{"id":10917,"date":"2021-02-07T19:48:53","date_gmt":"2021-02-07T19:48:53","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10917"},"modified":"2023-02-28T18:35:29","modified_gmt":"2023-02-28T17:35:29","slug":"matthaeus-65-13-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-65-13-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 6,5-13"},"content":{"rendered":"
\n

Nyt\u00e5rsdag, 1.1.2006
\nMatth\u00e6us 6,5-13, Lars Ole Gjesing<\/strong><\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Det er m\u00e6rkeligt, at der er indbygget nogle voldsomme mods\u00e6tninger i udviklingen af vores samfund. og det bliver tydeligere \u00e5r for \u00e5r, n\u00e5r vi ser tilbage.
\nVelstanden vokser konstant i vores del af verden, og med den vokser vores frihed til at g\u00f8re, hvad vi vil. Mulighedernes antal \u00f8ges hele tiden, og det er vel at m\u00e6rke ikke bare overfladiske muligheder, der vokser; det er ikke bare valget mellem forskellige slags rugbr\u00f8d eller tyve m\u00e6rker af opvaskemiddel, der skal klares daglig i valgfrihedens navn. Det er helt ned i det mest grundl\u00e6ggende, at tvangen er oph\u00f8rt.
\nIngen beh\u00f8ver at bo det sted, hvor de er f\u00f8dt, hele landet, ja, hele verden st\u00e5r \u00e5ben. Ingen beh\u00f8ver overtage fars g\u00e5rd eller mors husholdning, man kan blive, hvad man vil med f\u00e5 begr\u00e6nsninger. Hvordan kroppen skal se ud bestemmer man ogs\u00e5 selv: muskelsvulmende tr\u00e6ningsmonster, bleg og skr\u00f8belig og interessant eller \u00e9n af de mange andre sp\u00e6ndende muligheder. Hvilken slags person, man vil v\u00e6re skal man ogs\u00e5 finde ud af. Ungdomskulturen tilbyder en 6-8 muligheder, som veksler, og som man i \u00f8vrigt kan skifte mellem som man vil. Der f\u00f8lger en hel identitet med.
\nFriheden er n\u00e6sten blevet uendelig. Og ingen af de valg, man foretager er bindende; de kan altid g\u00f8res om, lige meget om det er fag eller bosted eller familie eller type eller personlighed.
\nDet m\u00e6rkelige er, at n\u00e5r friheder vokser s\u00e5dan, s\u00e5 vokser tvangen n\u00f8jagtig lige s\u00e5 hurtigt. For der er ikke noget der hedder \u2019ikke at ville v\u00e6lge\u2019. N\u00e5r f\u00f8rst mulighederne er etableret, er man tvunget til at tage stilling. Det er nu tvunget, at man skal forme sin krop efter et af de skingre idealer, der findes p\u00e5 markedet og s\u00e5 at sige v\u00e6re sin egen skulpt\u00f8r. Mange klarer det udm\u00e6rket og derfor er vores verden befolket af mange mennesker med smukt og interessant udseende, men andre klarer det ikke og plager deres krop med sult eller overdreven spisning – nogle helt til d\u00f8de, halvdelen af de anoreksi-piger, der indl\u00e6gges p\u00e5 psykiatriske afdelinger d\u00f8r af deres lidelse – eller spiser giftige piller for at kunne svulme af kraft.
\nFrihedskulturen kan vi ikke ret godt \u00f8nske afskaffet, n\u00e5r vi t\u00e6nker tilbage p\u00e5 gamle dages tvang,. og hvem skulle bestemme, hvad vi skulle v\u00e6re tvunget til, hvis vi besluttede at mindske friheden?
\nVi kan ikke \u00f8nske den afskaffet.
\nMen den er n\u00e5desl\u00f8s. Den er opslidende for is\u00e6r de unge mennesker, mellem 12 og 30 \u00e5r, som st\u00e5r midt i slagsm\u00e5let og alle valgene og mangler et nogenlunde fast sted at st\u00e5 og til stadighed m\u00e5 svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, om hvem de i grunden selv er, hvis der overhovedet er noget, der hedder at v\u00e6re sig selv, n\u00e5r det hele er g\u00e5et op i skiftende roller. Og dommen over dem, der ikke klarer dette spil, er h\u00e5rd. De hedder de kiksede, og der er ingen n\u00e5de for de kiksede.
\nDet er m\u00e6rkeligt: Vi har n\u00e5et frihedens samfund; men det viser sig, at det truer dannelsen af et sundt jeg, tvinger folk ud i identitetsproblemer, spiseforstyrrelser, depressioner og en stadig jagt efter anerkendelse.<\/p>\n

Det ubarmhjertige, moderne frihedssamfund er et af de store samfundssp\u00f8rgsm\u00e5l, vi m\u00e5 tage fat p\u00e5 for alvor. Ellers kunne det ende med, at l\u00e6ngslen efter krig og katastrofer voksede sig st\u00e6rk som modtr\u00e6k. For i krig og katastrofer er friheden lille og n\u00f8dvendigheden stor; men det er dog kun dumhed og tankel\u00f8shed, der kan f\u00e5 folk til at \u00f8nske den slags l\u00f8sninger. Det er kun folk, der ikke kender til krigens og katastrofernes r\u00e6dsel.<\/p>\n

Men hvad s\u00e5?
\nJa, kristendommen udm\u00e6rker sig ved ikke at v\u00e6re en lovreligion, der leverer f\u00e6rdige ordrer om, hvordan alverdens problemer skal l\u00f8ses. S\u00e5 det lader sig ikke g\u00f8re at sige: Nu f\u00f8lger kristendommens svar. Det er tilladt at bruge nyt\u00e5ret til eftertanke og indsigt, s\u00e5dan som det er beregnet til, og det er tilladt at formulere sp\u00f8rgsm\u00e5l, man ikke har svar p\u00e5, hvis sp\u00f8rgsm\u00e5let er p\u00e5tr\u00e6ngende.
\nMen nyt\u00e5rsteksten giver nu alligevel i hvert fald \u00e9n ganske v\u00e6sentlig antydning af et svar.<\/p>\n

Nyt\u00e5rsteksten er Fadervor, pr\u00e6senteret som et lille stykke undervisning i regelm\u00e6ssig brug. Fadervor er alts\u00e5 simpelthen beregnet til at blive brugt fast og tilbagevendende. Fadervor er beregnet til at v\u00e6re et anker, som alene ved sin gentagelse daglig kan give nogen stabilitet, s\u00e5dan som et anker kan. Fadervor er ikke bare en b\u00f8n, men ogs\u00e5 et ritual, noget der skal g\u00f8res j\u00e6vnligt og mange gange. Og det er det, der er det v\u00e6sentligste i denne sammenh\u00e6ng.
\nFor et af de v\u00e6sentligste v\u00e6rn mod den alt\u00e6dende frihed er gode, urokkelige ritualer. Noget, der st\u00e5r fast, fordi det vender tilbage i samme form med faste mellemrum, uanset hvilket hum\u00f8r vi er i, uanset hvordan verden br\u00e6nder eller k\u00e6rligheden har det. Uden ritualer bliver tilv\u00e6relsen udsplattet.<\/p>\n

Men \u00e9n ting m\u00e5 man g\u00f8re sig klart: Ritualerne er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 faldet i frihedens f\u00e6lde. Engang bad man fadervor fast, morgen og aften som en selvf\u00f8lge. Det gav sammen med en masse andre faste rammer stabiliteten. Men nu er Fadervor jo ikke l\u00e6ngere nogen selvf\u00f8lge. Herude i friheden er vi jo tvunget til f\u00f8rst at beslutte, om vi overhovedet vil have nogen faste ritualer, derefter om det skal v\u00e6re morgen- eller aftenb\u00f8n. Derefter skal vi frit v\u00e6lge, om det skal v\u00e6re den ene eller anden b\u00f8n, m\u00e5ske en buddhistisk eller j\u00f8disk, eller m\u00e5ske en meditation. Og hvorfor ikke skifte mellem lidt af hvert? Den naive selvf\u00f8lgelige, valgfri brug af Fadervor er lukket.
\nMen vejen kan gen\u00e5bnes: Ikke s\u00e5dan, at det pludselig igen kan blive en enfoldig selvf\u00f8lge, men s\u00e5dan, at vi beslutter, at nu vil vi have det ritual igen, og tr\u00e6ffer en urokkelig bestemmelse om, at s\u00e5dan skal det v\u00e6re og holder os til den beslutning.
\nS\u00e5dan en beslutning kr\u00e6ver i vore dage gode grunde, s\u00e5 lad os slutte denne nyt\u00e5rspr\u00e6diken med at antyde nogle gode grunde til at bruge Fadervor fast:<\/p>\n

For det f\u00f8rste er det fantastisk, at vi faktisk har en b\u00f8n, som Jesus selv har formuleret. Dette menneske, som aftvinger enhver respekt og hengivenhed for et liv fuldt af tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed. Det borger for kvalitet, at det er Jesu egen b\u00f8n.<\/p>\n

For det andet er det den b\u00f8n, som generation efter generation af vore forf\u00e6dre har brugt og v\u00e6ret lykkelige for. Den er omplantet til dansk grund for over tusind \u00e5r siden og er derfor vokset ind i vores folkesj\u00e6l, hvis vi har s\u00e5dan \u00e9n. Den er i hvert fald vokset ind i vores litteratur og vores salmer og den er urokkeligt forbundet med vores d\u00e5b og vores begravelse.<\/p>\n

For det tredje er den ualmindelig smukt formuleret som sprog, som digt, kan man sige, – bygget stramt op af syv enkelte b\u00f8nner, indledt med en tiltale og afsluttet med en lovprisning.<\/p>\n

For det fjerde er det en b\u00f8n som i sit indhold n\u00f8jagtig rammer det vigtigste og grundl\u00e6ggende. De sidste fire dele beder for dagen og vejen om alt, hvad vi beh\u00f8ver for at leve godt: Dagligt br\u00f8d i videste forstand, tilgivelse, beskyttelse mod pr\u00f8velser og mod alt ondt. Og de tre f\u00f8rste b\u00f8nner graver et spadestik dybere, for de beder om, at det m\u00e5 v\u00e6re Guds Rige og hans vilje, der m\u00e5 v\u00e6re g\u00e6ldende her. Dvs. det er b\u00f8nner om, at selv det, der tynger den bedst mulige tilv\u00e6relse her p\u00e5 jorden, m\u00e5 oph\u00e6ves: at krig og katastrofer oph\u00f8rer, at sygdom og skader m\u00e5 forsvinde, ja, at d\u00f8d og sorg og savn m\u00e5 oph\u00f8re, s\u00e5 Guds fred og gl\u00e6de kan v\u00e6re alt i alle. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Lars Ole Gjesing
\nS\u00f8ndergade 43
\nDK-5970 \u00c6resk\u00f8bing
\nTel.: +45 62 52 11 72
\nE-mail: logj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nyt\u00e5rsdag, 1.1.2006 Matth\u00e6us 6,5-13, Lars Ole Gjesing Det er m\u00e6rkeligt, at der er indbygget nogle voldsomme mods\u00e6tninger i udviklingen af vores samfund. og det bliver tydeligere \u00e5r for \u00e5r, n\u00e5r vi ser tilbage. Velstanden vokser konstant i vores del af verden, og med den vokser vores frihed til at g\u00f8re, hvad vi vil. Mulighedernes antal […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17200,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,362,349,1187,3,550,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10917","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-06-chapter-06-matthaeus","category-kasus","category-lars-ole-gjesing","category-nt","category-neujahrstag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10917","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10917"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10917\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17201,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10917\/revisions\/17201"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17200"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10917"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10917"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10917"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10917"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10917"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10917"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10917"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}