{"id":10974,"date":"2021-02-07T19:48:55","date_gmt":"2021-02-07T19:48:55","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10974"},"modified":"2023-02-09T19:36:01","modified_gmt":"2023-02-09T18:36:01","slug":"johannes-12-23-33-5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-12-23-33-5\/","title":{"rendered":"Johannes 12, 23-33"},"content":{"rendered":"
\n

Sidste s\u00f8ndag efter helligtrekonger, 5.2.2006
\nJohannes 12, 23-33, Elof Westergaard<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

„Fader, herligg\u00f8r dit navn!“, siger Jesus. *
\n„Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herligg\u00f8re det“, svarer stemmen fra himlen.<\/p>\n

Det er det guddommelige replikskifte mellem Fader og S\u00f8n. Den eneste gang Gud Faderen selv taler i hele Johannesevangeliet.<\/p>\n

Gud Faderen tier, selv hvor de andre evangelister lader ham tale. Han holder mund undtagen dette ene sted. Hvorfor bryder han netop her sin tavshed?<\/p>\n

Fader og S\u00f8n<\/strong><\/p>\n

Gud Faderen er i Johannesevangeliets fremstilling oph\u00f8jet fjern, men han er samtidigt s\u00e6rdeles aktiv: Han sender sin S\u00f8n ind i verden. Han elsker S\u00f8nnen og verden. Han s\u00f8ger dem, der tilbeder ham i \u00e5nd og sandhed. Han arbejder stadigt.<\/p>\n

Men Gud Faderen siger selv intet undtagen denne ene gang. Det beh\u00f8ver han heller ikke. S\u00f8nnen taler for ham. Jesus l\u00e6gger mund og stemme til. Faderen og S\u00f8nnen st\u00e5r nemlig sammen. De er et.<\/p>\n

Gud Faderen og Guds s\u00f8n I dem og i forholdet mellem dem udvides og udfoldes gudsbilledet: Jesus kan ikke g\u00f8re noget uden Faderen, og Faderen ses gennem Jesus. Jesus er Faderens tolk og hans udsending. Ud fra en nutidig psykologisk betragtning virker forholdet ikke videre sundt. Det m\u00e5 betragtes som et n\u00e6rmest unaturligt forhold, n\u00e5r S\u00f8nnen slet intet kan g\u00f8re, uden han ser Faderen g\u00f8re det. Sikken faderbinding! Det bliver heller ikke stort bedre, n\u00e5r Faderen s\u00e5 kun kan ses gennem Jesus. Sikken umyndigg\u00f8relse! Er faderen sat p\u00e5 plejehjem i en fjern krog med sp\u00e6rret konto og l\u00e6nket til sin himmelseng? Faderen og S\u00f8nnen har vist begge brug for frig\u00f8relse. I det lys er det ganske befriende, at Faderen nu i alt fald denne ene gang tr\u00e6der i karakter og selv \u00e5bner sin mund!<\/p>\n

Den gentagne fremh\u00e6velse i Johannesevangeliet af enheden mellem Faderen og S\u00f8nnen har imidlertid sin grund. Faderen glemmer ikke, hvad han har formet. Han i himlen slipper ikke sit blik p\u00e5 jorden. Hans ord og h\u00e6nder husker, hvad det hidtil har b\u00e5ret, og han dr\u00f8mmer om det, som han stadigt skal b\u00e6re. Faderens insisterer p\u00e5 det, han har skabt. Dette t\u00e6tte forhold understreges s\u00e5 netop ved, at Gud \u00e5benbarer sig i Jesus, et menneske. Det er i ham, vi kender Gud. Med andre ord: Faderens tavshed tydeligg\u00f8r S\u00f8nnens stemme og Guds \u00e5benbaring i Jesus Kristus.<\/p>\n

Adgang til Gud <\/strong><\/p>\n

Himmelhv\u00e6lvet, havet, jorden, urterne, kv\u00e6get og okserne, solen, m\u00e5nen og stjernerne, fiskene, fuglene og mennesket skabt i Guds billede kan sk\u00e6rpe vor l\u00e6ngsel efter sammenh\u00e6ng og mening. Det alt sammen kan s\u00e6tte en undren og s\u00f8gen i gang i os, men det skabte rummer ikke helheden og ordenen. De er ikke Gud. Ligesom det heller ikke er i nogen lov eller i vort eget hjerte og af vor egen forstand, at vi n\u00e6rmer os Gud. Det er i Jesus, vi m\u00f8der Gud. Han taler og er Guds ord. Men hvorfor \u00e5bner Gud Faderen s\u00e5 selv sin mund denne ene gang i Johannesevangeliet? \u00c5bner han her alligevel en anden kanal, en spr\u00e6kke, hvor i gennem vi direkte kan n\u00e6rme os ham uden om Jesus? Eller tager Gud Faderen ordet, fordi han er utilfreds med, hvad Jesus siger? Har Jesus som Guds tolk glemt sin rolle og som udsending sit budskab? Er S\u00f8nnen faldet ud af enheden med Faderen?<\/p>\n

Guds ord bliver k\u00f8d <\/strong><\/p>\n

Faderens eneste replik falder ikke tilf\u00e6ldigt. D\u00f8dsanelsen har grebet fat i Jesus. Han har sagt: „Timen er kommet“. Han ved, p\u00e5sken nu er n\u00e6r med lidelsen p\u00e5 korset. I Johannesevangeliet har der indtil dette sted v\u00e6ret noget entydigt bestemt og oph\u00f8jet over Jesus, som om evangelisten vil understrege Jesu enhed med Faderens himmelfjerne blik. Det oph\u00f8jede over Jesus forsvinder aldrig helt i Johannesevangeliet. Jesus ved tilsyneladende hele tiden, hvad der skal ske. Men hans menneskelighed kommer nu et \u00f8jeblik st\u00e6rkere til udtryk. Det s\u00e6rlige ved Guds \u00e5benbaring i ham, et menneske, bliver tydeliggjort. Jesus har tidligere sagt om Gud, at han er lyset, sandheden og \u00e5nden, mens han har talt om sig selv i mere konkrete og fysiske billeder: Jeg er br\u00f8det. Jeg er vandet. Jeg er d\u00f8ren. Jeg er vintr\u00e6et. I Jesus m\u00f8der vi s\u00e5ledes en anderledes st\u00e6rk forbindelse mellem Gud og krop, \u00e5nd, k\u00f8d og blod.<\/p>\n

Selv den indre uro, som kan herske i et menneske, som kan drive os i s\u00e5 mange retninger, viser sig nu i S\u00f8nnen. Jesus harmedes ved vennen Lazarus\u00b4 grav, og vi h\u00f8rer Jesus nu urolig og anf\u00e6gtet sige med ord, der bl\u00e6ser i flere retninger: „Min sj\u00e6l er i opr\u00f8r, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time! Nej, det er derfor jeg er n\u00e5et til denne time. Fader herligg\u00f8r dit navn.<\/p>\n

Jesu sj\u00e6l er i opr\u00f8r, eller som det hed i den gamle overs\u00e6ttelse: „min sj\u00e6l er forf\u00e6rdet“. Frygten for fremtiden, korset, st\u00e5r for hans \u00f8jne. Afg\u00f8relsens \u00f8jeblik er kommet. Jesus, som ellers konstant synes at have styr p\u00e5 tiden (Han ved, hvorn\u00e5r timen ikke er kommet og hvorn\u00e5r den kommer) er i Johannes\u00b4 skildring tydeligvis bragt ud af fatning. Han viser sig som et menneske ramt af Guds frav\u00e6r. Han m\u00e5 her fra dybet anr\u00e5be Gud om hj\u00e6lp. Jesus m\u00e5 endda, som vi, l\u00e5ne ord til at udtrykke sin uro. Han citerer delvist fra en gammeltestamentlig salme. Hans egne ord r\u00e6kker tilsyneladende ikke. Ordet er sandelig blevet k\u00f8d. Gud lader sig m\u00e6rke af menneskets indre uro.<\/p>\n

Et svar fra himlen <\/strong><\/p>\n

Netop p\u00e5 dette sted, hvor Jesu sind er i opr\u00f8r, og hvor han m\u00e5ske fristes til at undvige sin sk\u00e6bne, lader evangelisten Johannes Gud Faderen selv tage ordet. Faderen bekr\u00e6fter S\u00f8nnens b\u00f8n, om at han Gud Faderen skal herligg\u00f8re sit navn. „Det har jeg gjort, og det vil jeg g\u00f8re“, bekr\u00e6fter han. Jesus er straks efter atter `cool\u00b4. Da nogen omkring Jesus har opfattet stemmen fra himlen som blot en torden eller en engels bud, g\u00f8r Jesus det klart, at stemmen fra himlen ikke l\u00f8d for hans skyld. „Den l\u00f8d for jeres skyld“, siger han. S\u00e5 meget lader evangelisten Jesus ligne os. Han vil heller ikke vise svaghed. Men det er nu Jesus selv, der beder om bekr\u00e6ftelse.<\/p>\n

Gud Faderen svarer. Men hvad g\u00f8r det s\u00e5 ved Faderen og S\u00f8nnen, at Faderen denne ene gang selv tager ordet? Er de to g\u00e5et hver deres vej? Nej! Tv\u00e6rtimod! Faderens stemme fra himlen understreger S\u00f8nnen som et menneske og givet en s\u00e6rlig opgave her. S\u00f8nnen er hvedekornet, som m\u00e5 l\u00e6gges i jorden her.<\/p>\n

Gud Faderen og S\u00f8nnen udvider og udfolder vort gudsbillede. De viser, hvordan Gud rummer s\u00e5vel fuglens blik som ormens fornemmelse for jord. Nok er Gud Faderen skildret som fjern, og S\u00f8nnen er oph\u00f8jet, men Gud forbinder sig med verden. Lyset, sandheden og \u00e5nden str\u00f8mmer fortsat ud af himmelen. Det tild\u00e6kkede hvedekorn spirer. Det sker ved Guds n\u00e5de selv gennem sne. I Faderens, S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elof Westergaard
\nMarieh\u00f8j 17
\nDK-8600 Silkeborg
\nTel.: ++ 45 \u2013 86 80 08 15
\nE-mail: eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste s\u00f8ndag efter helligtrekonger, 5.2.2006 Johannes 12, 23-33, Elof Westergaard „Fader, herligg\u00f8r dit navn!“, siger Jesus. * „Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herligg\u00f8re det“, svarer stemmen fra himlen. Det er det guddommelige replikskifte mellem Fader og S\u00f8n. Den eneste gang Gud Faderen selv taler i hele Johannesevangeliet. Gud Faderen tier, selv hvor […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6253,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,175,693,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10974","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-12-chapter-12-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10974","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10974"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10974\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16953,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10974\/revisions\/16953"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6253"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10974"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10974"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10974"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10974"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10974"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10974"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10974"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}