{"id":10993,"date":"2021-02-07T19:49:05","date_gmt":"2021-02-07T19:49:05","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10993"},"modified":"2023-02-03T10:32:14","modified_gmt":"2023-02-03T09:32:14","slug":"markus-426-32-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-426-32-4\/","title":{"rendered":"Markus 4,26-32"},"content":{"rendered":"
\n

S\u00f8ndag Seksagesima, 19.2.2006
\nMarkus 4,26-32, Kirsten B\u00f8ggild<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

TILLID TIL FREMTIDEN<\/p>\n

De to sm\u00e5 lignelser, vi lige har h\u00f8rt, udtrykker en gr\u00e6nsel\u00f8s tillid til fremtiden. Guds rige, barmhjertigheden, vil vokse sig stor og m\u00e6gtig af egen kraft. Vi skal ikke bekymre os, det vil med en naturlovs sikkerhed ske helt af sig selv. Mens tiden g\u00e5r. Mens vi lever, mens vi er v\u00e5gne og mens vi sover. Guds n\u00e5de vil vokse og brede sig ud af sin egen begyndelse. Som s\u00e6den i jorden bliver til korn af sin egen biologiske kraft. Som sennepsfr\u00f8et vokser fra sin meget lille st\u00f8rrelse til en stor urt med grene s\u00e5 store, at fugle kan bygge rede og g\u00f8r det af egen kraft og af egen bestemmelse. Eller som et foster i livmoderen, der af sig selv f\u00f8des og vokser og bliver til et voksent menneske med sit eget liv og sin egen historie. V\u00e6kstens mysterium kan vi iagttage over alt i naturen og i menneskelivet. Og selv om vi er blevet dygtigere og dygtigere til at analysere det og manipulere med det, s\u00e5 er det stadigv\u00e6k ikke os, der har skabt naturen, v\u00e6ksterne, menneskelivet. S\u00e5ledes er det heller ikke os, der har skabt Guds rige eller begyndelsen til det. Det kommer fra Gud, som det jo selv siger. Han er kilden til k\u00e6rlighedens v\u00e6kst. Han er den, der lader n\u00e5de g\u00e5 for ret \u2013 og dermed begynder n\u00e5dens virkninger at g\u00f8re sig g\u00e6ldende. At mennesker bliver taknemmelige, f\u00e5r nyt mod, viser hinanden k\u00e6rlighed og omsorg, f\u00e5r tro p\u00e5 fremtiden… N\u00e5den breder sig som ringe i vandet. Det er blevet muligt at tro p\u00e5, at livet fornyr sig.<\/p>\n

Det er en trossag, at det forholder sig s\u00e5dan. At n\u00e5den vil brede sine virkninger ud som ringe i vandet. At alt skal blive godt til sidst. Og at det derfor er meningsfuldt at tro p\u00e5 fremtiden. \u2013 Der er s\u00e5 meget, der f\u00e5r os til at v\u00e6re bange for fremtiden og til at t\u00e6nke, at alt afh\u00e6nger af hvad vi selv g\u00f8r eller ikke g\u00f8r. Det g\u00f8r os pessimistiske. For vi ved godt, at vi ikke har ret megen magt over fremtiden, hverken vores egen, de andres eller verdens. \u2013 Men hvad om vi lyttede til Jesu lignelser og tog imod troen p\u00e5, at Guds rige i fremtiden vil vokse sig stort af sig selv?! At alt skal blive godt til sidst? T\u00e6nk at kunne tro p\u00e5 fremtiden! Hvilken frihed! Frihed for angst, for bekymring, for skuffelse over livet og sk\u00e6bnen!<\/p>\n

Man siger, at gamle mennesker bliver milde og venlige. Hvad sker der? Er mildheden i sindet vokset med \u00e5rene? Med et langt livs erfaringer og mennskekundskab? Med kendskab til sig selv og andre p\u00e5 godt og ondt? Har et langt liv forsonet dem med deres medmennesker, fordi de har erfaret, at livet har forsonet sig med dem selv, sk\u00f8nt de ikke fortjente det? \u2013 Men man siger ogs\u00e5, at gamle mennesker bliver sure og gnavne. Hvorfor s\u00e5 det? Er det fordi de har glemt gl\u00e6den? Gl\u00e6den ved andre mennesker? Er det fordi deres liv er endt i skuffelse over det, det var? Og de ikke kan forsone sig med det? Hverken med Gud eller mennesker og derfor dybest set ikke kan forsone sig med sig selv?<\/p>\n

Det betyder, at Guds rige kan vokse op og blive stort i det personlige liv, i det enkelte menneskes sind og historie. Men det betyder ogs\u00e5, at det kan t\u00f8rre ind og d\u00f8 i det personlige liv, i det enkelte sind. Begge muligheder er der. Men det afg\u00f8rende er, at n\u00e5r det spirer, s\u00e5 vokser det af sig selv. Og at det er det, der g\u00f8r, at den enkelte for sit personlige liv kan have gr\u00e6nsel\u00f8s tillid til fremtiden, til at alt til sidst skal blive godt.<\/p>\n

Men hvor har den enkelte denne tro p\u00e5 historiens n\u00e5de fra \u2013 om ikke fra kristendommen? Fra kirkens forkyndelse? Den er ikke opst\u00e5et af sig selv som en medf\u00f8dt selvf\u00f8lgelighed. Men tanken om at menneskets historie kan erfares som belyst af Guds n\u00e5de er en tanke, der er kommet med den kristne forkyndelse. Og selv om man ikke g\u00e5r ind i kirken til gudstjeneste for at lytte til de bibelske tekster og kirkens liturgi, s\u00e5 lever tanken i vores f\u00e6lles underbevidsthed, fordi den har v\u00e6ret en afg\u00f8rende bestanddel af vores f\u00e6lles historie i tusind \u00e5r. Kirkebygningerne \u2013 is\u00e6r de gamle som bl.a. vores 800 \u00e5rige domkirke \u2013 ligger i landskabet og i bybilledet som en erindring om noget m\u00e5ske fjernt og uforst\u00e5eligt, men samtidig evigt og uundv\u00e6rligt. De ligger der som symboler p\u00e5 Guds n\u00e5de, nu og her og ved historiens ende, s\u00e5vel den individuelle historie som den kollektive. Kirkebygningen som symbol p\u00e5 n\u00e5dens fornyelse af tid og sted. Af historien og udviklingen. Symbol for at fremtiden er \u00e5ben, ikke lukket. Af og til er det som om fortidens skyld og ulykke fylder alt og lukker for ethvert h\u00e5b om fornyelse og fremtid. Men da er det historiens n\u00e5de, at fortiden kan ses i et nyt lys, s\u00e5dan at den ikke lukker, men \u00e5bner for et rigere liv med en ny og mere omfattende forst\u00e5else. Fortid, nutid og fremtid f\u00e5r kastet nyt lys over sig og en ny vision om fremtiden kan f\u00e5 liv og n\u00e6ring. N\u00e5den forl\u00f8ser fortiden; det erfares gennem dage og \u00e5r som om tiden selv bev\u00e6ger sig og g\u00f8r fri. Ingen og intet st\u00e5r stille, selv om det kan f\u00f8les s\u00e5dan. Historien bev\u00e6ger alting, og hvis historiens overordnede symbol er Guds n\u00e5de, s\u00e5 er frig\u00f8relse og fornyelse afg\u00f8rende i hver lille og stor historie. Mange f\u00f8lelser og tanker kredser om skyld og straf og h\u00e5bl\u00f8shed, om livet som en skuffelse- men det er ikke den inderste sandhed. Forkyndelsen af syndernes forladelse fordriver tanken om livet som en skuffelse og erstatter den med h\u00e5b og fantasi.<\/p>\n

N\u00e5r Jesus fortalte disse sm\u00e5 storsl\u00e5ede lignelser om forholdet mellem Gud og mennesker, hvor Guds n\u00e5de er det hvoraf alting vokser og modnes, mens mennesker lever og d\u00f8r, elsker og hader, frygter og h\u00e5ber \u2013 s\u00e5 var de udtryk for en guddommelig vision. En h\u00e6ven sig op over tidligere tiders angst for at g\u00e5 fortabt. Frygt for at man til sidst skulle se sit liv sammen med andres forsvinde i skyld og betydningsl\u00f8shed. At man skulle ende sit liv i bitterhed over, at det var levet forg\u00e6ves, fordi det var forfejlet, ja slet ikke levet. \u2013 Historiens n\u00e5de ser anderledes p\u00e5 menneskelivet, p\u00e5st\u00e5r Jesus. Den giver det betydning for os selv, de andre, Gud. Den kaster et andet historisk lys over vort liv end vi selv kan. Inkorporerer vort livs historie i Guds historie. I en bev\u00e6gelse som kommer fra en st\u00f8rre horisont end kun vor egen. Derfor er det muligt at h\u00e5be p\u00e5 nyt liv, hvor d\u00f8deligt ramt det end kan forekomme os.<\/p>\n

For livets fornyelse kommer fra Guds n\u00e5de. Fra Guds historie med menneskene. Det er religi\u00f8s tale og kan ikke uden videre overf\u00f8res til almindelig verdslig eller videnskabelig tankegang. For den n\u00f8gterne fornuft ser vores verden ud til at g\u00e5 under f\u00f8r eller siden. Den ser ud til at \u00e6de sig selv op i forbrug og krig eller andre katastrofer. Men over for denne pessimisme taler det religi\u00f8se sprog i kirken om Guds n\u00e5de i og med menneskets historie. Hvordan forene s\u00e5 forskellige t\u00e6nkem\u00e5der? Det moderne menneske m\u00e5 leve med begge forst\u00e5elser og k\u00e6mpe sig til en plads i det hele. Det har f\u00e5et lov at leve med en ubegr\u00e6nset tillid til fremtiden, hvis fremtiden forst\u00e5s som Guds n\u00e5de. Og s\u00e5 m\u00e5 det overlade alt det, som det ikke forst\u00e5r og ikke magter til denne n\u00e5de. Kun da kan det sove og v\u00e5gne, leve og d\u00f8 uden f\u00f8lelse af undergangsdesperation og frustration p\u00e5 helhedens vegne.<\/p>\n

Der er jo flere m\u00e5der at v\u00e6re fri og glad p\u00e5. Man kan lukke \u00f8jnene og lade som om der kun er godhed og gl\u00e6de i verden. Det holder ikke. En dag bliver man n\u00f8d til at \u00e5bne \u00f8jnene og se hvor grimt der ogs\u00e5 er, inde i en selv og ude i verden. Men man kan ogs\u00e5 \u00e5bne \u00f8jnene fra begyndelsen og se igennem det hele, det gode og det onde, det smukke og det grimme \u2013 og l\u00e6re af historiens n\u00e5de at se det som virkeligheden i bev\u00e6gelse. Gl\u00e6den er tilladt, n\u00e5r det jo erfares, at den opst\u00e5r p\u00e5 ny, at den viser sig som en ukuelig styrke i tiden, der g\u00e5r og g\u00e5r og forandrer sig og kommer og g\u00e5r som den vil. Trods alt det onde, alt det grimme. \u2013 Der r\u00e5bes fra alle sider, at vi skal v\u00e6re aktive, at vi skal g\u00f8re en indsats \u2013 for vort eget liv og for de andres. Det er ikke forkert. Men i dag siger kirkens tekster noget andet: At uanset hvad vi g\u00f8r, om vi v\u00e5ger eller sover, s\u00e5 handler Gud med os og vores historie, fordi Gud er n\u00e5de og tiden er frig\u00f8relse og fornyelse. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild
\n<\/strong>Thun\u00f8gade 16
\n<\/strong>DK-8000 \u00c5rhus C
\n<\/strong>Tel. +45 86124760
\n<\/strong>E-mail: kboe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00f8ndag Seksagesima, 19.2.2006 Markus 4,26-32, Kirsten B\u00f8ggild TILLID TIL FREMTIDEN De to sm\u00e5 lignelser, vi lige har h\u00f8rt, udtrykker en gr\u00e6nsel\u00f8s tillid til fremtiden. Guds rige, barmhjertigheden, vil vokse sig stor og m\u00e6gtig af egen kraft. Vi skal ikke bekymre os, det vil med en naturlovs sikkerhed ske helt af sig selv. Mens tiden g\u00e5r. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14869,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,853,108,111,149,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10993","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-4-chapter-4-markus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10993","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10993"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10993\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16399,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10993\/revisions\/16399"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14869"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10993"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10993"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10993"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10993"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10993"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10993"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10993"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}