{"id":10964,"date":"2021-02-07T19:48:56","date_gmt":"2021-02-07T19:48:56","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10964"},"modified":"2023-02-09T12:36:55","modified_gmt":"2023-02-09T11:36:55","slug":"mattaeus-1422-33","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-1422-33\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 14,22-33"},"content":{"rendered":"
\n

4. s\u00f8ndag efter helligtrekonger<\/strong>, 29.1.2006
\nMatt\u00e6us 14,22-33, Anders Gadegaard<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Tro og h\u00e5b eksisterer ikke uden hinanden. Det er to sider af samme sag.<\/p>\n

At tro er at stole p\u00e5, at alting ikke er ligegyldigt, men at der altid findes nye muligheder for liv, for mening, for gl\u00e6de. Men det er netop at h\u00e5be. „De, der h\u00e5ber p\u00e5 Herren, f\u00e5r nye kr\u00e6fter, de f\u00e5r vinger som \u00f8rne“, som vi h\u00f8rte fra alteret, Esajas siger (Es. 40,30f). H\u00e5bet retter sig mod fremtiden og s\u00e6tter sin lid til noget udenfor \u00e9n selv, at d\u00e9t vil vise sig og virke for os i en ellers uvis fremtid. Det h\u00e5b giver styrke, det giver \u00f8rnevinger. Det er at tro.<\/p>\n

At tro med h\u00e5b imod h\u00e5b er en pr\u00e6cis beskrivelse af troens inderste v\u00e6sen, s\u00e5dan som Paulus sagde om Abrahams tro (Rom 4,18f). Abraham blev lovet et barn i sin h\u00f8je alder af 80 \u00e5r – og Sara var n\u00e6sten 100! Un\u00e6gtelig en umulig tanke. S\u00e5 ikke m\u00e6rkeligt at Sara lo, som det fort\u00e6lles. Men Abraham… han troede med h\u00e5b imod ethvert rimeligt rationelt h\u00e5b.<\/p>\n

Lad mig drage en parallel til vore egne erfaringer: De fleste af os har oplevet at v\u00e6re i n\u00e6r forbindelse med mennesker, der har f\u00e5et at vide, at de snart skal d\u00f8. Og det er un\u00e6gtelig meget forskelligt, hvordan den enkelte d\u00f8ende forholder sig til sin situation. Nogle fortr\u00e6nger deres viden og lever s\u00e5 vidt muligt videre, som om intet var h\u00e6ndt. Andre bliver vrede, finder det uretf\u00e6rdigt, at det lige er dem, det skal g\u00e5 ud over. Andre igen rammes af depression og resignation, orker ikke at leve den sidste tid. Men – ejendommeligt nok, m\u00e5ske – det mest almindelige er, at man reagerer med h\u00e5b! H\u00e5bet kan rette sig mod, at man s\u00e6tter sin lid til en uventet nyopdagelse i udforskningen af netop den sygdom, man lider af, et nyt l\u00e6gemiddel bliver opdaget. Eller h\u00e5bet kan rette sig mod, at man pludselig f\u00e5r det bedre. Igen, mest almindeligt er det dog, at h\u00e5bet trives med visheden om den snarlige d\u00f8d i behold! Man forn\u00e6gter ikke realiteten i beskeden om sin d\u00f8delige sygdom, men man h\u00e5ber alligevel. Som om livet pludselig, som ved et trylleslag, er blevet uvurderligt dyrebart for dette menneske. Som om det enkelte \u00f8jeblik er hele livet v\u00e6rd. Som om beskeden om den snarlige d\u00f8d har medf\u00f8rt en for alle parter overraskende indre ro og afklaring.<\/p>\n

S\u00e5 foruden den negative magt, der p\u00e5f\u00f8rer den d\u00f8ende store lidelser og megen angst og bekymring, s\u00e5 vidner den kendsgerning, at h\u00e5bet lever, om, at der ogs\u00e5 er en positiv magt p\u00e5 spil, den magt, der g\u00f8r det muligt p\u00e5 trods af lidelsen og angsten at leve videre fra \u00f8jeblik til \u00f8jeblik, og det endda ofte med et forbl\u00f8ffende overskud, s\u00e5 den d\u00f8ende ikke sj\u00e6ldent er i stand til at give mere fra sig til sine omgivelser end omvendt. Det er at h\u00e5be med h\u00e5b imod h\u00e5b. Det er at tro.<\/p>\n

Det er alts\u00e5 noget ganske andet end de mange dagligdags forh\u00e5bninger, vi g\u00e5r og g\u00f8r os om, at dette eller hint m\u00e5 ske en gang i fremtiden. Disse h\u00e5b kan skuffes, som vi alle ved. Det kan det absolutte h\u00e5b, som vi kan kalde det, ikke. For det retter sig, som sagt, ikke imod en konkret begivenhed eller ting i verden. Og dette h\u00e5b er ganske uundv\u00e6rligt for, at man kan leve. Ikke mindst for den uhelbredeligt syge er det uundv\u00e6rligt. Det viser sig i t\u00e5lmodighed, udholdenhed, en besynderlig frihed i forhold til det at v\u00e6re syg til d\u00f8den.<\/p>\n

Dette h\u00e5b bringer den enkelte langt ud over sig selv, for h\u00e5bet st\u00e5r jo til, at livet vil sejre, at man vil vedblive med at best\u00e5, blive hel og rask, p\u00e5 trods af ens viden om, at man skal d\u00f8. Det betyder, at det kun kan ske, om man overskrider individets gr\u00e6nser. Og det g\u00f8r man i dette h\u00e5b. Det er med andre ord n\u00e6rliggende at sige, at h\u00e5bet retter sig mod „det evige liv“ – hvad det s\u00e5 end betyder, det skal jeg vende tilbage til.<\/p>\n

Det er betydningen af denne sammenh\u00e6ng mellem h\u00e5b og tro, fort\u00e6llingen om Jesu vandring p\u00e5 s\u00f8en vil hj\u00e6lpe os til at forst\u00e5. Peter bliver bange ligesom de andre i b\u00e5den, da de ser noget, de tror er et sp\u00f8gelse, komme g\u00e5ende p\u00e5 vandet. Men Peter har dog \u00e5ndsn\u00e6rv\u00e6relse nok til at „svare“ „sp\u00f8gelset“, da Jesu r\u00f8st l\u00f8d: „Det er mig, frygt ikke!“ Peter kr\u00e6ver en slags forsikring p\u00e5, at det nu virkelig er Jesus: „Herre, hvis det er dig, s\u00e5 byd mig komme ud til dig p\u00e5 b\u00f8lgerne.“ Og p\u00e5 det ene ord: „KOM!“ vover Peter sig ud over r\u00e6lingen og ud p\u00e5 b\u00f8lgerne.<\/p>\n

Peters tro viser sig i, at han p\u00e5 det ene ord begiver sig af sted p\u00e5 den farefulde vandring. Hans spontane tillid til Jesus fjerner frygten og b\u00e6rer ham hen over vandet. Han s\u00e6tter spontant sin lid til, at hans fremtid er i Guds h\u00e5nd.<\/p>\n

Denne tro er tydeligt nok ikke et resultat af, at Peter har besluttet sig for, at det vist m\u00e5 v\u00e6re Kristus, Gud selv, der g\u00e5r derude p\u00e5 b\u00f8lgerne. Tro er aldrig resultatet af en refleksion, man kan ikke beslutte sig for at tro. S\u00e5ledes forholder troen sig heller ikke til rationaliteten i meddelelsen om, at jeg meget snart skal d\u00f8 p\u00e5 grund af en uhelbredelig sygdom. Skal jeg d\u00f8 i morgen – eller: Kan b\u00f8lgerne b\u00e6re mig? Ikke den slags sp\u00f8rgsm\u00e5l kalder troen frem – snarere tv\u00e6rtimod. Troen er ikke en \u00e5ndspr\u00e6station, hvor man mander sig op til at antage en naturstridig tanke. Nej, troen afg\u00f8res af tilliden, h\u00e5bet. – At det forholder sig s\u00e5dan, viser ikke mindst forts\u00e6ttelsen p\u00e5 fort\u00e6llingen: Da Peter begynder at t\u00e6nke over hele situationen: „Hvad er det egentlig, jeg g\u00f8r, g\u00e5r herude p\u00e5 vandet, det er jo umuligt!“ – Da begynder han netop at synke.<\/p>\n

– Det er et menneskeligt grundvilk\u00e5r at spekulere over vort livs m\u00e5l og med, derfor vil tvivlen uv\u00e6gerligt ogs\u00e5 indfinde sig. Tvivlen p\u00e5 meningen med at jeg er til lige her i denne sammenh\u00e6ng og p\u00e5 de vilk\u00e5r. – Jo, vi ville alle begynde at synke derude p\u00e5 b\u00f8lgerne.<\/p>\n

Da r\u00e6kkes ogs\u00e5 den frelsende h\u00e5nd frem mod os, pr\u00e6cis som det skete for Peter. Og Jesus siger til Peter: „Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?“ Det vil sige: „Hvorfor stolede du ikke p\u00e5, at din Herre kommer dig i m\u00f8de og tager h\u00e5nd om dig ligegyldigt, hvordan det g\u00e5r dig? – H\u00e5b p\u00e5 Herren, s\u00e5 f\u00e5r du \u00f8rnevinger, der kan b\u00e6re dig hen over havet!“<\/p>\n

Nej, tror er ikke noget, vi r\u00e5der over, det er noget vi er. Vi kan v\u00e6re trofaste mod det liv, vi har f\u00e5et p\u00e5 de betingelser, der nu er blevet vore. Vi kan bruge vor energi og viljestyrke til at fastholde meningen med at blive ved med at g\u00e5 ind i det n\u00e6ste nu og tage dets udfordring op. Ofte er livet som en vandring p\u00e5 natsorte b\u00f8lger uden sikkerhed for at synke. Hvad vi kan g\u00f8re er da at blive ved at s\u00e6tte vor lid til, at fremtiden er i Guds h\u00e5nd. Uanset hvordan det g\u00e5r mig, lyder der et „Kom!“ fra det n\u00e6ste nu i mit liv – „Kom herud, vov p\u00e5 mit ord det f\u00f8rste skridt ind i din uvisse fremtid.“ Begynder jeg da at synke p\u00e5 min vej, r\u00e6kkes der mig en frelsende h\u00e5nd, stol p\u00e5 det. Stol p\u00e5 Ham.<\/p>\n

Trygheden ligger i, at det ikke er mig, der skal overbevise mig selv om Guds n\u00e6rv\u00e6r for min skyld. – Hvordan skulle jeg overhovedet ogs\u00e5 kunne det uden, at der sniger sig selvoptagede motiver ind? Det er al faris\u00e6ismes problem. Nej, det forholder sig s\u00e5 herligt, at Gud selv kommer mig i m\u00f8de, blidt g\u00e5ende ud af det kendte, ud af min fremtid, hen over min vejs vilde vover, for at gribe mig, n\u00e5r jeg er ved at synke og give op.<\/p>\n

At tro, det er at stole p\u00e5, at hvert nyt \u00f8jeblik indeholder mulighed ogs\u00e5 for mig. Mulighed for at komme videre, mulighed for mening, fylde, gl\u00e6de. Det er opstandelsens budskab. Hertil knytter sig h\u00e5bet om det evige liv: At den mulighed, som opst\u00e5r ud af intet igen og igen, er Guds n\u00e6rv\u00e6r, det evige liv midt iblandt os, er Kristus, er Guds k\u00e6rlighed til os. Denne skjulte virkelighed skal vi s\u00e6tte vores lid til, den skal vi leve ud af. Det er at tro. Det er at „bie p\u00e5 Herren“.<\/p>\n

Det er ikke vor opgave at s\u00f8ge lykken i Guds n\u00e6rv\u00e6r i tiden i den forstand, at vi sp\u00f8rger os selv: „Hvor mon Han er, hvordan mon Han viser sig, er det her Guds gerning, eller er denne her – bare Han nu viser mig lige nu, hvad jeg skal g\u00f8re, s\u00e5 bliver alting godt.“ – Den slags spekulationer kommer vi ingen vegne med. Det er at ville skille det hellige fra det profane, det guddommelige\/himmelske fra det meneskelige\/jordiske – og s\u00e5 s\u00f8ge at leve sit liv i interesse for den guddommelige sf\u00e6re. Det kan man ikke, det f\u00f8rer blot til, at man svigter b\u00e5de Gud og mennesker. Det guddommeligt\/himmelske er det meneskeligt\/jordiske, n\u00e5r det er sandt og fuldkomment. Vil du se ind i Himmeriget, m\u00e5 du derfor f\u00e6stne dit blik p\u00e5 dit jordiske liv og finde sandheden med det. Virkeligheden er \u00e9n, ikke to.<\/p>\n

Den tro kr\u00e6ver ingen religi\u00f8s anstrengelse. Den kr\u00e6ver derimod, at man vil sit liv, at man tager hvert \u00f8jeblik som givet \u00e9n med mulighed, med mening – p\u00e5 trods af al den modgang, livet ogs\u00e5 er fyldt med. Det er at stole p\u00e5, at Kristus kommer til os ud af intet med frelse, med nyt liv der, hvor vi kun ser m\u00f8rke og opr\u00f8rt hav. Amen.<\/p>\n

\n

Domprovst Anders Gadegaard
\n<\/strong>Fiolstr\u00e6de 8,1
\n<\/strong>DK-1171 K\u00f8benhavn K
\n<\/strong>Tel.: + + 45 33 14 85 65
\n<\/strong>E-mail: abg@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

4. s\u00f8ndag efter helligtrekonger, 29.1.2006 Matt\u00e6us 14,22-33, Anders Gadegaard Tro og h\u00e5b eksisterer ikke uden hinanden. Det er to sider af samme sag. At tro er at stole p\u00e5, at alting ikke er ligegyldigt, men at der altid findes nye muligheder for liv, for mening, for gl\u00e6de. Men det er netop at h\u00e5be. „De, der […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15637,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,1032,1182,727,157,853,108,111,461,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10964","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-4-so-n-epiphanias","category-anders-gadegaard","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-14-chapter-14-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10964","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10964"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10964\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16892,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10964\/revisions\/16892"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15637"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10964"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10964"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10964"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10964"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10964"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10964"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10964"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}