{"id":10906,"date":"2021-02-07T19:48:55","date_gmt":"2021-02-07T19:48:55","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10906"},"modified":"2023-02-10T09:39:52","modified_gmt":"2023-02-10T08:39:52","slug":"mattaeus-1032-42-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-1032-42-3\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 10,32-42"},"content":{"rendered":"
\n

Skt. Stefansdag, 2. juledag, 26.12.2005
\nMatt\u00e6us 10,32-42, Kirsten B\u00f8ggild<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

KRISTUS-MARTYR<\/p>\n

Er der da overhovedet noget, der kommer forud for vore for\u00e6ldre og vore b\u00f8rn? Eller for det menneske, du elsker? Er fork\u00e6rlighed til vores k\u00f8delige familie og vore udvalgte venner og dem, vi elsker med erotisk lidenskab ikke det vigtigste i vort liv? Findes der noget, der er mere afg\u00f8rende for vort livs mening end at elske dem, vi elsker af os selv? Kan der virkelig opst\u00e5 en konflikt mellem k\u00e6rlighed til Gud og k\u00e6rlighed til bestemte mennesker? Og vil vi i s\u00e5 fald ikke altid elske menneskene, som vi ser, h\u00f8jere end Gud, som vi ikke ser? – Nej, siger Jesus, der findes noget absolut, noget h\u00f8jere, som du ikke kan forn\u00e6gte uden derved at miste dig selv. Der findes noget, som i en given situation tvinger dig til at v\u00e6lge side. Hvis din fork\u00e6rlighed for bestemte mennesker er uforenelig med k\u00e6rlighed til Gud eller til Kristus, s\u00e5 er k\u00e6rlighed til Gud den k\u00e6rlighed, der kr\u00e6ves af dig. Det klinger uhyggeligt i vore \u00f8rer. Det minder os om en grum og umenneskelig fanatisme, som vi i almindelighed tager afstand fra. Hvad er der mon af sandhed i det krav om aldrig at forn\u00e6gte Gud eller Kristus, hvad det s\u00e5 end koster? Hvorfor skal vi risikere alt: ufred, opl\u00f8ste familier og venskaber, social tryghed og hverdagslig lykke, ja om det s\u00e5 er selve livet for at forsvare noget, der er h\u00f8jere, ja som er det h\u00f8jeste, der er til? – Ordene i Matt\u00e6usevangeliet er udsprunget af en historisk situation. Af de voldsomme konflikter og forf\u00f8lgelser, der pr\u00e6gede de f\u00f8rste mange \u00e5r af kristendommens historie. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let om der er noget absolut og uomg\u00e6ngeligt, som vi ikke kan forn\u00e6gte uden at forn\u00e6gte os selv, er ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l til os og vores almindelige liv s\u00e5 mange \u00e5r efter de f\u00f8rste kristne og deres tr\u00e6ngsler. Anden juledag kaldes fra gammel tid St. Stefansdag. St. Stefan var den f\u00f8rste kristne martyr. Midt i den s\u00f8de juleitd taler de kirkelige tekster om det kristne martyrium. Minder os om at tro p\u00e5 Kristus ikke er en ligegyldig biting, som vi kan g\u00f8re med hvad vi vil, men at den er livets alvor. En alvor, som binder os til sig, s\u00e5 vi ikke kan undslippe. Og pr\u00f8ver vi alligevel, er det ikke livets alvor, vi undslipper, men vort eget svar og med det vort eget liv.<\/p>\n

De fleste af os sp\u00f8rger nok os selv, hvad det er for en alvor, der kan for\u00e5rsage s\u00e5 ekstreme valgsituationer? Dilemmaer, vi kan f\u00e5 mere end sv\u00e6rt ved at redde os ud af? I vort fredelige liv med lovforordnet religionsfrihed og idealer om religionslighed kan det v\u00e6re vanskeligt at forestille sig, hvad der kan ske af s\u00e5 alvorlig karakter, som dengang kristendommen var en forbudt og forfulgt religion. Det koster os jo ikke det mindste \u2013 bortset fra en smule kirkeskat \u2013 at bekende os til den kristne tro. Og vi nyder den vidunderlige frihed at kunne g\u00e5 ind og ud af de mange kirker, som ligger t\u00e6t i det ganske land, ganske som vi selv vil og uden nogen som helst kontrol af hvad vi mener og t\u00e6nker og hvorfor vi kommer og g\u00e5r som vi g\u00f8r. Der f\u00f8res ikke sindelagskontrol, og der sp\u00f8rges ikke om d\u00e5bsattest og medlemsbevis, ikke endnu da! Er det da overhovedet muligt at bruge ordet kristen martyr i vores tid her i Danmark? Nej, ikke i den gamle bastante forstand. Men m\u00e5ske i en inderlig forstand, som altid vil v\u00e6re der \u2013 ogs\u00e5 selv om friheden til at bekende sig til kristendommen er sikret af lovgivning og flertallets beskyttelse. For indholdet i den kristne tro er et krav om n\u00e6stek\u00e6rlighed og et liv i barmhjertighedens \u00e5nd, som ikke har nogle gr\u00e6nser. Et hvilket som helst menneske er din n\u00e6ste. Ikke kun din familie og dine landsm\u00e6nd. Ogs\u00e5 alle mulige andre, ogs\u00e5 dem med andre religioner, ogs\u00e5 dem uden for de landegr\u00e6nser, som tilf\u00e6ldigvis er vore. For der er ingen gr\u00e6nser for n\u00e6stek\u00e6rligheden, det er jo det, der er s\u00e5 provokerende ved kristendommen. Men det er en provokation, vi slet ikke er enige om, hverken indenfor kirken eller udenfor. Vi er slet ikke enige om, hvem der er vores n\u00e6ste. Eller om hvad det vil sige at leve i barmhjertighedens \u00e5nd. N\u00e5r det kommer til sp\u00f8rgsm\u00e5let om troens indhold bryder uenighederne ud i lys lue. Og det er uenigheder, som kan \u00f8del\u00e6gge b\u00e5de familier og venskaber, fordi det er stridigheder, der afsl\u00f8rer hvem vi er. Det har ofte slet ikke navn af tro eller bekendelse, men kaldes alt muligt andet. Dog er det en konflikt mellem n\u00e6stek\u00e6rlighed og selvtilstr\u00e6kkelighed, som ber\u00f8rer os alle og som vi alle tager stilling til, om vi nu ogs\u00e5 ved det eller ej.<\/p>\n

Jeg husker fra min barndoms juleborde, hvor flere generationer og onkler og tanter var forsamlet omkring bordet med den gode traditionelle julemad, at pludselig kunne stemningen skifte. Nogle ord fra min onkel til min far afbr\u00f8d brat den s\u00f8de julestemning. De var politisk uenige, og de var ogs\u00e5 p\u00e5 forskellige trin af den sociale og \u00f8konomiske rangstige. Nu bed de af hinanden. Forskellighederne kunne ikke l\u00e6ngere fortr\u00e6nges. Det forplantede sig til os andre, b\u00e5de til de voksne og til b\u00f8rnene. I \u00e5rene efter 1968 og helt ind i 80erne oplevede jeg det igen; nu i andre familier og ved andre veld\u00e6kkede juleborde: diskussioner om politiske holdninger kunne afbryde al munter samtale. Stemningen gik fra sk\u00e6nderi til isnende kulde og foragt til forlegenhed og tavshed. Uenighederne var kommet op p\u00e5 bordet. Var det forkert? Burde man have holdt sine meninger for sig selv? Var det synd for den gode julestemning? Og for den husmor, som havde brugt mange timer p\u00e5 at fremtrylle disse bjerge af julemad, som var beregnet til at g\u00f8re os alle glade? Nu var det jo spildt alt sammen! \u2013 Men nej, p\u00e5 en m\u00e5de var det ikke forkert. At elske din n\u00e6ste er ikke det samme som at v\u00e6re enig med ham i alt. Det er ikke det samme som at elske hans meninger og handlinger, hvis du finder dem rystende forkerte. At elske din n\u00e6ste kan i den situation v\u00e6re at hade hans meninger og handlinger og tale dem lodret imod. Afsl\u00f8re deres iboende ondskab og mangel p\u00e5 barmhjertighed, fremh\u00e6ve hvad der er godt og hvad der ikke er. At elske din n\u00e6ste er ikke at snakke ham efter munden for familiefredens skyld, men at turde sige, hvad man mener. Det er stadig at elske ham. At turde sige sandheden for hans egen skyld. Ikke for din skyld, men for hans. Og for sandhedens. Det burde v\u00e6re s\u00e5dan, at man kan tale \u00e5bent uden frygt for fjendskab og adskillelse. \u2013 At det s\u00e5 langt fra er s\u00e5dan, er en anden sag.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig strejfer det os, om man da ikke hellere skulle tie. Enten for ens egen skyld eller for den andens. Men er det for ens egen skyld er det jo fejhed. Hvis det er for den andens skyld, m\u00e5 man skelne mellem om man b\u00f8r tie, fordi det ville v\u00e6re uk\u00e6rligt at tale, eller om man vil tie, fordi man er for bl\u00f8ds\u00f8den til at kritisere ham, hvor p\u00e5kr\u00e6vet det end er. \u2013 Ogs\u00e5 i vores tid g\u00e5r diskussionerne sikkert hen over de fede juleborde. M\u00e5ske er de ikke s\u00e5 direkte politiske som dem jeg oplevede engang. M\u00e5ske er de ogs\u00e5 om mere personlige ting. Eller om religi\u00f8se sp\u00f8rgsm\u00e5l, som er kommet p\u00e5 dagsordenen i de senere \u00e5r. Men f\u00e6lles for al uenighed er, at man m\u00e5 st\u00e5 ved det, man sk\u00f8nnner er det gode. Og at man m\u00e5 b\u00e6re de konflikter og problemer, det f\u00f8rer med sig. Vi skal ikke undertrykke det godes ret for at undg\u00e5 lidelse og uro. Hvis vi ikke t\u00f8r tale det godes sag, f\u00e5r det onde magt, og lidelsen og smerten bliver v\u00e6rre. Det har vi set s\u00e5 mange gange i verdenshistorien. Hvis alle havde r\u00e5bt op imod j\u00f8deforf\u00f8lgelserne i 30erne og 40erne, var de s\u00e5 blevet til den omfattende katastrofe, som de gjorde? Og s\u00e5dan har hver tid sit onde, som vil tage magten, hvis ingen vover at sige det imod. Som den \u00e5benmundede tale har sin pris i form af ufred, har tavsheden sin pris i form af svigt. Af medskyld i det onde, der vokser sig stort og alm\u00e6gtigt. Tale eller tavshed \u2013 det er ofte et pinagtigt valg, som vi hver is\u00e6r m\u00e5 g\u00f8re. Martyrium er ikke hos os forbundet med den store livsfare, men nok s\u00e5 meget med ufred og tabte venskaber. M\u00e5ske tabte jobs og andre fremtidsmuligheder.. Tilv\u00e6relsen er ikke et neutralt rum, hvor vi kan holde os uden for det, der foreg\u00e5r. Vi m\u00e5 bekende os til det gode eller lade det onde f\u00e5 frit spil. Sommetider kan vi m\u00e5ske ikke skelne mellem det ene og det andet, men vi er forpligtet p\u00e5 at fors\u00f8ge.<\/p>\n

\u201dFor den, som har bj\u00e6rget sit liv, skal miste det; og den, som har mistet sit liv for Kristi skyld, skal bj\u00e6rge det.\u201d \u2013 Det er et paradoks, og dog er det sandhed. Det liv, vi er bestemt til at leve, er ikke et liv for os selv og for vor egen skyld. Et liv, hvor vi tier om det, der er ondt for at hytte vort eget skind og for at kunne v\u00e6re i fred. Martyren er et menneske, der giver det liv tilbage, som han har f\u00e5et for intet. Og det g\u00f8r han kun ved at hengive sig til det, som Gud kr\u00e6ver, k\u00e6rlighed til din n\u00e6ste. Det vil sige, at n\u00e6stens liv og lykke er dit livs opgave, ogs\u00e5 om det s\u00e5 koster dig dette liv i form af alt muligt, fordi du taler magten midt imod. \u2013 Men det er og bliver vanskeligt at forst\u00e5, at dit liv ikke er bestemt til at blive levet for din egen skyld, og at de andre ikke er til for at v\u00e6re opfyldelsen af dit liv og dine \u00f8nsker. Hvorfor s\u00e6ttes vi i verden, hvis ikke det er for at opn\u00e5 s\u00e5 megen personlig lykke som muligt? Det er da en s\u00e5re naturlig tanke? Nej, siger Kristus, vi s\u00e6ttes i verden for at hengive os til det liv, Gud har skabt og bestemt, og det er det f\u00e6lles liv, de andres liv. Derfor: den, der elsker dette liv mere end sig selv, han mister ikke sig selv. I stedet for vinder han dette liv og derigennem det liv, som Gud har givet ham fra begyndelsen.<\/p>\n

Det er en d\u00e5rskab for verden, som altid mest har villet fremme og beskytte sin egen lykke p\u00e5 andres bekostning. Men det er en visdom af dybere art for den, som sp\u00f8rger efter hvad Gud har villet med mit liv \u2013 andet end en tilv\u00e6relse i velbjergethed og overflod og selvtilstr\u00e6kkelig nydelse fra f\u00f8dsel til d\u00f8d.<\/p>\n

M\u00e6rkeligt nok kan denne s\u00f8de juletid for mange mennesker f\u00f8les underligt tom. Nede under pynten og maden og hvad der ellers er skik og brug. Er det mon fordi man har glemt hvad julen egentlig betyder? At Guds vilje blev kendelig p\u00e5 jorden og at vi ikke kan v\u00e6re i tvivl om hvad han vil? Hvis vi gjorde os det klart, hvordan kan tilv\u00e6relsen s\u00e5 f\u00f8les tom? Elsk din n\u00e6ste som dig selv, mist dit liv til Guds vilje \u2013 og der er intet andet end fylde og salighed. Amen<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild
\nThun\u00f8gade 16
\nDK-8000 \u00c5rhus C
\nTel. +45 86124760
\nE-mail: kboe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skt. Stefansdag, 2. juledag, 26.12.2005 Matt\u00e6us 10,32-42, Kirsten B\u00f8ggild KRISTUS-MARTYR Er der da overhovedet noget, der kommer forud for vore for\u00e6ldre og vore b\u00f8rn? Eller for det menneske, du elsker? Er fork\u00e6rlighed til vores k\u00f8delige familie og vore udvalgte venner og dem, vi elsker med erotisk lidenskab ikke det vigtigste i vort liv? Findes der […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15060,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,412,1227,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10906","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-matthaeus","category-kirsten-boggild","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10906","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10906"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10906\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16956,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10906\/revisions\/16956"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15060"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10906"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10906"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10906"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10906"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10906"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10906"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10906"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}