den st\u00e6rke fornemmelse af vi menneskers skr\u00f8belighed og magtesl\u00f8shed, som blev s\u00e5 voldsomt forst\u00e6rket den nat og som siden fyldte sindet. Det var medf\u00f8lelsen og sorgen, der ramte dem. Man huskede dette forlis.<\/p>\n

Men i blandet sorgen kom s\u00e5 ogs\u00e5 erindringen om en jul delt med fremmed folk. De f\u00e5 reddede kunne siden fort\u00e6lle om hj\u00e6lpen p\u00e5 stranden, om br\u00e6ndevinen, der varmede dem, om t\u00e6pperne, om de lokales hj\u00e6lpsomhed. Som en af de reddede skrev i en engelsk avis, at \u201dde kom jo som g\u00e6ster fra havet midt i juletiden\u201d og de kom s\u00e5 endda \u201d til en g\u00e6stfri modtagelse med del i de fattige klitfolks julenatsm\u00e5ltid\u201d (s.80)<\/p>\n

De skibbrudne var jo egentlig fjender, – nogle af dem havde givetvis v\u00e6ret med til at bombe K\u00f8benhavn i 1807. De bar fjendens ansigt og navn, men i natten skyllet op p\u00e5 stranden, viste de sig som det de f\u00f8rst og fremmest var: medmennesker strandet p\u00e5 en fremmed kyst. Klitboerne blev n\u00e6ste for dem. De gav dem som noget naturligt husly og mad.<\/p>\n

De fremmed blev ogs\u00e5 del af deres julefejring. De kom ind til jul, og var helt selvf\u00f8lgeligt med som del af deres jul p\u00e5 dette sted. For det budskab, som englene bragte hyrderne p\u00e5 marken udenfor Betlehem julenat, var og er jo ikke kun for indbyrdes venner og familie. Det er som englen siger et gl\u00e6deligt budskab for al folket. Et f\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af nationaliteter og etnisk oprindelse, p\u00e5 tv\u00e6rs af sociale skel og placering i samfundet. Julen rummer et budskab om fred, Guds fred, – en fred, der ikke blot kan sl\u00e5s til jorden og g\u00f8res til intet af nationale, internationale og politiske konflikter, – en fred, som i stedet afsl\u00f8rer alle vore personlige mods\u00e6tninger og s\u00e6tter dem i et andet og st\u00f8rre perspektiv, s\u00e5 de ses som det de: nemlig menneskelig fnidder. Julen rummer s\u00e5 ogs\u00e5 et andet og anderledes f\u00e6llesskab end b\u00f8lgernes brusen og det dybe hav. Det er ikke kun d\u00f8d og intethed, blades fald og m\u00f8rke magtesl\u00f8se og sorgfyldte n\u00e6tter, vi som mennesker er f\u00e6lles om. Ligesom det heller ikke kun er vores egen menneskelighed og egen godhed, som er vort h\u00e5b. Nej. H\u00e5bet er det f\u00e6llesskab, vi er givet, i livets skaber, menneskets forsoner og al h\u00e5bs sol: barnet i krybben, f\u00f8dt i en stald, f\u00f8dt i ringe k\u00e5r i Betlehem \u2013 ja f\u00f8dt som var det i en lerklinet hytte i Fjaltring.<\/p>\n

De reddede s\u00f8m\u00e6nd delte julen med de fastboende det \u00e5r 1811. De fik en par dages ro og julefred inden de blev bragt videre til Viborg for siden at blive udvekslet som krigsfanger med andre danske s\u00f8folk i britiske tilfangetagelse.De i landdrevne kom ind p\u00e5 g\u00e5rdene og ind de sm\u00e5 lerklinede huse. De kom ind til lugten af br\u00f8d \u2013 for det var den store bagedag – forberedelsesdagen til julen. Der var sl\u00e5et rugbr\u00f8d op, sigtebr\u00f8d og hvedebr\u00f8d \u2013 alt efter husets form\u00e5en. \u00d8l og bygbr\u00f8d fik nogle af dem m\u00e5ske ogs\u00e5.<\/p>\n

P\u00e5 engang var de alle fyldt af julesorg. Den sorg, vi ikke selv kan slukke, men m\u00e5 bede Gud om at slukke, fordi verden altid er af lave og fordi vort menneskeliv ikke blot er let. Ja, fordi vi ikke selv kan magte alt her i tilv\u00e6relsen. Vi er hver is\u00e6r udleveret til livet, til s\u00e5vel det m\u00f8rke som det lyse her. Folkene dengang var m\u00e6rket af denne sorg, som h\u00f8rer menneskelivet til, men som var blev forst\u00e6rket med de to forlis. Men samtidigt s\u00e6nkede julefreden sig ogs\u00e5 her et \u00f8jeblik. Julefreden. Frihed en stund for hagl og regn, sne og slud. Varme i stedet for kulde. L\u00e6 for vinden. Et \u00f8jebliks fred. Venlig ord. En sk\u00e5l med mad. Der var en tone af englenes sang til hyrderne julenat, om fred og gl\u00e6de. Den fred, som Jesus barnet ved Guds n\u00e5de giver os stadig del i . I ham frelses vi af n\u00f8den. K\u00e6rligheden viser sig i ham st\u00e6rkere end d\u00f8den. I ham gives vi del i den fred, som vi ikke selv kan skabe, men kun t\u00f8r h\u00e5be p\u00e5. I ham viser Gud sin k\u00e6rlighed og vilje til fred til jord. Ikke en paradisisk idyl og harmoni, men en fred, som giver livsmod og kraft til at turde livet. For Gud giver sig til kende i selv det lille skr\u00f8belige barn f\u00f8dt julenat i Betlehem, hvor vil da ikke m\u00f8de os p\u00e5 jord. I ham gives den fred, som ingen sorg t\u00f8r r\u00f8re. I Jesu navn. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elof Westergaard
\nMarieh\u00f8j 17
\nDK-8600 Silkeborg
\nTlf.: +0+ 45 \u2013 86 80 08 15
\nE-mail: eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Juleaften, 24.12.2005 Pr\u00e6diken til juleaften, Elof Westergaard Det var op imod jul. Det var krigstid. Naboen ovre p\u00e5 den anden side, England, havde f\u00e5 \u00e5r tidligere i 1807 bombet K\u00f8benhavn. Danmark havde derefter oph\u00e6vet sin neutralitet. Den uafh\u00e6ngige politiske linie kunne nu ikke l\u00e6ngere fastholdes. Danmark var s\u00e5 g\u00e5et med i krigen p\u00e5 Napoleons side, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16356,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[122,727,157,120,175,121,1053,109,1116],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10879","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-adv_weihn_neujahr","category-archiv","category-beitragende","category-bes_gelegenheiten","category-elof-westergaard","category-festtage","category-predigtgeschichte","category-predigten","category-predigtformen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10879","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10879"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10879\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16403,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10879\/revisions\/16403"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16356"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10879"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10879"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10879"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10879"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10879"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10879"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10879"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}