{"id":10948,"date":"2021-02-07T19:49:04","date_gmt":"2021-02-07T19:49:04","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10948"},"modified":"2023-02-05T17:14:10","modified_gmt":"2023-02-05T16:14:10","slug":"johannes-4-5-26-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-4-5-26-2\/","title":{"rendered":"Johannes 4, 5-26"},"content":{"rendered":"
\n

2. s\u00f8ndag efter hellig 3 konger<\/strong>, 15.1.2006
\nJoh. 4, 5-26, Arne \u00d8rtved<\/span><\/b><\/h3>\n

Det er et helt lille skuespil, der kommer frem med dagens tekst. P\u00e5 scenen er der en br\u00f8nd bygget op i grove granitsten med et hejsev\u00e6rk ned i m\u00f8rket til vandkilden 32 meter nede. Foroven ligner den en gammeldags d\u00f8befont, men det er en ualmindelig dyb br\u00f8nd med vand s\u00e5 klart og rent, at enhver rejsende m\u00e5tte stoppe for at nyde det velsmagende vand. Det havde nu ogs\u00e5 en anden grund, for br\u00f8ndens historie kunne f\u00f8res helt tilbage til Patriarkernes tid. Det var her, Jakob havde hvilet under sin flugt hjemmefra efter at have snydt sin bror for f\u00f8rstef\u00f8dselsretten. Der udsprang en kilde; og senere byggede man denne br\u00f8nd, som faktisk var en byggeteknisk bedrift.<\/p>\n

I baggrunden kan man se en lille oldtidsby. De fleste huse er skr\u00f8belige ler- hytter, enkelte af sten og s\u00e5 en synagoge med et t\u00e5rn, som rager op over de \u00f8vrige bygninger i byen. Rundt om byen er der bygget en mur med en port i, som vender ud mod vejen hen til br\u00f8nden. Der deler vejen sig i fire: En f\u00f8rer til Sikem et par km. borte, en til Genesaret S\u00f8 mod nord, en til hovedstaden Jerusalem mod syd. Sykar, som byen hedder, har alts\u00e5 en fin beliggenhed ved disse st\u00e6rkt bef\u00e6rdede veje og den ber\u00f8mte br\u00f8nd. Det er ikke bare en landsby, men n\u00e6rmest en lille provinsby.<\/p>\n

I baggrunden h\u00e6ver et h\u00f8jt bjerg sig med et pr\u00e6gtigt tempel p\u00e5 toppen. Man kan skimte sm\u00e5 m\u00f8rke skikkelser bev\u00e6ge sig op og ned ad bjerget. Det er Garizims bjerg, den absolut vigtigste lokalitet i Samaria. Det er ogs\u00e5 p\u00e5 grund af Jakobs natlige ophold her. Efter dr\u00f8mmen med stigen, der gik op i himlen, og hvor Guds engle kravlede op og ned, og hvor Gud, den Alm\u00e6gtig, oppe fra lyset tilsagde ham sin velsignelse, – efter denne dr\u00f8m rejste Jakob et alter; og nu er det blevet et helt tempel.<\/p>\n

Dette tempel er samaritanernes stolthed; men det er ogs\u00e5 det, der har gjort dem s\u00e5 forhadt af j\u00f8derne. De mener, at Guds tempel er i Jerusalem og ingen andre steder. Det var her, Pagtens Ark blev anbragt, da Kong Salomon byggede sit pr\u00e6gtige tempel af Libanons cedre. Og sk\u00f8nt templet har v\u00e6ret revet ned af landets fjender og er blevet bygget op igen i en mindre imponerende udgave, s\u00e5 er det dog stadig Guds sted. D\u00e9r skal han tilbedes, – og kun d\u00e9r.<\/p>\n

Det er det store stridspunkt mellem samaritanerne og j\u00f8derne. Samaritanerne kan naturligvis ikke slippe Jakobsbr\u00f8nden og templet p\u00e5 Garizim. Ikke tale om. Det g\u00e5r hundreder af \u00e5r tilbage. L\u00e6nge f\u00f8r Salomons tempel. Bevares, de kan godt acceptere det tempel ogs\u00e5; men Garizim vil de ikke slippe. Det er blevet til et ind\u00e6dt had, nok is\u00e6r hos j\u00f8derne. De vil ikke en gang v\u00e6re i stue med samaritanerne. Foragter dem i enhver henseende og ser med st\u00f8rste mist\u00e6nksomhed p\u00e5 deres gudsdyrkelse. Selvom der dybest set er tale om den samme Gud, nemlig Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Kun templet i Jerusalem g\u00e6lder.<\/p>\n

N\u00e5r en j\u00f8de rejste fra Jerusalem til landsbyerne i det nordlige Galil\u00e6a eller til handelsbyerne ved Genesaret s\u00f8, m\u00e5tte de igennem Samaria. Og ofte gjorde de holdt ved Jakobsbr\u00f8nden. Vandet var som sagt velsmagende; men ogs\u00e5 for j\u00f8derne var Jakob en s\u00e6rdeles vigtig personlighed i deres historie. Men dukkede der en samaritaner op, vendte de ryggen til eller skyndte sig videre.<\/p>\n

Der er derfor ikke noget at sige til, at den samaritanske kvinde studser, da Jesus taler til hende. Og det er denne samtale, der bliver s\u00e5 teateragtigt. Det er, som om replikkerne l\u00e6gges dem i munden, s\u00e5 de siger akkurat det, de skal sige. Hvordan ser de ud? Jesus kender vi fra utallige fremstillinger, sk\u00f8nt ingen har beskrevet, hvordan han egentlig s\u00e5 ud. Vi ville alle kunne genkende ham, hvis han dukkede op her i byen. S\u00e5dan ogs\u00e5 i teaterstykket; det er ikke s\u00e5 sv\u00e6rt.<\/p>\n

Men kvinden ser billig ud. Overmalet af sminke, kl\u00e6dt i spraglede gevandter, der lader os ane den sm\u00e6kre skikkelse inden under. N\u00e5r hun g\u00e5r, vugger hun udfordrende med hofterne. Det er i hvert fald ikke en pige anst\u00e6ndige mennesker ville give sig i lag med. Men det g\u00f8r Jesus ikke desto mindre. Oven i k\u00f8bet ved at bede hende give ham noget at drikke. Hun skal alts\u00e5 g\u00f8re ham en tjeneste, s\u00e5 de kommer endnu t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden. Det er helt uh\u00f8rt.<\/p>\n

Kvinden begriber ingenting. Men hun er p\u00e5 en m\u00e5de ogs\u00e5 forvandlet i samme \u00f8jeblik, han taler til hende. Hun bliver jo behandlet som et anst\u00e6ndigt menneske; Jesus siger faktisk god for hende p\u00e5 den m\u00e5de. Dermed g\u00e5r hun fra at v\u00e6re et foragtet menneske til at v\u00e6re et respekteret menneske. Og nu er der banet vej for yderligere samtale mellem de to. Jesus begynder at lette p\u00e5 sl\u00f8ret for, hvem han er. Ikke for tydeligt naturligvis, s\u00e5 ville der jo ikke blive noget skuespil ud af det. Der skal en omvej til. Og kulissen med hedningelandet, Samaria, er vigtig.<\/p>\n

Jesus taler om, at han kunne give hende det levende vand, hvortil hun m\u00e5 p\u00e5pege, at han hverken har spand eller noget andet at hejse vand op i. Selv stamfaderen Jakob m\u00e5tte dog bruge hejsev\u00e6rk og spand, n\u00e5r han skulle have vand til sig selv og sit kv\u00e6g. Men Jesus forts\u00e6tter med sin selvafsl\u00f8ring ved at n\u00e6vne, at den, der drikker af det vand, han vil give dem, aldrig skal t\u00f8rste mere, for det er vand til evigt liv.<\/p>\n

Da bliver kvinden for alvor interesseret og beder om at f\u00e5 noget af det vand, s\u00e5 hun er fri for at g\u00e5 den kilometer ud til br\u00f8nden flere gange om dagen og b\u00e6re en tung krukke med vand hjem. \u2013 Men da tager samtalen pludselig en anden og farligere retning. Nu er det kvindens tur til at blive afsl\u00f8ret. Tilsyneladende ved Jesus alt om, hvem hun er, og hvordan hun har levet. Hun har haft fem m\u00e6nd og ham, hun har nu, er ikke hendes mand. \u2013 Det var ikke s\u00e5 godt. Hun er \u00e5benbart en noget letlevende kvinde; og hun er afsl\u00f8ret uden at have r\u00f8bet sig direkte. Naturligvis kunne man nok se noget p\u00e5 hendes p\u00e5kl\u00e6dning og hele fremtoning; men detaljerne med hendes 5-6 m\u00e6nd, hvor har han dog dem fra? Hun er b\u00e5de chokeret og imponeret; men samtidig er hun trods alt i samtale med ham.<\/p>\n

Han m\u00e5 jo v\u00e6re en slags profet. S\u00e5 kan hun m\u00e5ske f\u00e5 rede p\u00e5 alt det med Garizims bjerg og Jerusalem. Det som har v\u00e6ret \u00e5rsag til dette blodige fjendskab mellem hendes eget folk og j\u00f8derne, sk\u00f8nt de dog er en slags broderfolk. Men Jesus er slet ikke interesseret i at blive blandet ind i den strid. Stedet er slet ikke det afg\u00f8rende, n\u00e5r tiden er inde. S\u00e5 er det troen, det kommer an p\u00e5 og ikke en bygning eller et bjerg. Da drejer det sig om \u00e5nd og om sandhed, troens to vigtigste kendem\u00e6rker. \u2013 \u00c5nd og sandhed. I \u00c5nden<\/em> er forbindelsen mellem Gud og menneske levende og n\u00e6rv\u00e6rende hvor som helst. Og da vil sandheden<\/em> s\u00e6tte sig igennem, s\u00e5 man ved, hvordan man er stillet i sit liv, og hvad vej man skal g\u00e5.<\/p>\n

Da d\u00e6mrer det dybt nede i ugudeligheden hos denne syndige kvinde: Messias, Kristus, ham b\u00e5de samaritanere og j\u00f8der har ventet p\u00e5 i \u00e5rhundreder, – han er jo den, der skal komme med sandheden. Han skal bil\u00e6gge alle stridigheder og l\u00e6re dem Guds vilje og Guds sindelag. Det mener b\u00e5de j\u00f8der og samaritanere.<\/p>\n

Da kommer skuespillets h\u00f8jdepunkt. Jesus udbryder: Det er mig, den der taler til dig. Jeg er denne Kristus!<\/em> \u2013 Sidste akt i spillet er ikke med i dagens tekst, men jeg kan afsl\u00f8re, at kvinden gik ind til byen og fortalte om det ejendommelige m\u00f8de, hun havde haft ude ved Jakobs-br\u00f8nden; s\u00e5 str\u00f8mmede folk derud og h\u00f8rte p\u00e5 Jesus; og de bad ham blive hos dem. Han blev der i to dage, og mange af samaritanerne kom til troen.<\/p>\n

Dette var et af de f\u00f8rste skridt p\u00e5 kristentroens udbredelse i verden. Det begyndte med en letlevende kvinde fra Sykar; s\u00e5 kan det vel ogs\u00e5 g\u00e5 med s\u00e5dan nogen som os. Vi er jo heller ikke for gode; – i hvert fald ikke til det der med at tro. Det kan da godt v\u00e6re, at vi er ret skikkelige i moralsk henseende; men med hensyn til troen er der bestemt ikke noget at r\u00e5be hurra for. N\u00e5r kvinden ved br\u00f8nden kunne bruges, s\u00e5 kan vi ogs\u00e5. Det er et meget opmuntrende skuespil, vi har overv\u00e6ret. Et skuespil, som inddrog os som medvirkende. Et skuespil, som afsl\u00f8rede, hvem Jesus er, og hvem vi er. Et skuespil, som afsl\u00f8rede, at det er sk\u00e6bnesvangert at m\u00f8de Jesus. Han kan sige os alt; og det er m\u00e5ske lige netop det, vi tr\u00e6nger til: At alt bliver sagt til os, s\u00e5 vi ikke l\u00e6ngere skal g\u00e5 og gemme os eller forstille os, men tr\u00e6de frit frem for Gud og mennesker, for Jesus har talt til os og dermed sagt god for os. Amen<\/p>\n

Pastor Arne \u00d8rtved
\n<\/strong>Birkeb\u00e6k 8
\n<\/strong>DK-7330 Brande
\n<\/strong>Tlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98
\n<\/strong>E-mail: ortved@mail.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag efter hellig 3 konger, 15.1.2006 Joh. 4, 5-26, Arne \u00d8rtved Det er et helt lille skuespil, der kommer frem med dagens tekst. P\u00e5 scenen er der en br\u00f8nd bygget op i grove granitsten med et hejsev\u00e6rk ned i m\u00f8rket til vandkilden 32 meter nede. Foroven ligner den en gammeldags d\u00f8befont, men det er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16473,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,1170,157,853,108,111,237,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10948","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-04-chapter-04","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10948","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10948"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10948\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16475,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10948\/revisions\/16475"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16473"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10948"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10948"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10948"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10948"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10948"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10948"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10948"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}