{"id":10895,"date":"2021-02-07T19:49:05","date_gmt":"2021-02-07T19:49:05","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10895"},"modified":"2023-02-04T09:11:38","modified_gmt":"2023-02-04T08:11:38","slug":"johannes-1-1-14-5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-1-1-14-5\/","title":{"rendered":"Johannes 1, 1-14"},"content":{"rendered":"
\n

1. juledag, 25.12.2005
\nJoh. 1, 1-14, Arne \u00d8rtved<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

I<\/em> begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! <\/em> Mere beh\u00f8ver der ikke at siges. S\u00e5 er skellet sat mellem os og de andre. Og det kan ikke flyttes s\u00e5 meget som en millimeter. Jeg ved s\u00e5 bare ikke helt, hvem de andre<\/em> er. Men det er i hvert fald visse moderne videnskabsm\u00e6nd, som afviser enhver tale om Gud og en skabende magt bagved det levende liv. Dermed h\u00e6vder de ogs\u00e5, at alting er blevet til ved en tilf\u00e6ldighed. Livet kunne liges\u00e5 godt ikke have v\u00e6ret der. Eller det kunne v\u00e6re blevet til noget helt andet.<\/p>\n

De andre<\/em> er s\u00e5 ogs\u00e5 dem, der tror, at de selv og alle andre mennesker kun er resultatet af en seksuel akt og nogle biologiske processer. Og at deres liv derefter er helt tilf\u00e6ldigt; held og uheld imellem hinanden i en sk\u00f8n eller usk\u00f8n blanding. Den eneste lov for livet, de evt. kender og anerkender, er loven om \u00e5rsag og virkning. Alt, hvad der sker, har en \u00e5rsag; og den \u00e5rsag hedder aldrig Gud.<\/p>\n

Gud kan for \u00f8vrigt aldrig v\u00e6re en \u00e5rsag, for en \u00e5rsag er altid blind. Hvis noget stammer fra Gud, s\u00e5 er det en begyndelse, en skabelse, et under. Der er ingen blindhed, ingen tilf\u00e6ldighed, ingen mekanik i det liv, der kommer fra ham. Men Gud er ikke den eneste, der har med livet at g\u00f8re; det har modtagerne, menneskene, ogs\u00e5.<\/p>\n

Med s\u00e6tningen I begyndelsen var Ordet\u2026<\/em> sl\u00e5s det fast med syvtommers\u00f8m, at livet f\u00f8rst var til som en tanke, en vision, en dr\u00f8m eller en sang i en skabers hoved. Det er med andre ord et \u00f8nske, en vilje, at livet er til, og at vi er til. Det udelukker alle tilf\u00e6ldigheder. Og n\u00e5r der er en tanke, er der ogs\u00e5 en, der t\u00e6nker\u2026 Ham kalder evangelisten Gud. Det er et ganske godt navn, for det har vi v\u00e6ret enige om at kalde denne skaber i vores kulturkreds: Ordet var hos Gud!<\/em><\/p>\n

Men Gud er jo kun et ord. Opfundet og opkaldt af mennesker. Da Moses spurgte Gud foran den br\u00e6ndende tornebusk, hvad hans navn var, svarede han: Jeg er den, jeg er.<\/em> Det var et godt navn, for det betyder, at han er den, der er til f\u00f8r alting, – ogs\u00e5 l\u00e6nge f\u00f8r menneskenes sprog. Det passer ogs\u00e5 med evangelisten, der siger: at Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud!<\/em><\/p>\n

Dermed er der faktisk ikke sagt noget om kvaliteten af det ene eller det andet. Videnskaben kan liges\u00e5 godt have ret som vi andre \u2013 og omvendt. Det er vigtigt at holde fast. Det ene er ikke liges\u00e5 godt som det andet, for det er s\u00e5 forskelligt, at det ene udelukker det andet. Der er ingen mellemvej, intet kompromis. Men der er heller ikke nogen beviser\u2026. Og det kommer der aldrig.<\/p>\n

Selvom videnskaben en dag virkelig kan endeligt forklare og bevise, hvordan det hele er startet og har udviklet, kan de ikke komme bagved det, der var f\u00f8r begyndelsen. Var der en vilje? Er der en Gud?<\/p>\n

Og selvom nogle ih\u00e6rdige bibeltro specialister en dag skulle kunne l\u00e6gge beviser p\u00e5 bordet for, at det virkelig er g\u00e5et til, som Bibelen beretter, s\u00e5 er de dog heller ikke kommet bagved begyndelsen, – tilbage til Ordet<\/em>.<\/p>\n

Ak, det er altid s\u00e5 omst\u00e6ndeligt og indviklet at n\u00e5 frem til det, som er s\u00e5 enkelt: I begyndelsen var Ordet\u2026<\/em>Vi mennesker er s\u00e5 forf\u00e6rdelig kloge, at vi ikke bare tager et udsagn for gode varer og s\u00e5 begynder derfra. Vi skal f\u00f8rst tvivle, – se om vi kan f\u00e5 fast grund under f\u00f8dderne. Nu har vi pr\u00f8vet at tvivle og er lige vidt; s\u00e5 vi kunne liges\u00e5 godt bare have begyndt ved udsagnet: I begyndelsen var Ordet\u2026<\/em><\/p>\n

Livet er blevet til i en skabers tanke. Og tanker og ord er ul\u00f8seligt forbundet. S\u00e5 snart tanken var f\u00f8dt, m\u00e5tte den naturligvis f\u00f8res ud i skabelse: Der blive lys\u2026 og der blev lys\u2026 og Gud s\u00e5 at det var godt\u2026 <\/em>Og det var godt, for det var i overensstemmelse med tanken.<\/em> S\u00e5dan er det alts\u00e5 med livet. Med alt liv. Fra det mindste til det st\u00f8rste. Fra jorden under vores f\u00f8dder til himmelhv\u00e6lvingen og stjernerne og hele universet. Ogs\u00e5 havet med fiskene, skovene med de vilde dyr, markerne med husdyrene og himlens fugle. Alt sammen er det til p\u00e5 de samme betingelser.<\/p>\n

Og menneskene naturligvis, – ikke bare i bred almindelighed, men du og jeg. F\u00f8rst var vi til i Guds tanke, og s\u00e5 blev vi til i den k\u00f8delige verden, om man s\u00e5 m\u00e5 sige. Om verden blev skabt p\u00e5 seks dage eller p\u00e5 millioner af \u00e5r, er i den forbindelse fuldst\u00e6ndig ligegyldigt. Om vi er blevet til ved et uheld mellem to alt for unge mennesker eller som hedt \u00f8nske hos et par, der var lige ved at v\u00e6re for gamle til at f\u00e5 b\u00f8rn som Abraham og Sara, er i den forbindelse revnende ligegyldigt. \u2013 Har man sagt: I begyndelsen var Ordet..<\/em> er ordet hele tiden begyndelsen til alt liv. Det vil sige, at alting er til efter Gud vilje og skabelse.<\/p>\n

Men n\u00e5r Skaberen s\u00e5dan har en vilje med alting, har han naturligvis ogs\u00e5 en plan. Dels om en begyndelse og en ende, dels om hvordan det skal foreg\u00e5. Hvordan n\u00e5r livet frem til m\u00e5let? Og hvordan skal det v\u00e6re undervejs? Men menneskene er medspillere i Guds skaberv\u00e6rk, og derfor kan det g\u00e5 galt undervejs. Han troede, at hans plan var indlagt tydeligt i hver af os, men han m\u00e5tte sande, at vi alligevel kunne finde p\u00e5 at f\u00f8lge vore egne veje.<\/p>\n

Det var en forf\u00e6rdelig situation, for dels var det et opr\u00f8r mod og en mistillid til Gud; og dels var det til n\u00e6sten ubodelig skade for livet og for menneskene. Alting blev helt anderledes, end Gud havde dr\u00f8mt om; og vi kunne ikke stoppe igen.<\/p>\n

Det var derfor, at Gud m\u00e5tte lade Ordet blive k\u00f8d og tage bolig iblandt os.<\/em> Alts\u00e5 det ord, som var i Guds tanke, da han skabte alting, og som ikke bare var det mylder af hadefuldt liv og vildfarne sk\u00e6bner og begivenheder, som vi siden har l\u00e6rt at kende, men som var selveste id\u00e9en, dr\u00f8mmen, visionen. Guds egen dybe, og smukke og k\u00e6rlige id\u00e9, der var f\u00f8r alting.<\/p>\n

Det er denne inderste id\u00e9 med alting, der bliver k\u00f8d og tager bolig iblandt os. <\/em>Det vil sige, at Ordet<\/em> bliver menneske og bor hos os og lever vores liv og d\u00f8r vores d\u00f8d og dermed indpoder i os Skaberens tanke med livet og med os. Dette menneske hed Jesus; og hvert \u00e5r fejrer vi, at Guds ord er hos og p\u00e5 en m\u00e5de f\u00f8des hos os igen og igen og dermed lader os f\u00e5 et kig ind i den store hemmelighed, som hverken videnskaben eller filosofien eller kunsten kan afd\u00e6kke.<\/p>\n

Og s\u00e5 viser det sig minsandten, at Skaberens inderste, smukkeste, \u00e6dleste tanke er et lille, fattigt, delvis u\u00e6gte barn i en krybbe i en ubetydelig landsby langt fra verdens magtcentre. Et barn, som voksede op som alle andre under for\u00e6ldrenes bev\u00e5genhed og gl\u00e6desfyldte opm\u00e6rksomhed og endte med efter at have vist Guds tanke med sine ord og sine handlinger at blive henrettet som en forbryder.<\/p>\n

Det er da p\u00e5 \u00e9n gang helt ubegribeligt og helt uantageligt. Og dog kan man m\u00e5ske skimte en id\u00e9 eller et budskab i det: Barnet i krybben og manden p\u00e5 korset var fuldst\u00e6ndig v\u00e6rgel\u00f8se; og det var netop den v\u00e6rgel\u00f8shed, der viste sig at v\u00e6re s\u00e5 st\u00e6rk, fordi man da er helt og holdent henvist til Gud. Det var det, der var Guds inderste tanke, da han skabte verden og menneskene. Det skulle v\u00e6re t\u00e6t forbundet med ham, n\u00e6sten som en del af ham selv. En dyb og vedvarende samh\u00f8righed.<\/p>\n

Denne samh\u00f8righed er til stede overalt og hele tiden, s\u00e5 den p\u00e5 \u00e9n gang er udgangspunktet og m\u00e5let og hele historiens gang. Derfor er det enkelte menneske ikke bare et middel i en udvikling; men det er samtidig en enest\u00e5ende skabning af uendelig betydning. Det er det, der afsl\u00f8res med barnet i krybben og manden p\u00e5 korset, og i alt hvad han i \u00f8vrigt sagde og gjorde i l\u00f8bet af sit korte liv.<\/p>\n

Denne dybe samh\u00f8righed mellem Gud og hans skabninger kaldes k\u00e6rlighed. den havde v\u00e6ret der helt fra begyndelsen i Guds Ord; men med Jesus Kristus blev denne k\u00e6rlighed k\u00f8d og tog bolig iblandt os; og den er her endnu. Det er julens egentlige budskab, og bedre budskab gives ikke. Gl\u00e6delig jul \u2013 Amen.<\/p>\n

\n

Pastor Arne \u00d8rtved
\n<\/strong>Birkeb\u00e6k 8
\n<\/strong>DK-7330 Brande
\n<\/strong>Tlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98
\n<\/strong>E-mail: ortved@mail.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1. juledag, 25.12.2005 Joh. 1, 1-14, Arne \u00d8rtved I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! Mere beh\u00f8ver der ikke at siges. S\u00e5 er skellet sat mellem os og de andre. Og det kan ikke flyttes s\u00e5 meget som en millimeter. Jeg ved s\u00e5 bare ikke helt, hvem de andre […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":11875,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,1170,157,853,108,111,497,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10895","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10895","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10895"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10895\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16438,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10895\/revisions\/16438"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11875"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10895"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10895"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10895"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10895"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10895"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10895"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10895"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}