{"id":10955,"date":"2021-02-07T19:48:58","date_gmt":"2021-02-07T19:48:58","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10955"},"modified":"2023-02-08T12:10:15","modified_gmt":"2023-02-08T11:10:15","slug":"lukas-17-5-10-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-17-5-10-3\/","title":{"rendered":"Lukas 17, 5-10"},"content":{"rendered":"
\n

3. s\u00f8ndag efter helligtrekonger<\/strong>, 22.1.2006
\nLukas 17, 5-10, Elof Westergaard<\/span><\/b><\/h3>\n

Giv os en st\u00f8rre tro\u201d, beder apostlene Jesus. I den gamle overs\u00e6ttelse l\u00f8d ordene: \u201dGiv os mere tro\u201d.
\nMere \u2013 st\u00f8rre tro.
\nDette \u00f8nske genfinder vi ogs\u00e5 i vores egen tid. De samme ord h\u00f8res: Giv mig mere og st\u00f8rre tro. Ja. Giv mig et dybere fundament. En st\u00f8rre sikkerhed i mit liv. Noget at st\u00f8tte mig til i min tilv\u00e6relses ubalance. For mit liv er et stadigt jordsk\u00e6lv: S\u00e5vel indefra som af rystelser udefra.<\/p>\n

Tro og trossp\u00f8rgsm\u00e5l er i fokus. Tro er blevet en positiv st\u00f8rrelse. Jeg vil gerne tro, dog s\u00e5 ikke s\u00e5 meget, at det bliver form\u00f8rket fundamentalisme. Tro tilkendes i dag som udgangspunkt en positiv v\u00e6rdi.<\/p>\n

Ganske vist har hver tid sine plager, men det enkelte menneske skal i dag b\u00e6re s\u00e5 meget selv, samtidigt med at det samfund, det indg\u00e5r i, kr\u00e6ver sit. Med andre ord og i bogstaveligste forstand, der er ikke meget, vi m\u00e5 eller vil tage for givet.<\/p>\n

Individualismen er i dag st\u00e6rk og fremherskende i vort samfund. Vi ynder nok at udsk\u00e6lde den, men den bebor samtidigt vort eget sind og g\u00f8r sig g\u00e6ldende bag mange af de fordringer, vi stiller til livet. Vi vil ikke v\u00e6re den foruden. Den frihed og de muligheder, den giver. Men samtidigt har denne st\u00e6rke trang til selvrealisering og selvudvikling dyre omkostninger.
\nFor den er med til samfundsm\u00e6ssigt at f\u00f8de krav og fordringer om hele tiden at v\u00e6re i bev\u00e6gelse og p\u00e5 vej.
\nBev\u00e6gelighed, evne til at v\u00e6re omstillingsparat og udvikle sig – det er egenskaber, der konstant fordres, – aldrig skal vi v\u00e6re i ro, men altid i bev\u00e6gelse.
\nMidt i denne stadig str\u00f8m og bev\u00e6gelse, fra dette dyb, savnes s\u00e5 alligevel et st\u00e5sted. Noget sikkert under f\u00f8dderne. M\u00e5ske lyder det p\u00e5 skr\u00f8mt. M\u00e5ske for alvor. Men ordene lyder, kastes ud som et anker, som fors\u00f8g p\u00e5 at finde en smule sikkerhed her: \u201dGiv mig mere og st\u00f8rre tro\u201d.<\/p>\n

Skolen afspejler i den forbindelse ganske godt den tid, vi lever i.
\nHer er den nye trend, at man skal g\u00e5 v\u00e6k fra klasseundervisning. B\u00f8rnene skal – og det har vi h\u00f8rt til bevidstl\u00f8shed – selv tage ansvar for egen l\u00e6ring \u2013 klassev\u00e6relset skal ideelt set v\u00e6k \u2013 og ungerne skal blot bev\u00e6ge sig omkring og her selv l\u00e6re at tage ansvar. Elever og for\u00e6ldre bliver nu brugere af skolen. L\u00e6rerne skal servicere eleverne. Og skolebiblioteket forvandles til et p\u00e6dagogisk servicecenter. Intentionerne i dag med at have \u00f8je for mangfoldigheden er god. Det g\u00e6lder om at sk\u00e6rpe ens sans for b\u00f8rns forskellighed og deres forskellige m\u00e5de at tilegne sig stof p\u00e5. Man skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og at b\u00f8rn er forskellige. Det er alt sammen rigtig. Men hvor er holdepunktet? F\u00e6llesskabet? M\u00f8destedet? Hvor gives roen i en s\u00e5dan idealskole af i dag?
\nFindes denne ro virkelig i det enkelte barn, som en s\u00e5dan tanke synes at foruds\u00e6tte? Det kr\u00e6ver i alt fald en uh\u00f8rt selvtillid og tro p\u00e5 sig selv.
\nN\u00e5r barnet betragtes som eneste udgangspunkt og omdrejningspunkt, s\u00e5 bliver de snarere enlige atomer i skolens omr\u00e5de, ligesom individet udenfor bliver det i forhold til det samfund, det skal leve i. Enlige isolerede stjerner, som selv og alene skal lyse op i et ellers m\u00f8rkt univers.<\/p>\n

I en s\u00e5dan tid, hvor individet s\u00e6ttes i h\u00f8js\u00e6det, og hvor det enkelte menneskes selvudvikling dyrkes og dets bev\u00e6gelighed fordres, bliver det vigtigt, at vi hver is\u00e6r selv har tro og tillid til os selv.
\nFor hvordan skal vi ellers kunne geb\u00e6rde os i en s\u00e5dan urolig verden.
\nMenneskets \u00e5benhed fordres, og i forl\u00e6ngelse heraf skal ogs\u00e5 denne nye genvundne v\u00e6rdis\u00e6ttelse af troen ses. Det bliver her vigtig ikke at lukke af, men udvise stor sensibilitet overfor verdens mangfoldighed, ogs\u00e5 overfor det, der ligger ud over det rationelle.
\nDet g\u00f8r det s\u00e5 i dag p\u00e5 nogen m\u00e5der nemmere ogs\u00e5 at forkynde evangeliet, for underet og mysteriet m\u00f8des ikke blot med skepsis og vantro. Tv\u00e6rtimod. Der er en stor velvilje. For tro er ok. Alt er muligt.
\nDet er jo givetvis endda sundt at tro. Det er m\u00e5ske endda en biologisk n\u00f8dvendighed, vil nogen mene, i det tro giver bedre velv\u00e6re og balance med sig selv.<\/p>\n

Hertil er det imidlertid n\u00f8dvendigt at komme med indvendinger. Tro er ikke blot et sp\u00f8rgsm\u00e5l om selvtillid og velv\u00e6re, men tro er hengivelse og tillid til en anden end en selv. Og s\u00e5 er det heller ikke lige meget, hvad vi tror p\u00e5 og vender os mod. Der er forskel p\u00e5 om vi tror p\u00e5 Gud eller Dj\u00e6velen.<\/p>\n

Det kan vel v\u00e6re man i tro f\u00e5r det bedre med sig selv.
\nDet kan imidlertid ogs\u00e5 v\u00e6re, at troen i den grad stiller ens mindre flatterende sider til skue og afsl\u00f8rer mennesket som det er, i al dets oppustede selvtilfredshed, s\u00e5dan at vi rystes endnu mere end vi allerede bliver det pga. vore egne og samfundets krav til os i dag.
\nTro er s\u00e5ledes ikke kun at betragtes som et helseprodukt for det omstillingsparate menneske.
\nB\u00e5de dom og n\u00e5de m\u00f8der os i kristentroen.
\nAfsl\u00f8ring, tr\u00f8st og opbyggelse her af mennesket<\/p>\n

Hvad ang\u00e5r troen p\u00e5 Gud, er det v\u00e6sentlig at g\u00f8re sig klart, at der ligger en hengivelse i troen, som r\u00e6kker ud over al egennytte, og som s\u00e6tter en dom ind over os, n\u00e5r vi ene og alene fokuserer p\u00e5 os selv og vort eget. En vished om, at uden Gud findes kun dybet. Kun han kan sl\u00e5 bro over dette dyb.
\nFundamentet er s\u00e5ledes fortsat l\u00f8st under os selv, men vi gives i troen tillid til den livsmagt, skaber, opretholder og frelser, som Gud er.<\/p>\n

Da Gud kom, s\u00e5dan som vi h\u00f8rte det, kom til den barnl\u00f8se Abraham og sagde til ham, at han skulle f\u00e5 et stort afkom, indvendte Abraham f\u00f8rst og forst\u00e5eligt, at han og Sarah jo netop ikke havde f\u00e5et noget barn, s\u00e5 for ham l\u00f8d Guds tale som noget guddommelig mundvand.
\nMen s\u00e5 tog Gud ham udenfor teltet, pegede op p\u00e5 himlen og sagde til Abram, at som himlens stjerner skulle hans afkom v\u00e6re. Da lyder det i beretningen vi h\u00f8rte fra 1. Mosebog,: \u201dAbram troede da herren, og Gud regnede ham det til retf\u00e6rdighed.\u201d
\nHvordan kunne stjernerne overbevise Abraham. Var det pga. et magisk syn? En forundring over Guds magt og v\u00e6lde, som han s\u00e5 afspejlet i stjernernes v\u00e6lde? Eller var det Guds ord og forklaring, idet Gud pegede p\u00e5 himlen, der overbeviste ham? Den personlige samtale? Det er ikke til at sige.
\nMen i alt fald kastede Abraham p\u00e5 trods af sine indvendinger nu sit lod p\u00e5 Gud.
\nAbraham stillede sig her ikke op og overvejede om det nu ville v\u00e6re godt for ham at stole og tro p\u00e5 Gud. Om det gav Abram bedre livsvilk\u00e5r at tro. Jo, m\u00e5ske nok tanken om at blive patriark ville for\u00f8ge Abrahams selvv\u00e6rd. Det kan ikke afvises. Men det er dybest set uv\u00e6sentligt.
\nOg vi h\u00f8rer derfor ogs\u00e5 blot i beretningen, at Abraham troede p\u00e5 ham , dvs. han b\u00f8jede sig for Gud, lagde sit liv og sin sk\u00e6bne i hans h\u00e6nder. Han stolede p\u00e5 Gud. Og ved s\u00e5ledes at kaste sit lod p\u00e5 Gud kom han til at leve under den \u00e5bne horisont, hvor han ikke selv, men Gud er Herre.<\/p>\n

Men hvordan s\u00e5 tro? For det er jo sp\u00f8rgsm\u00e5let under apostlenes sp\u00f8rgsm\u00e5l til Jesus i dag: Giv os mere tro, st\u00f8rre tro.
\nHvad svarer Jesus selv?
\n\u201dHar I blot tro som et sennepsfr\u00f8, s\u00e5 vil I v\u00e6re i stand til at sige til dette morb\u00e6rtr\u00e6: `ryk dig op med rode og plante dig i havet\u00b4. Og det ville adlyde jer\u201d
\nJesus svarer her ikke direkte p\u00e5 disciplenes sp\u00f8rgsm\u00e5l. Men han afviser indirekte deres tale om mere eller st\u00f8rre tro. For om blot tro som et sennepsfr\u00f8 vil i v\u00e6re i stand til at rykke et morb\u00e6rtr\u00e6 op, s\u00e5 beh\u00f8ves der jo hverken mere eller mindre tro. Man kan nemlig dybest set slet ikke bede om mere eller st\u00f8rre tro.
\nDet kan v\u00e6re vanskeligt at forst\u00e5 i en verden, som vores, hvor vi gerne vil m\u00e5le og veje alt.<\/p>\n

Desuden siger Jesus s\u00e5 ogs\u00e5 her med sit svar, at tro, det er vist ikke noget noget som helst menneske kan. For hvem ejer en s\u00e5dan indre styrke. Det er kun Gud, der kan skabe, hvad han n\u00e6vner. Siger vi: \u201dBliv lys, ryk dig op morb\u00e6rtr\u00e6\u201d, s\u00e5 sker det ikke.<\/p>\n

Vores s\u00f8gen efter tro, l\u00e6ngsel efter at kunne tro og kunne f\u00f8lge Abraham i hans hengivelse for Gud, bliver s\u00e5ledes m\u00f8dt af Jesu ord om det umulige i at tro.
\nFor med troen er det som det at komme ind i Guds rige. Vi st\u00e5r der i en vis forstand som den unge rige mand, der spurgte Jesus hvordan han kunne komme ind i Guds rige. Som han: Vi kan dybest set ikke slippe os selv og vort eget.<\/p>\n

I stedet for at fokusere p\u00e5 troen som en pr\u00e6station og evne, – ja som en egenskab, vi skal s\u00f8ge at fremelske i os selv – skal vi forst\u00e5 troen som en gave \u2013 som noget, vi gives, s\u00e5dan som k\u00e6rlighedens magt ogs\u00e5 g\u00f8r sig g\u00e6ldende.
\nTro er nok at give slip p\u00e5 sig selv, at stole p\u00e5 og vise tillid til – men troen er f\u00f8rst og sidst en gave, som gives os – n\u00e5r vi m\u00f8des af den, der kommer os i m\u00f8de og vil os som, dem vi er.
\nI d\u00e5ben sker det: Du er mit barn, siger Gud i Jesus. Du h\u00f8rer mig til.
\nI nadveren bekr\u00e6ftes vi i det: du f\u00e5r del i mig, siger han.
\nI livet m\u00f8des vi af troen. Den tro, som sl\u00e5r over dybet sin gyngende bro. Troen kommer ved Guds n\u00e5de.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Elof Westergaard
\nMarieh\u00f8j 17
\nDK-8600 Silkeborg
\nTel.: ++45 \u2013 86 80 08 15
\nE-mail: eve@km.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

3. s\u00f8ndag efter helligtrekonger, 22.1.2006 Lukas 17, 5-10, Elof Westergaard Giv os en st\u00f8rre tro\u201d, beder apostlene Jesus. I den gamle overs\u00e6ttelse l\u00f8d ordene: \u201dGiv os mere tro\u201d. Mere \u2013 st\u00f8rre tro. Dette \u00f8nske genfinder vi ogs\u00e5 i vores egen tid. De samme ord h\u00f8res: Giv mig mere og st\u00f8rre tro. Ja. Giv mig et […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7506,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,665,727,157,853,108,111,175,603,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10955","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-3-so-n-epiphanias","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-17-chapter-17-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10955","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10955"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10955\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16765,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10955\/revisions\/16765"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7506"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10955"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10955"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10955"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10955"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10955"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10955"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10955"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}