{"id":10983,"date":"2021-02-07T19:49:10","date_gmt":"2021-02-07T19:49:10","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10983"},"modified":"2023-01-17T23:02:46","modified_gmt":"2023-01-17T22:02:46","slug":"matthaeus-25-14-30","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-25-14-30\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 25, 14-30"},"content":{"rendered":"
\n

S\u00f8ndag septuagesima, 12.2.2006
\nMatth\u00e6us 25, 14-30, Arne \u00d8rtved <\/span><\/b><\/h3>\n
\n

For at denne gamle, geniale, foruroligende historie ikke skal g\u00e5 vores n\u00e6se eller \u00f8rer forbi, er vi n\u00f8dt til at starte med et samvittighedssp\u00f8rgsm\u00e5l. Det g\u00e5r jo nok, da man kun skal besvare det for sig selv i tanken, uden at nogen anden f\u00e5r det at h\u00f8re. Til geng\u00e6ld m\u00e5 vi forlange, at man er helt \u00e6rlig, for det er slemt at lyve, men det er tillige utrolig dumt, n\u00e5r det er sig selv, man lyver for, selvom just det er uhyre udbredt. Faktisk bruger vi megen opfindsomhed p\u00e5 at lyve for os selv.<\/p>\n

Samvittighedssp\u00f8rgsm\u00e5let lyder s\u00e5dan her: Hvordan gik det egentlig med dine talenter i sidste uge? Hvor mange gange gravede du dem ned, fordi du var bange eller doven eller slap eller bare helt forkert p\u00e5 den af den ene eller den anden grund.<\/em> Hvis du ikke er klar over, hvad ordet talenter<\/em> st\u00e5r for i denne forbindelse, kan du bare erstatte dem med ordet liv<\/em>. S\u00e5 bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let ogs\u00e5 mere p\u00e5tr\u00e6ngende.<\/p>\n

Alts\u00e5: Hvordan gik det med dit liv i sidste uge? Hvor meget gik til spilde p\u00e5 grund af dig selv? Der er ikke andre end dig selv, der kan svare p\u00e5 det.. og s\u00e5 Gud naturligvis. Det er jo ham, vi til syvende og sidst skal st\u00e5 til ansvar for; men forel\u00f8big skal du nu st\u00e5 til ansvar over for dig selv.<\/p>\n

Hvordan gik dit liv i sidste uge? Hvor mange gange lod du v\u00e6re med at svare, med at smile, med at synge, med at hj\u00e6lpe, med at gl\u00e6de dig, med at bruge dine evner og din energi fuldt ud? Eller mere direkte: Hvor mange gange m\u00f8dte du andre mennesker med mistillid, surhed, distraktion eller direkte afvisning, lukket inde om dig selv og dine kolossale problemer? Hvor mange gange sn\u00f8d du?<\/p>\n

Undskyld! Jeg kan godt h\u00f8re, at det er nogle meget ledende sp\u00f8rgsm\u00e5l; men dog ikke mere ledende, end at du godt inderst inde ved, hvad det var, dit liv gik ud p\u00e5 i sidste uge. \u2013 Og hver uge for den sags skyld. Hvorfor skulle man dog leve, hvis det ikke var for at v\u00e6re \u00e5ben, glad, taknemmelig og hj\u00e6lpsom? Alt andet ville v\u00e6re fuldst\u00e6ndig t\u00e5beligt. Det \u00f8del\u00e6gger jo livet, og det kan vel aldrig v\u00e6re derfor, vi lever?<\/p>\n

Men naturligvis: Hvis man i ramme alvor mener, at livet g\u00e5r ud p\u00e5 at slippe s\u00e5 let om ved det som muligt, altid f\u00f8rst at s\u00f8ge sine egne fordele og \u00f8del\u00e6gge s\u00e5 meget som muligt for andre mennesker, ja s\u00e5 skal man besvare samvittighedssp\u00f8rgsm\u00e5let p\u00e5 en helt anden m\u00e5de, end jeg havde forestillet mig; og s\u00e5 f\u00e5r man nok problemer senere i gudstjenesten. Hvis man virkelig mener s\u00e5dan, s\u00e5 tror jeg for resten, at man lyver for sig selv. Enhver kan h\u00f8re, at det lyder forkert; og enhver kan se, hvor let man selv kunne blive taber i et s\u00e5dant spil.<\/p>\n

Noget helt andet er s\u00e5, at vi ofte opf\u00f8rer os, som om netop det var meningen med livet; men det g\u00f8r det ikke mere rigtigt. Det viser bare, hvor vigtigt det er at f\u00e5 stillet det samvittighedssp\u00f8rgsm\u00e5l, vi er sat overfor i dag: Hvordan gik det med dit liv i sidste uge? Hvor meget gik til spilde? Hvor meget \u00f8delagde du? Gravede du livet ned for at vente p\u00e5 bedre tider? Glemte du, at du kun har \u00e9t liv: Det, der er der lige nu! Hvor mange timer, dage, uger har du efterh\u00e5nden gravet ned, s\u00e5 de bare ligger og r\u00e5dner?<\/p>\n

Nu vil vi forlade disse n\u00e6rg\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 vi ikke sidder og bliver alt for selvoptagede p\u00e5 grund af vores egen usselhed, – s\u00e5 g\u00e5r livet jo ogs\u00e5 til spilde. Mange mennesker spilder alt for meget liv p\u00e5 spekulationer over, hvor ringe de er til at leve. Det er lige s\u00e5 galt som det modsatte: aldrig at spekulere over det, fordi man er overbevist om sin egen fortr\u00e6ffelighed i s\u00e5 henseende.<\/p>\n

Hvordan var det med Jesus og dette sp\u00f8rgsm\u00e5l? Jeg tror ikke, han spekulerede s\u00e5 meget over det, men det var, fordi han aldrig pr\u00f8vede at snyde. Han var, hvor han skulle v\u00e6re, og gjorde det, der skulle g\u00f8res som den selvf\u00f8lgeligste ting af verden. Det var ikke, fordi han var s\u00e5dan et pragteksemplar, en rigtig p\u00e6n spejderdreng, som vidste, hvordan man skulle opf\u00f8re sig, og som s\u00f8rgede for at v\u00e6re et eksempel for alle andre. Nej, Jesus levede bare, og alting v\u00e6ltede ud af ham som frisk vand fra en kilde: Ord, gerninger, tegn, liv, sk\u00e6bne. Det var ikke altid lige rart at overv\u00e6re, fordi det virkede s\u00e5 afsl\u00f8rende. Det endte da ogs\u00e5 med, at de slog ham ihjel.<\/p>\n

I dag tr\u00e6ffer vi ham en af de sidste dage i hans liv. Roligt s\u00e6tter han sig ned og bel\u00e6rer sine disciple om, hvad det er at leve. Ikke i regler og morals\u00e6t og l\u00f8ftede pegefingre. Nej i sm\u00e5 fort\u00e6llinger, der er liges\u00e5 enkle som hans eget liv har v\u00e6ret, og som alligevel rummer en dybde i sig, s\u00e5 man kan blive ved med at h\u00f8re dem p\u00e5 en ny m\u00e5de.<\/p>\n

Her fort\u00e6ller han om en mand, der rejser udenlands og betror sin formue til sine tjenere. De f\u00e5r hver en del, s\u00e5 det passer netop til deres gemyt. S\u00e5dan er det alts\u00e5 at leve: At f\u00e5 noget betroet, der er afpasset netop til os som dem, vi er. Det kan godt v\u00e6re, det er forskelligt fra person til person, men det er s\u00e5, fordi personerne er forskellige. Men alle skulle kunne leve, s\u00e5dan er livet simpelthen indrettet if\u00f8lge den lille historie.<\/p>\n

Men ikke alle klarer det lige godt. Det ved vi godt fra det virkelige liv. Der er mange, – b\u00e5de i toppen og i bunden, som kommer galt af sted. Vi kan ikke bruge historien til at udpege bestemte grupper, som er s\u00e6rlig udsatte. Jesus var ikke ansat af Socialforskningsinstituttet, og det ville ogs\u00e5 have afsporet hele historien, hvis der var opstillet sociale begrundelser underst\u00f8ttet af statistikker. Det er da ikke samfundets skyld, hvis man g\u00e5r og graver sit liv ned. Og det er derfor heller ikke en bestemt samfundsgruppe, der er slem til det. Det er simpelthen noget, der ligger til menneskene.<\/p>\n

M\u00e5ske henvender Jesus sig netop til de svage, de udst\u00f8dte, som er ved at give op. Han er slet ikke ude p\u00e5 at rose dem, der bliver rost i historien, men tv\u00e6rtimod at opmuntre dem, der har det som ham, det gik s\u00e5 frygteligt galt i historien. Det kunne jo v\u00e6re, at det var s\u00e5dan nogen, der sad og lyttede til historien; og nu \u00f8nsker han at opmuntre dem til at g\u00e5 i gang med at leve, f\u00f8r det er for sent. De disciple, der fulgtes med ham, var i hvert fald ikke nogen, der ligefrem glimrede med fantastiske bedrifter. De var bange og forf\u00e6ngelige ligesom de fleste af os. De var nogle sm\u00e5 luskebukse, der fulgte Jesus, fordi de h\u00e5bede at f\u00e5 noget ud af det, og fordi de ikke kunne lade v\u00e6re. Men da det virkelig br\u00e6ndte p\u00e5, s\u00e5 svigtede de alle sammen. De gravede talenter ned, det bedste de havde l\u00e6rt, mens han blev korsf\u00e6stet.<\/p>\n

Det er ikke en fort\u00e6lling for supermennesker, Jesus fort\u00e6ller. De har s\u00e5 mange andre gl\u00e6der; hvorfor skulle de s\u00e5 ogs\u00e5 have forn\u00f8jelsen af Gud? Nej, det er for dem, der g\u00e5r og spilder alt for meget liv hver dag. Dem, der ikke t\u00f8r leve. Dem, der synes, de snart ikke orker mere. Dem, der synes, de kun kan se nederlag, n\u00e5r de kigger sig tilbage p\u00e5 deres liv.<\/p>\n

Nej, vi vil ikke remse flere op. Det drejer sig ikke om nogle bestemte mennesker, men om at komme i gang med at leve. Det drejer sig om at begribe, at det slet ikke er s\u00e5 uoverkommeligt at leve, for vi er faktisk skabt til det. Og selvom vi m\u00f8der megen modstand og vikles ind i alskens problemer, s\u00e5 g\u00e5r det an at leve, fordi det er meningen med os.<\/p>\n

Den dag, Jesus fortalte historien, forstod disciplene ikke rigtig meningen med den. De flyttede lidt uroligt p\u00e5 sig, fordi de var vant til, at Jesus altid holdt med dem; og nu l\u00f8d det, som om han tog de st\u00e6rkes, de riges parti. Men efter hans d\u00f8d og opstandelse gik det op for dem, at historien handlede om b\u00e5de ham selv og om dem. At det g\u00e5r an at investere sit liv, uanset hvor ringe det, og hvor kort tid der er tilbage, og hvor meget der ser ud til at v\u00e6re g\u00e5et i sp\u00e5ner.<\/p>\n

Det g\u00e5r an at leve. Gud har selv pr\u00f8vet det gennem sin s\u00f8n Jesus Kristus. Og han pr\u00f8ver det hele tiden sammen med os. F\u00f8lger os p\u00e5 vejen. Skubber til os, taler til os: Se nu at komme i gang. Jeg skal nok v\u00e6re hos dig i al slags vejr; bare du lever\u2026 – alts\u00e5 lever: Smiler, synger, hj\u00e6lper din n\u00e6ste, gl\u00e6der dig over livet, takker ham, som gav dig, n\u00e5r sol st\u00e5r op selv at f\u00f8le morgen i sj\u00e6l og krop.<\/em><\/p>\n

Nej, her vil vi heller ikke remse op. Der findes ingen opskrift p\u00e5 det rette liv; men du har nok allerede selv siddet og svaret p\u00e5 det. S\u00e5 g\u00e5 ud og lev. Livet venter p\u00e5 dig. Mennesker venter p\u00e5 dig. Gud venter p\u00e5 dig. Lev! Amen.<\/p>\n

\n

Pastor Arne \u00d8rtved
\nBirkeb\u00e6k 8
\nDK-7330 Brande
\nTlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98
\nE-mail: ortved@mail.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00f8ndag septuagesima, 12.2.2006 Matth\u00e6us 25, 14-30, Arne \u00d8rtved For at denne gamle, geniale, foruroligende historie ikke skal g\u00e5 vores n\u00e6se eller \u00f8rer forbi, er vi n\u00f8dt til at starte med et samvittighedssp\u00f8rgsm\u00e5l. Det g\u00e5r jo nok, da man kun skal besvare det for sig selv i tanken, uden at nogen anden f\u00e5r det at h\u00f8re. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15918,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,853,108,111,118,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10983","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-25-chapter-25","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10983","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10983"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10983\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16098,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10983\/revisions\/16098"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15918"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10983"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10983"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10983"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10983"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10983"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10983"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10983"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}