{"id":10934,"date":"2021-02-07T19:49:09","date_gmt":"2021-02-07T19:49:09","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10934"},"modified":"2023-01-30T15:18:26","modified_gmt":"2023-01-30T14:18:26","slug":"markus-10-13-16-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-10-13-16-3\/","title":{"rendered":"Markus 10, 13-16"},"content":{"rendered":"
\n

1. s\u00f8ndag efter helligtrekonger, 8.1.2006
\nMarkus 10, 13-16, Elisabeth Birgitte Siemen<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

„Lad de sm\u00e5 b\u00f8rn komme til mig“ sagde Jesus, den dag m\u00f8drene kom med seres b\u00f8rn og disciplene ville jage dem v\u00e6k. Og gennem \u00e5rene er jeg kommet til at synes, at de ord er nogle af de bedste og vigtigste i Det ny Testamente. For de ord – foldet ud og h\u00f8rt i hele deres fulde betydning – de fort\u00e6ller os, hvem Jesus er. Og de fort\u00e6ller os, hvordan Gud er. Og de fort\u00e6ller os, hvem vi selv er, nemlig et Guds barn.<\/p>\n

En af de store danske romaner fra sidste \u00e5rhundrede er Martin Andersen Nex\u00f8s \u201dDitte Menneskebarn\u201d. Den handler om pigen Ditte, som vokser op med svigt p\u00e5 svigt. Hun er barn i en ludfattig familie, som andre ser sk\u00e6vt til, og med en mor, hun ikke kan regne med. Hun kommer til at tjene p\u00e5 en g\u00e5rd, hvor s\u00f8nnen g\u00f8r hende gravid og madmor smider hende ud. Og til sidst d\u00f8r hun fra en flok b\u00f8rn – ung, udslidt og fattig – men med k\u00e6rligheden i behold.
\nI indledningen til romanen er der utrolig smukt afsnit, som jeg ofte t\u00e6nker p\u00e5, n\u00e5r jeg st\u00e5r overfor et nyt lille barn.
\nDet lyder s\u00e5dan her:
\n„Hvert sekund f\u00f8des der en menneskesj\u00e6l til verden. Et nyt lys t\u00e6ndes, en stjerne der m\u00e5ske skal br\u00e6nde us\u00e6dvanligt smukt, der i al fald har sit eget, aldrig sete spektrum. Intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages, hvert nyt v\u00e6sen ligner de kometer, der kun EN gang i al evighed r\u00f8rer Jordens bane og en stakket tid drager deres lysende vej hen over den“.<\/p>\n

Ja, s\u00e5 smukt kan det siges, hvis man ellers er digter.
\nNu tvivler jeg p\u00e5, at Martin Andersen Nex\u00f8 havde et s\u00e6rligt positivt forhold til kirken – jeg vil tro, at han snarere s\u00e5 kirken og pr\u00e6sterne som en del af det system, der holdt sm\u00e5folk nede i undertrykkelse og fattigdom – men alligevel er der for mig en t\u00e6t forbindelse mellem ordene her, og Jesu ord i dag.
\nOrdene fortalte, at det lille menneske, Ditte menneskebarn, som blev kastet rundt med p\u00e5 livets scene og hvis liv var fyldt med modgang – at ogs\u00e5 det liv havde enest\u00e5ende v\u00e6rdi. Som et lys, der t\u00e6ndes, som en stjerne, der br\u00e6nder p\u00e5 himlen.<\/p>\n

Det klinger sammen med ordene som vi h\u00f8rte fra salme 8 i Salmernes Bog i begyndelsen af gudstjenesten:
\n„N\u00e5r jeg ser din himmel, dine fingres v\u00e6rk,
\nm\u00e5nen og stjernen, som du satte der,
\nhvad er da et menneske, at du husker p\u00e5 det,
\net menneskebarn, at du tager dig af det?
\nDu har gjort det kun lidt ringere end Gud,
\nmed herlighed og \u00e6re har du kronet det.<\/p>\n

Og det er p\u00e5 den klangbund vi skal h\u00f8re Jesu ord, som det der giver hvert enkelt lille menneske v\u00e6rdi – og v\u00e6rdighed.<\/p>\n

Det kan godt v\u00e6re, at dit liv er fyldt af modgang.
\nDet kan godt v\u00e6re, at andre ikke regner dig for noget.
\nDet kan godt v\u00e6re, at ingenting blev som du h\u00e5bede p\u00e5 eller regnede med.<\/p>\n

Men set med hans \u00f8jne har du v\u00e6rdi. Du har ogs\u00e5 en plads i verden. Du har ogs\u00e5 en plads hos ham. Set med hans \u00f8jne og m\u00e5lt med hans m\u00e5lestol er der ingen, der er for lille.
\nDet er det, jeg h\u00f8rer som kernen i Jesu budskab. Det er det, jeg h\u00f8rer, n\u00e5r Jesus siger : „Lad de sm\u00e5 b\u00f8rn komme til mig“ – og n\u00e5r han fejer disciplenes indvendinger til side, og omfavner b\u00f8rnene og velsigner dem.<\/p>\n

Det var det, Jesus gjorde ved mennesker. Velsignede dem, og pegede p\u00e5 deres uendelige v\u00e6rdi. Det er det, han g\u00f8r ved os.
\nDer hvor andre ville skubbe nogen v\u00e6k, fordi de var for sm\u00e5 eller for dumme eller forkerte – der tog Jesus dem til sig og r\u00f8rte ved dem og velsignede.<\/p>\n

Jeg n\u00e6vnte f\u00f8r, at Jesus ord om b\u00f8rnene fortalte os, hvem Jesus er og hvordan Gud er.
\nDet kan ikke adskilles. N\u00e5r Jesus tager imod b\u00f8rnene, s\u00e5 viser han, at Gud er som den, der tager imod.
\nHan viser, at Gud m\u00e5ler anderledes end vi troede.<\/p>\n

J\u00f8derne og de skriftkloge havde en anden m\u00e5de at m\u00e5le p\u00e5, ganske som vi ogs\u00e5 har det.
\nDe m\u00e5lte mennesker p\u00e5, om de levede op til lovens krav og fulgte sabbatsreglerne og forskrifterne for renhed – ikke netop renlighed, men den renhed, der gjorde dem til Guds s\u00e6rlige folk og adskilte dem fra andre – fra de urene.
\nDisciplene kendte nok ogs\u00e5 til den m\u00e5de at m\u00e5le p\u00e5.
\nVi ved ikke, hvad de havde t\u00e6nkt sig, da m\u00f8drene dukkede op med b\u00f8rnene. Men mon ikke de har t\u00e6nkt, at b\u00f8rnene forstyrrede, og at det var spild af tid, fordi b\u00f8rnene alligevel ikke forstod noget.
\nVi kender ogs\u00e5 til den anden m\u00e5de at m\u00e5le p\u00e5. Vi ved godt, hvad der giver status b\u00e5de ude i samfundet og i kirken. Vi ved godt, hvordan ordentlig mennesker skal leve deres liv. Og det er ikke sjovt at falde udenfor normen.<\/p>\n

Men Jesus sagde: „Lad de sm\u00e5 b\u00f8rn komme til mig“. Og n\u00e5r vi ser p\u00e5, hvem han ellers samlede omkring sig – s\u00e5 omfatter de ord ikke bare de sm\u00e5 charmerende babyer – s\u00e5 omfatter de alle dem, der er blevet de sm\u00e5 – de syge, tolderne, de syndige kvinder, de fremmede, mennesker, som p\u00e5 hver deres m\u00e5de ikke levede op til kravene, mennesker, der ikke slog til.
\nOg han n\u00f8jedes ikke med at tolerere dem og lade dem st\u00e5 i et hj\u00f8rne, medens han pr\u00e6dikede for de andre.
\nNej, han r\u00f8rte ved dem, han omfavnede dem, han lagde sine h\u00e6nder p\u00e5 dem og velsignede dem. Og han sagde endda, at den, der ikke bliver som et lille barn, kommer slet ikke ind i Guds rige.
\nJesus m\u00e5lte anderledes. Han m\u00e5lte ikke med lov og orden og normer og alt det andet, mennesker ikke kan leve op til og som knuger og klemmer os. Jesus spr\u00e6ngte alle rammer. Han bredte livet ud for mennesker. Han gav dem plads at v\u00e6re p\u00e5. Han gav dem rum, s\u00e5 de kunne \u00e5nde frit og leve frit.<\/p>\n

Det bet\u00f8d ikke, at nu skulle alle de p\u00e6ne og ordentlige – de skriftkloge og disciplene og alle andre gode mennesker – g\u00e5 ud og v\u00e6lte sig i s\u00f8let, hvis de ville h\u00f8re til hos ham – men det bet\u00f8d, at de stod lige. Foran Gud lever vi ikke af det, vi selv kan g\u00f8re, vi lever af, at Gud tager imod os. Vi lever af, at han kalder os sine b\u00f8rn. Vi lever af at tage imod. Som det lille barn kan tage imod.<\/p>\n

Derfor siger Jesus ord om b\u00f8rnene os, hvem vi selv er.
\nFor hans ord handler ogs\u00e5 om os.
\nHans ord s\u00e6tter os fri til at leve.<\/p>\n

Jeg ved ikke, hvem vi ligner mest. Om vi ligner de skriftkloge eller disciplene eller andre, der kendte til alt det der med lov og orden og hvordan et ordentligt liv skal v\u00e6re. Eller om vi ligner dem mest, der ikke rigtig kunne leve op til det.<\/p>\n

Men det vi h\u00f8rer i dag er, at Jesus dukkede de store og l\u00f8ftede de sm\u00e5 op.
\nHan satte disciplene p\u00e5 plads og han omfavnede b\u00f8rnene.<\/p>\n

Og det skal vi have med os, p\u00e5 vor vandring gennem livet – at n\u00e5r vi ser med foragt p\u00e5 et menneske, der ikke rigtig magter livet og som vi helst g\u00e5r i en stor bue udenom – s\u00e5 holder ordene i dag os fast og minder os om den mester, der b\u00e5de r\u00f8rte ved de sm\u00e5 og velsignede dem – og n\u00e5r det er vores eget liv, der er blevet s\u00e5dan, at vi ikke kan v\u00e6re det bekendt, s\u00e5 minder ordene os om, at her – i Guds hus, her hvor vi h\u00f8rer Jesu ord om b\u00f8rnene – her er der ogs\u00e5 plads til s\u00e5dan en som mig.
\nHer f\u00e5r vi den v\u00e6rdighed, som vi ikke kan give os selv.
\nOg nej, det er ikke nogen let vej at sl\u00e5 ind p\u00e5, for det er en vej, der p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der modsiges af alt det vi ellers oplever, og finder for sandt.
\nMen der er ingen anden vej der er farbar, dybest set.<\/p>\n

Evangeliet til i dag handler ikke om d\u00e5b. Men evangeliet handler om, hvad d\u00e5ben betyder. For den betyder nemlig vejen til livet og sandheden. Sandheden om os selv, som dem, der ligesom et lille barn, kommer som svage, fortabte, uv\u00e6rdige. Kommer til livet selv, som er Jesus Kristus. Og det m\u00e5 ingen hindre! Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen
\nKirseb\u00e6rbakken 1
\nDK- 2830 Virum
\nTel.: +45 45 85 63 30
\ne-mail: ebsi@km.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag efter helligtrekonger, 8.1.2006 Markus 10, 13-16, Elisabeth Birgitte Siemen „Lad de sm\u00e5 b\u00f8rn komme til mig“ sagde Jesus, den dag m\u00f8drene kom med seres b\u00f8rn og disciplene ville jage dem v\u00e6k. Og gennem \u00e5rene er jeg kommet til at synes, at de ord er nogle af de bedste og vigtigste i Det ny […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3871,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,853,108,111,734,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10934","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-markus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10934","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10934"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10934\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16176,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10934\/revisions\/16176"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3871"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10934"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10934"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10934"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10934"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10934"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10934"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10934"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}